Kategori: Dannelse

De her to tøjdamer, SKAL du kende!

Tak fordi du læser med her. ‘Her’ er et lille hjørne af den store grønne omstilling vi kollektivt skal igang med. Og når du er her, er du allerede igang med at gøre ord til handling, nemlig ved at tage dit tøj alvorligt. Jeg kan ikke prale af stor læserskare eller en bugnende forretning, men en ting er sikkert – mine læsere og kunder er dælme trofaste og ikke mindst, så omsætter I al den viden vi deler, til praksis ude i skabene rundt omkring. Bliv ved med det, for det er sådan forandring starter – med os selv.

Men idag bliver jeg nødt til at overlade ordet til to tøjnørder, som du skal kende: Heidi Laura og Else Skjold. De er på samme mission som mig, bare med et helt andet udgangspunkt. Den første, Heidi Laura, er kulturjournalist og forfatter og skriver blandt andet for Weekendavisen. Den anden har jeg nævnt ganske mange gange her, Else Skjold, er Danmarks førerende forsker i garderober og bæredygtig beklædning.

Jeg er faktisk ægte fan af Else og har taget mig sammen til at snakke med hende, når jeg har mødt hende, selvom jeg – indrømmet – er lidt starstruck hver gang. Hun er selvfølgelig sød og imødekommende, oveni at være møghamrende dygtig. Både til at forske og til at formidle sin forskning, hvilket jeg næsten synes er et af hendes allerstørste fortrin. For det er dælme svært at få adgang til al den viden om tøj, mennesker og samfund, som findes derude, hvis man ikke selv er studerende eller tilknyttet en institution.

At de to har forenet kapaciteterne og lavet en podcast-serie sammen, er FANTASTISK nyt for os, som interesserer os for alt mellem tøj og mennesker. Serien handler om forskellige kendte personligheders forhold til deres garderober og den er vildt oplysende og samtidig godt gammeldags god!

Jeg vil anbefale dig at starte med Heidi Lauras essay, som runder cirka ALLE de pointer jeg også selv snakker om i mit foredrag. Ærligt, jeg kan slet ikke få armene ned over at andre siger det, jeg bruger stort set alle mine vågne timer på at formidle. Essayet giver et blændende overblik over den problemstilling vi står midt i i forhold til tøj, indsigt i hvorfor vi skal tage vores tøj alvorligt og hvor stor en del af hverdagen, vores garderober er. 

Bagefter kan du lytte til første afsnit af podcasten Tøjterne med digteren Søren Ulrik Thomsen, som premieregæst. Den varer 22 minutter og jeg glæder mig allerede til næste afsnit kommer. 

Rigtig god tøjfornøjelse!

 

Spiller garderoben slet ikke? Måske er grunden ikke det du tror

Om det er fordi sæsonen skifter ham på træerne eller min indre tøjkalender, som tuner ind på folks behov for at tjekke garderoben, fordi det bliver koldere, ved jeg ikke. Men den her sang har jeg haft i hovedet siden jeg besluttede at ugens klumme skulle handle om de skift, vi alle går gennem livet ud.

Et fedt underlæg at skrive til – og at læse til, forhåbentlig. 

De skift jeg tænker på, er mange, forskellige og vi gennemgår ikke alle de samme skift. Prøv at tjekke listen herunder og se hvilke skift du har gennemgået i livet. Skift der betød at du måtte revidere din stil og garderobe. Var det da du …

– fik første job efter uddannelse og pludselig var i en helt anden sammenhæng
– fik børn og stod med en forandret krop efter barsel
– gik fra 30’erne til 40’erne
– skiftede karrierespor
– blev gift eller skilt
– tog på i vægt eller tabte dig
– blev alvorligt syg eller rask igen
– gik i overgangsalderen
– gik gråt hår
– fik en ny kæreste og dermed omgangskreds  
– gik på pension
– eller noget helt 11.?

Oftest er det når vi står midt i et skift, at tøjet i skabet pludselig ikke passer mere. Det er ikke (nødvendigvis) størrelsen der ikke duer, men simpelthen udtrykket, stilen om du vil, der ikke passer til den vi er (ved at blive).

Jeg har mødt mange kvinder, der fortvivlet stod i sådan et skift og ikke kunne forstå hvad pokker der var i vejen, men gjorde som vi kvinder tit gør; vendte kritikken indad: “Det er mig, der er noget galt med! Jeg må ændre livsstil, tabe mig, begynde at løbe” og så videre og så videre. I stedet for at tænke at det var tøjet, der er noget galt med.

Det kan måske virke overfladisk at gå så meget op i sit tøj, at man bliver drænet for energi ved tanken om endnu en morgen foran et bugnende skab uden lyst til at have noget af det på. Men tøj er ikke overfladisk, selvom det sidder udenpå kroppen. Tøj er både det vi har allertættest mod huden hele dagen og et visuelt sprog vi bruger til at kommunikere med omverdenen. Det sagde jeg, parantes bemærket, lidt om hvordan Kronprinsse Mary gør, på BT.DK inden efterårsferien.

Derfor er der al grund til at tage sit tøj alvorligt, netop når man står i et skift. Det er her, du kan få en hjælpende hånd fra dit tøj, det nye sted du står i dit liv, hvis du altså får knækket nødden og finder det tøj, som gør dig lidt mere dig selv. Faktisk er rigtigt mange af de knap 2000 mennesker jeg har klædt på, kommet for at få eksperthjælp netop, når de står i et sådan skift, fordi der der plejede at virke, ikke gør det mere.

Man behøver ikke være en kameleon, for at passe ind. Alligevel kan det være rart at man selv har styr på hvordan, man gør det.

Ofte skal der ikke ret meget til, for at selvbillede og spejlbillede igen falder i hak. Måske skal tøjet bare sættes på en anden måde, måske skal der være færre lag, fordi man sveder, måske skal linjerne være lange og ikke taljefokuserede, fordi man buler midt på mens ens krop absorberer en graviditet, fødsel og barsel. Det er ikke svært for en fagperson at gennemskue. Ligesom en god frisør heller ikke har svært ved at klippe al slags hår til kundens tilfredshed, når hen altså bruger både faglighed og menneskelig indsigt. Det kræver nemlig begge dele når man skal forstå hvad kunden ønsker og samtidig vejlede til et godt resultat. 

Hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af de her skift, så prøv om du kan identificere hvad netop dit skift kræver. Og parkér så lige tanken om at der er noget galt med dig. Og parkér også lige tanken om at skiftet kræver en helt ny garderobe. Ganske få justeringer kan gøre en enorm forskel for resten af tøjet i skabet. Hvis du ikke kan gennemskue hvilke justeringer der ville hjælpe, er vi tilbage ved eksperthjælp. Hvis du nogensinde har overvejet at få stylisthjælp til tøj, så er det når du står i et skift, at pengene er givet allerbedst ud. 

På den måde slår du to fluer med et smæk og får både styr på din stil og garderobe, men også defineret retningen på den vej, du skal gå nu. Og hav in mente at disse skift sker livet igennem, så fortvivl ikke når det om 5-10 år sker igen, for sådan er livet. Fuld af forandringer, skift og uforudsigelighed. Det er på sigt nemmere at omfavne, end at forsøge at holde krampagtigt fast i det, som engang virkede. 

Hvis man holder fast, kan man nemt ende med en bedaget stil, fordi man ikke er trådt ind sit liv, eller lidt langhåret – sin samtid. Pyt med en bedaget stil, hvis man har det godt i det! Men ikke pyt, hvis det betyder at man giver op, fordi det er uoverskueligt. Der er masser af vitalitet og livsduelighed i at følge med i sin tid og give sig selv frie tøjler til at finde ind i det nye sted man står. Det er på nye vilkår, ja bestemt. Og sjældent kun bedre vilkår. Det kan endda virke som ringere vilkår, når man har fået +10 kg, er blevet forladt, forbigået til det nye job eller har gennemgået en kropsforandrende sygdom. Der ér altid gode ting, som følger med i kriser og skift. Mit liv har taget en drastisk vending flere gange og selvom jeg i situationen havde pænt ondt af mig selv, så er jeg alle gange kommet bedre og stærkere ud på den anden side og har justeret min retning. Og jo, justeret på lidt på min stil og mit udtryk, hver gang. 

Måske er dit skift rent positivt. Du har netop har landet drømmejobbet, fået ønskebarnet eller elsker at pensionisttilværelsen giver dig lov til selv at bestemme hvornår du vil stå op. Alligevel kan det være svært at finde ud af hvad pokker man skal have på i det nye job eller ude i al den fritid – hvad er koderne? Du taler ikke sproget, endnu. 

Hvis du ikke kan eller vil bruge penge på eksperthjælp, så prøv at få hul på det, ved at se på den praktiske del af din nye retning: hvad skal du kunne til hverdag? Cykle, have autoritet, kravle rundt med børn eller børnebørn, se ældre ud end du er, ikke dø af varme flere gange dagligt eller det modsatte – ikke fryse r*ven i laser.

Når de praktiske rammer er på plads, så kig på hvad du allerede har af tøj, der lever op til det. Sorter, så du kan se alt det tøj, som duer. Prøv nu at tænke lidt ud af boksen og overvej hvordan du evt. duller det tøj du har op eller ned alt efter behov.

Har du brug for at være mere præsentabel, så tag de pæne bukser på til den pæne bluse og drop cardiganerne! Puds sko og støvler, stryg det der trænger og brug en fnugrulle på ALT. Eller få gang i den blazer, du ellers ikke kommer i, ved at sætte den til mere afslappede over- og overdele, hvis autoritet er krævet.

Har du brug for at dresse ned, så sæt dine nydelige skjorter til bemeldte cardigan og brug det med bukser, der ikke tiltrækker fnuller. På den måde får du tøj, der fungerer til når man skal være fysisk aktiv, uden du skal tænke over det. Vær ikke bange for at bruge pæne nederdele også, men sæt t-shirts, sweatshirts og strik til i stedet for pæne overdele. Og så selvfølgelig tætte sorte strømpebukser. Så er der kontrast i koderne og balance i outfittet. 

Jeg har mange flere tricks i ærmet naturligtvis, men prøv at starte her. Bare det at kigge på dit tøj med andre øjne end ‘jeg plejer at have det her på sammen’ gør, at du kan få noget helt andet ud af det. Ellers er du selvfølgelig velkommen til at booke min hjælp til et Garderobetjek, så får vi styr på det sammen. 

 

Rigtig god tøjfornøjelse!

Find din egen vej i tøjjunglen

Vi er midt i en brydningstid. Klimaet sætter en dagsorden for nye vaner, på en måde vi ikke har oplevet siden vi skulle lære at bruge internettet til alt. Nu står vi midt i et brug med gamle vaner, genopdagelse af gamle dyder og nye rammer for alt fra ferie, transport, mad og ja, tøj.

Selvsagt interesserer jeg mig mest for tøjet, for det er det jeg ved noget om. Og jæs, ingen skæppe over mit lys, for det med det rigtige tøj til de rigtige mennesker, ved jeg virkelig noget om. Så meget at jeg har lavet et Onlinekursus med alle mine værktøjer til at lære at bruge tøj i skabet på nye måder, istedet for at købe nyt. Idag er allersidste dag, det kan købes og du kan komme med lige her

I de (mange, I know! Men det tager jo tid at begrunde noget helt nyt) mails, jeg har sendt for at forklare hvad det går ud på, har jeg opdaget at der opstået et særligt ordforråd. Fordi her taler vi om tøj på en helt ny måde. Derfor får du lige en forklaring, på mine måske nogle gange liiiiidt friske betegnelser, så du ikke føler dig udenfor:

Tøjnørdmennesker, hvis hjerte banker for at arbejde med tøj. Ikke blot at sælge tøj.

Outfitbibliotek – en samling af billeder af alle de outfits du laver af tøj fra skabet. På den måde har du altid tøj at vælge mellem og overblik over alle mulighederne i skabet. En vigtig ekstra bonus ved outfitbiblioteket: du ser dig selv udefra.

Oftest er det kvinder, der tager billeder i familien og derfor er vi sjældent med på dem. Det betyder at vi næsten aldrig ser os selv udefra, ser os med andres øjne. En efterhånden velkendt sandhed er, at kvinder er urimeligt hårde ved dem selv, deres kroppe og spejlbilleder. Men outfitbiblioteket fyldt med billeder af dig i forskellige sæt tøj, er jo selfies også selvom de ikke bliver postet nogen steder.

Og det, jeg har set ske mange gange til Garderobetjek, er, at kvindens selvbillede forbedres, fordi hun ser at hun ser rigtigt dejlig ud i virkeligheden! Det hun selv ser i spejlet er et forvrænget billede, hvor hun fokuserer på det hun er træt af. Jeg elsker når en kunde får øjnene op, for at det vi andre ser i hende. Og jeg kan varmt anbefale dig at tage de outfitbilleder selv. Både for at gøre det nemt at finde lækre nye sæt, men også for at se dig selv med andres, milde øjne.

Tag dit tøj alvorligt – har været mit slogan siden jeg startede som Personlig Shopper i Magasin i 2011. Min tøjnørdede kollega Pia (legendarisk Personlig Shopper, som heller ikke er der mere) var med i en artikel hvor der stod noget i retning af: “her tager vi tøj alvorligt – også snakker også om tøj over frokosten”. Jeg vidste, at jeg var kommet det rigtige sted hen da jeg læste det. Og det var en fornøjelse at arbejde med Pia og mine andre dygtige kolleger i mange år. Men lige som for mig, var det aldrig salget, der tændte Pia. Det var at finde det rigtige tøj til de rigtige mennesker. Og sådan arbejder hun stadig, nu bare med vintagetøj.

Velvære i hverdagsgarderoben – er mit udtryk for at det daglige ritual det er at tage tøj på. Tøj, som passer præcis til dig, er som at iklæde sig et langt kram. Tøj sidder allertættest på kroppen og det er tydeligt, hvis du ikke er tilpas i dit tøj. Og modsat: du stråler, når du er det. Underkend ikke betydningen af at tage tøj på, som får dig til at smile eller bare glemme alt om det, fordi det er helt rigtigt.

Yndlingstøj – er det tøj, som er allemest værd i garderoben. Glem alt om dyre designervarer og andet vi efterstræber, fordi markedet og moden har plantet et behov hos os. Det tøj, som ikke kan måles i penge, er det du vælger igen og igen. Det, der til sidst ikke kan hænge sammen og du bare ønsker du havde købt 2 af. Yndlingstøj er til at stole på, knapperne lukker pænt, det strammer ikke, kradser ikke og bliver siddende hvor det skal. Det har en værdi, der ikke kan måles i penge. Derfor kan du med fordel gennemgå skabet og tjekke hvor meget yndlingstøj, du har. Sørg for at passe på det og brug det til at opdage nyt yndlingstøj. Ofte skal vi vænne os til nyt inden det bliver godt. Her er yndlingstøj en glimrende ‘fødselshjælper’ når du kombinerer det med tøj du ikke er vant til og på den måde kun har lidt nyt at forholde dig til.

Flyt fokus fra forbrug til brug – den siger sig selv. Nye vaner grundlægges, andre muligheder afsøges, fordi vi alle bor på den samme klode, som ikke kan holde til måden vi bruger den på. Ved at flytte fokus fra at købe nye ting – forbruge – til rent faktisk at bruge det vi har, skaber vi en markant forandring i måden vi lever på.

I mange år har vi i vesten omskrevet den gamle filosof René Descartes’ ord “Cogito ergo sum – jeg tænker altså er jeg”  til “Jeg køber, altså er jeg”. Vi bliver nødt til at gøre det bedre og arbejde hen mod ‘jeg tænker mig om, derfor er jeg her endnu’. Altså bruge sund fornuft og være tilstede, ikke på en evig flugt fra nærvær gennem stræben efter mere mere mere. 

Selv det langsommeste vanedyr, kan lære nye tricks. Det er forandringen som tæller, mere end hastigheden.

Garderobetjek – et nyt ord, der nok skal vinde indpas, når vi langsomt vænner os til igen at ‘shoppe’ nyt i vores egen garderobe med nye redskaber og genlært tøjviden. Et garderobetjek, kan du selv lave og få overblik og pusten igen i din garderobe. Eller hyre en prof som mig, der lynhurtigt gennemskuer alle mulighederne og hjælper dig med at få styr på begrænsningerne.

Garderobeskolen – er ja, en skole hvor man lærer om tøj til mennesker. Genlærer gamle dyder, opdager tøjfaglige metoder, der forvandler tøj, spejlbillede, selvbillede, forbrug, indholdet i skabet og måden vi vælger nyt tøj på. Det er kort sagt starten på noget helt nyt. Der er mange retninger at vælge. Selv er jeg bedst til nemme og indlysende løsninger. Sådan noget ‘slankekurs-mentalitet’, altså restriktioner og opskrifter, er ikke lige mig. Jeg kan bedst skabe forandring hos mig selv, når jeg

1. ønsker den.

2. finder en vej at gå, som er ny, men ret nem.

3. stoler på at det virker, fordi jeg har tillid til den jeg lærer fra.

Det er samme koncept jeg har lavet Garderobeskolen efter.

Hvilken retning vælger du, når tøjforbruget skal have et eftersyn?

Garderobeskolen Online – er en videreudvikling af både Garderobetjekket og Garderobeskolen. Et kursus, hvor du investerer i mine værktøjer, metoder og principper til at få meget mere ud af tøjet i skabet, i stedet for at købe nyt. Kurset et dit til evig brug og eje – hjemme i dit eget skab, foran dit eget spejl, i dit eget tempo, når som helst. Der er altid ideer til nye sammensætninger af tøj, oprydning, overblik, vedligeholdelse og velovervejede nye køb, istedet for trøsteshopping og fejlkøb.

Personlig Net Shopping – er mit twist på den kendte Personlig Shopping. Fordi netshopping normalt har enorme returprocenter og alt for mange fejlkøb. Derfor opfandt jeg sidste år mellem jul og nytår (hvor vi traditionelt går bananas i udsalg) en service, hvor jeg smider min erfaring ind og vælger tøj udfra kundens ønsker på skemaet. Præcis som til Personlig Shopping iøvrigt. Forskellen er selvfølgelig at jeg ikke kan vejlede undervejs og finde alternativer, som i butikken. Derfor skærer jeg ind til benet og træffer personlige valg til det menneske jeg, ser for mig. Selvfølgelig det ikke lige så træfsikkert som i prøverummet, meeeen de finde tilbagemeldinger vidner om at udvalget falder i kundens smag i langt højere grad, end det de finder selv. Derfor kan jeg love at servicen står mål med det den lover: en mail med links til tøj, personligt udvalgt til dine behov.

Yay – er mit yndlingsudtryk, når noget er godt og du skal bare begynde at bruge det. Som en kunde skrev til mig i foråret, da hun var glad for det vi fandt på Personlig Net Shopping: “Yay, som du nok ville have sagt!”

Tøjfornøjelse – er ret nyt, men betyder nyd nu at opdage dit tøj på ny, sørg for at tage billeder af alt det nye og køb det du mangler. Ikke det du plejer.

Tøjkoder – er mit ord for de forskellige stilarter af tøj, som har sat sig fast og er blevet en del af vores utalte indbyrdes sprog, hinanden imellem. Det er tøj, som sender særlige signaler om hvem du er, hvilken position du har, hvilken sammenhæng du indgår i. Det lyder kompliceret, men er noget så enkelt som den slags tøj du befinder dig bedst i, er nysgerrig på eller aldrig kunne drømme om at gå i. Faktisk har jeg lavet en gratis bonus med i Garderobeskolen Online (som lukker for salg idag 24. sep kl. 23.59) med en visuel guide til de 8 mest almindelige tøjkoder KLASSISK – ELEGANT – BOHEME – ROMANTISK – BUSINESS – SPORTY – CASUAL – URBAN. Den ligger under 3. lektion Outfitmetoder.

Wow-øjeblik – det der sker foran spejlet, når du får tøj på, som matcher det indre selvbillede, vi alle render rundt med, men som sjældent passer til det vi ser i spejlet. Når det sker, når det falder i hak og det indre selvbillede matcher det ydre spejlbillede, er der ingen afstand mellem de to og du oplever et wow-øjeblik. Øjeblikket er der hvor, det tøj du har på, passer præcis til dig og det sted du er i dit liv. Et wow-øjeblik er en fantastisk målestok at vælge tøj efter. Fordi du får garderoben fyldt med tøj du elsker, når wow-øjeblikket er afgørende. Og så behøver tøjet slet ikke være nyt. Jeg har oplevet mange wow-øjeblikke hos mine kunder til Garderobetjek. Og faktisk havde jeg et forleden i det her sæt tøj …

Jeg er inspireret af 70erne for tiden og pludselig blev denimskjorte, striber og hippeøreringe til det helt rigtige outfit.

Outfit-ninja – er det du bliver, når du lærer at bruge mine 5 outfitmetoder og 6 stylingprincipper. Der går simpelthen sport i at lege med alle kombinationerne i dit skab og forvandle kendt kluns til nye fine fedt sæt tøj. Hver dag.

Tøjskills – er dine nye tillærte færdigheder indenfor tøj, farver, snit, stil, styling, mode og kombinationer. Det meste er totalt indlysende, men ikke når man ikke ved det. Det gør jeg og jeg knokler tæt på 24/7 for at kommunikere dem videre. DU skal have glæde af dem og have det sjovt med tøj. Føle dig velklædt, lækker, sexet, fuld af autoritet, moderne eller hvad det nu er for et tøjbehov DU har. 

Uvildig rådgivning om tøj – betyder at jeg ikke tjener penge på at anbefale noget tøj, fremfor andet. Det er et bevidst valg at jeg hverken har bannerreklamer eller affilate (links, man tjener penge på, når nogen klikker på dem) eller andre økonomiske interesser i det tøj jeg formidler videre. Fordi jeg er dødtræt af at tøj ALTID er bundet op på et salg, en avance, en annonce eller andet. Det var derfor jeg stoppede et sikkert job som fuldtidsansat personlig shopper: jeg vil ikke have et salg mellem kunden og tøjet. Og selvom det er ganske anderledes usikkert at være selvstændig og tager lang til at bygge et bæredygtigt firma, så ELSKER jeg at være fri til at finde det rigtige tøj til de rigtige mennesker. 

 

Tøj er ligegyldigt, når det utænkelige sker! Eller er det?

Denne uge, bliver det alvorligt (og længere nede hylende morsomt, hvis vi deler humor. Det håber jeg vi gør), men ikke desto mindre relevant, for jer der læser med her, fordi I er kvinder.

Hvert år rammes i gennemsnit 4694 kvinder af brystkræft (tal fra Kræftens Bekæmpelse). Du kender garanteret selv en, som er eller har været ramt af brystkræft. Måske har du selv været igennem møllen. 

Jeg gør. Min mor fik konstateret brystkræft da hun var 49 år. Skynder mig lige at sige, at hun lever i bedste velgående og er 65 år. Hun var heldig. Vi er heldige. Mega! For da ulykken ramte faldt min verden sammen. Det genkender du også ved jeg, hvis du selv har prøvet det eller nogen tæt på har.

Det ‘lykkelige’ ved brystkræft er, at det er blevet en diagnose med gode former for behandling og helbredelse, dens alvor og grusomhed til trods. Således lever 97 % af de ramte efter 1 år. Og efter 5 år er tallet 87% (tal samme sted fra). Uanset grusomheden, er der dog en vis trøst at finde i de procenter, synes jeg. 

Og det bringer mig videre til dagens emne: at leve med eftervirkningerne af brystkræft – en ofte forvandlet krop, fordi mange får fjernet et eller begge bryster. Der sidder så meget personlighed, kvindelighed og ja, tradition i de bryster.

Faktisk havde jeg selv som yngre, altid drømt om at få opereret mine bryster mindre, når jeg engang var færdig med at få børn og amme. Fordi jeg altid havde været ked af deres størrelse. Men efter min mors sygdom ændrede det sig: jeg er sgu’ så glad for mine piger. De gør og har gjort det fantastisk. 

Ingen indgreb til mig, tak.

Så heldige er de mange der rammes af brystkræft ikke allesammen, og selvom at overleve og leve er fantastisk, så er udgangspunktet forandret for evigt. Min egen mor har jeg lige spurgt idag, hvordan hun egentlig har det med sin krop, så mange år efter. Set fra min side er hun nemlig ret cool – går med i svømmehallen og bader med os andre, klæder om på stranden og gør altid noget ud af sig selv.Men hun sagde at det har påvirket hendes selvbillede. Hun føler sig mindre kvindelig, selvom hun lever fint og ikke bruger så meget krudt på det. Hun er glad for sit liv som det er, fordi alternativet jo ikke er et alternativ. 

En anden, der er igang med at lære at leve med en forandret krop, er min kunde gennem mange år, Tina. Hun sendte i februar den her mail, som jeg lige skulle være klar til skrive om, for skrives skulle der. Læs selv hvorfor. 

Kære Laura,

Din seneste nyhedsmail, har været så inspirerende at jeg må skrive til dig, og fortælle hvor stor indvirkning, det du skriver i din blog har haft på mig. Undskyld, at jeg bare åbner hjertet, men jeg vil så gerne fortælle dig, at det du foretager dig, gør en vigtig forskel.

Jeg har det meste af mit liv, været rimelig godt tilfreds med hvordan jeg så ud, både når jeg var str. 36 og str. 42. Nu efter operation og fjernelse af bryst på grund af kræft, har jeg kæmpet en daglig kamp for at få den følelse tilbage. Jeg har bl.a. hængt slogans op på spejlet og på indersiden af min hoved- og køkkendør, så jeg kunne læse dem før jeg gik ud. For at give mig selv alle de positive boosts jeg kunne.

Jeg har fået en helt ny krop som jeg ikke kender, nu er det maven der stikker ud og ikke brystet. Det tøj, jeg var glad for før operationen, føles bare ikke komfortabelt mere og meget af det kan jeg ikke længere passe, endsige få på, fordi lynlåsen sidder i ryggen, eller fordi jeg ikke kan manøvrere armen ind i en tight-fittet jakke i prinsessesnit. Så jeg har, på baggrund af inspiration fra dine blog indlæg, pakket det meste af min garderobe væk, for ikke konstant at blive mindet om det der ikke duer.

De fleste professionelle, der har hjulpet mig i mit sygdomsforløb, har sagt til mig at jeg kan gemme mig i en baggy bluse med et tørklæde om halsen, men jeg vil ikke gemme mig. Eller, at jeg da bare skal bruge protese, for så kan jeg jo passe alt tøj. Men protesen føles, lidt som at gå med en roll-on for at skjule maven. Jeg er mig og jeg vil ikke skjule hvem jeg er eller hvad livet har givet mig.

I den her nye krop har jeg ikke kunnet finde ud af hvad der gjorde mig veltilpas. Lige undtagen de tre outfits jeg nåede at få ved vores sidste session i Magasin, og de har været vidunderlige at leve i, men nu er jeg tilbage på arbejde igen, og det tøj jeg før har vidst, at det kan jeg da bare bruge, fungerer overhovedet ikke mere. Simple klassiske snit i én farve (som jeg altid har elsket) får mig til at se skæv ud i kroppen og fremhæver forskellen mellem min højre og venstre side, og det gør mig ikke glad. Så jeg er blevet kastet ud i at skulle lære den her krop at kende på ny og samtidig ikke kunne have mit comfort-dress på, men måtte lede efter helt nyt tøj uden at vide hvad jeg ledte efter.

Jeg har søgt og søgt på nettet, men der er ingen rollemodeller i samme situation som jeg, der kunne inspirere mig. Jeg har brugt timevis på webshops, og hvis jeg har fundet noget der kunne bruges, har det så halvdelen af gangene været draperinger på højre side, og ikke venstre side, hvilket er det jeg har brug for. Eller også har det været en eller anden avantgardedesigner fra Japan eller Frankrig til priser hvor jeg slet ikke kan følge med, eller tøjet har været i polyester, hvor min hud bare går helt amok, så begrænsninger, begrænsninger, begrænsninger…

Igennem hele denne proces, har din blog og dine instafeeds været en fantastisk kilde til inspiration og opmuntring. Når det har været allermest øv, har dine tekster mindet mig om at: Nej, det er ikke mig der er noget galt med. Hvis jeg ikke føler mig godt tilpas, er det tøjet der er forkert, og ja, jeg har ret til at føle mig godt tilpas, glad og tiltrækkende.
Du har mindet mig om, at hvis jeg ikke længere kunne spille efter de tøj-koder jeg har været vant til, jamen så havde jeg jo en god mulighed for at eksperimentere med nye. Og ud med det tøj der ikke længere virker for mig, at når jeg kigger ind i mit skab, skal jeg have følelsen af Jubiiii!!!, og alt der ikke passer ind under den følelse, ryger ud.

Så jeg tænkte, det må fandme være løgn. Kan jeg ikke købe det tøj jeg har brug for, så må jeg selv lave det. Jeg gider ikke længere windowshoppe på nettet og få dårlig selvfølelse af det. Så jeg støvede mine gamle symaskiner af, og bruger nu timerne på nettet på at lede efter snitmønstre, jeg kan tilrette eller spejlvende og masser af glade timer på at finde stof i naturmaterialer, med flotte mønstre og sy, kjoler og bluser, som når jeg tager dem på, får mig til at føle mig lækker, glad, og godt tilpas i min krop. Og søreme, pludselig er der en pæn mand på caféen, som smiler og ønsker mig en god dag.

Ja, man kan godt se at jeg ”kun” har ét bryst, men det er OK for det er sådan jeg ser ud, og jeg glemmer at min krop har ar og mangler, fordi jeg føler mig så godt tilpas i mine nye asymmetriske bluser og draperede kjoler i flotte mønstre. Jeg har opbygget et snitmønsterbibliotek hvor jeg de næste mange år kan gå ind og vælge og vrage, hvis jeg har lyst til noget nyt. Alt sammen fordi du uge efter uge har mindet mig om hvad der er vigtigt i forhold til tøj og velvære, samt at jeg selv kan gøre noget for at ændre på det der ikke virker.

Din seneste nyhedsmail, skraldgrinede jeg først til roll-on filmen (…)

https://www.facebook.com/Pretty52Official/videos/476419832863218/

(Den her og den kan altid tåle et gensyn, red)

(…) og da jeg så læste teksten fældede jeg en tåre og tænkte, jamen det er jo dét jeg søger. Jeg vil ikke føle mig utilpas i mig selv. Jeg vil gå ud i verden og føle mig godt tilpas og slet ikke tænke på de ar og skavanker der er inde under tøjet. Samtidig har jeg så glæden ved, at det her er noget jeg har gjort og skabt for mig selv.

Så nu har jeg printet din tekst nedenfor ud, og sat op på mit spejl, for det er sådan jeg skal have det hver eneste dag!

Deres krop ændrede sig ikke…

De kom bare i tøj, som fremhævede de sider, de var glade for ved dem selv. De opdagede deres fordele og glemte helt begrænsningerne. Det rigtige tøj til de rigtige mennesker gør en enorm forskel, for hvordan du ser dig selv. Men den allerstørste forskel er, at du selv begynder at flytte fokus fra det dårlige til det gode. Tøjet er en hjælp på vejen dertil.”

(Citatet er fra en gammel nyhedsmail, hvor jeg rantede om kvinder og deres selv-/og spejlbilleder så jeg kan ikke linke, red.)

Så Laura, hvis du er kommet hele vejen igennem min laaange fortælling her, skal du vide at dit arbejde har en væsentlig indvirkning på måden vi som mennesker kan ændre vores syn på tøj og udseende, og hvordan vi bruger det i vores liv. Så du skal bare fortsætte, med det du gør for du gør et vigtigt arbejde.

Mange taknemmelige hilsner

Tina

Tak til dig, Tina, fordi du tog dig tid til at skrive og fortælle om bump og glæder. Det er fedt at følge din vej på Instagram. Tina skrev iøvrigt idag, at hun bevidst har valgt at være åben omkring både det gode og det dårlige. Fordi hun måske på den måde kan finde ligesindede, der som hun selv kæmper under og efter sygdom. Åbenhed er ikke selvfølge, når det kommer til selvbilleder under sygdom, kan jeg forstå på hende. 

Jeg svarede, at jeg tror de yngre generationer er igang med at nedbryde de tabuer hun mærker, ved at være åbne i alle ender (!) og kanter – heldigvis! Se for eksempel Annika Aakjærs geniale optræden ved Zulu Comedy Galla … 

Men Tina, du hjælper selv med at nedbryde tabuer og jeg er glad for at hjælpe på vejen ved at dele din historie.

Jeg har ikke så meget at tilføje, for Verdensfirmaet er velsignet med kunder, der går vejen selv og beviser alle tøjnørdede pointer ude i virkeligheden. Det er virkeligheden, der tæller. 

Præcis det her, kan man ikke betale sig fra!

Måske kender du det selv? At du virkelig ikke vil klippes af andre end din sædvanlige frisør, altid køber bøger samme sted eller vælger kassen med verdens bedste kassedame, når du handler? Idag handler klummen om den særlig relation, der kan opstå mellem kunde og sælger, selvom det egentlig handler om det salg, der er imellem dem. Den relation kender jeg særdeles godt – fra begge sider.

 Jeg er i årevis kommet hos den samme frisør, som følger med i stort og småt i mit liv og jeg i hendes – det er ikke hende på billedet 😉

Vi sparrer endda lidt fagligt nu, hvor jeg også er selvstændig. Jeg kommer også fast hos min foddame, som reddede mine ødelagte fødder for mange år siden og aldrig har svigtet dem siden – og som jeg efterhånden kender temmelig godt og hun mig.

Og så er der min Yalda – som er min frisør downunder, hvis du forstår 😉 Hende har jeg kun kendt i 4 år, siden min skilsmisse, da jeg begyndte at interessere mig for frisuren dernede (og så taler vi ikke mere om det!). Men altså hun laver byens pæneste bryn og det længere nede har hun fuldstændigt tjek på, også selvom man ikke kan tåle at fjerne hår, som mig. Se hendes fine biks her.

Fagligt er hun selvfølgelig knalddygtig og jeg tager ikke rigtigt stilling selv mere, fordi jeg bare ved hun har styr på det. Istedet har vi tid til at snakke og hun har fulgt med i alt, der er sket i mit liv, de sidste 4 1/2 år og måske ikke lige så meget den anden vej, men alligevel. Jeg har også fulgt med i hendes rejse. Vi er sprunget ud som selvstændige samtidig og har heppet på hinanden og deler erfaringer.

Vi er jo ikke venner, der er bare en særlig tillid mellem os, som skyldes alle de gentagne møder, tillid og ja, kemi.

Jeg sætter som kunde, ubetaleligt stor pris på det, ligesom jeg gør hos min frisør og foddame. 

Det samme har jeg selv oplevet mange gange med stamkunder fra Personlig Shopping. Mennesker, jeg har klædt på i årevis og fulgt gennem uddannelse, jobskift, skilsmisser, vægttab og -øgning, bryllupper, børnebørn, menopause og alle mulige andre skift, vi alle gennemgår livet ud. Ingen af dem vil jeg kalde venner og dog, så er der et par stykker jeg har set privat et par gange og det har været knald hyggeligt.

Men det er stadig en professionel relation – jeg er fagpersonen og de stoler på at jeg finder præcis det tøj, som passer til dem. Og det gør jeg selvfølgelig. Det er jo mit job. Undervejs får vi lige vendt verdenssituationen og det som er lidt tættere på. Jeg ved de er glade for det vi finder, for de vender tilbage og er megasøde til at give respons, når noget er særligt godt. Det er jeg helt utroligt taknemmelig for professionelt. Men måske ved de ikke, at jeg foruden det faglige, sætter lige så stor pris på deres tillid og ja, selskabet. Det er en af grundene til at mit arbejde er så meningsfyldt for mig. 

Det er den her oversete kunderelation, jeg skriver om idag. For jeg tror den får kæmpe betydning i fremtiden, ligesom den havde for år tilbage, da vi faktisk handlede i fysiske butikker og alle kendte Købmand Johansen, som til gengæld også vidste om det var sød- eller letmælk, der skulle i kurven. Jo mere netshopping vokser, jo mere skal de fysiske butikker vise deres værd for at overleve. Og her kommer gode gammeldags dyder som menneskelige relationer, faglighed og tillid til at spille en stor rolle. Men pyt nu med fremtiden – jeg vil egentlig bare slå et slag for at du måske tænker over hvor du møder den slags servicerelation i dit liv og hvis du gør, sætter pris på det.  

Den her klumme har jeg tænkt på længe, men jeg kom igang, fordi jeg i weekenden fik en mail fra en af mine ‘gamle’ stamkunder, som jeg ellers havde sendt godt videre til en anden Magasin-kollega, jeg mente ville passe med hendes kemi. Hun var ikke glad og havde nu besluttet at spare sammen og booke Personlig Shopping til efteråret hos mig. Det er jeg klart vildt glad for! … og ret stolt over.

Men allergladest blev jeg nu for at høre fra hende. Høre lidt om datterens konfirmation i foråret, som jeg var en smule inde over. Den var gået så godt. Men min kunde havde ikke været glad for sit tøj. Hun skrev (jeg har self spurgt om lov til at dele alle citater og detaljer)

“… troede at jeg bare skulle vænne mig til det, men det er ikke sket, så for første gang siden jeg startede med personal shopping har jeg fået tøjkriser. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget – så jeg har besluttet mig til at det er slut med Maga, og tid til forandring. Så når jeg har sparet lidt sammen – bliver du booket til en shoppetur!! Og jeg glæder mig!!!”

Sanne, 49 år

Det lyder muligvis uvigtigt med tøjkriser, men det er det ikke! Tøj sidder udenpå, men det er IKKE overfladisk. Vi har for vane at proppe tøj i kassen med I-landspropblemer og bevares, hvis vi var på flugt fra krig, var det aldeles ligegyldigt hvad vi havde på. Bare det var varmt og tørt. Men sådan lever vi – heldigvis – ikke. Og sørme om ikke jeg tilfældigvis fik en mail fra en anden kunde i samme uge. Hende kan jeg ikke tillade mig at kalde stamkunde, men hun har været hos mig en gang i Maga. Men hun skrev blandt andet

“Pt har jeg så meget tøjkrise hver dag at jeg er tæt på at sætte mig ned og tude inden jeg går i gang med at tage tøj på om morgenen”

Cecilie, 33 år

Igen, det lyder superoverfladisk. Men er et helt relevant problem! Når det ydre ikke passer til indre, kan det give følelsen af at være ude af synk. Når det du tager på, bare ikke føles rigtigt, starter dagen helt forkert. Ofte kommer det særligt til udtryk, når vi står i et ryk i livet. Når det, der duede i årevis pludselig ikke duer mere, selvom vi hverken har skiftet størrelse eller partner.

De kunder jeg har klædt på gennem mange år, er næsten allesammen startet med at opsøge Personlig Shopping – faglig hjælp til at finde det rigtige tøj – når de stod i et skift i livet. Det er ikke, som fordommene lyder, rige kvinder med for lidt at bruge deres penge til. Det er helt almindelige kvinder i alderen 30-80 år, som trængte til at finde noget tøj de virkelig godt kunne lide at have på. Og som de samtidig kunne lide at se sig selv i. 

Og til kritikerne af at tage sit tøj alvorligt (I er nok ikke så mange lige præcis her, men så sig det videre, når andre er kæphøje på tøjets bekostning): Det er et fælles vilkår for os alle, at vi hver dag, tager tøj på. Og går i det hele dagen.

Tøj er det, som sidder allertættest på kroppen og nærmest giver os et dagslangt kram.

Samtidig sender det masser af signaler om hvem vi er. Alligevel affærdiges tøj stadig ofte om damebladsforfængelighed, statussymbol, forbrugsræs, og fortsæt selv. Valg af tøj er et udtryk for forfængelighed, men ikke kun. Når det er rigtigt, er det en måde at blive lidt mere sig selv. Når det ikke er rigtigt, når det indre ikke passer til det ydre, når det spejlbillede vi ser, ikke er i synk med den måde vi ser os selv på, så mærkes det helt tydeligt. Og det giver tøjkriser. 

Mange er så vant til ikke at bryde sig om deres hverdagstøj, at de skifter det sekund de træder ind af døren hjemme fra dagens dont. (Note: jeg ved at mange gør det samme for at spare tøjet, en superfin måde at forlænge livet på yndlingstøj). Men endnu andre har opdaget eller vidst hele livet – at det rigtige tøj til de rigtige mennesker, gør dem mere dem selv. Og sådan vil jeg tillade mig at sige at Sanne har fået det, efter at have taget sit tøj alvorligt og fået faglig hjælp til at købe det rigtige gennem mange år. Det var bestemt ikke sådan hun startede, da hun kom første gang for mange år siden. Da jeg spurgte hende om jeg måtte citere mailen, sendte hun uopfordret en ny, hvor hun skrev om hendes første erfaringer med Personlig Shopping:

“Den første gang jeg var i Maga viste du mig en trøje med brede striber på TVÆRS!!  Enhver ved at man ser tyk ud i tøj med tværgående striber, så jeg var skeptisk. Men den sad pænt, jeg følte mig godt tilpas i den, og i løbet af ½ år gik alle med striber på tværs. Der var jeg solgt til personal shopping. Jeg har stadigvæk trøjen, selvom den er for falmet til at bruge på jobbet, og nu er reduceret til tulle-tøj.”

Og det her er en anden af mine kæpheste, som jeg ikke vil skrive om idag, men husk: Yndlingstøj er værdifuldt! Tøj har mistet sin værdi, fordi vi køber for meget og for billigt. Det vender jeg tilbage til en anden god gang.

Sanne skrev også

“For mig handler personal shopping i høj grad om tillid. Både tillid til at shopperen følger med i nye trends, så jeg føler mig smart, men især tillid til at shopperen ærligt siger hvad der klæder mig, og ikke klæder mig. Derudover bliver nyt og gammelt mixet med dyrt og billigt tøj i respekt for min økonomi. Og ikke mindst bliver jeg udfordret, så jeg fornyr mig, og mine grænser bliver rykket, uden at gå på kompromis med hvem jeg er.”

Jeg havde lyst til at skrive om den del, som en virksomhed ikke kan betale sig fra: den oprigtige relation mellem køber og sælger, hvor der nok står et salg eller en service i midten af relationen, men til gengæld stoler vi på, at vi får det vi gerne vil have. Og ofte mere til. Nu beskrev en af mine elskede stamkunder præcis det og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. 

Sanne fik pladsen her, men jeg har mange fine ord fra kunder i min Magatid, som jeg ikke må bruge mere. De er ikke glemt og kortet her, gemmer jeg stadig.

Jeg prøver ikke at blære mig, tværtom. Jeg havde lyst til at give lidt tilbage til alle de dejlige mennesker, der er kommet igen gennem årene. Med fare for at glemme nogen, vover jeg alligevel et øje og siger tak for gode timer i prøverummet Anette, Tina, Vibeke, Jane, Karin, Helena, Mette, Maria, Sofie, Elisabeth, Heidi, Signe, Christina, Charlotte, Susanne, Louise, Gitte, Linda, Lotte, Ramona, Lise, Yvonne, Astrid, Tine, Kristine, Marianne, Ditte, Regitze, Ulla, Naomi, Lisbeth, Sanne og mange mange flere … 

 

 

2 tips til at forny yndlingstøj, der ellers er slidt op …

Jeg gjorde et kup på loppemarked i lørdag – ubrugte kvalitetsankelstøvler til 200,- slask. 

Typen der er så glad for noget nyt, når jeg endelig køber, at jeg hopper i det med det samme. Således tilbragte jeg hygge weekenddage i højhælede støvler og stor begejstring. Den sidste delte mine unger ikke. Tsk tsk.

De ligner nogle jeg har, som virkelig trænger til udskiftning. Det vender jeg tilbage til. Men du ved sikkert allerede, at her taler vi meget om yndlingstøj, fordi:

Når vi elsker det tøj vi har på, kan det ses  – og det ser altid godt ud!

En bonus ved at elske og voldbruge sit tøj er, at så passer man også på det og det er en direkte vej til bæredygtigt forbrug. 

Yndlingstøj er stildefinerende, fordi det er tøj man altid kan finde anvendelse for og bruger igen igen – ergo det er din personlige stil. Hvis du genkender det her, ved du også hvor megasvært, det er at skille dig af med yndlingstøj. Ved hvor meget man hader, når det bliver for slidt og hvor meget man ville ønske man havde købt to af slagsen.

Sådan har jeg det også. Og selvom jeg bruger ganske mange af mine vågne timer på at hjælpe kvinder med at få styr på garderoben og sorteret ud. Alligevel indrømmer jeg blankt, at jeg selv har vildt svært ved at skille mig af med tøj eller sko jeg bare elsker og bruger igen og igen, når de er blevet for slidte.

Og lige så mange slag jeg vil slå, for at det er godt at slide sit tøj op, lige så mange slag vil jeg slå for at se ordentlig ud. Det gør man nemlig ikke i træt, slidt og bedaget tøj. Det ligner snarere at man ikke har gjort sig umage. Det er en uprofessionel udstråling til alt andet end en dag med havearbejde. Når du tager dit tøj alvorligt og klæder dig til de forskellige sammenhænge du indgår i, udstråler du naturligt professionalisme.

At gøre sig umage er for eksempel at have tøj på, der passer til anledningen og at have tøj på du befinder dig godt i. Men det er også at have tøj på som er rent, helt og velplejet – og ikke for slidt. Ofte bliver man blind, når det kommer til yndlingstøj. Man glemmer at kigge på tøjet i dagslys, tjekke om overfladen er helt nulret af slid eller glemmer at ens sko en gang var blanke med nye hæle.

Når du har et stykke tøj, du bruger i årevis, så sørg for at tjekke det for slid af og til. Brug en uldshaver på overfladen, hvis den trænger. Stryg det hvis det er længe siden sidst, det plejer også overfladen. Hæng til luftning. Puds skoene! Tit! Køb sneakers i læder, de holder længere og er nemmere at pleje. Lap huller og få lagt nedfaldne sømme op igen. 

Men det helt gennemslidte og udvaskede yndlingstøj, skal videre over i den kategori, jeg kalder søndagstøj. Det er tøj, som skal ud af den daglige turnus, men når det ryger i søndagsbunken, fornyer du brugen af yndlingstøjet. Bare ikke til hverdag. Ovenikøbet bliver du ret velklædt på daskedage, for indtil for nylig gik du jo i det her på job. Og så kan du nu endelig smide de hullede jogginbukser og den deforme t-shirt ud, du pljer at holde fri i. Det vil din bedre halvdel også sætte pris på, hvis du er heldig at have sådan en. Og få lov tage langsom afsked med elskede klude. Det er win win. 

Tilbage til start loppefundet, som minder om noget jeg har. Det er nemlig den anden måde man kan forny yndlingstøj: ved at købe nyt der minder om det slidte. Jeg faldt over de her støvler, som både passede mig, min stil og min pengepung. 

De nye støvler, ligner ganske meget to andre par jeg har.
Disse er fra  jeg boede i London i 2003! Jeg har pudset og plejet dem med nye hæle, imprægnering og på afstand de stadig fede.
Men selvom de har holdt udover al forventing, kan man godt se tæt på, de (snart) ikke går mere. Aj, jeg ved godt de ikke går mere … suk

Åhr, hvor jeg HADER at de ikke kan mere, for jeg kan lide alt ved dem: udtryk, farve, højde og komfort på foden. De nye støvler, minder også ganske meget om dem her:

De her er knap så slidte, men meget dårligere kvalitet. 

Min skomager vil gerne skifte hæle på dem, men sålen kan ikke fornyes, fordi man ikke kan lime på den kvalitet de er født med. Øv! Men ærligt – de er også ved at være for slidte til jeg ser professionel ud i dem. Især i mit job.

Som det ses, ligner de nye støvler ganske meget de to par jeg allerede har. Det gør ikke noget, for på den måde har jeg nemmere ved at skille mig af med de gamle, som trænger til at jeg gør det. Og en anden fordel ved at købe tøj eller sko, der ligner noget jeg har slidt op, er, at jeg ved jeg bliver glad for dem. De ryger lige i cirkulation, passer til alle mulige yndlingsudtryk, fine sæt og farvesammensætninger jeg allerede ved, er min stil.

På samme måde kan du begynde at definere din stil: hvad elsker du, føler dig velklædt i og bruger hele tiden? Prøv at lægge mærke til det og finder du en ny version af det stykke tøj eller tilbehør, er det ingen skam at investere i det igen. MEN det kræver at du holder orden i skabet!

Sørg for at hænge og lægge tøjet i kategorier, så du kan se hvad du har. Det er nemlig drønvigtigt at du netop IKKE tvangskøber endnu flere blå jeans, sorte t-shirts, blomstede overdele eller hvad det nu er du plejer at købe. Grænsen mellem at købe det samme og for meget af det og at forny nedslidt yndlingstøj kræver lidt disciplin. Hold overblikket, så du har 1-3 styk af hvert stildefinerende yndlingstøj. Det er rigeligt til at lave fine sæt.  

Og brug så de ting du elsker til at prøve nye udtryk af. For eksempel den lange nederdel, der i den grad er slået bredet igennem nu.

Den her er fra Soft Rebels og findes også i sort.

Er du nysgerrig på en lang nederdel, men ved ikke helt hvordan du skal komme igang, så husk at det altid er nemmere at lære at gå i, hvis du bruger det med velkendt tøj, som allerede er indenfor din komfortzone. Hvis du prøver at opdatere din stil med et nyt stykke tøj, er det en måde at træde ind i nutiden på og undgå at din velkendte stil bliver bedaget.

Men har du det aldeles fint i det tøj du bruger hver dag, så behøver du altså ikke ‘forny’ din stil! Mange synes de bør et eller andet med tøj – prøve noget nyt, gøre noget andet, være mindre kræsen eller lignende. Men det behøver du virkelig ikke, hvis du har det aldeles fint i det du allerede bruger. 

Omvendt – længes du efter og trænger du til et tjek og en opdatering af dit tøj, så det passer til hvor du er i livet nu, så er den her metode med at blande nye ting med gamle, virkelig god. Fordi du så stadig er dig, bare et frisk opdateret pust, der får energien til at rulle i kroppen. Både når du har det på og når du ser dig i spejlet. Lad blot være med at jagte følelsen nye køber giver, ved at blive ved med at købe nyt. Følelsen er et drug, der som alle andre drugs er afhængighedsskabende og når du lærer at nyde tøjet og ikke købet, får du meget større udbytte af dine penge og din garderobe. OG en meget bedre samvittighed i forhold til klimaet. 

 

Før du går på jagt på loppemarked eller udsalg …

Derfor får du også lige et lille tip til udsalgs- ellers loppemarkedsjagt, hvis du kaster dig ud i det: Køb kun det du mangler og ved du kommer til at bruge. Det andet er bare at vedligeholde købsuenzaen, der har godt fat i vores del af verden. Og selvom du køber genbrug, er det ikke bæredygtigt at forbruge og holde varer i cirkulation hele tiden. Det er det til gengæld at bruge det du allerede har. Også til det er helt slidt op. 

Pøj med at forny dit yndlingstøj – og søndagsgarderoben!

2 nye slags Garderobetjek i Verdensfirmaet!

Vi er en lille klub, som langsomt bliver større og det er jeres skyld! Fordi I læser med, bruger og foreslår … med en blanding af jeres ønsker og behov tilsat min erfaring og et par kæpheste, er vi sammen igang med at skabe en ny måde at tænke på og forbruge tøj. Det fejrer Verdensfirmaet med 2 nye tiltag:

Nu er der 3 forskellige Garderobetjek til forskellige behov og pengepunge!

Jeg har lavet to nye services, for at imødekomme andre behov. Det ene er  

Garderobetjek Homeparty 
for 2-6 veninder 

Hjemme i stuen, bruger vi en hel dag sammen på at sortere og lave nye sæt, mens du opdager nye sider af dig selv. Resultat: dit eget outfitbibliotek på mobilen og overblik i garderoben.

Jeg har længe puslet med tanken om noget tøjbyttedag/loppemarked, hvor jeg kan hjælpe med at finde det rigtige tøj til de rigtige mennesker og samtidig lave en masse nye fine sæt, sammen med jer. Men for at det skal blive godt, skal vi være et begrænset antal. Og det er heller ikke meningen man bare skal købe eller bytte sig til en masse nyt skrammeltøj, man ikke kommer i, hvilket altid er faren, når den indre krejler tager over. Jeg vil også gerne give redskaber videre, så I selv lærer at lave nye fede outfit selv – og ved at hjælpe hinanden. Og endelig ville jeg gerne lave et lidt billigere produkt til uden at gå fallit selv. Så velkommen til Garderobetjek Homeparty!

Sådan gør du: Saml et par venner og få et mini-Garderobetjek på 1 dag á 8 timer. Lær at lave nye sæt af jeres vante tøj med nemme outfitmetoder – så I kan hjælpe hinanden fremover. Giv komplekserne en time out og byt måske til nyt undervejs. Vi tager billeder af alle outfits med egne mobiler til jeres personlige Outfitbibliotek. Du kan læse alt om hvordan vi gør, pris og andre detaljer lige her 

Den anden nyhed er til dig, der allerede har haft Garderobetjek. Det er for fortsættere, kan man sige 😉 Alle jer, som leger med tøj, udtryk og nye sæt af vante klæder 

Garderobe Top Up Tjek
kun for kunder fra Garderobetjek

Bliv endnu bedre til tøj, forfin din stil og bevar overblikket i skabet, hvis du spiller bold op af mig, med det du har lavet og måske købt siden vi sås til dit Garderobetjek.

Et Garderobe Top Up Tjek er 1 times Online Konsultation (eller 2 x 30 min).. Det er til dig der allerede bruger redskaberne fra Garderobetjekket til at lave nye outfits, eksperimentere med nye snit eller farver, men gerne lige vil sparre om retningen, så du ikke farer vild i skabet og tøjkøb igen. På den måde bevarer du overblikket i skabet og over din stil, ‘uddanner’ dig til endnu bedre at kunne selv, når vi snakker om og kigger på, hvad du har lavet eller købt, siden vi sås. På den måde undgår du fejlkøb og fortsætter med at investere i det nødvendige, ikke blot i nyt. Så sent som idag skrev min kunde fra sidste uge …

“Kan i vart fall säga att jag fått en rejäl inspiration o nytändning med alla mina kläder i garderoben! Fotograferar nya outfits till mitt bibliotek!”  Helena, 75 sæt. 

Kunden bruger allerede det hun har lært til at lave nye fint outfits, uden at KØBE nyt. Det bliver både en leg og et virkelig godt værktøj til hverdagen. Læs alt her

Til sidst vil jeg blot minde om at det er sidste udkald inden sommerferien, for at booke den allermest populære service, nemlig 

Garderobetjek
det velkendte, hvor vi kun er dig og mig ..

Så mange fine tilbagemeldinger fra tilfredse kunder, fx. Anne, der oplevede det her …

Den 1. juli går jeg på ferie med dreng’årn og lukker ned for kunder til ind i august, fordi jeg skal udvikle nyt materiale til jer. Så vil du have overblik i dit skab, en MASSE nye outfits af det du allerede har (69 sæt i gennemsnit) og styr din stil, så den passer til hvor du er i dit liv nu. Foruden et bedre forhold til dit spejlbillede, viden om hvad du skal vælge når du køber nyt og en ro med hvad der klæder dig. Vi finder også en masse nye fine sæt sommertøj i det du allerede har, så du er velklædt til både job, ferie og fritid. 

=> Book her

Min mission er det rigtige tøj til de rigtige mennesker, fordi det gør os mere os selv – lige der hvor vi er i vores liv. Og så er vi sammen igang med at redefinere brugen af tøj: vi behøver ikke købe nyt, for at være velklædte og for at have en god, personlig stil.

Ps. fik jeg fortalt at jeg sgu’ fandme har fået optaget en kronik om tøj, forbrug og mode, som kommer på Altinget.dk imorgen eller torsdag. MEGAYAY! 

Det er nemmere at forestille sig at verden går under, end …

… et alternativ til kapitalismen!

Sådan sagde Kate Fletcher, professor i bæredygtighed, design og mode ved London College of Fashion igår på konferencen Sustainable Fashion Research Agenda arrangeret af Designskolen Kolding og Copenhagen Business School, som jeg deltog i igår.

Det var bare et, blandt mange tankevækkende udsagn, indsigter og ny viden, som dagen bød på. Dagen derpå, er der stadig meget at fordøje og finde ud hvor jeg står, blandt alle de forskellige interessenter, som deltog. Jeg er jo på jeres side, forbrugernes. Som en af de eneste faktisk. Altså, de andre vil jer (os) det også godt, men har andre grunde til at deltage – akademisk forskning, uddannelse, producenter, sourcere og så videre. Jeg repræsenterede dem, der skal gå i tøjet, købe tøjet, nemlig jer – forbrugerne.

Det gør jeg, fordi jeg synes formidlingen af tøj er alt for dårlig! Når tøj skal formidles, er det altid med et salg for øje og det umuliggør en uafhængig kontakt mellem tøj og mennesker. Jeg blev mødt med respekt, men også undren, for mange spurgte: “Ved kvinderne, da ikke hvor de skal købe tøj?” Øh, nej, måtte jeg bare svare. Det er jo netop det der er problemet – tøjmarkedet er fuldstændigt uoverskueligt, hvis man ikke er vild med at shoppe, men gerne vil se ordentlig ud. Og er man vild med at shoppe er chancen for at fare vild i overforbrug og fejlkøb ligeså frustrerende, som det modsatte … og så er det ikke nemt at få god service i butikker mere, hvilket heller ikke hjælper.

Og det er jo sådan set hele grundlaget for Verdensfirmaet – behovet for at få hjælp til at finde det rigtige tøj, til de rigtige mennesker uden at nogen skal sælge noget. Når man begynder at vælge med omhu, har det den sideeffekt, at man også køber både mindre og bedre. I en bæredygtighed sammenhæng, er det her vi selv kan starte – ved at vælge rigtigt, men også ved at lære at bruge det vi har, istedet for at købe nyt. 

Læser du med her, er du allerede ved at få en større viden om tøj, som langsomt, men sikkert rykker lidt ved dine vaner og forhåbentlig også ved dit forbrug. Jeg er ingen helligfrans og har heller ikke lyst til at være det. Men jeg har før skrevet om det uforståelige i at alt skal baseres på vækst og ikke balance … jeg har ingen samfundsøkonomisk uddannelse, så jeg undrer mig bare gammeldags snusfornuftigt over at det er sådan. At der slet ingen alternativer er, og citatet fra Kate Fletcher, som jeg indledte med, rammer hovedet på sømmet. Det ER nemmere at forestille sig at vi bare kører løs mod undergangen, end at tro på alternativer. Men det er SGUDDA vildt, at det er sådan! At jeg, vi, er flasket op med at vækst, er det eneste parameter der tæller! Jeg håber inderligt at vores børn får et bedre forhold til den verden vi lever i, som de gerne skulle blive ved med at leve i. 

Men jeg har mine tvivl, når jeg ser en valgplakat som den her …

Fra Pia Storm‘s instagram story 13. maj …

Lige så træt, jeg bliver af at se det valgslogan, lige så meget i tvivl bliver jeg, om jeg nu tør sige højt, hvad pokker vi så skal stille op. For jeg har jo ikke alle tal, indsigter, viden eller bare evner til at vide hvad vi så skal. Og jeg kan også blive bange for at bruge et ord som kapitalisme, for så bliver jeg måske skudt alskens kommunistiske motiver i skoene og det har jeg jo heller ikke. Men jeg må ærligt sige at jeg er DØDTRÆT af at sund fornuft ikke tæller mere. Så jeg bliver nødt til at sige noget alligevel. Hele bæredygtighedsproblematikken er så ustyrligt kompleks, at man som almindelig forbruger ikke aner hvor man skal ende og begynde.

Jo, med at købe dyre bæredygtige produkter, tænker du måske. Men altså!

Man kan ikke købe sig til en bæredygtig livsstil!

Det er selve forbruget, der er problemet. Selvfølgelig har vi brug for ting. Selv-følge-lig. Men hele ideen med at hvis man kun køber bæredygtige produkter, men stadig køber lige så meget, præsenterer flere problemer end den løser. For det er netop forbruget, der er løbet løbsk. Jeg forholder mig til tøj, for det er her jeg ved noget, men det gælder jo forbrug hele vejen rundt. Vi køber i gennemsnit 16 kg tøj om året mod et gennemsnit på 5 kg på verdensplan. 16 kg. Er du vimmer, det er meget! Prøv lige at veje det sæt tøj du har på idag, inden du går i seng, bare for at perspektivere. What to do? Det er jo skyld med skyld på, som kan virke næsten modsat. Vi er nødt til at tro på at en forandring er mulig. At vi ikke bare skal styre mod verdens ende, fremfor at ændre vaner.

Foto: Chuttersnap – stabler af container med varer, der rejser verden rundt.

Jeg tog til den konference igår, for at få mere viden, større indsigt og ja, løsninger. Det sidste er det sværeste. De to første både nemme og komplicerede. For viden og hårde facts, var der masser af! Kvalificeret, velunderbygget og godt formidlet … og komplekst. Fordi de materialer vi bruger til at lave tøj af, har forskelligt aftryk på miljøet i de mange forskellige stadier, de gennemgår fra de dyrkes (kemikalier, vandforbrug), når de forvandles til tøj (transporteres, farves, arbejdsforhold), når de skal sælges (overproduktion, salgsavancer), i brug (vask, livslængde, antal gange i brug), bortskaffes (genbrug, afbrænding, genanvendelse) og endnu flere processer, jeg ikke har indblik i. Det tøj vi tager på hver morgen, har lange processer bag sig inden vi trækker t-shirten over hovedet og ditto når vi ikke gider trække den på mere. Og med et forbrug på så mange kilo tøj om året, er vi bare pinedød nødt til at begynde at gøre noget andet end at købe. 

Bæredygtige produkter, er en god ide. En fantastisk god ide! Men vi er nødt til at gå et skridt længere tilbage og simpelthen overveje om køb virkelig er det vi har brug for eller om det bare er en vane, at købe noget nyt. Det er hele forbruget af ting, vores levestandard, som har skabt ubalancen i ressourcer og forbrug, som resulterer i et vildt klima, vi alle mærker effekten af nu.

Udover at selve forbruget er et problem, så er der i den anden ende af den problemstilling, simpelthen også bare mange mennesker, der aldrig vil give det for tøj, som det koster, når det er produceret ansvarligt. Det ved jeg, for jeg vejleder til de bedste køb i mit arbejde dagligt. Jeg tænker altid både på tøjets langtidsholdbarhed, mulighed for at kombinere med andet og først og fremmest, på kundens budget og naturligvis, om det passer til det menneske jeg klæder på. 

Ifht til holdbarheden af tøjet, har jeg længe tænkt at fx. polyester var et bedre valg end fx. bomuld, når det kommer til langtidsholdbarhed. Men det er ikke rigtigt, fandt jeg ud af igår. Tencel og Lyocell er bedre produkter med lang holdbarhed, fint fald og fx. en blank overflade. Polyester er plastic og ikke kan nedbrydes i naturen, det vidste jeg godt. Og selvom vi måske bruger en poly-bluse i 10 år og en bomulds t-shirt meget kortere, så er bomulden et bedre valg, fordi den kan nedbrydes naturligt. Derudover vaskes microplast ud af polyestertøj, hver gang vi smider det i maskinen. Det var også ny viden for mig. Så her ændrer jeg indstilling og begynder at finde gode alternativer i andre materialer.

Nu zoomer vi lige lidt ud igen og vender tilbage til det tankevækkende citat, jeg begyndte med – jeg håber det også rammer jer, som ikke går op i bæredygtighed. Og kan man ikke overskue at gå i dybden og nørde bæredygtighed, så start med det du kan overskue. Når det kommer til tøj, så er det en virkelig god start, at købe mindre. Brug endelig nogle af de mange ideer, jeg deler i min Tirsdagstøjklumme blandt andet her eller her. Kom til foredrag og gå hjem med nye redskaber, der forvandler det du allerede har. Snak med dine veninder om tøj – om hvad I kan gøre anderledes. Bare det at snakke om tøj og tage det alvorligt, forandrer lige så stille måden vi tænker tøj på. Som bæredygtighedskvinden, Signe Wenneberg altid siger, så kan ingen gøre alt, men alle kan gøre noget.

Foto: Alicia Steels

Så start med at tænke dig om. Start med virkelig at overveje om den nye bluse du står med i hånden virkelig er nødvendig. Og brug så din lyst til nyt, din kreativitet, til at lege med dit tøj og sætte det sammen på nye måder og opdag hvor utroligt tilfredsstillende det kan være at lave helt nye sæt, af tøj du har haft på masser af gange. Jeg lover dig, der går næsten sport i det … 

Et drys glitter om dagen, holder doktoren på bagen!

I nat dansk tid, fandt det klassiske Met Gala, sted. Det er Metropolitan Museums årlige fundraising fest til fordel for museets Costume Institute, som er legendarisk. Eventet er pakket med celebs og især kendte med de vildeste kjoler og outfits, fordi det også er cremen af fashion, som deltager. Billederne kan du se her, jeg er i tvivl om jeg må bruge dem, så nu bliver det sådan.

Det er en traditionel modebegivenhed og stjerner, så vel som designere, benytter lejligheden til at give den maksimalt gas med udklædningsagtige rober, langt fra andre store Red Carpet looks (lyder bare ikke lige så lækkert med rød løber sæt, sorry), som for eksempel Oscaruddelingen, hvor det handler om at være maksimalt lækker.

Met Gala er virkelig en fest, en leg, hvor fantasien kommer i frit spil for at tiltrække så megen opmærksomhed, som muligt. Helt uden forbindelse til hverdag, almindelig økonomi eller menneskelige kroppe. Og ligeså meget jeg holder af at genopfinde klunset i mit eget skab, så vel som i mine kunders, det meste af tiden, lige så vidunderligt, er det at overgive mig til legen med det ekstraordinære og holde pause fra al snusfornuften og praktikken.

I 2015 så jeg en modeudstilling på Metropolitan Museum i New York og det er til dato den mest fabelagtigt virtuose udstilling af beklædning, jeg har set. Den hed Manus x Machina og handlede om moden i en stadigt mere teknologisk verden. Fokus var på håndværk kontra tekstile teknikker fremstillet med maskiner. Det lyder måske kedeligt, men dét var det ikke!

Iris Van Herpen 2010
Fra venstre nr. 1 og 2 Christian Dior 1949, nr. 3 Alexander McQueen 2012

Det var en opvisning i det ypperligste indenfor rober, tekstile overflader og udsmykninger på kjoler udført i hånden og på maskine … Jeg har stadig postkortfolderen stående fremme på reolen, fordi det er så smukt, men også fordi den minder mig om at tøj ikke altid skal være kvadratisk, praktisk, gut. Selvom det for det meste, skal være præcis det.

Fra venstre: Alexander McQueen 2012, Prada 2011, Christian Dior 1049, Yves Saint Laurent 1983
Nærbilleder af samme …

Nogle gange skal tøj være et uopnåeligt eventyr og helt vidunderligt, som man kan drømme om eller bare drømme sig lidt væk i … det er skønhed, æstetik, kunst i forening, som ikke har andet formål end at glæde og ja, imponere. Men hvis formålet er at glæde med skønhed, så stemmer jeg i anledning af det nys udskrevne valg, for. Lidt glitter i en ellers både hektisk og til tider trummerumshverdag, byder jeg indenfor når som helst. Det har jeg skrevet om før lige her

Faktisk bruger jeg ofte hashtagget #glittergås på Instagram og så sent som denne uge var der en, som kommenterede netop det. Jeg står gerne ved at jeg elsker glitter, er forfængelig og slet ikke kan undvære at dulle op. Det gør mig glad, at gøre noget ud af mig selv og det gør mig glad, når jeg møder en på gaden, der har gjort det samme. Det handler SLET ikke om at købe nye sager, som faste læsere her ved alt om.

Det handler om at gøre sit tøj til hverdagsvelvære og komme i det, der passer præcis til mig, til anledningen og til mit humør. Eller det vil sige – ikke altid det sidste. For jeg gør en dyd ud af at tage lidt pænere tøj på, måske også hæle og læbestift, når humøret er dårligt. Det højner simpelthen dagens og mit niveau. Jeg bliver glad(ere) og mærker et kram af omsorg, der ligger i at jeg gjorde det for min egen skyld. Således også idag, hvor jeg har været i glimrende humør, men også træt ind til marven. Med virkeligt fede og virkeligt hektiske dage forude, var jeg næsten træt på forhånd. Så hjalp det at tage mine allerstørste og meste glittervilde øreringe på …

Og iøvrigt grine højt af mit fab kontorfællesskab, som efter jeg holdt oplæg om mig og Verdensfirmaet, er begyndt at tage tøj mere alvorligt. Eller alvorligt er måske ikke ordet. Denne liste, postede en kontorfælle dagen efter oplægget og den er blevet inspiration til forskellige temaer. Og vupti, tirsdage er blevet til Tuesday Tuck

Det var en sjov dag med helt almindelige mennesker, der legede lidt med udtrykket og således både fik et godt grin, men også lige en lille hverdagsrusker, istedet for at brok over kulden og andre travere. Jeg nød og værs’go’ her lidt inspiration til din arbejdsplads, venindeaften, madklub eller andre steder du er vant til at komme og måske har lyst til at udfordre eller ruske lidt op i … at lege med sit tøj, har jeg også skrevet om før – og den handler næsten med garanti om noget du ellers hader 😉

Således inspireret, vil jeg gå i tænkeboks og finde ud af hvilket glitteritem, jeg skal have på imorgen. Måske noget af det her…

Varme og kolde farver sammen. Det er jeg stadig vild med!
Min julegavenederdel, som skal lægges op og det har jeg ikke fået gjort, så jeg bruger den ikke. Det skal der laves om på!
En gammel traver, jeg har brugt igen og igen, men det er da vist for koldt nu …
Oj, dem her har jeg ikke haft på længe, fordi de har fået irriterende mærker i det blanke. Men det er vist kun mig der kan se det, så jeg tror det bliver dem imorgen!

Må du ha’ en lækker aften og en glitrende uge …

 

Giv hinanden en high five – start med dig selv!

Giv dit spejlbillede en high five! 

I fredags holdt jeg oplæg for en masse dejlige damer i en beboerforening med en stor genbrugsbutik tilknyttet. Jeg forberedte tøj fra genbrugsbutikken og holdt oplægget ud fra det, med fokus på hvor meget du kan få ud af din garderobe – også af genbrug. Med outfitmetoder, stylingtricks og garderobetips viste jeg masser af muligheder med ganske få stykker tøj. Og det faldt i god jord, yay! Men det, der fra min side af salen, fik allerflest anerkendende nik og respons, var når jeg talte om kvindekroppe, spejlbilleder og selvopfattelser.

Til at understrege pointerne, viser jeg altid på og med min egen krop, hvordan du kan underminere dit selvbillede, tale din krop ned og forstørre fejl, når du står foran spejlet. Men jeg viser selvfølgelig også (på mig selv), hvordan du selv kan vælge hvad du vil fokusere på, fremhæve og rose ved dit spejlbillede og din krop.

Du vælger selv, hvordan du taler til dig selv. Og til andre.

Pointen er: kroppen ændrer sig ikke. Men alt efter hvordan du taler til dig selv, bærer dig selv og ja, klæder dig, kan du fremhæve det du synes om og lade det du ikke er så pjattet med få lidt fred. Og det er uden sammenligning sjovest at være blid ved dig selv. 

Nu skal I nok slippe for billeder af mig fra siden og forfra, med og uden mave, for det har jeg så tit vist her. Grunden til at vise netop det er, at i prøverummet har jeg utallige gange oplevet, at når en kvinde har tillladt sig selv (læg mærke til ordvalget: tilladt) at synes hun er lidt lækker, der foran spejlet. Så vender hun fluks siden til, falder lidt sammen, puster maven ud og siger: “Men hvad med min mave?!”

“Tja, altså, svarer jeg, jeg kan jo ikke få den til at gå væk, den er der jo.” Det er din helt almindelige, menneskelige, kvindelige krop. Men du bestemmer selv om du vil kigge på dig selv fra siden med skrutryg og food baby eller du vil rette dig op, sænke skuldrene og kigge på dig selv forfra i det outfit, du startede med at synes du er lækker i.

Tit glemmer jeg selv at kigge fra siden og ‘tjekke’ om det nu går, med min mave. For jeg har travlt med at synes at det sgu’ går meget godt forfra. Er det nu ikke lidt utjekket af en stylist, som lever af at klæde mennesker på? Næ, ærligt talt ikke. Jeg får jo netop ikke mindre mave at hade den. Til gengæld sker der det magiske, at andre heller ikke lægger mærke til den, når jeg selv er ligeglad. Og selvfølgelig tager jeg tøj på, som sidder godt og camouflerer den lidt. Du ved, lange lige linjer foran, taljerede jakker, bluser stoppet ned i linningen og poset ud igen. Det har vi snakket om 1 millard gange før fx her. Idag handler det om hvordan du bærer dig selv, snakker til dig selv og om dig selv.

Og det gør det, fordi en af tilhørerne fra i fredags skrev den her fuldstændigt fede mail bagefter, der fik mig både til at grine og heppe:

Jeg har igennem mange år brugt et udtryk som jeg har givet videre til min datter og nu får du det også. Når man kommer ind i stuen efter dagens pyntning – siger man og mener det – “så nu ligner jeg en million”

Yvonn, 56 år

Elsker det! Og elsker især at hun har givet det videre til sin datter. Se det er god opdragelse. Det skrev jeg en anden Tirsdagstøjklumme om for lang tiden siden.

Start med dig selv … tal sig selv op foran det spejl! Giv dig selv en high five, når du ser godt ud. Og når du kommer til at fokusere på det, du ikke er vild med, så prøv fysisk at træde et skridt tilbage fra spejlet og se helheden. Se hele dig. Det gør alle vi andre. Vi hele dig og så ser vi dit smil, øjne, fine farver og så videre. Vi ser IKKE din koloenormt-næsten-ulovligt-store-eller-lille-numse/mave/arme/indsæt selv.

Øv dig i at se dig selv lidt udefra, med andres øjne. Jeg garanterer dig, at de ikke ser det, du gør. Og dem derude, som har travlt med at dømme andre inde eller ude, de har det værre end dig. De er endnu hårdere ved dem selv i spejlet, end du er. Hold dig for god til det. Lade være med at bruge dit krudt på at finde fejl ved andre eller ved dig selv, for den sags skyld. Det er spild af tid, spild af liv og det avler KUN dårlig energi.

Apropos selvbilleder. SoMe (SOciale MEdier) har gjort selfies populære og upopulære. At jeg er tjotal selfiequeen, hersker der vist ingen tvivl om, og jeg har før tænkt højt omkring al min selvpromovering. Men jeg har opdaget noget helt nyt omkring selfies til de Garderobetjek, jeg har mange af for tiden: mine kunder bruger ikke kun billederne af nye outfits til at holde styr på de mange sæt. De opdager også, at de ikke ser ud som de troede i forskellige sæt. De ser meget bedre ud!

Og det er altså ikke fordi vi tager flere billedet af et outfit. Det er der slet ikke tid til.  Jeg starter med at sige at billederne er et outfitbibliotek. At de skal være ligeglade med lukkede øjne eller lignende, for det holder jeg ikke øje med. Men selvom vi ikke bruger tid på positurer og vinkler, så kan de billeder altså gøre godt alligevel.

For den numse, lår, barm, mave osv. er ikke så iøjnefaldende som den er, når kvinden selv står foran spejlet. Når de ser dem selv udefra og lidt på afstand – som vi andre gør – er helheden en anden. Og det påvirker lige så stille kvindernes selvbillede. Til det bedre. Derfor er det udskældte selfie slet ikke så tosset, som redskab, hvis du vil lære at se hvor fin du også er.

Du behøver naturligvis ikke lægge det på nogen som helst sociale medier, hvis du ikke har lyst. Men prøv at tage bare ét billede af hele dig i spejlet, næste gang du har tøj på, du synes ser godt ud. Og tag også et næste gang du har tøj på som du måske kan lide, men ikke helt er klar til at hoppe i. Tag billeder og kig lidt på dem af og til. Det er nemmere at lære noget nyt, hvis du vænner dig til det et skridt af gangen. Så plant et frø og vand det. Måske kommer det til at spire og gro. 

Den måde du tænker om og taler til dig selv, har en effekt på alt hvad du laver. Jo bedre og rarere du taler til dig selv, jo bedre og rarere gør du det til andre. Og apropos at sige det videre, så får du også lige sidste del af seje, sjove Yvonn’s mail

De dage hvor man så gør noget ekstra ud af det enten fordi det har man bare lige lyst til eller fordi man måske skal ud at spise med kniv og gaffel – da er udtrykket “Så nu ligner jeg en million og 25 øre”

Seriøst. Hvis flere mennesker talte sådan her om dem selv, til dem selv, til hinanden og til deres døtre, så var verden sgu’ et bedre sted. Så vil du ikke med i high five klubben, hvor vi svælger i selvros, selfies og komplimenter? Jeg garanterer dig, det er sjovere end det modsatte. Og man bliver så let om hjertet. 

Tal hinanden op. Det gør os alle godt.