Category: Rejse

Bagom skærmpausen: 1 kæmpe udfordring & 1 sød hemmelighed

4 ugers skærmpause og sommerfri fra Tirsdagstøjklummen er slut. 2 af ugerne blev brugt på ferie med drengene og de 2 andre uger brugt på virkeligt meget arbejde. Ugerne med drenge faldt i to dele – vi startede med en Tour de Jylland i Humørbussen, med min skønne familie …

Plads til 9 personer – hele min familie – et nyt sted hver dag

Hold nu op, man kommer hinanden ved i sådan en bus, hvar? Men altså … det var fantastisk at genopleve steder fra min barndomsferier. Og helt uforvarende opstod, der meget passende for en Tøjklumme, et udklædningstema på flere af de steder vi besøgte. Damn det var sjauw! …. syntes alle andre end teenageren. 

Aj mor! Det’ cringe*!! sagde min forfærdede (dog smilende) teenagesøn … *cringe = at krumme tæer = pinligt
Aner ikke hvad knægten taler om. Det var så sjovt!

Turen gik blandt andet også til fantastiske Mønsted Kalkminer, som jeg varmt kan anbefale, hvis du ikke har været der. Altså det kræver nok en smule eventyrlyst, men hvis budgettet ikke er til store udlandrejser og spektakulære sights, så er de her 60 km underjordiske huler, gange og søer virkelig et syn for sig …

Desværre kunne man ikke klæde sig ud her. Tsk tsk!

Og nu skal du nok slippe for flere feriebilleder, selvom vi virkelig nåede mange steder rundt på den uge vi var afsted.

Uniformen de fleste dage: gode gåsko og lang nederdel.

Efter drengene var kommet over til deres far, stod jeg op kl. 5 mandag morgen for at gøre det sidste klar til optagelser af mit onlinekursus Garderobeskolen. Damn DAMN jeg var udfordret! Simpelthen så nervøs for om jeg havde forberedt mig godt nok til at være klar til super prof Annika, der kom og filmede …

Hele min lejlighed var på den anden ende, for at gøre plads til optagelser

Jeg havde lavet manus og forberedt det jeg nu kunne. Stylet sæt, tænkt og prøvet. Skrevet og lavet story board.

Jeg forstår bedre nu, hvorfor der normalt er så mange på et shoot. Alliwl meget at holde styr på selv!

Men jeg har jo aldrig filmet før. Og jeg havde ikke tænkt selve optagelserne, som noget at være særligt nervøs for, fordi jeg jo brænder sådan for at komme ud med mit budskab:

Du har så mange muligheder i skabet allerede! Lær at bruge dem lidt anderledes end du plejer, så behøver du næsten ikke shoppe. Og kan helt undgå fejlkøb. 

Men altså … da vi stod der, var der jo en milliard ting at huske. Selvom jeg vidste, hvad jeg ville sige om alt og hvorfor, så er det sin sag at få det hele med. Og se tjekket ud imens. Og ikke svede igennem sin pudder. Og huske at knappe alle knapper. Og sørge for at alt er strøget. Og komme ind det rigtige sted. Og sige tingene i den rigtige rækkefølge. For slet ikke at tale om at sætte hår (ikke min stærke side!). Og negle, oh ve (heller ikke min stærke side…). Og jeg ved snart ikke hvad. Jeg troede, jeg var god til at dulle, men så dullet er jeg åbenbart heller ikke. 

Heldigvis havde jeg en prof (og sød) kamerakvinde til at holde styr på den del. Ellers var det da heller aldrig gået.

Og så gik det jo simpelthen bare så megagodt, med de optagelser. Jeg var helt utroligt lettet og tilfreds bagefter. Som med det meste jeg flipper ud over i mit liv, så er det bare at gøre det. Tage et skridt af gangen og så går det hele alligevel. Jeg har før nævnt “Hvordan spiser man en elefant? En bid af gangen” og den er min aller allerbedste hjælp, som selvstændig uden begreb om hverken business, teknik eller markedsføring. 

Lidt nusset, men sidder trofast på min pc og er min eneste kollega. Men en god en!

Til gengæld har jeg min mission, som jeg VIL ud med og den bærer mig igennem. Jeg VIL vise hvor stor betydning det rigtige tøj til de rigtige mennesker har. Og hvor lidt nyt tøj man behøver at købe, for at få følelsen af at komme i tøj, der gør os lidt mere os selv. 

Når det af og til bliver uoverskueligt, er det fordi jeg prøver at tænke på alt på én gang. Det er ultimativt stressende og jeg brændte virkelig sammen en dag her i sommers. Heldigvis kan jeg godt finde ud at bede om hjælp og har et temmelig godt netværk. Således har jeg nu en cool kvinde (dansk, men i Italien – goddammit, jeg fatter ikke den her nye arbejdsverden?!) som hjælper mig med at få det hele sat rigtigt op i et helt nyt system til onlinekursus, betaling osv. Og ikke mindst: en revideret, realistisk launch dato og en to-do liste. Så nu er det bare at klø på. En bid af gangen. 

Så venter selvfølgelig den del, hvor jeg ligger søvnløs over, om nogen vil købe mit kursus, kan bruge det og så videre. Men der er jeg sleeet ikke nået til endnu. Og bagefter har jeg lovet mig selv ikke at lave noget som helst nyt i et helt år. Kun holde (og lande!) fordrag, skrive Tirsdagstøjklummen, lave (og lande!) garderobetjek, personlig shopping, net shopping og så videre. Det er sådan set også nok til at holde mig pænt beskæftiget allerede. 

Næste år igen, vil jeg gerne skrive en bog, komme længere ud i offentligheden og være en del af tøjklimadebatten med hvor nemt man kan få en bæredygtig garderobe (og forbrug), blot ved at skifte fokus fra forbrug til at bruge. Men ikke det næste år. Ama’r Halshug!

Bagom skærmpausen, har jeg også lavet virkeligt dejlige sommerklassikere, som at sidde hele nætter ude med veninder og vende verdenssituationen over vin. Badet med venner og til den store guldmedalje med drengene – også i kæmpe bølger, i regn og med hund. Og …

Holdt loppemarked med min mor, nuij vi havde travlt. Nuij det var sjovt!

Været i sommerhus og passet hund(e) med verdens dejligste drenge …

Hunden som aldrig ALDRIG bliver træt af at lege pind.

Malet nye sider i den her malebog … som er købt i New York for 3 år siden, til jer der har spurgt før. Det er det eneste nørkle-agtige jeg kan få drengene til at lave. 

Den her side, kunne vi slet ikke se hvad var, før vi var næsten færdige.
Den er af Joanna Webster og kan fåes på Amazon, som jeg stort set ingen erfaring har med. Sorry.

Drengene og jeg havde også glædet os til Camp Adventure klatrepark. Oj, oj, oj, det er MEGAsjovt! Kæmpe anbefaling hvis du er til fysisk aktivitet og udeliv. Vi havde bare for kort tid. 6 timer forsvandt som dug for solen, men vi skulle jo hjem til hundene.

Nåmmen, der står mine 3 drenge lige og venter på at jeg suser over til dem på svævebanen med mit klatrebælte!

Heldigvis bød den anden af mine 2 ugers ferie med drengene også på masser af virkelig tiltrængt afslapning.

Hængekøjen i mine forældres sommerhushave, er et at de bedste steder jeg kender …

Og så har jeg også brugt en del tid på en lille hemmelighed … for jeg har kysset meget på ham her, som jeg simpelthen er så glad for og stadig ikke helt fatter, at jeg har været så heldig at møde. Suk.

<3

Nu er jeg trukket i arbejdstøjet igen og starter ud med modeuge, modeudstilling, bæredygtigheds-talk og reception og lidt for mange løse ender inden jeg smutter på Smukfest på onsdag … Men jeg skal nok nå det hele. Det er virkelig skønt at være tilbage, for der er jo ikke noget bedre end at arbejde med det rigtige tøj til de rigtige mennesker.

Hent gratis skema: Pak nemt og møgpænt til ferien

Kan du mærke det? Ferievibes all over, selvom det ikke helt er endnu. Ferie betyder pakning – uanset om man skal syd- eller nordpå. Jeg elsker at være velklædt, hader at pakke. Derfor lavede jeg sidste sommer et pakkeskema, der gør det nemt og overskueligt at pakke. Det har jeg udviklet lidt på i årets løb og nu får du en udvidet og illustreret pakkeguide længere nede og helt gratis mit pakkeskema, lige til at printe og bruge her – værs’go’ 

=>> PAKKESKEMA

Tirsdagstøjklummen holder ferie, fordi jeg trænger til en skrivepause efter 48 klummer siden sidste sommer. Og til at lade batterierne op til de mange fede ting, Verdensfirmaet skal lave i sommer og på den anden side af solen. Blandt andet optagelsen af onlinekursus her i sommer og det er jeg riiimelig spændt på – især med alt det tekniske jeg skal lære … pyha!

Jeg har endda lavet storyboard til optagelserne … wish me luck!

Ved ikke hvordan du har det, men jeg er dælme træt efter et fantastisk forår og vinter, med masser af Garderobetjek, masser af foredrag, masser af personlig shopping, masser af Tirsdagstøjklummer – en hver uge siden sidste sommer, mit første debatindlæg og alt muligt andet dejligt, udviklende, inspirerende og ja, hårdt arbejde.

Inden ferien har jeg en Personlig Shopping session, to Personlig Net Shopping-kunder og så et sidste Garderobetjek. Glæder mig til det hele og er så utroligt taknemmelig for at 1 år og 3 måneder efter jeg tog springet ud i at være fuldtids selvstændig, rent faktisk lever af Verdensfirmaet. For tiden er uro, tankemylder og bekymringer afløst af en stor varm tilfredshed. Og stolthed. Over at jeg lever min drøm.

Jo jo, så bliver jeg sikkert megabekymret igen lige om lidt og det er i den grad en mundfuld jeg kaster mig over, som skal være klar til august til jer. Kommer garntrisse halvskaldet ud på den anden side, over alt det tekniske jeg skal få til at virke: platform til onlinekurser, betalingsmodul integreret og hvad har vi.

Men lige nu slapper jeg af, trækker vejret dybt, roligt og NYDER mine kunder, mine unger, mine venner, min familie, sommeren, at bade, at træne, min lejlighed. Selvom jeg har glædet mig meget til at holde pause fra at skrive klumme hver tirsdag, så har jeg spøjst nok masser af ideer og overvejede at skippe pausen. Men nej. Den er så tiltrængt.

Og vanen tro napper jeg også en kold skærmtyrker – altså fra sociale medier og lignende – når jeg holder ferie med drengene. Det gør de også og selvom de spiller ganske meget til hverdag, så har de vænnet sig til at om sommeren har vi kollektiv skærmpause. Allesammen. Jep, det er lidt hårdt i starten. Vi er jo alle sammen vant til at være sammen med vores venner, kommunikere og bare være underholdt online, men så bliver vi det i stedet ude i virkeligheden. Sammen. 

Vi skal køre Danmark rundt i ‘Humørbussen’, som mine forældre har lejet – med plads til 9 – hele vores familie. Det bliver møghyggeligt OG belastende, som kun familier kan være. Og det kræver pakning … suk. Jeg rejser ikke meget, men selvom vi bare skal i sommerhus, tænker jeg lige over hvad jeg har med, så jeg ikke slæber for meget med, men stadig har relevante sæt at hoppe i. I løbet af året fandt jeg ud af at når jeg har et farvetema i pakningen, så er det nemt at lave rigtigt mange sæt af ikke ret meget tøj. 

Sort og rosa farvetema til et par dage på Ærø i foråret …
Udrejseoutfit – comfy og semipænt
Skift af underdel da vi ankom, fordi der var varmt …
Skift af overdel og med strømpebukser til ud at spise samme aften.
Pænt, varmt og behageligt til en lang turdag i koldt blæse- og regnvejr.
Og hjemrejse i samme bukser, frisk bluse …

Der var også vinterferien i sommerhus med min familie og drengene …

Blåt og brændt orange farvetema …
Første dag megatidligt op og køre dreng til fodboldstævne …
Anden dag ud at spise frokost med familien … lidt pæn!
3. dag – samme kjole med sweatshirt over til almindeligt daseri og strandture.
Og hjemad igen i jeans og sweatshirt.

Der var også Påsken på landet her i foråret, hvor temaet var sort og grønt …

Forskellige grønne toner til sort … Slidt fodtøj, for det skal kunne holde til gåture og haveleg.
Selvom jeg bare skal være i sommerhus, er jeg ikke bange for at hoppe i fin nederdel. Jeg kravler selvfølgelig ikke i træer i den, men den kan altså sagtens holde til strandture, kortspil og hvad vi nu ellers laver på hyggeweekender.
Men det praktiske tøj er også med – fordi jeg også vasker bil, når jeg er på Falster.
Fordelen ved at have lidt fint tøj med, er at jeg føler mig tilpas og velklædt – ikke udklædt. Og jeg vil hellere bruge mit fine tøj meget og nyde at være fin, end gemme det og føle mig smågrim i gammelt tøj.

De her ture var korte og skal man afsted længe, har man brug for mere tøj. Men prøv at tænke i de samme baner: underdele og ting til udover, der kan kombineres med meget. Og hvis du afstemmer farverne, kan du kombinere mere end du tror. Vær ikke bange for at tage det fine tøj med. Det tager ikke skade af at blive brugt og jeg lover at du føler dig pæn og lækker, når det ikke kun er de gamle jogginbukser, der kommer på. 

Har du små børn og bliver beskidt og derfor ikke kan gå i sart tøj, så prøv at pakke fint tøj, der er blevet for slidt til hverdag. Det er tøjet fra søndagsbunken, som jeg kalder det, når vi laver Garderobetjek. På den måde har du tøj på og med, der (engang) var til ‘pænt’ men som du ikke længere er øm over at bruge, fordi det alligevel er for slidt til den oprindelige funktion. Og pak så også enkelte stykker pænt tøj, til de anledninger det passer til. Det duller det almindelige tøj gevaldigt op, hvis du har en fin top, en pæn sommernederdel eller måske en lækker jakke. 

Skal du på ferie, hvor du kan eller skal være pæn hver dag, så lad være med at pakke oceaner af tøj, men gennemtænk i stedet farverne. På den måde kan du kombinere outfits næsten uendeligt. Så får du mindre at slæbe på OG nemmere ved at vælge tøj, fordi du ikke har for meget med. Prøv at bruge pakkeskemaet herover – den er mere overskuelig, end du tror, fordi du på den måde får overblik over hvor mange overdele og underdele du har brug for. Og når du lægger det op

Sidste år tegnede Maja, det hun ville pakke …

Mindre kan gøre det – jeg selv skriver bare antal og stikord, når jeg skal overskue hvad vi skal have med. Det er så nemt på den her måde. 

Hav nu en rigtig god ferie! Nyd sommeren og husk at holde ferie fra komplekserne, åbne sanserne og suge farveinspiration til dig mens du er ude af hamsterhjulet, overveje om det er denne sommer, du bliver glad for at gå i kjole eller måske give dig selv high five for alt det du er … 

Vi ses på den anden side <3

 

bear fish GIF by Bare Tree Media

 

Guide: Den ene accessory, der er lige så tjekket som solbriller!

Bortset fra solbriller er der én slags tilbehør, som også giver øjeblikkelig coolness og udstråler lækker tjekkethed. Med den kan man også camouflere uoplagthed og derudover kan den også noget, som solbriller ikke kan: skjule morgenhår. Ovenikøbet, kan alle også passe den – uanset højde og drøjde. Du skal blot finde den, som passer præcis til dig. Det er naturligvis sommerhatten, jeg mener.

Mange synes ikke de har hattehoved eller at det ‘larmer’ for meget med en hat. Men skæver du alligevel lidt til smukke damer og cool chicks, så læs med her. Og slå så til om nu sommeren, hvor det er nemmere at komme igang med en hat, fordi versionerne i strå har en iboende afslappethed og fordi vi generelt ‘tør’ lidt mere når vi er på ferie. Tænk bare på din turkise kaftan, der var så vidunderlig, men desværre kun under sydligere himmelstrøg.

Anderledes forholder det sig med en sommerhat. Den kan du bruge ude, som hjemme. Bevares, du tager den nok ikke på, på kontoret, men det er heller ikke meningen. Brug den til fritid, fest og ferie. Finder du først en, som er lige dig, bliver du næsten lige så afhængig af den, som af dine solbriller.

Selv bor jeg i den her, en klassisk Panamahat, når jeg holder ferie og fri om sommeren. Den har kostet skejser og jeg har haft den i 3 somre nu. Jeg er glad for, at jeg valgte en kvalitetsmodel, fordi det i forhold til stråhatte, virkelig kan ses på facon og finish. Og så passer man jo bare endnu bedre på ting, man har givet penge for. Det er også bæredygtigt. 

Jeg føler mig endda tjekket, selv helt uden make up, som jeg tit går uden. Synes aldrig jeg er lige så pæn uden, som med, men har intet problem med det. Kan blot konstatere at hatten giver en rar følelse af at jeg har gjort mig umage. Det kan jeg godt lide.

Den her type hat er god til de fleste, fordi skyggen ikke er vildt stor, men bedst hvis du har lidt langt hår. Min er en herremodel, fordi mit hoved er så stort (fordi klog, jo!!), men den findes også i dameversioner og mindre størrelser. Vælg fx. den her, hvis du gerne vil have lidt volumen på hatten. 

Den her ligner meget, hvis du er nysgerrig.

Ellers gå efter den mindre og lidt mere drengede western inspirede model i den her stil. 

Den er perfekt til de fleste – også til kort hår, fordi skyggen er smal og hattepulden ikke for høj, så dit ansigt og hoved ikke drukner i hat. Den er let, cool og lidt drenget og det nemmeste valg, hvis du hopper ud i din allerførste hat. Pyt med at den ikke har den brede elegante skygge. Bare det at du går med hat, er rigeligt til at forny dit look. Den her type, har de fleste billige mærker også hængende om sommeren, men jeg linker lige til en der er lidt bedre kvali. Det kan jo ses, men valget er dit. 

Der er en fin version af den lige her

En anden god facon til de fleste hoveder og hårlængder er noget i den her retning, som stammer fra den legendariske Boat Hat, som man godt kan se for sit indre øje sejle forbi på smukke damer klædt i hvidt på store luksus floddampere på hede sommerdage i Sydstaterne. Dengang var skyggen helt stiv, men det er lidt mærkeligt nu. Den her med blød bølgende skygge er både kæk og elegant. 

Den kan du se her

Dette forår har jeg købt en ny sommerhat på en helt vidunderlig venindetur til smukke Ærø. Jeg prøvede den og selvom jeg sjældent køber nyt, så var vi meant to be, mig og den her hat. Bedøm selv. 

Den er lidt lille, fordi det er en standartstørrelse, så jeg har pillet hattebåndet ud indenvendigt. Ellers får jeg ondt i hovedet og en rød rand i panden.

Jeg blev inspireret til en hat med volumen, af den franske designerdarling Simon Porte Jaquemus, som lagde internettet ned sidste sommer. Hans overdimensionerede og sindssygt smukke stråhatte, er mest bare til at posere med, omend Emma Leth blev gift i en sidste sommer. Det skrev jeg om her.

Tjek hans fine stil i kollektionerne

Er du nysgerrig på en der ligner min, så prøv den her fine model. Den er blød – hedder endda ‘packable’ – og skal derfor ikke passes så meget på. Det er nemmere end en af strå. Vær dog obs på at den er one size. Min megaknold (jep, gav øller i Gym, for lææænge siden!) kan ikke passe standardstørrelser, men det er der ræddi mange der kan, når det kommer til hatte.

Se den her – den er på bud …
Også et godt bud, men noget dyrere, fordi det er en ‘rigtig’ hat fra legendariske Stetson. Den er her

En meget mindre og lidt mere ‘Badehotellet’ stil er denne, som også kan pakkes ned. Den er mere elegant end bøllehatten, som nok har fået en rivaval, men sgutte er elegant. Bøllehatt kan du godt prøve, men jeg linker ikke til nogle, fordi det kræver ret meget af den der bærer den, for at se tjekket ud.

Find den her – og vælg sort. Lyserød bliver lynhurtigt for campingagtig.

Et sidste bud på en sommerhat med stor skygge, kunne være denne, som er classy, men ret afslappet samtidig. Det er både noget med at stråene er lidt grove og faconen enkel. Cool med sine lige linjer og ligefremme stil. 

Den kan du se her og den fåes også i sort. 

Jeg håber du har fået lyst og mod på at springe ud i en sommerhat for første gang – eller bare glæder dig til at bruge den du allerede har. Som det ses, er alle dem jeg har med her, i sort/hvid/stråfarve og det synes jeg ærligt også er det pæneste. Der findes alskens farver og bånd med striber og så videre. Men der bliver jeg lidt fluekneppende, for hvis hatten har en farve eller bare båndet, så skal det jo matche resten. Djævelen bor som bekendt i detaljen og derfor kan man ligeså godt gøre det nemt og vælge noget som passer til det meste. Så kan du jo bare tage farvede øreringe eller fin lak på neglene, hvis du mangler farve. Men har du bare lyst til en farvet hat, så sørg for at vælge en, der passer til mange ting. 

Tørklædet på den her, does the trick, med farver der passer til meget forskelligt. 

Du kan selvfølgelig også vælge en kasket, en solskygge eller en bøllehat. Men ingen af de valg er ligeså klassisk sommersmukke, som en stråhat. Derfor holder vi os til dem idag. Rigtig god sommerstil!

Jeg har givet mig selv en gave. Du gætter aldrig hvad det er …

Foto: Jason Leung

Det er min fødselsdag i dag og i gave har jeg fået af mig selv, at jeg må skrive om noget, der ikke handler om tøj. Jeg har lyst til at skrive om håb, drømme og længsler.

"Er håb opium for folket?"

Sådan sagde en af mine venner for nylig til mig i en virkelig fin samtale. Karl Marx sagde at religion var det og mente noget i retning af at religion sløver & skaber afhængighed i jagten på næste fix … og så er der som i narkomanens verden ikke plads til at reflektere over hvad man gør, kun at man skal gøre det: jagte næste high. Den blinde tro eller afhængighed om du vil, giver missionæren frit spil til at manipulere folk til at gøre hvad, der bliver prædiket.

Foto: Vinicius Amano @viniciusamanoSå har håbet indtaget den samme rolle idag, som Marx mente religion havde? Det jeg tænker over er, om jeg – vi – i jagten på glæde og lykke, lever så udtalt i håbet om den lykke, der forhåbentligt kommer, at det bliver en flugt mere end en drivkraft. Er håbet vores high? Omvendt er et liv uden håb jo håbløst, fordi der netop er en enorm kraft i håbet, i drømmene og længslerne. Men det er der jo også både i religion og i opium, ingen af delene er gode at misbruge …

Jeg elsker at drømme, elsker at visualisere alle de ting, jeg gerne vil i mit liv. Mange drømme om stort og småt, nogle har fuldt mig altid, nogle jeg udlever og nogle er nye. Jeg synes, jeg er rigtigt god til at få dem til at gå i opfyldelse og dem der ikke gør, glemmer jeg tit at jeg har drømt om. Jeg er glad for den måde jeg forvalter mine drømme. Jeg håber, at jeg bliver ved med at udleve dem. Og at de bliver ved med at gå i opfyldelse.

Faren ved at være god til at håbe og drømme, er at det er blevet min underliggende energistrøm, min benzin, der driver mig … og som gør at jeg tit lever i fremtiden. Der er så meget kraft i at prøve på at få drømmene til at lykkes og så stor styrke i at håbe, at det driver mig væk fra nuet, nærværet, i dag. I mange år var det min overlevelses- eller bare levelsesstrategi at drømme, håbe og længes efter alt det jeg manglede.

Balancen er blevet meget bedre, klart også med Verdensfirmaet. Bedre fordi jeg nu meget håndgribeligt udlever en drøm hver dag. Ikke fordi jeg har drømt om at være selvstændig, men fordi jeg siden jeg var barn, har været optaget af tøj og mennesker. Og det rigtige tøj til de rigtige mennesker er grundlaget for alt jeg laver nu. Om vingerne bærer, vil tiden vise, men hvis energien er et pejlemærke, er udsigten god. Strålende faktisk. Fordi det er så meningsfyldt, gør det mig glad og fyldt med ideer til nye ting, når noget ikke lige rammer rigtigt og energi til at eksekvere det, der virker. Jeg skal have det til at vokse nu. Jeg vil det så gerne.

Tidligere har jeg haft en tendens til mest at leve i fremtiden, i drømmene. Bestemt også fordi den nutid jeg levede i, ikke var det jeg gerne ville, men så tænkte jeg altid at hvis jeg bare gjorde lidt mere, udviklede mig, arbejdede, gav, prøvede, elskede, forsøgte, rummede lidt mere SÅ ville jeg få det jeg ønskede. Og surprise, sådan hænger det slet ikke sammen. Jo hårdere jeg prøvede, så mindre var der til mig, fordi jeg hele tiden gav væk, i stedet for at give mig selv. Jeg lod en andens lykke gå frem for min, i logikken om, at hvis jeg gav nok, ville der nok en dag komme lidt tilbage til mig.

Man kan ikke holde regnskab med det man giver. Jeg skal give, fordi jeg selv bliver glad af at give, ikke for at få noget igen. Det ved jeg nu. Og nu har jeg skabt mig et liv jeg virkelig godt kan lide at leve. Jeg har givet mig selv og drengene en hverdag jeg og de holder meget af, fyldt med mennesker, der gør os glade. De får mig til at føle mig elsket. Og de lader mig elske dem. Det er et kæmpe skift.

At jeg har taget fremtiden ved hornene og lever som jeg drømte, gør også at jeg ikke er så urolig over fremtiden som selvstændig og alene med 3 drenge, for det går jo hele tiden. Og jeg har det rigtigt godt. Og jeg ved ikke hvad der sker i morgen, men jeg kan ikke gå rundt og være bange for det, når jeg nu har det så sjovt. Det er en mærkelig ligning, som pludselig er gået op i mit hverdagsliv. Jeg er inderligt taknemmelig.

Alligevel trækker drømmene i mig og frister mig ud i det jeg plejer – at junke næste high, ved at forsvinde ud i alt det som jeg håber kommer til at ske. At opleve gengældt kærlighed, at komme til at leve og ikke kun overleve med Verdensfirmaet, at vise dreng’årn verdens syv vidundere, New York og det tidligere Østeuropa (turneen starter næste sommer, hvor vi napper Polen). Især den med kærlighed fylder, for det andet skal jeg på en eller anden måde nok få kringlet, så det lykkes. Det er jeg selv herre over.

Men jeg er jo ikke herre – kvinde – over kærligheden. Den kan jeg kun håbe på og drømme om at opleve. Give den gribende længsel der kommer og går, modspil, for gør jeg ikke det, er den sgu’ en tung fætter at danse med. Jeg er ved at lære at danse med den – rumme at den er der, uden at den får overtaget. For når den gør det, inviterer den sin ven tvivlen med og så blegner troen på, at jeg kommer til at opleve det jeg drømmer om. Dét gør naller! Jeg hader tvivlen, fordi den lyder så overbevisende, som den sidder der på skulderen og overbevisende konstaterer: ”Det er ikke alle mennesker, der oplever gengældt kærlighed i deres liv og måske er du et af dem.”

Det lyder så rigtigt, når tvivlen siger det på den måde. Så tvinger jeg mig selv til at til at svare tvivlen, at det tror jeg ikke på, selvom den altid får mig til at vakle. Jeg kan ikke overbevise den dumme tvivl med rationale, men jeg kan danse rundt om den med længslen i favnen og gøre ting, der gør mig glad. Det virker hver gang. Længslen forsvinder igen og så har tvivlen ingen næring. Karen Blixen sagde engang til en deprimeret Thorkild Bjørnvig at

”Længslen er pant på at det man længes efter, findes i virkeligheden”

Det citat elsker jeg. Det er min veninde der har givet mig det og oh boy, jeg er på Blixens hold.

Jeg ser mit liv som en bom, jeg går på mellem et hav af fortid og et hav fremtid til hver sin side. Bommen er nutiden. Jeg sætter det ene ben foran det andet, får våde ankler og falder sågar i nogle gange. Men jeg kommer altid op på bommen igen og fortsætter. Langsomt, med hvert skridt jeg tager, bliver bommen bredere og bredere, så jeg ikke skal bruge så mange kræfter på at holde balancen, men kan løbe, hoppe og danse. Men bommen fører ikke i land. Livet ér en balancegang og der er ingen andre end mig til at lære, hvordan jeg holder balancen.

Engang var mit et og alt en tro på og et arbejde hen imod, at jeg ville komme i land en dag. Det er for relativt nylig gået op for mig, at sådan er livet ikke. Ting sker hele tiden. Jeg sker hele tiden. Det har været så frisættende, at jeg fattede det. At jeg blev gammel nok, oplevede nok, overlevede nok til at fatte, at det er sådan det er. Livet sker hele tiden. Jeg kan ikke nogensinde gøre, prøve, arbejde, elske nok til at få det til at lande. Livet er livet og det står aldrig stille. Jeg kan bare leve det. Så det gør jeg. Ikke som om hver dag var den sidste, slet ikke. Nogle dage skal sgu’ bare overleves, heldigvis kommer der altid en ny dag. Men at give slip på håbet og drømmen om at ’lande’, har sat mig fri til at være her hvor jeg er og nyde det.

Så ja, jeg synes faktisk af håb kan være som opium – narkotisk vanedannende og sløvende, fordi jagten på at nå hen hvor håbet bliver indfriet og drømmene går i opfyldelse, er en flugt uden nogensinde at blive en indfrielse. Jeg er på afvænning fra det drug, for hvem ved

”These may very well be the best years of my life”

skrev en gammel ven engang på Facebook. Det er så sandt! Jeg ved jo ikke hvordan den lykke ser ud! Men jeg mærker den næsten hver dag alligevel. Balancen mellem at leve i fremtiden – visualisere drømmene, mærke drivkraften i håbet, styrken i længslen - og så at løfte blikket og være i her nutiden er udfordrende, svær faktisk. Men belønningen er meget større og mere solid, end håbets high, der hele tiden kræver mere og mere for at give mig et kick. Det gør hver dag ikke. Den kræver blot at jeg kigger mig omkring, jeg lever jo allerede et liv jeg elsker.

Foto: Christian Kielberg @chilis
sommer hygge strand

Hold også ferie fra komplekserne: 4 tøjtips til turen

Ferien står for døren … hvad med at bruge den til at slappe af på alle fronter, således også i kropskvalerne og måske bryde en dårlig vane eller to, når du nu alligevel er ude af vant gænge. Der er tid og plads til at øve dig på det i ferien. Altså uden at gå helt til i joggingbukser og hyggetøj. Men spring ud i både shorts, toppe og badetøj, der betyder bare ben, bare arme og måske OH VE OH SKRÆK bar mave eller endnu mere udfordrende – prøv at bade topløs (alt efter hvor du ferierer, vel at mærke). Du ved selv hvor dit ømme punkt eller punkter er, så vælg selv.

Jeg skal på eventyr med de her tre yndlingsmennesker uden hverdag, med playlistefællessang. Det glæder jeg mig til …

Jeg læste for nylig stylingtips fra en af mine dygtige kolleger, som jeg både ser op til og inspireres af. Som selvstændig, kan jeg på mindre gode dage tænke “hvad er min berettigelse som personlig shopper og stylist, når der er så mange andre dygtige mennesker?” Det har jeg tænkt en del over i forbindelse med at Verdensfirmaet skal være mit levebrød. Hvor skiller jeg migd fra alle de andre dygtige mennesker, der passioneret arbejder med tøj og mennesker. Og det er kort sagt at jeg får mennesker til at blive mere dem selv i det rigtige tøj. Jeg kan låse folk op, så de begynder at fokusere på deres fordele i stedet for de begrænsninger, der har styret følelserne foran spejlet. Jeg tror også det skyldes, at jeg har et meget afslappet og kærligt forhold til min egen – og den – naturlige krop. I practise what I preach, så at sige.

I min bog er du altid rigtig, men tøjet kan være forkert til dig. Det afspejler sig blandt andet i min holdning til shapewear – opstrammende undertøj. Det er jeg ikke fan af. Altså som med alt andet, så skal man bare bruge det hvis man er vild med det! Endelig! Gør det! Som med alt andet man ved virker for en! Der er ingen opskrifter. Du er din egen målestok. Men det jeg ikke bryder om ved konsekvent brug af shapewear, er den underforståede holdning: du er forkert når du bare er dig selv. Du skal strammes op og glattes ud, for at være rigtig. Jeg KAN bare ikke lide det. Du ER rigtig allerede. Med eller uden buler, deller, huller, mærker og hvad har vi. Vi har dem for pokker jo alle sammen. Det er virkeligheden. Og jeg har set det ske nok gange, til at jeg med empirisk ballast kan sige, at vælge tøj man kan lide, starter med at du ser venligere på dig selv. Taler venligere til dig selv. Så kommer alt med det rigtige tøj, hvordan du sætter det, hvordan du sætter det sammen og så videre. Men allerførst må du begynde at se på dig selv med venlige øjne … det er nemmere sagt end gjort, men slet ikke så svært som det lyder.

Det starter med at du begynder at se helheden i spejlet: dine smukke øjne/flotte ben/kraveben/numse/hår/barm/fortsæt selv – alle kan finde noget de kan lide ved dem selv. Det kan hjælpes godt på vej af noget tøj der passer dig, som sidder godt og som du kan lide at have på. Og du behøver ikke et helt lag inderst for overhovedet at gå i gang. Tilgengæld kan snit, materialer og kombinationer gøre arbejdet for dig. Altså jeg synes også, du skal øve dig i at kunne lide dig selv helt uden tøj – og i den anledning har jeg sagt det før og siger det gerne igen: jeg står tit splitter Hans Jørgen foran spejlet og tænker: det er sgudda spild af god krop at jeg er single! Så selvtilfreds som jeg, behøver du ikke være, men det er altså sjovere at være glad for sin krop end det modsatte. Jeg skrev om emnet i en af mine mest læste Tirsdagstøjklummer ‘Om sexethed’:

”… [mange] skændes med deres krop, i stedet for at takke den for at bære os.  Personligt har jeg det strammere med at skulle bære rundt på min psyke. Alle de fordømte tanker, overvejelser, frygt og uro der spæner rundt i ring uden at – føles det – komme nogle vegne, vil jeg tusind gange hellere kunne tage en pause fra, end jeg vil fra mine rynker, deller og strækmærker, som jeg holder af og føler mig tryg når jeg ser, fordi det er mig” (citat:mig selv, classy, hvar?)

Nåmmen det som jeg slår et slag for at du gør i din ferie, er at øve dig på at være venligere ved dig selv og vove noget du har lyst til at gøre, men ikke synes du kan eller bare tør. Om det er at flashe bare arme, gå i shorts, hoppe i bikini, prøve at gå med hat, være eksotisk i gevandter eller noget helt 6. ved du kun selv. Men prøv det. You might like it

Og her er en smagsprøve på nogle af mine egne ferievaner, når det kommer til tøj:

Klassiskeren – Stråhatten 

Stråhatten behøver ikke være så ikonisk og vovet som da Emma Leth blev gift med Tal R (men er det ikke bare et VILDT og opfindsomt look! I LOVE IT!)
Jeg selv bor i den her hver sommer … og inden den var det en sort, lidt mindre. Jeg behøver ikke engang makeup hver dag, for hatten er et look i sig selv.

Fordele: Skærmer solen. Skjuler fedtet hår. Ser übertjekket ud og er tjotjalt fashion denne sommer

Ulemper: Kan ikke have den på i bilen for nakkestøtten ellers ingen

Den trendy – Lang nederdel 

Den her fra Birgitte Herskind er key looket, men mindre kan gøre det. Neo Noir har fx en masse forskellige … og de er billige 😉
Min egen lange nederdel har i den grad opdateret min garderobe, fordi den på ingen måde minder om noget jeg har. Jeg tror sgu’ den skal med på bilferie med dreng’årn …

Fordele: Følelsen af bare ben, selvom du ikke viser dem. Ser übertjekket ud. Hvis du vælger en mønstret, kan man ikke se når du spilder og så holder den næsten en hel ferie uden vask. Kan styles med hæle, når du skal ud at spise og bruges med klipklappere når du skal på stranden. Du kan sidde helt ugenert og mandeagtigt med spredte ben uden det er vulgært.

Ulemper: Du skal løfte op i skørtet når der er et trin op. Du bliver måske så vild med at have den på og tør ikke sporte Gypsy-look tilbage i hverdagen – men så nyd at du gjorde det på ferien.

Den casual – Shorts

De her shorts er simpelthen for haveagtige til jeg ville tage dem med på ferie …. og jeg brugte dem også sidst da jeg vaskede bil hence fitness-sveden!
Men altså de her neutrale, pæne shorts går til det meste. Og vælg dem endelig kortere, hvis du har mod på det. Det bliver bare mere lækkert og feminint!

Fordele: Verdens mest praktiske beklædningsdel når det er varmt fordi lårbasserne ikke slider mod hinanden (det kan gøre pisseondt har jeg hørt fra en ven, som også fortæller at zinksalve er megagodt middel, hvis skaden er sket). Du har en kort underdel på, uden man kan se op under den, det vil sige du kan bestige bjerge og spille fodbold i dem også. Med hæle og brune stænger, kan du vise virkelig lange ben. I en løs model kan du næsten ikke mærke du har dem på. Overdelen kan som kontrast være ret sexet/florlet, jo mere gods der er i shorts’ne. Kig efter smalle modeller i pænt stof eller løse modeller i mønstret stof.

Ulemper: Hvis du vælger capribukse- eller sidelommemodellen, skal du være mere end almindeligt kreativ for at komme ud af campinguniformskategorien.

Den vovede – Bar ryg eller skuldre

Den her halterneck er min absolutte yndlingssommertop. Jeg kan have den mest oppustede mave fra rosé og is, men føler mig så pæn og lækker fordi jeg viser skuldre og ryg. Og ikke udstillet fordi barmen er skjult.
Den kan være ret oversized, når du viser så meget hud … men behøver selvfølgelig ikke have lange ærmer eller være sort, hvis det er varmt der hvor du er.

Fordele: No tan lines. Du kan vise meget hud, uden at vise barm. Er fx. en god kombination til de mere casual shorts, fordi det ser feminint/velovervejet ud, men kan føles som nattøj. For mig er det en følelse af frihed, når jeg ikke har bhstropper. Og hvis du ikke har stor barm, kan du springe lige ud i det og evt. vælge en med volumen i stoffet foran, hvis du drømmer om mere fylde der.

Ulemper: stropløs bh er lidt hårdt for huden, med stor barm. Kan blive meget tacky, hvis du vælger en for stram overdel, så gå efter et fransk look, ikke et engelsk.

Det var alt for idag, dejlige damer! I får et sidste nyhedsbrev inden ferien, hvor jeg smider tips, tricks og ting du ikke vidste med i konvolutten. Tusind tak for den fine modtagelse af det første nyhedsbrev og fordi I deltog så ivrigt i konkurrencen.

Hvis du ikke aner hvad jeg snakker om, kan du tilmelde dig nyhedbrevet herunder og komme med i klubben, hvor vi tager vores tøj alvorligt. Men ikke for alvorligt <3

 

Dagdrømme om feriefarver på en regnfuld forårsdag …

Det er simpelthen så passende på den her regnfulde tirsdag, at jeg havde tænkt mig at skrive om farver, jeg er optaget af og hvordan mine omgivelser er en kilde til visuel inspiration. Det er noget jeg har skrevet om før her og her – og som uddannet tekstildesigner, stopper det aldrig med at være daglige æstetikvitaminer. Det gør mig godt og glad at se farver, kompositioner og linier …

Nogle gange omsætter jeg det til nye måder at sætte mit tøj sammen på eller til at være nysgerrig på en farve, jeg ikke har i garderoben. Tit er det bare et lille sug i maven. Moden i denne sæson mere mættet, juvelfarvet og kulørt, end længe. Det er skønt, synes jeg! Også selvom jeg kan være lige så optaget af et helt neutralt look i en ensfarvet skala.

Min veninde åndede lettet op, for jeg havde erklæret at jeg ville slæbe hende med til tyrefægtning. Sæsonen var ikke startet, til hendes held … det er ikke hende på billedet.

Jeg var så heldig at være på besøg hos min veninde i Madrid for et par uger siden og det lys de har der, kan ikke sammenlignes med vores kolde nordiske lys. Det er også grunden til, at man nogle gange kommer til at købe vilde farvede gevandter under sydligere himmelstrøg, der når man kommer hjem til vores verdensdel, bare gør bleg i stedet for strålende. Det skal dog ikke forhindre nogen, eller mig, i at falde for og eksperimentere med farver.

Den eneste farve jeg i sin tid har haft på, som decideret fik mig til at ligne opkast i ansigtet, er en helt klar turkis, som jeg bar til et modeshow på en skrædderuddannelse jeg tog, for utroligt mange år siden. Jeg er sikker på jeg kunne rocke den idag – om sommeren i al fald. Men den gang med vinterhud og en rødere tone i ansigtet (læs: bumser) … nej tak. Idag ville jeg være mere modig – du kan også prøve noget, du ikke plejer og lad for guds skyld være med at hænge fast i en farvetest, du fik lavet i 1980’erne. Ingen har de samme toner nu som da, og det er min erfaring at de tests bliver et fængsel, fremfor at være en hjælp. Fordi man – du – glemmer at se, sådan rigtigt se, dig selv i spejlet og bare vælger bevidstløst efter en eller anden ‘regel’. Hvis farven er dårlig til dig, så er du ikke i tvivl.

En af de farver jeg er faldet for igen og igen, gennem årene er denne hidsige mint, som jeg bare ikke rigtigt kan bære. Den er som den turkise fra showet – jeg kommer til at ligne opkast. Men jeg tror nu, jeg vil give den et skud, hvis jeg falder over noget jeg synes kunne være relevant.

Hidsig mint og himmelblå og græsgrøn … lyset i Madrid får det hele til at spille endnu mere.

Men det går så fint med den her støvede mint … den er jeg vild med og har en del af i skabet, men jeg styler den ret forsigtigt med grå, choko eller sort. Efter at have kigget lidt på billedet her, tror jeg, jeg må prøve at rocke noget koralfarvet sammen med den. Evt. bare i en neglelak, hvis jeg ellers ligner en der er klædt ud i stedet for at være klædt på.

Den fine mint er komplementærfarve til koral … hvor er det smukt med den gulgrønne lige imellem.

Blå og rosa har været nogle af mine absolutte forårsfavoritter i mange år. Så mange, at jeg næsten ikke orker dem sammen mere, selvom de elsker hinanden, det to farver. Jeg er til gengæld blevet ret vild med rustrød og har brugt den flittigt med lyserød på det seneste. Det tror jeg må prøves med klar blå også. Ny kombi in the making. Yay!

Himlen havde præcis samme farve, som den malede flade mellem alle vinduerne ….

Eller måske skal jeg kigge lidt efter noget rigtigt pink. Sådan helt neon shocking agtigt. Det ejer jeg ikke. Og tør muligvis heller ikke hoppe i det. Så må jeg nøjes med mine vilde øreringe, der har lige præcis den pink i sig. Men så er farven også begrænset til et meget lille område i mit outfit. Til gengæld en detalje med stor effekt.

Baren var oveni beklædt med leopardmønstret tapet … yas!

I stedet vil jeg sætte noget at alt det utroligt meget lyserøde, pudder og rosa tøj jeg har, sammen med noget grønt. Jeg har længe kigget lidt efter nogle grønne bukser, men de skal ikke være armygrønne. De skal være petrolgrønne eller irgrønne. Det kunne også være en nederdel. Ingen af delene er sådan lige til at støve op. I al fald ikke i en model jeg duer i …

Sart rosa vægge med tekstur, irgrøn bronze og himmelsk lys …

Jeg er også helt vildt draget af den her gulgrønne – også når den toner over i okker. Der er så meget af det denne sæson. Specielt i den gule ende af skalaen. Gad vide hvorfor jeg slet intet ejer i den farve? Jeg tror nok, at jeg er bange for den spiser mig. Men det er mange år siden, jeg har prøvet den sidst. Det må jeg lave om på! I al fald må jeg i det mindste prøve noget på og se om det holder stik.

Den der pink og laks mod det grøngule … wauw!

Scandi-klassikeren med grå og blå (tænk meleret grå strik og blå jeans), er jeg bestemt heller ikke færdig med. Jeg tror bare, jeg skal have en tredje farve med ind, her i sommerhalvåret. Ellers bliver det lidt for klassisk. Et godt bud ville være en lækker saftig chokoladebrun. Det er længe siden jeg har dyrket den. Og længe siden den har været i modebilledet. Det er den nu.

Når lyset er som det er i Madrid, kan en klar blå blive lysende op mod cementgrå. Det ville aldrig stråle så stærkt heroppe nordpå.

Imorgen aftaler vi at det ikke regner mere, ok? Så springer jeg ud i de vildeste farvekobinationer, mit skab formår. Gør du også?

skarlagen farve

Purpur, indigo, skarlagen. Farver, der lyder som eventyr og er det.

Sidste tirsdag skrev jeg om at tage forsmag på foråret med farver. Denne gang dykker jeg lidt dybere ned i et par farver, fordi deres oprindelse er lige så eksotisk, som deres navne. Altså den gang de ikke kunne fremstilles kunstigt og måtte findes, udvindes og hjembringes med livet som indsats. Deres navne skarlagen, purpur og indigo smager af eventyr …

Ecce Homo af Peter Paul Rubens ca. 1610

Jeg kan næsten lugte verdenshavene, som søfarere krydsede for at udsmugle og indføre den lus, som giver farven karminrød. Vi kender den også som skarlagenrød. Skarlagen var dog oprindeligt betegnelsen for dyre stoffer i klare farver som karminrød, safirblå og jadegrøn, men idag forbinder vi kun betegnelsen med højrød.

Det er en dyb og intens rød farve. Den var kostbar, svært tilgængelig og deraf prestigefyldt … med en aura af konger og kardinaler kender vi den fra utallige klassiske malerier af dygtige malere som f. eks. Rubens maleri af Jesus. Farven udvindes af en art af skjoldlusen, der hedder cochenille. Den lever på kaktusser som aztekerne dyrkede i århundreder. Det ligner hvidt pulver, de tørrede hunner af skjoldlus, men de har en kraftig rød farve indeni, som den vestlige adel ville gøre næsten alt for at få fingrene i. Handlen med cochenillepulveret, var under spansk kontrol i århundreder og det var så lukrativ en import, at der var dødstraf for at afsløre hvorfra pulveret stammede.

Ligeså med purpur, som var sin vægt mere værd end guld … den seneste pris jeg har kunnet opdrive er fra 2003, hvor 1 gram koster 17.820,- immervæk en klatskilling. Farven kommer fra purpursneglen Nucella Lapillus og var en af middelalderens absolutte prestigefarver. Den romerske kejser Cæsar så helst at kun han gik i farven. Det og prisen var med til at gøre den dybe mættede violette, til en af de mest eftertragtede farver fra antikken og op gennem hele middelalderen. Farven sidder inde i sneglen, hvor der er et stof, der ved kontakt med ilt bliver lilla. For almindelige mennesker, har naturfarver som brunt og gråt domineret gadebilledet og jeg forestiller mig hvordan  purpur … den forførende mørke violette farve … har gjort et stærkt indtryk, når man en sjælden gang så den. Og forbeholdt den absolutte elite, var det visuelle lighedstegn mellem en farve og magt, mange tusind gange nemmere at huske, end ord nogensinde vil være. Et virkefuldt middel til at understrege positioner i samfundet.

Den sidste farve vi lige runder idag er indigo … et helt vidunderligt ord, som bærer østens mystik i sig, synes jeg. I min stue ligger en lille smule af den mystik, fordi mit tæppe på gulvet er hjembragt fra Marokko. Den blå farve i tæppet er indigo, en naturfarve, som mange berbere stadig anvender. Planten farven udvindes fra er af ærteblomstfamilien og hedder Indigofera. Den er særligt udbredt i tropisk Afrika, men vokser i alle tropeegne. Modsat cochenillelusen og purpursneglen er indigo ikke svært til gengængelig og derfor udbredt. Den smukke, intense og lidt støvede blå, kender vi alle, fordi det er det vi kender som denimblå … altså den klassiske jeansfarve.

Tænk på det, når du næste gang trækker i dine jeans. Farvernes historie er eksotisk og gammel og en gang var det næsten umuligt at komme i nærheden af andet end brunt og gråt. Hurra for at det ikke er det mere.

 

 

pakke mange sæt lidt tøj kuffert

Rejsecapsule … what to bring and how to wear

Hvordan pakker jeg flest mulige sæt til flest mulige anledninger på mindst mulig plads?

Der er to hovedregler i en ab fab rejsegarderobe: tag kun noget med du kan lide at have på og som kan kombineres med noget af det andet du har med.

Tænk på din garderobe, som et bibliotek af muligheder. Din rejsegarderobe er et koncentrat heraf. Kombinationer er nøgleordet og det gælder både farver, mønstre, udtryk og beklædningskategorier. På en standard weekend get away, plejer jeg at have 3 underdele og mindst det dobbelte antal overdele med. Det ene sæt, er det jeg rejser i. Juster selv efter om der er varmt/koldt osv. Og gang op på antal, hvis du skal være væk i længere tid.

Hvad snakker hun om og hvordan gør jeg selv? Herunder er en oversigt og vejledning. Lad os lege at på billederne tilsammen, har jeg:

2 par bukser – et par slidte jeans og et par pæne mørke

1 strik – lyserød, som passer til resten

2 jakker – en bomberjakke og en kimono

2 par sko – støvler med hæl og sneakers

1 top – blå med stropper og blonder

1 skjorte – hvid og hverdagsagtig

1 t-shirt – stribet

1 kjole – rød


= 11 stykker tøj

Når jeg rejser i 1 par jeans, 1 strik + 1 par sko, giver det 8 stykker tøj at pakke, men mindst 8 forskellige sæt at have på i løbet af turen. For mit vedkommende, fordi jeg sveder, skal det suppleres med 2-3 t-shirts/bluser, 1 top og 1 skjorte, hvilket stadig ikke fylder ret meget … men giver flere sæt. Herudover kommer selvfølgelig undertøj, strømper, 1 overfrakke og 1 tørklæde. De sidste to ting har jeg også på når jeg rejser, så de fylder heller ikke. Se hvordan jeg kombinerer de udvalgte dele her:

bomberjacket bomberjakke mørkeblå bukser stribet trøje bælte brune sko
En t-shirt under bomberjakken – klar til shopping, sight seeing eller hvad du kan lide at lave på dine ferier …
bomberjacket bomberjakke blå trøje stramme bukser brune sko
Når der kommer en fin top under, kan man smide jakken og danse på bordene til den lyse morgen, hvis det er dét man kan lide!
nederdel rød pangrød cardigan guld sko nylonstrømper
Brunch eller gåtur … en strik over kjolen og sneakers til, så kører det.
pangrød rød kjole gule sko brun træfarvet læbestift nylonstrømper
Og bare kjolen i sig selv med hæle til … fine dining eller fine wining?
lyserød trøje grøn nøglering sorte bukser
Skjorte under strik = super nydelig. Med kimonoen over, får jeg et varmere og mere ekstravagant sæt.
Skjorte under kimono … casual smart Jeg kunne også have bomberjakken over og jeans på i stedet.
jeans grå hue lysegyl trøje gråt halstørklæde
Behagelige jeans, strik og sneakers (leger vi!) er mit foretrukne rejseoutfit …
cardigan laksefarvet lilla trøje jeans sandaler
Blondetoppen til slidte jeans og kimonoen er et mere casual outgoing sæt. Med en bluse under og sneakers til – sæt til dagtimerne. Med den røde kjole under kimonoen, har jeg et iøjnefaldende (og varmt) sæt til at være fin og festlig i.

Hvis du nu tænker “Jamen, jeg har hverken en kimono eller en rød kjole” så chillax – det behøver du heller ikke! Tænk på dit tøj, som ‘dele’ i et samlesæt. Kategorier, der skal kunne noget i det bibliotek af muligheder, en god garderobe er. “Kimono” er i kategorien ‘noget til udover’ og kan være en cardigan, en læderjakke, en blazer osv. Kjolen kan være sort og elsket eller en nederdel med vidde – kategorien er ‘nederdel eller kjole’ . Er du ikke til kjole og nederdele, så tag et par bukser mere med – måske nogle lidt løse, mønstrede, som er fine til en top at gå ud i … og fede til en strik og sneakers på sight seeing.

Et lille ps. til overtøj. Vælg en pæn jakke/frakke evt. med noget varmt under. Jeg vil til enhver tid prioritere et velklædt look fremfor en praktisk regnfrakke. Hellere en paraply i tasken og noget vindtæt under uldfrakken. Det vindtætte kan fx være en tjekket bomber-/thermo- eller læderjakke, som du kan bruge til at spille smart i om aftenen over en lille top … kombi kombi. Det lugter langt væk af turist, når du går rundt i vind-/regn- og/eller fjeldjakke. Den slags hører til på fjeldet, hvor du alligevel ville pakke helt anderledes. Jeg er ikke fan af hverken regnfrakker eller fleece, hvis man ikke er på overlevelsestur. Og det er man ALDRIG på byferier.

Tilbage til en af hovedreglerne: Vælg selvfølgelig noget du elsker at have på … det giver en rar, tryg følelse af velkendt velvære, når du er ude i ukendt land. Selv, føler jeg mig større indvendigt, når jeg rejser. Som om, der bliver mere plads indeni, jeg kan trække vejret endnu dybere og mine sanser er vidt åbne … som en lille svamp, suger jeg indtryk til mig. Jeg elsker det. Men jeg elsker også, at det jeg har på, føles rart mod huden. At skoene er nogle jeg kan gå til månen i og at jeg har lag på lag, så jeg kan justere efter vejret, der jo oftes ikke er helt som beregnet (pun intended). Når jeg har tøj på, som jeg føler mig fuldstændig tilpas i, der passer anledningen, kan jeg fokusere på at optage alle de indtryk, der udgør hele rejsens formål.

God tur og glædelig jul til alle <3