Kategori: Personlig udvikling

Spiller garderoben slet ikke? Måske er grunden ikke det du tror

Om det er fordi sæsonen skifter ham på træerne eller min indre tøjkalender, som tuner ind på folks behov for at tjekke garderoben, fordi det bliver koldere, ved jeg ikke. Men den her sang har jeg haft i hovedet siden jeg besluttede at ugens klumme skulle handle om de skift, vi alle går gennem livet ud.

Et fedt underlæg at skrive til – og at læse til, forhåbentlig. 

De skift jeg tænker på, er mange, forskellige og vi gennemgår ikke alle de samme skift. Prøv at tjekke listen herunder og se hvilke skift du har gennemgået i livet. Skift der betød at du måtte revidere din stil og garderobe. Var det da du …

– fik første job efter uddannelse og pludselig var i en helt anden sammenhæng
– fik børn og stod med en forandret krop efter barsel
– gik fra 30’erne til 40’erne
– skiftede karrierespor
– blev gift eller skilt
– tog på i vægt eller tabte dig
– blev alvorligt syg eller rask igen
– gik i overgangsalderen
– gik gråt hår
– fik en ny kæreste og dermed omgangskreds  
– gik på pension
– eller noget helt 11.?

Oftest er det når vi står midt i et skift, at tøjet i skabet pludselig ikke passer mere. Det er ikke (nødvendigvis) størrelsen der ikke duer, men simpelthen udtrykket, stilen om du vil, der ikke passer til den vi er (ved at blive).

Jeg har mødt mange kvinder, der fortvivlet stod i sådan et skift og ikke kunne forstå hvad pokker der var i vejen, men gjorde som vi kvinder tit gør; vendte kritikken indad: “Det er mig, der er noget galt med! Jeg må ændre livsstil, tabe mig, begynde at løbe” og så videre og så videre. I stedet for at tænke at det var tøjet, der er noget galt med.

Det kan måske virke overfladisk at gå så meget op i sit tøj, at man bliver drænet for energi ved tanken om endnu en morgen foran et bugnende skab uden lyst til at have noget af det på. Men tøj er ikke overfladisk, selvom det sidder udenpå kroppen. Tøj er både det vi har allertættest mod huden hele dagen og et visuelt sprog vi bruger til at kommunikere med omverdenen. Det sagde jeg, parantes bemærket, lidt om hvordan Kronprinsse Mary gør, på BT.DK inden efterårsferien.

Derfor er der al grund til at tage sit tøj alvorligt, netop når man står i et skift. Det er her, du kan få en hjælpende hånd fra dit tøj, det nye sted du står i dit liv, hvis du altså får knækket nødden og finder det tøj, som gør dig lidt mere dig selv. Faktisk er rigtigt mange af de knap 2000 mennesker jeg har klædt på, kommet for at få eksperthjælp netop, når de står i et sådan skift, fordi der der plejede at virke, ikke gør det mere.

Man behøver ikke være en kameleon, for at passe ind. Alligevel kan det være rart at man selv har styr på hvordan, man gør det.

Ofte skal der ikke ret meget til, for at selvbillede og spejlbillede igen falder i hak. Måske skal tøjet bare sættes på en anden måde, måske skal der være færre lag, fordi man sveder, måske skal linjerne være lange og ikke taljefokuserede, fordi man buler midt på mens ens krop absorberer en graviditet, fødsel og barsel. Det er ikke svært for en fagperson at gennemskue. Ligesom en god frisør heller ikke har svært ved at klippe al slags hår til kundens tilfredshed, når hen altså bruger både faglighed og menneskelig indsigt. Det kræver nemlig begge dele når man skal forstå hvad kunden ønsker og samtidig vejlede til et godt resultat. 

Hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af de her skift, så prøv om du kan identificere hvad netop dit skift kræver. Og parkér så lige tanken om at der er noget galt med dig. Og parkér også lige tanken om at skiftet kræver en helt ny garderobe. Ganske få justeringer kan gøre en enorm forskel for resten af tøjet i skabet. Hvis du ikke kan gennemskue hvilke justeringer der ville hjælpe, er vi tilbage ved eksperthjælp. Hvis du nogensinde har overvejet at få stylisthjælp til tøj, så er det når du står i et skift, at pengene er givet allerbedst ud. 

På den måde slår du to fluer med et smæk og får både styr på din stil og garderobe, men også defineret retningen på den vej, du skal gå nu. Og hav in mente at disse skift sker livet igennem, så fortvivl ikke når det om 5-10 år sker igen, for sådan er livet. Fuld af forandringer, skift og uforudsigelighed. Det er på sigt nemmere at omfavne, end at forsøge at holde krampagtigt fast i det, som engang virkede. 

Hvis man holder fast, kan man nemt ende med en bedaget stil, fordi man ikke er trådt ind sit liv, eller lidt langhåret – sin samtid. Pyt med en bedaget stil, hvis man har det godt i det! Men ikke pyt, hvis det betyder at man giver op, fordi det er uoverskueligt. Der er masser af vitalitet og livsduelighed i at følge med i sin tid og give sig selv frie tøjler til at finde ind i det nye sted man står. Det er på nye vilkår, ja bestemt. Og sjældent kun bedre vilkår. Det kan endda virke som ringere vilkår, når man har fået +10 kg, er blevet forladt, forbigået til det nye job eller har gennemgået en kropsforandrende sygdom. Der ér altid gode ting, som følger med i kriser og skift. Mit liv har taget en drastisk vending flere gange og selvom jeg i situationen havde pænt ondt af mig selv, så er jeg alle gange kommet bedre og stærkere ud på den anden side og har justeret min retning. Og jo, justeret på lidt på min stil og mit udtryk, hver gang. 

Måske er dit skift rent positivt. Du har netop har landet drømmejobbet, fået ønskebarnet eller elsker at pensionisttilværelsen giver dig lov til selv at bestemme hvornår du vil stå op. Alligevel kan det være svært at finde ud af hvad pokker man skal have på i det nye job eller ude i al den fritid – hvad er koderne? Du taler ikke sproget, endnu. 

Hvis du ikke kan eller vil bruge penge på eksperthjælp, så prøv at få hul på det, ved at se på den praktiske del af din nye retning: hvad skal du kunne til hverdag? Cykle, have autoritet, kravle rundt med børn eller børnebørn, se ældre ud end du er, ikke dø af varme flere gange dagligt eller det modsatte – ikke fryse r*ven i laser.

Når de praktiske rammer er på plads, så kig på hvad du allerede har af tøj, der lever op til det. Sorter, så du kan se alt det tøj, som duer. Prøv nu at tænke lidt ud af boksen og overvej hvordan du evt. duller det tøj du har op eller ned alt efter behov.

Har du brug for at være mere præsentabel, så tag de pæne bukser på til den pæne bluse og drop cardiganerne! Puds sko og støvler, stryg det der trænger og brug en fnugrulle på ALT. Eller få gang i den blazer, du ellers ikke kommer i, ved at sætte den til mere afslappede over- og overdele, hvis autoritet er krævet.

Har du brug for at dresse ned, så sæt dine nydelige skjorter til bemeldte cardigan og brug det med bukser, der ikke tiltrækker fnuller. På den måde får du tøj, der fungerer til når man skal være fysisk aktiv, uden du skal tænke over det. Vær ikke bange for at bruge pæne nederdele også, men sæt t-shirts, sweatshirts og strik til i stedet for pæne overdele. Og så selvfølgelig tætte sorte strømpebukser. Så er der kontrast i koderne og balance i outfittet. 

Jeg har mange flere tricks i ærmet naturligtvis, men prøv at starte her. Bare det at kigge på dit tøj med andre øjne end ‘jeg plejer at have det her på sammen’ gør, at du kan få noget helt andet ud af det. Ellers er du selvfølgelig velkommen til at booke min hjælp til et Garderobetjek, så får vi styr på det sammen. 

 

Rigtig god tøjfornøjelse!

Om at springe uden at ane om det bliver en sikker landing!

At satse vildt. Det er jeg ikke vant til. Jeg har satset vildt denne sommer, hvor jeg har brugt måneder på at lave mit nye onlinekursus Garderobeskolen. Jeg har også brugt alle de penge jeg havde tjent, så nu er det virkelig spændende, hvad vi skal leve af til efteråret, mig og drengene, hvis jeg har satset forkert. 

Det aner jeg ikke endnu om jeg har, men jeg måtte gøre det, fordi jeg virkelig tror på, at ved at forandre vores opfattelse og brug af tøj, kan vi – på lang sigt – påvirke måden vi forbruger tøj på. Til gavn for os alle. På kort sigt gavner det faktisk mest dig og din pengepung, fordi du seriøst kommer til at genopdage tøj, du har haft længe og få følelsen af nyt tøj, selvom det ikke er det. Det er sådan jeg selv altid har brugt tøj. 

På den lange bane, vil der selvfølgelig være konsekvenser for tøjfirmaer, når vi begynder at købe mindre tøj. Til det er der blot at konstatere at niveauet af nyproduceret tøj er unaturligt højt og fuldstændigt ude af balance. Så ja, vi er midt i en forandringstid, hvor nye vaner grundlægges (plantefars i Netto, detaljeret affaldssortering, elbiler og så videre) og gamle vaner forandres (flyveture, madspild, tøjforbrug fortsæt selv). Politikerne er sløve, omend vist ok villige. Men forbrugerne, os, vi er faktisk klar til at gøre en indsats. Der findes ikke én løsning på den gigantiske klimaudfordring vi står overfor, men et hav af gode løsninger, som tilsammen ændrer kursen mod afgrunden. Tøjforbruget er et sted at starte.

Så det er en god sag, jeg har satset for. Den giver mening for mig – ligeså vel, som det er meningsfyldt for mig at arbejde med det rigtige tøj til de rigtige mennesker. Det skal bare ikke altid være nyt tøj. Men det ved du allerede, når du læser med her.

Inden sommeren var jeg igang med at planlægge optagelserne og prøve at gennemskue hvad sådan et projekt går ud på. Jeg vidste jo godt hvilket budskab, redskaber og metoder jeg ville give videre. Men oh boy, jeg troede at optagelserne var det sværeste, eftersom jeg aldrig rigtigt har filmet. Lad os bare sige at jeg tog fejl.

Just hjemkommet fra en uges sommerferie med dreng’årn, stod jeg op kl. 5 mandag morgen for at gøre alt klar til min kamerakvinde kom. Nok er Verdensfirmaet et Verdensfirma, men altså … vi skulle jo optage herhjemme hos mig. Så jeg ryddede lejligheden, samtidig med jeg gjorde alle outfits, tilbehør og mig selv klar, printede storyboards og alt det andet. Jeg var ved at sk*de grønne grise, den morgen inden hun kom, Annika. Fordi jeg ikke anede om jeg var prof nok og forberedt nok. Men dét var jeg heldigvis! Vi var og er et skidegodt team og selvom jeg svedte tran over alle de tøjskift og ting jeg skulle huske at sige og komme ind de rigtige steder og alt det andet, så gik det forrygende og vi var færdige før tid. 

Så troede jeg (åh, hvor naivt!!) at det værste var overstået. I bagklogskabens lys ved jeg nu, at den del er det sjoveste og hurtigste. For efter en hviledag (hvor jeg lige reetablerede en halv lejlighed) åbnede jeg den platform, jeg i dyre domme har investeret i for at have et professionelt set up. Og så åbnede afgrunden sig foran mig. Jeg kunne slet ikke finde ud af noget som helt. KUNNE IKKE FINDE UD AF NOGET OVERHOVEDET DERINDE! Og jeg havde ligesom ikke penge til at betale en dyr udvikler for at lave det hele. Seriøst, den fredag der. Jeg var så meget i panik, som jeg nærmest har været hele mit liv. Jeg kunne simpelthen ikke se mig ud af hvordan jeg NOGENSINDE skulle få hul på det. 

En af mine bedste veninder ved at hun aldrig skal sige til mig at jeg skal tage det roligt. Jeg hader nor folk gør det. Jeg er af natur hektisk. Men den dag skrev jeg: “Sig til mig jeg skal tage det roligt!” Med caps lock. Så vidste hun godt det brændte ‘lidt’. 

Når lokummet brænder hos mig, så handler jeg mig ud af det (imens jeg løber rundt i ring, som en hovedløs høne og råber i totalt panik). Fik ringet til nogle venner og f*ndme, i løbet af en dag, fik jeg gennem netværk kontakt med en dansk kvinde (bosat i Italien, fagre nye arbejdsliv, halleluja!) med totalt styr på platformen, megasød og villig til at presse mig ind mellem andre opgaver. Langsomt begyndte jeg at trække vejret ned i maven igen og lige siden har jeg så arbejdet på at gøre alt klar efter hendes instruktioner, så hun kunne lave de sidste justeringer og tjekke det igennem. 

Nå, ikke flere detaljer, men helt ind til igår, har jeg brugt på at redigere – arh, det gjorde dygtige Annika, for mig. Jeg skulle bare være skarp og tjekke for fejl og om det hele var med – se film igennem, sætte op, designe hjemmesiden, sætte den op, lave billeder og grafisk materiale til produktet, kampagner, hjemmesiden, lave opgaveark, uploade film (viste sig at være en meget større opgave end antaget, damn mit internet er ringe!), tjekke, rette, lave om, holde Skype-møde om det hele, tjekke, rette, lave om, holde Skype-møde om det hele, rette igen. Og nu er det klar! Og det virker! Se selv!

G A R D E R O B E S K O L E N    O N L I N E

Se hvor prof det er blevet her Ja, mor er stolt. 

Det er en kliche, men havde jeg vidst hvor stort et arbejde det er, så havde jeg nok ikke kastet mig ud i det. Godt jeg ikke vidste det. Jeg gjorde det bare. Og løste stort, som småt på vejen. 

De sidste par uger har jeg ikke rigtigt kunnet sove, fordi jeg simpelthen har været så sindssygt nervøs for hvordan I ville tage imod det. Om det kan sælges, bruges og forstås. Det sidste ved jeg stadig ikke – og jeg er self også nervøs for hvad vi skal leve af, men kombinationen af at være drøngod til at leve på en pind og altid finde ud af det, gør at jeg ved, vi nok skal klare den. 

Og så idag, op randt den store dag. I skrivende stund, ligger jeg vandret for at lave en kampagne, der skal få min Garderobeskole ud over rampen og jeg ved jo virkelig ikke alverden om hverken seo eller pr eller marketing eller hvad har vi. Og har du lyst til at give mig en hånd på vejen, så er jeg dig evigt taknemmelig for at dele mit kursus på sociale medier. På forhånd mange tak <3

Men selvfølgelig klør jeg på og sørme om ikke er tikkede første salg ind idag! Jeg var så ubeskriveligt lettet og glad. Og da dagens andet salg tikkede ind senere ville rusen ingen ende tage. Nu blev Rom jo ikke bygget af to salg og det er måske også dumt at være så business-ærlig. Jeg vover det oveni i alt det andet jeg vover for tiden. Og nu har 50% af køberne (det er så 1, men lyder det ikke godt?) allerede skrevet på Fjæsen at kurset er supergodt og anbefalet det. 

HUR-F*CKING -RA

Med glimmer på!

Jeg er forberedt på at det tager tid at forklare en helt ny tilgang til tøj, forbrug og brug. Men jeg kan altså mærke at det rammer rent ned i den forandringstid vi står midt i. Jeg tror på mit Verdensfirma og min mission om at få folk til at tage tøj alvorligt. Jeg skal bare forklare det godt nok. Der er jo ingen, der har gjort det før. Er det sådan det føles at være iværksætter? Så tror jeg, jeg er det. 

Tøj er ligegyldigt, når det utænkelige sker! Eller er det?

Denne uge, bliver det alvorligt (og længere nede hylende morsomt, hvis vi deler humor. Det håber jeg vi gør), men ikke desto mindre relevant, for jer der læser med her, fordi I er kvinder.

Hvert år rammes i gennemsnit 4694 kvinder af brystkræft (tal fra Kræftens Bekæmpelse). Du kender garanteret selv en, som er eller har været ramt af brystkræft. Måske har du selv været igennem møllen. 

Jeg gør. Min mor fik konstateret brystkræft da hun var 49 år. Skynder mig lige at sige, at hun lever i bedste velgående og er 65 år. Hun var heldig. Vi er heldige. Mega! For da ulykken ramte faldt min verden sammen. Det genkender du også ved jeg, hvis du selv har prøvet det eller nogen tæt på har.

Det ‘lykkelige’ ved brystkræft er, at det er blevet en diagnose med gode former for behandling og helbredelse, dens alvor og grusomhed til trods. Således lever 97 % af de ramte efter 1 år. Og efter 5 år er tallet 87% (tal samme sted fra). Uanset grusomheden, er der dog en vis trøst at finde i de procenter, synes jeg. 

Og det bringer mig videre til dagens emne: at leve med eftervirkningerne af brystkræft – en ofte forvandlet krop, fordi mange får fjernet et eller begge bryster. Der sidder så meget personlighed, kvindelighed og ja, tradition i de bryster.

Faktisk havde jeg selv som yngre, altid drømt om at få opereret mine bryster mindre, når jeg engang var færdig med at få børn og amme. Fordi jeg altid havde været ked af deres størrelse. Men efter min mors sygdom ændrede det sig: jeg er sgu’ så glad for mine piger. De gør og har gjort det fantastisk. 

Ingen indgreb til mig, tak.

Så heldige er de mange der rammes af brystkræft ikke allesammen, og selvom at overleve og leve er fantastisk, så er udgangspunktet forandret for evigt. Min egen mor har jeg lige spurgt idag, hvordan hun egentlig har det med sin krop, så mange år efter. Set fra min side er hun nemlig ret cool – går med i svømmehallen og bader med os andre, klæder om på stranden og gør altid noget ud af sig selv.Men hun sagde at det har påvirket hendes selvbillede. Hun føler sig mindre kvindelig, selvom hun lever fint og ikke bruger så meget krudt på det. Hun er glad for sit liv som det er, fordi alternativet jo ikke er et alternativ. 

En anden, der er igang med at lære at leve med en forandret krop, er min kunde gennem mange år, Tina. Hun sendte i februar den her mail, som jeg lige skulle være klar til skrive om, for skrives skulle der. Læs selv hvorfor. 

Kære Laura,

Din seneste nyhedsmail, har været så inspirerende at jeg må skrive til dig, og fortælle hvor stor indvirkning, det du skriver i din blog har haft på mig. Undskyld, at jeg bare åbner hjertet, men jeg vil så gerne fortælle dig, at det du foretager dig, gør en vigtig forskel.

Jeg har det meste af mit liv, været rimelig godt tilfreds med hvordan jeg så ud, både når jeg var str. 36 og str. 42. Nu efter operation og fjernelse af bryst på grund af kræft, har jeg kæmpet en daglig kamp for at få den følelse tilbage. Jeg har bl.a. hængt slogans op på spejlet og på indersiden af min hoved- og køkkendør, så jeg kunne læse dem før jeg gik ud. For at give mig selv alle de positive boosts jeg kunne.

Jeg har fået en helt ny krop som jeg ikke kender, nu er det maven der stikker ud og ikke brystet. Det tøj, jeg var glad for før operationen, føles bare ikke komfortabelt mere og meget af det kan jeg ikke længere passe, endsige få på, fordi lynlåsen sidder i ryggen, eller fordi jeg ikke kan manøvrere armen ind i en tight-fittet jakke i prinsessesnit. Så jeg har, på baggrund af inspiration fra dine blog indlæg, pakket det meste af min garderobe væk, for ikke konstant at blive mindet om det der ikke duer.

De fleste professionelle, der har hjulpet mig i mit sygdomsforløb, har sagt til mig at jeg kan gemme mig i en baggy bluse med et tørklæde om halsen, men jeg vil ikke gemme mig. Eller, at jeg da bare skal bruge protese, for så kan jeg jo passe alt tøj. Men protesen føles, lidt som at gå med en roll-on for at skjule maven. Jeg er mig og jeg vil ikke skjule hvem jeg er eller hvad livet har givet mig.

I den her nye krop har jeg ikke kunnet finde ud af hvad der gjorde mig veltilpas. Lige undtagen de tre outfits jeg nåede at få ved vores sidste session i Magasin, og de har været vidunderlige at leve i, men nu er jeg tilbage på arbejde igen, og det tøj jeg før har vidst, at det kan jeg da bare bruge, fungerer overhovedet ikke mere. Simple klassiske snit i én farve (som jeg altid har elsket) får mig til at se skæv ud i kroppen og fremhæver forskellen mellem min højre og venstre side, og det gør mig ikke glad. Så jeg er blevet kastet ud i at skulle lære den her krop at kende på ny og samtidig ikke kunne have mit comfort-dress på, men måtte lede efter helt nyt tøj uden at vide hvad jeg ledte efter.

Jeg har søgt og søgt på nettet, men der er ingen rollemodeller i samme situation som jeg, der kunne inspirere mig. Jeg har brugt timevis på webshops, og hvis jeg har fundet noget der kunne bruges, har det så halvdelen af gangene været draperinger på højre side, og ikke venstre side, hvilket er det jeg har brug for. Eller også har det været en eller anden avantgardedesigner fra Japan eller Frankrig til priser hvor jeg slet ikke kan følge med, eller tøjet har været i polyester, hvor min hud bare går helt amok, så begrænsninger, begrænsninger, begrænsninger…

Igennem hele denne proces, har din blog og dine instafeeds været en fantastisk kilde til inspiration og opmuntring. Når det har været allermest øv, har dine tekster mindet mig om at: Nej, det er ikke mig der er noget galt med. Hvis jeg ikke føler mig godt tilpas, er det tøjet der er forkert, og ja, jeg har ret til at føle mig godt tilpas, glad og tiltrækkende.
Du har mindet mig om, at hvis jeg ikke længere kunne spille efter de tøj-koder jeg har været vant til, jamen så havde jeg jo en god mulighed for at eksperimentere med nye. Og ud med det tøj der ikke længere virker for mig, at når jeg kigger ind i mit skab, skal jeg have følelsen af Jubiiii!!!, og alt der ikke passer ind under den følelse, ryger ud.

Så jeg tænkte, det må fandme være løgn. Kan jeg ikke købe det tøj jeg har brug for, så må jeg selv lave det. Jeg gider ikke længere windowshoppe på nettet og få dårlig selvfølelse af det. Så jeg støvede mine gamle symaskiner af, og bruger nu timerne på nettet på at lede efter snitmønstre, jeg kan tilrette eller spejlvende og masser af glade timer på at finde stof i naturmaterialer, med flotte mønstre og sy, kjoler og bluser, som når jeg tager dem på, får mig til at føle mig lækker, glad, og godt tilpas i min krop. Og søreme, pludselig er der en pæn mand på caféen, som smiler og ønsker mig en god dag.

Ja, man kan godt se at jeg ”kun” har ét bryst, men det er OK for det er sådan jeg ser ud, og jeg glemmer at min krop har ar og mangler, fordi jeg føler mig så godt tilpas i mine nye asymmetriske bluser og draperede kjoler i flotte mønstre. Jeg har opbygget et snitmønsterbibliotek hvor jeg de næste mange år kan gå ind og vælge og vrage, hvis jeg har lyst til noget nyt. Alt sammen fordi du uge efter uge har mindet mig om hvad der er vigtigt i forhold til tøj og velvære, samt at jeg selv kan gøre noget for at ændre på det der ikke virker.

Din seneste nyhedsmail, skraldgrinede jeg først til roll-on filmen (…)

https://www.facebook.com/Pretty52Official/videos/476419832863218/

(Den her og den kan altid tåle et gensyn, red)

(…) og da jeg så læste teksten fældede jeg en tåre og tænkte, jamen det er jo dét jeg søger. Jeg vil ikke føle mig utilpas i mig selv. Jeg vil gå ud i verden og føle mig godt tilpas og slet ikke tænke på de ar og skavanker der er inde under tøjet. Samtidig har jeg så glæden ved, at det her er noget jeg har gjort og skabt for mig selv.

Så nu har jeg printet din tekst nedenfor ud, og sat op på mit spejl, for det er sådan jeg skal have det hver eneste dag!

Deres krop ændrede sig ikke…

De kom bare i tøj, som fremhævede de sider, de var glade for ved dem selv. De opdagede deres fordele og glemte helt begrænsningerne. Det rigtige tøj til de rigtige mennesker gør en enorm forskel, for hvordan du ser dig selv. Men den allerstørste forskel er, at du selv begynder at flytte fokus fra det dårlige til det gode. Tøjet er en hjælp på vejen dertil.”

(Citatet er fra en gammel nyhedsmail, hvor jeg rantede om kvinder og deres selv-/og spejlbilleder så jeg kan ikke linke, red.)

Så Laura, hvis du er kommet hele vejen igennem min laaange fortælling her, skal du vide at dit arbejde har en væsentlig indvirkning på måden vi som mennesker kan ændre vores syn på tøj og udseende, og hvordan vi bruger det i vores liv. Så du skal bare fortsætte, med det du gør for du gør et vigtigt arbejde.

Mange taknemmelige hilsner

Tina

Tak til dig, Tina, fordi du tog dig tid til at skrive og fortælle om bump og glæder. Det er fedt at følge din vej på Instagram. Tina skrev iøvrigt idag, at hun bevidst har valgt at være åben omkring både det gode og det dårlige. Fordi hun måske på den måde kan finde ligesindede, der som hun selv kæmper under og efter sygdom. Åbenhed er ikke selvfølge, når det kommer til selvbilleder under sygdom, kan jeg forstå på hende. 

Jeg svarede, at jeg tror de yngre generationer er igang med at nedbryde de tabuer hun mærker, ved at være åbne i alle ender (!) og kanter – heldigvis! Se for eksempel Annika Aakjærs geniale optræden ved Zulu Comedy Galla … 

Men Tina, du hjælper selv med at nedbryde tabuer og jeg er glad for at hjælpe på vejen ved at dele din historie.

Jeg har ikke så meget at tilføje, for Verdensfirmaet er velsignet med kunder, der går vejen selv og beviser alle tøjnørdede pointer ude i virkeligheden. Det er virkeligheden, der tæller. 

Præcis det her, kan man ikke betale sig fra!

Måske kender du det selv? At du virkelig ikke vil klippes af andre end din sædvanlige frisør, altid køber bøger samme sted eller vælger kassen med verdens bedste kassedame, når du handler? Idag handler klummen om den særlig relation, der kan opstå mellem kunde og sælger, selvom det egentlig handler om det salg, der er imellem dem. Den relation kender jeg særdeles godt – fra begge sider.

 Jeg er i årevis kommet hos den samme frisør, som følger med i stort og småt i mit liv og jeg i hendes – det er ikke hende på billedet 😉

Vi sparrer endda lidt fagligt nu, hvor jeg også er selvstændig. Jeg kommer også fast hos min foddame, som reddede mine ødelagte fødder for mange år siden og aldrig har svigtet dem siden – og som jeg efterhånden kender temmelig godt og hun mig.

Og så er der min Yalda – som er min frisør downunder, hvis du forstår 😉 Hende har jeg kun kendt i 4 år, siden min skilsmisse, da jeg begyndte at interessere mig for frisuren dernede (og så taler vi ikke mere om det!). Men altså hun laver byens pæneste bryn og det længere nede har hun fuldstændigt tjek på, også selvom man ikke kan tåle at fjerne hår, som mig. Se hendes fine biks her.

Fagligt er hun selvfølgelig knalddygtig og jeg tager ikke rigtigt stilling selv mere, fordi jeg bare ved hun har styr på det. Istedet har vi tid til at snakke og hun har fulgt med i alt, der er sket i mit liv, de sidste 4 1/2 år og måske ikke lige så meget den anden vej, men alligevel. Jeg har også fulgt med i hendes rejse. Vi er sprunget ud som selvstændige samtidig og har heppet på hinanden og deler erfaringer.

Vi er jo ikke venner, der er bare en særlig tillid mellem os, som skyldes alle de gentagne møder, tillid og ja, kemi.

Jeg sætter som kunde, ubetaleligt stor pris på det, ligesom jeg gør hos min frisør og foddame. 

Det samme har jeg selv oplevet mange gange med stamkunder fra Personlig Shopping. Mennesker, jeg har klædt på i årevis og fulgt gennem uddannelse, jobskift, skilsmisser, vægttab og -øgning, bryllupper, børnebørn, menopause og alle mulige andre skift, vi alle gennemgår livet ud. Ingen af dem vil jeg kalde venner og dog, så er der et par stykker jeg har set privat et par gange og det har været knald hyggeligt.

Men det er stadig en professionel relation – jeg er fagpersonen og de stoler på at jeg finder præcis det tøj, som passer til dem. Og det gør jeg selvfølgelig. Det er jo mit job. Undervejs får vi lige vendt verdenssituationen og det som er lidt tættere på. Jeg ved de er glade for det vi finder, for de vender tilbage og er megasøde til at give respons, når noget er særligt godt. Det er jeg helt utroligt taknemmelig for professionelt. Men måske ved de ikke, at jeg foruden det faglige, sætter lige så stor pris på deres tillid og ja, selskabet. Det er en af grundene til at mit arbejde er så meningsfyldt for mig. 

Det er den her oversete kunderelation, jeg skriver om idag. For jeg tror den får kæmpe betydning i fremtiden, ligesom den havde for år tilbage, da vi faktisk handlede i fysiske butikker og alle kendte Købmand Johansen, som til gengæld også vidste om det var sød- eller letmælk, der skulle i kurven. Jo mere netshopping vokser, jo mere skal de fysiske butikker vise deres værd for at overleve. Og her kommer gode gammeldags dyder som menneskelige relationer, faglighed og tillid til at spille en stor rolle. Men pyt nu med fremtiden – jeg vil egentlig bare slå et slag for at du måske tænker over hvor du møder den slags servicerelation i dit liv og hvis du gør, sætter pris på det.  

Den her klumme har jeg tænkt på længe, men jeg kom igang, fordi jeg i weekenden fik en mail fra en af mine ‘gamle’ stamkunder, som jeg ellers havde sendt godt videre til en anden Magasin-kollega, jeg mente ville passe med hendes kemi. Hun var ikke glad og havde nu besluttet at spare sammen og booke Personlig Shopping til efteråret hos mig. Det er jeg klart vildt glad for! … og ret stolt over.

Men allergladest blev jeg nu for at høre fra hende. Høre lidt om datterens konfirmation i foråret, som jeg var en smule inde over. Den var gået så godt. Men min kunde havde ikke været glad for sit tøj. Hun skrev (jeg har self spurgt om lov til at dele alle citater og detaljer)

“… troede at jeg bare skulle vænne mig til det, men det er ikke sket, så for første gang siden jeg startede med personal shopping har jeg fået tøjkriser. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget – så jeg har besluttet mig til at det er slut med Maga, og tid til forandring. Så når jeg har sparet lidt sammen – bliver du booket til en shoppetur!! Og jeg glæder mig!!!”

Sanne, 49 år

Det lyder muligvis uvigtigt med tøjkriser, men det er det ikke! Tøj sidder udenpå, men det er IKKE overfladisk. Vi har for vane at proppe tøj i kassen med I-landspropblemer og bevares, hvis vi var på flugt fra krig, var det aldeles ligegyldigt hvad vi havde på. Bare det var varmt og tørt. Men sådan lever vi – heldigvis – ikke. Og sørme om ikke jeg tilfældigvis fik en mail fra en anden kunde i samme uge. Hende kan jeg ikke tillade mig at kalde stamkunde, men hun har været hos mig en gang i Maga. Men hun skrev blandt andet

“Pt har jeg så meget tøjkrise hver dag at jeg er tæt på at sætte mig ned og tude inden jeg går i gang med at tage tøj på om morgenen”

Cecilie, 33 år

Igen, det lyder superoverfladisk. Men er et helt relevant problem! Når det ydre ikke passer til indre, kan det give følelsen af at være ude af synk. Når det du tager på, bare ikke føles rigtigt, starter dagen helt forkert. Ofte kommer det særligt til udtryk, når vi står i et ryk i livet. Når det, der duede i årevis pludselig ikke duer mere, selvom vi hverken har skiftet størrelse eller partner.

De kunder jeg har klædt på gennem mange år, er næsten allesammen startet med at opsøge Personlig Shopping – faglig hjælp til at finde det rigtige tøj – når de stod i et skift i livet. Det er ikke, som fordommene lyder, rige kvinder med for lidt at bruge deres penge til. Det er helt almindelige kvinder i alderen 30-80 år, som trængte til at finde noget tøj de virkelig godt kunne lide at have på. Og som de samtidig kunne lide at se sig selv i. 

Og til kritikerne af at tage sit tøj alvorligt (I er nok ikke så mange lige præcis her, men så sig det videre, når andre er kæphøje på tøjets bekostning): Det er et fælles vilkår for os alle, at vi hver dag, tager tøj på. Og går i det hele dagen.

Tøj er det, som sidder allertættest på kroppen og nærmest giver os et dagslangt kram.

Samtidig sender det masser af signaler om hvem vi er. Alligevel affærdiges tøj stadig ofte om damebladsforfængelighed, statussymbol, forbrugsræs, og fortsæt selv. Valg af tøj er et udtryk for forfængelighed, men ikke kun. Når det er rigtigt, er det en måde at blive lidt mere sig selv. Når det ikke er rigtigt, når det indre ikke passer til det ydre, når det spejlbillede vi ser, ikke er i synk med den måde vi ser os selv på, så mærkes det helt tydeligt. Og det giver tøjkriser. 

Mange er så vant til ikke at bryde sig om deres hverdagstøj, at de skifter det sekund de træder ind af døren hjemme fra dagens dont. (Note: jeg ved at mange gør det samme for at spare tøjet, en superfin måde at forlænge livet på yndlingstøj). Men endnu andre har opdaget eller vidst hele livet – at det rigtige tøj til de rigtige mennesker, gør dem mere dem selv. Og sådan vil jeg tillade mig at sige at Sanne har fået det, efter at have taget sit tøj alvorligt og fået faglig hjælp til at købe det rigtige gennem mange år. Det var bestemt ikke sådan hun startede, da hun kom første gang for mange år siden. Da jeg spurgte hende om jeg måtte citere mailen, sendte hun uopfordret en ny, hvor hun skrev om hendes første erfaringer med Personlig Shopping:

“Den første gang jeg var i Maga viste du mig en trøje med brede striber på TVÆRS!!  Enhver ved at man ser tyk ud i tøj med tværgående striber, så jeg var skeptisk. Men den sad pænt, jeg følte mig godt tilpas i den, og i løbet af ½ år gik alle med striber på tværs. Der var jeg solgt til personal shopping. Jeg har stadigvæk trøjen, selvom den er for falmet til at bruge på jobbet, og nu er reduceret til tulle-tøj.”

Og det her er en anden af mine kæpheste, som jeg ikke vil skrive om idag, men husk: Yndlingstøj er værdifuldt! Tøj har mistet sin værdi, fordi vi køber for meget og for billigt. Det vender jeg tilbage til en anden god gang.

Sanne skrev også

“For mig handler personal shopping i høj grad om tillid. Både tillid til at shopperen følger med i nye trends, så jeg føler mig smart, men især tillid til at shopperen ærligt siger hvad der klæder mig, og ikke klæder mig. Derudover bliver nyt og gammelt mixet med dyrt og billigt tøj i respekt for min økonomi. Og ikke mindst bliver jeg udfordret, så jeg fornyr mig, og mine grænser bliver rykket, uden at gå på kompromis med hvem jeg er.”

Jeg havde lyst til at skrive om den del, som en virksomhed ikke kan betale sig fra: den oprigtige relation mellem køber og sælger, hvor der nok står et salg eller en service i midten af relationen, men til gengæld stoler vi på, at vi får det vi gerne vil have. Og ofte mere til. Nu beskrev en af mine elskede stamkunder præcis det og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. 

Sanne fik pladsen her, men jeg har mange fine ord fra kunder i min Magatid, som jeg ikke må bruge mere. De er ikke glemt og kortet her, gemmer jeg stadig.

Jeg prøver ikke at blære mig, tværtom. Jeg havde lyst til at give lidt tilbage til alle de dejlige mennesker, der er kommet igen gennem årene. Med fare for at glemme nogen, vover jeg alligevel et øje og siger tak for gode timer i prøverummet Anette, Tina, Vibeke, Jane, Karin, Helena, Mette, Maria, Sofie, Elisabeth, Heidi, Signe, Christina, Charlotte, Susanne, Louise, Gitte, Linda, Lotte, Ramona, Lise, Yvonne, Astrid, Tine, Kristine, Marianne, Ditte, Regitze, Ulla, Naomi, Lisbeth, Sanne og mange mange flere … 

 

 

7 veje til at nyde bare arme – find den, der passer dig

Ærligt, jeg synes det er synd og skam at så mange kvinder gemmer deres arme væk, fordi de ikke mener deres arme overhovedet kan vises frem. Uanset om jeg har klædt kvinder på 23 eller 83 år på, så har langt størstedelen ikke haft lyst til at vise deres arme … og det vil jeg gerne slå et slag for at vi prøver at ændre, sammen.

Jeg gætter på, at selvom du er en af dem, der aldrig viser arme, så gør du det, når du har fri og det er varmt. Og hvordan er det nu – skifter armene facon på ferien, siden vi gerne må se dem der? Nej, vel? Du slapper bare af og nyder hvor skønt det at have ærmeløse toppe og kjoler på, mærker solen mod din hud og luft under vingerne. Og nej, jeg mener ikke vinger, som i mormor-arme, vinkeflæsk eller hvad de hidsigt bliver udskældt som.

Man skulle tro, at vi kollektivt har glemt, at det der sidder underst på overarmen, bare er hud. At vi slet ikke har lagt mærke til at UANSET hvor slanke arme man har, så bevæger huden og musklen underst på overarmen sig, når man vinker. Jeg ved det, for jeg er lige kommet hjem fra Smukfest, Skanderborgfestival om du vil, og her havde vi altså armene overhovedet en temmelig stor del af tiden. Derfor lagde jeg mærke til at, selv på de aller tyndeste teenagepigearme fungerer det på samme måde: huden bevæger, sig når man vinker. Og ved du hvad, godt det samme! Ellers kunne vi ikke have armene over hovedet og juble, når det er påkrævet. En frygtelig tanke.

Min elskede tidligere kollega, Lingerishopperen, sagde altid når hendes kunder spurgte hvad de skulle gøre med ‘vingen/dellen’ under skulderen, lige over bh-elastikken ved armhulen. Hun svarede: “Den skal du have, ellers kan du ikke nå tingene på øverste hylde.”  Det er et konge svar, for det ér netop det: helt naturligt og en nødvendighed. Arme er ikke grimme og skal gemmes væk. Arme er smukke, kvindelige og ikke specielt frække. Huden på skulderen fin blød og kraveben et smukt sted at vise frem. 

Nu har du chancen for at bryde en ond cirkel, hvis du også altid dækker armene til. Det er nemlig det, det er: en dårlig vane med at se ned på dine helt fine arme. Grunden til at du skal slå til nu er, at efter en lang sommer, er armene er så brune, som de bliver og det gør dem altid nemmere at pakke ud. Tag de afslappede ferievaner, hvor du er fint tilpas i bare arme, med tilbage til hverdagen. Jeg LOVER dig, det er ikke hvordan dine arme ser ud, der afgør om du kan lide at vise dem. Det er hvordan du har det med dem. 

Hvis du vil prøve, så har jeg selvfølgelig et par tricks i ærmet (pun intended, hø hø) til at komme igang.

Men allerførst og helt grundlæggende, synes jeg du skal vide at …

Arme, der hænger løst ind mod kroppen ser altid større ud.

Præcis, som lårbasser der slapper af på en stol. Husk samtidig at det er sjældent, dine arme bare hænger. For det meste arbejder/gestikulerer/spiser/og så videre du …

Eller viser dine guns, som jeg gør uafladeligt …

Konklusion: de er fine i brug, de arme. Og drønpraktiske at rende rundt med. Hvordan skulle vi ellers få kage? Her kommer 7 veje til at få dem frem i lyset – prøv dem af og find den der passer dig – så følges vi på vejen mod kvindearmenes befrielsesbevægelse. 

Måske virker det skræmmende, at springe ud i stropper, og kan derfor være nemt at vælge en ærmeløs bluse til en start. Men det kan godt virke modsat, at have brede stropper på – altså en ærmeløs toppe, der skærer lige ved skulderen – for den gør ofte armene og skuldrene bredere at se på.

Mine bliver også bredere, men jeg er iskold, som du kan se. Det kan du også lære.

Er du ikke til tynde stropper, så prøv med en mindre strop-bredde, måske a al den her. Et lille tip: vælg toppen i fast stof og undgå jersey (t-shirtstof). Det lægger sig på mavedellerne og fremhæver dem, og så er du måske dobbelt udfordret. 

Helt klassisk top-udskæring og stropbredde, der ikke gør en kat fortræd.

Jeg ved, at hvis man har dårlig hud på arme, skuldre eller ryg, er udfordringen større, fordi man er så øm om det og måske har været det hele livet. Det er helt forståeligt! Men har du alligevel lyst til at forsøge med lidt luft under vingerne, så prøv at starte med en overdel, hvor der bare et et kig ind. 

For eksempel med en bluse med slids i ærmerne.

De kan iøvrigt bruges året rundt, hvis man ikke er kuldskær. Og er du slet ikke til det nøgne look, så prøv med en transparent overdel i stedet. Det er et kæmpe skridt på vejen, hvis du altid har dækket dig helt til. 

Sørg blot for at den underste top er mørk. Det giver et mere markant og defineret look, end en lys top underst.

Men faktisk, hvis du vænner dig til og nyder at have overdele uden ærmer på, så prøv at gå skridtet videre og se hvad helt tynde spaghettistropper kan.

De helt tynde stropper, får ofte arme til at se mere tonede ud. Tro det eller ej, men prøv selv.
Det gør ikke armene tyndere fra siden, men der kigger vi jo heller ikke hele dagen, vel?

Der er også alternativet med helt bare skuldre og tildækkede arme. Det kræver en stropløs bh, for det er bare ikke lige så pænt, hvis man kan se bh-stropperne. 

Den allerbedste stropløse bh til stor barm er fra Wonderbra – den er en kampvogn, men til at stole på. Hvis du ved hvad jeg mener …

Og så er der den ærmeløse top, som bare ser godt ud på alle: halter neck-toppen. Det er hvor ærmerne eller stropperne går skråt ind ad mod halsen og nakken, så man kan se mere af armen og skulderen. Det giver seriøst bare de flotteste arme. 

Mange halterneck-modeller, er løse henover maven, hvis du som jeg er øm om den. Win win. 
Toppen kan både være sporty eller feminin. Med brede eller smalle stropper. Bar eller tildækket ryg. 

De fåes i silke, plissé, jersey og alt mulig andet i tiden. Det ved at være lidt lavt på lager med dem, fordi sommeren går på hæld. Men holde øje med dem, hvis du begynder at bruge dine sommerferietoppe på job nu – og bliver glad for det. For hvis du gør, udvider du også brugen af det enkelte stykke tøj i dit skab og får flere muligheder ud af din garderobe. Helt uden at købe nyt.

Det er der vi skal hen … for der hænger så meget tøj i skabet allerede! Vi skal bare (gen-)lære at bruge det, udnytte det og passe på det. Det kommer dig selv tilgode, når du sparer på slanterne, men især kommer det os alle til gode, når vi formindsker vores forbrug af tøj. Klimaet kan ganske enkelt ikke holde til det vi gør nu. Længere er den ikke. Heldigvis er det ikke det mindste kedeligt at bruge tøjet i skabet på nye måder. Håber du fik bare en enkelt ide i klummen idag. 

Jeg har lavet et nyt hashtag, jeg håber du vil dele med mig:

#flytfokusfraforbrugtilbrug

(flyt fokus fra forbrug til brug, for de knapt så hashtag-vante, red.)

Lad os inspirere hinanden til at bruge alle de fine sager vi allerede har i skabet. Det er ikke raketvidenskab. Men det virker 😉

Bagom skærmpausen: 1 kæmpe udfordring & 1 sød hemmelighed

4 ugers skærmpause og sommerfri fra Tirsdagstøjklummen er slut. 2 af ugerne blev brugt på ferie med drengene og de 2 andre uger brugt på virkeligt meget arbejde. Ugerne med drenge faldt i to dele – vi startede med en Tour de Jylland i Humørbussen, med min skønne familie …

Plads til 9 personer – hele min familie – et nyt sted hver dag

Hold nu op, man kommer hinanden ved i sådan en bus, hvar? Men altså … det var fantastisk at genopleve steder fra min barndomsferier. Og helt uforvarende opstod, der meget passende for en Tøjklumme, et udklædningstema på flere af de steder vi besøgte. Damn det var sjauw! …. syntes alle andre end teenageren. 

Aj mor! Det’ cringe*!! sagde min forfærdede (dog smilende) teenagesøn … *cringe = at krumme tæer = pinligt
Aner ikke hvad knægten taler om. Det var så sjovt!

Turen gik blandt andet også til fantastiske Mønsted Kalkminer, som jeg varmt kan anbefale, hvis du ikke har været der. Altså det kræver nok en smule eventyrlyst, men hvis budgettet ikke er til store udlandrejser og spektakulære sights, så er de her 60 km underjordiske huler, gange og søer virkelig et syn for sig …

Desværre kunne man ikke klæde sig ud her. Tsk tsk!

Og nu skal du nok slippe for flere feriebilleder, selvom vi virkelig nåede mange steder rundt på den uge vi var afsted.

Uniformen de fleste dage: gode gåsko og lang nederdel.

Efter drengene var kommet over til deres far, stod jeg op kl. 5 mandag morgen for at gøre det sidste klar til optagelser af mit onlinekursus Garderobeskolen. Damn DAMN jeg var udfordret! Simpelthen så nervøs for om jeg havde forberedt mig godt nok til at være klar til super prof Annika, der kom og filmede …

Hele min lejlighed var på den anden ende, for at gøre plads til optagelser

Jeg havde lavet manus og forberedt det jeg nu kunne. Stylet sæt, tænkt og prøvet. Skrevet og lavet story board.

Jeg forstår bedre nu, hvorfor der normalt er så mange på et shoot. Alliwl meget at holde styr på selv!

Men jeg har jo aldrig filmet før. Og jeg havde ikke tænkt selve optagelserne, som noget at være særligt nervøs for, fordi jeg jo brænder sådan for at komme ud med mit budskab:

Du har så mange muligheder i skabet allerede! Lær at bruge dem lidt anderledes end du plejer, så behøver du næsten ikke shoppe. Og kan helt undgå fejlkøb. 

Men altså … da vi stod der, var der jo en milliard ting at huske. Selvom jeg vidste, hvad jeg ville sige om alt og hvorfor, så er det sin sag at få det hele med. Og se tjekket ud imens. Og ikke svede igennem sin pudder. Og huske at knappe alle knapper. Og sørge for at alt er strøget. Og komme ind det rigtige sted. Og sige tingene i den rigtige rækkefølge. For slet ikke at tale om at sætte hår (ikke min stærke side!). Og negle, oh ve (heller ikke min stærke side…). Og jeg ved snart ikke hvad. Jeg troede, jeg var god til at dulle, men så dullet er jeg åbenbart heller ikke. 

Heldigvis havde jeg en prof (og sød) kamerakvinde til at holde styr på den del. Ellers var det da heller aldrig gået.

Og så gik det jo simpelthen bare så megagodt, med de optagelser. Jeg var helt utroligt lettet og tilfreds bagefter. Som med det meste jeg flipper ud over i mit liv, så er det bare at gøre det. Tage et skridt af gangen og så går det hele alligevel. Jeg har før nævnt “Hvordan spiser man en elefant? En bid af gangen” og den er min aller allerbedste hjælp, som selvstændig uden begreb om hverken business, teknik eller markedsføring. 

Lidt nusset, men sidder trofast på min pc og er min eneste kollega. Men en god en!

Til gengæld har jeg min mission, som jeg VIL ud med og den bærer mig igennem. Jeg VIL vise hvor stor betydning det rigtige tøj til de rigtige mennesker har. Og hvor lidt nyt tøj man behøver at købe, for at få følelsen af at komme i tøj, der gør os lidt mere os selv. 

Når det af og til bliver uoverskueligt, er det fordi jeg prøver at tænke på alt på én gang. Det er ultimativt stressende og jeg brændte virkelig sammen en dag her i sommers. Heldigvis kan jeg godt finde ud at bede om hjælp og har et temmelig godt netværk. Således har jeg nu en cool kvinde (dansk, men i Italien – goddammit, jeg fatter ikke den her nye arbejdsverden?!) som hjælper mig med at få det hele sat rigtigt op i et helt nyt system til onlinekursus, betaling osv. Og ikke mindst: en revideret, realistisk launch dato og en to-do liste. Så nu er det bare at klø på. En bid af gangen. 

Så venter selvfølgelig den del, hvor jeg ligger søvnløs over, om nogen vil købe mit kursus, kan bruge det og så videre. Men der er jeg sleeet ikke nået til endnu. Og bagefter har jeg lovet mig selv ikke at lave noget som helst nyt i et helt år. Kun holde (og lande!) fordrag, skrive Tirsdagstøjklummen, lave (og lande!) garderobetjek, personlig shopping, net shopping og så videre. Det er sådan set også nok til at holde mig pænt beskæftiget allerede. 

Næste år igen, vil jeg gerne skrive en bog, komme længere ud i offentligheden og være en del af tøjklimadebatten med hvor nemt man kan få en bæredygtig garderobe (og forbrug), blot ved at skifte fokus fra forbrug til at bruge. Men ikke det næste år. Ama’r Halshug!

Bagom skærmpausen, har jeg også lavet virkeligt dejlige sommerklassikere, som at sidde hele nætter ude med veninder og vende verdenssituationen over vin. Badet med venner og til den store guldmedalje med drengene – også i kæmpe bølger, i regn og med hund. Og …

Holdt loppemarked med min mor, nuij vi havde travlt. Nuij det var sjovt!

Været i sommerhus og passet hund(e) med verdens dejligste drenge …

Hunden som aldrig ALDRIG bliver træt af at lege pind.

Malet nye sider i den her malebog … som er købt i New York for 3 år siden, til jer der har spurgt før. Det er det eneste nørkle-agtige jeg kan få drengene til at lave. 

Den her side, kunne vi slet ikke se hvad var, før vi var næsten færdige.
Den er af Joanna Webster og kan fåes på Amazon, som jeg stort set ingen erfaring har med. Sorry.

Drengene og jeg havde også glædet os til Camp Adventure klatrepark. Oj, oj, oj, det er MEGAsjovt! Kæmpe anbefaling hvis du er til fysisk aktivitet og udeliv. Vi havde bare for kort tid. 6 timer forsvandt som dug for solen, men vi skulle jo hjem til hundene.

Nåmmen, der står mine 3 drenge lige og venter på at jeg suser over til dem på svævebanen med mit klatrebælte!

Heldigvis bød den anden af mine 2 ugers ferie med drengene også på masser af virkelig tiltrængt afslapning.

Hængekøjen i mine forældres sommerhushave, er et at de bedste steder jeg kender …

Og så har jeg også brugt en del tid på en lille hemmelighed … for jeg har kysset meget på ham her, som jeg simpelthen er så glad for og stadig ikke helt fatter, at jeg har været så heldig at møde. Suk.

<3

Nu er jeg trukket i arbejdstøjet igen og starter ud med modeuge, modeudstilling, bæredygtigheds-talk og reception og lidt for mange løse ender inden jeg smutter på Smukfest på onsdag … Men jeg skal nok nå det hele. Det er virkelig skønt at være tilbage, for der er jo ikke noget bedre end at arbejde med det rigtige tøj til de rigtige mennesker.

Kunderne taler ud: 2 ting, jeg har lært af Garderobetjek

Idag gør jeg status over alle de Garderobetjek året har budt på. Men mest af alt, lader jeg nogle af kvinderne selv tale. 

Jeg har ikke fået en eneste dårlig tilbagemelding og det er jeg dælme stolt over!

Stolt, fordi de – I – får så meget og meget forskelligt ud af at rydde op, sortere, sætte sammen på ny og ikke mindst:   

Se jer selv med nye og mildere øjne.

Alt hvad jeg drømte om at give med Garderobetjekket, bliver indfriet hver eneste gang. 

Og så er der endda en sidegevinst, jeg håbede på, men ikke vidste om jeg kunne indfri. 

Jeg drømte om at vise hvor mange muligheder vi allerede har hængende i skabet, fordi jeg selv bruger mit tøj i mange år og sætter det sammen på nye måder hele tiden.

Det ville jeg gerne lære videre! Men jeg vidste ikke om der var tøj nok i de forskellige skabe eller det bare var mit, der er fyldt med muligheder, fordi jeg har fagligheden til at vælge.

Nu har jeg lært, at selv de mindste garderober, laver vi masser af nye fine sæt ud af! Det mindste antal er 40 sæt tøj. Det højeste er faktisk Linda her:

Så selvom jeg har frygtet at komme ud til en kunde, der slet ikke havde nok tøj, er frygten kun gjort til skamme, fordi der ALTID er masser af nye fine outfits i gemmerne. 

Den anden ting, jeg har lært er gonnok IKKE at snakke langsomt (undskyld!)

Kan høre at det er godt jeg sender den opfølgende mail, for ellers kan man ikke huske halvdelen af alt det vi laver! Jane herover, var helt svedt, da jeg gik. Men det var hun ikke dagen efter.

Nej, den anden ting jeg har lært er, at de billeder vi tager af de forskellige nye sæt tøj, tjener flere formål. 

For det første – at lave et personligt outfitbibliotek på mobilen, så det er nemt at vælge tøj i forvejen og ikke 5 minutter inden man skal ud af døren. 

For det andet: billederne hjælper til at huske alle sammensætningernerne, stylingtips og outfittricks.

Men den mest overraskende tredje effekt af de billeder er faktisk, at de forander kundens selvbillede, lidt efter lidt. 

Fordi hun pludselig begynder at se sig selv ude fra, med andres øjne, får hun fokus væk fra det hun plejer at nidstirre, og i mange tilfælde hade, ved sin krop.

Langsomt opdager hun, at det jo slet ikke er så slemt, når man ser helheden og ikke obsesser over sine ømme punkter. 

Og helheden er det vi andre ser. Vi ser dig! Hele dejlige dig. 

De uventede effekter, er jeg så glad for! For det rigtige tøj til de rigtige mennesker, gør os mere os selv. 

Og så der følger en gratis bonus med, som vi alle har gavn af: når man begynder at tage sit tøj alvorligt, får man det ikke bare sjovere med sig selv og nemmere ved at vælge hvad man skal have på. Man køber også mindre, fordi man overvejer HVAD man skal købe. I stedet for bare at købe. Dét kommer alle på kloden til gode. 

 

2 nye slags Garderobetjek i Verdensfirmaet!

Vi er en lille klub, som langsomt bliver større og det er jeres skyld! Fordi I læser med, bruger og foreslår … med en blanding af jeres ønsker og behov tilsat min erfaring og et par kæpheste, er vi sammen igang med at skabe en ny måde at tænke på og forbruge tøj. Det fejrer Verdensfirmaet med 2 nye tiltag:

Nu er der 3 forskellige Garderobetjek til forskellige behov og pengepunge!

Jeg har lavet to nye services, for at imødekomme andre behov. Det ene er  

Garderobetjek Homeparty 
for 2-6 veninder 

Hjemme i stuen, bruger vi en hel dag sammen på at sortere og lave nye sæt, mens du opdager nye sider af dig selv. Resultat: dit eget outfitbibliotek på mobilen og overblik i garderoben.

Jeg har længe puslet med tanken om noget tøjbyttedag/loppemarked, hvor jeg kan hjælpe med at finde det rigtige tøj til de rigtige mennesker og samtidig lave en masse nye fine sæt, sammen med jer. Men for at det skal blive godt, skal vi være et begrænset antal. Og det er heller ikke meningen man bare skal købe eller bytte sig til en masse nyt skrammeltøj, man ikke kommer i, hvilket altid er faren, når den indre krejler tager over. Jeg vil også gerne give redskaber videre, så I selv lærer at lave nye fede outfit selv – og ved at hjælpe hinanden. Og endelig ville jeg gerne lave et lidt billigere produkt til uden at gå fallit selv. Så velkommen til Garderobetjek Homeparty!

Sådan gør du: Saml et par venner og få et mini-Garderobetjek på 1 dag á 8 timer. Lær at lave nye sæt af jeres vante tøj med nemme outfitmetoder – så I kan hjælpe hinanden fremover. Giv komplekserne en time out og byt måske til nyt undervejs. Vi tager billeder af alle outfits med egne mobiler til jeres personlige Outfitbibliotek. Du kan læse alt om hvordan vi gør, pris og andre detaljer lige her 

Den anden nyhed er til dig, der allerede har haft Garderobetjek. Det er for fortsættere, kan man sige 😉 Alle jer, som leger med tøj, udtryk og nye sæt af vante klæder 

Garderobe Top Up Tjek
kun for kunder fra Garderobetjek

Bliv endnu bedre til tøj, forfin din stil og bevar overblikket i skabet, hvis du spiller bold op af mig, med det du har lavet og måske købt siden vi sås til dit Garderobetjek.

Et Garderobe Top Up Tjek er 1 times Online Konsultation (eller 2 x 30 min).. Det er til dig der allerede bruger redskaberne fra Garderobetjekket til at lave nye outfits, eksperimentere med nye snit eller farver, men gerne lige vil sparre om retningen, så du ikke farer vild i skabet og tøjkøb igen. På den måde bevarer du overblikket i skabet og over din stil, ‘uddanner’ dig til endnu bedre at kunne selv, når vi snakker om og kigger på, hvad du har lavet eller købt, siden vi sås. På den måde undgår du fejlkøb og fortsætter med at investere i det nødvendige, ikke blot i nyt. Så sent som idag skrev min kunde fra sidste uge …

“Kan i vart fall säga att jag fått en rejäl inspiration o nytändning med alla mina kläder i garderoben! Fotograferar nya outfits till mitt bibliotek!”  Helena, 75 sæt. 

Kunden bruger allerede det hun har lært til at lave nye fint outfits, uden at KØBE nyt. Det bliver både en leg og et virkelig godt værktøj til hverdagen. Læs alt her

Til sidst vil jeg blot minde om at det er sidste udkald inden sommerferien, for at booke den allermest populære service, nemlig 

Garderobetjek
det velkendte, hvor vi kun er dig og mig ..

Så mange fine tilbagemeldinger fra tilfredse kunder, fx. Anne, der oplevede det her …

Den 1. juli går jeg på ferie med dreng’årn og lukker ned for kunder til ind i august, fordi jeg skal udvikle nyt materiale til jer. Så vil du have overblik i dit skab, en MASSE nye outfits af det du allerede har (69 sæt i gennemsnit) og styr din stil, så den passer til hvor du er i dit liv nu. Foruden et bedre forhold til dit spejlbillede, viden om hvad du skal vælge når du køber nyt og en ro med hvad der klæder dig. Vi finder også en masse nye fine sæt sommertøj i det du allerede har, så du er velklædt til både job, ferie og fritid. 

=> Book her

Min mission er det rigtige tøj til de rigtige mennesker, fordi det gør os mere os selv – lige der hvor vi er i vores liv. Og så er vi sammen igang med at redefinere brugen af tøj: vi behøver ikke købe nyt, for at være velklædte og for at have en god, personlig stil.

Ps. fik jeg fortalt at jeg sgu’ fandme har fået optaget en kronik om tøj, forbrug og mode, som kommer på Altinget.dk imorgen eller torsdag. MEGAYAY! 

Et drys glitter om dagen, holder doktoren på bagen!

I nat dansk tid, fandt det klassiske Met Gala, sted. Det er Metropolitan Museums årlige fundraising fest til fordel for museets Costume Institute, som er legendarisk. Eventet er pakket med celebs og især kendte med de vildeste kjoler og outfits, fordi det også er cremen af fashion, som deltager. Billederne kan du se her, jeg er i tvivl om jeg må bruge dem, så nu bliver det sådan.

Det er en traditionel modebegivenhed og stjerner, så vel som designere, benytter lejligheden til at give den maksimalt gas med udklædningsagtige rober, langt fra andre store Red Carpet looks (lyder bare ikke lige så lækkert med rød løber sæt, sorry), som for eksempel Oscaruddelingen, hvor det handler om at være maksimalt lækker.

Met Gala er virkelig en fest, en leg, hvor fantasien kommer i frit spil for at tiltrække så megen opmærksomhed, som muligt. Helt uden forbindelse til hverdag, almindelig økonomi eller menneskelige kroppe. Og ligeså meget jeg holder af at genopfinde klunset i mit eget skab, så vel som i mine kunders, det meste af tiden, lige så vidunderligt, er det at overgive mig til legen med det ekstraordinære og holde pause fra al snusfornuften og praktikken.

I 2015 så jeg en modeudstilling på Metropolitan Museum i New York og det er til dato den mest fabelagtigt virtuose udstilling af beklædning, jeg har set. Den hed Manus x Machina og handlede om moden i en stadigt mere teknologisk verden. Fokus var på håndværk kontra tekstile teknikker fremstillet med maskiner. Det lyder måske kedeligt, men dét var det ikke!

Iris Van Herpen 2010
Fra venstre nr. 1 og 2 Christian Dior 1949, nr. 3 Alexander McQueen 2012

Det var en opvisning i det ypperligste indenfor rober, tekstile overflader og udsmykninger på kjoler udført i hånden og på maskine … Jeg har stadig postkortfolderen stående fremme på reolen, fordi det er så smukt, men også fordi den minder mig om at tøj ikke altid skal være kvadratisk, praktisk, gut. Selvom det for det meste, skal være præcis det.

Fra venstre: Alexander McQueen 2012, Prada 2011, Christian Dior 1049, Yves Saint Laurent 1983
Nærbilleder af samme …

Nogle gange skal tøj være et uopnåeligt eventyr og helt vidunderligt, som man kan drømme om eller bare drømme sig lidt væk i … det er skønhed, æstetik, kunst i forening, som ikke har andet formål end at glæde og ja, imponere. Men hvis formålet er at glæde med skønhed, så stemmer jeg i anledning af det nys udskrevne valg, for. Lidt glitter i en ellers både hektisk og til tider trummerumshverdag, byder jeg indenfor når som helst. Det har jeg skrevet om før lige her

Faktisk bruger jeg ofte hashtagget #glittergås på Instagram og så sent som denne uge var der en, som kommenterede netop det. Jeg står gerne ved at jeg elsker glitter, er forfængelig og slet ikke kan undvære at dulle op. Det gør mig glad, at gøre noget ud af mig selv og det gør mig glad, når jeg møder en på gaden, der har gjort det samme. Det handler SLET ikke om at købe nye sager, som faste læsere her ved alt om.

Det handler om at gøre sit tøj til hverdagsvelvære og komme i det, der passer præcis til mig, til anledningen og til mit humør. Eller det vil sige – ikke altid det sidste. For jeg gør en dyd ud af at tage lidt pænere tøj på, måske også hæle og læbestift, når humøret er dårligt. Det højner simpelthen dagens og mit niveau. Jeg bliver glad(ere) og mærker et kram af omsorg, der ligger i at jeg gjorde det for min egen skyld. Således også idag, hvor jeg har været i glimrende humør, men også træt ind til marven. Med virkeligt fede og virkeligt hektiske dage forude, var jeg næsten træt på forhånd. Så hjalp det at tage mine allerstørste og meste glittervilde øreringe på …

Og iøvrigt grine højt af mit fab kontorfællesskab, som efter jeg holdt oplæg om mig og Verdensfirmaet, er begyndt at tage tøj mere alvorligt. Eller alvorligt er måske ikke ordet. Denne liste, postede en kontorfælle dagen efter oplægget og den er blevet inspiration til forskellige temaer. Og vupti, tirsdage er blevet til Tuesday Tuck

Det var en sjov dag med helt almindelige mennesker, der legede lidt med udtrykket og således både fik et godt grin, men også lige en lille hverdagsrusker, istedet for at brok over kulden og andre travere. Jeg nød og værs’go’ her lidt inspiration til din arbejdsplads, venindeaften, madklub eller andre steder du er vant til at komme og måske har lyst til at udfordre eller ruske lidt op i … at lege med sit tøj, har jeg også skrevet om før – og den handler næsten med garanti om noget du ellers hader 😉

Således inspireret, vil jeg gå i tænkeboks og finde ud af hvilket glitteritem, jeg skal have på imorgen. Måske noget af det her…

Varme og kolde farver sammen. Det er jeg stadig vild med!
Min julegavenederdel, som skal lægges op og det har jeg ikke fået gjort, så jeg bruger den ikke. Det skal der laves om på!
En gammel traver, jeg har brugt igen og igen, men det er da vist for koldt nu …
Oj, dem her har jeg ikke haft på længe, fordi de har fået irriterende mærker i det blanke. Men det er vist kun mig der kan se det, så jeg tror det bliver dem imorgen!

Må du ha’ en lækker aften og en glitrende uge …

 

Giv hinanden en high five – start med dig selv!

Giv dit spejlbillede en high five! 

I fredags holdt jeg oplæg for en masse dejlige damer i en beboerforening med en stor genbrugsbutik tilknyttet. Jeg forberedte tøj fra genbrugsbutikken og holdt oplægget ud fra det, med fokus på hvor meget du kan få ud af din garderobe – også af genbrug. Med outfitmetoder, stylingtricks og garderobetips viste jeg masser af muligheder med ganske få stykker tøj. Og det faldt i god jord, yay! Men det, der fra min side af salen, fik allerflest anerkendende nik og respons, var når jeg talte om kvindekroppe, spejlbilleder og selvopfattelser.

Til at understrege pointerne, viser jeg altid på og med min egen krop, hvordan du kan underminere dit selvbillede, tale din krop ned og forstørre fejl, når du står foran spejlet. Men jeg viser selvfølgelig også (på mig selv), hvordan du selv kan vælge hvad du vil fokusere på, fremhæve og rose ved dit spejlbillede og din krop.

Du vælger selv, hvordan du taler til dig selv. Og til andre.

Pointen er: kroppen ændrer sig ikke. Men alt efter hvordan du taler til dig selv, bærer dig selv og ja, klæder dig, kan du fremhæve det du synes om og lade det du ikke er så pjattet med få lidt fred. Og det er uden sammenligning sjovest at være blid ved dig selv. 

Nu skal I nok slippe for billeder af mig fra siden og forfra, med og uden mave, for det har jeg så tit vist her. Grunden til at vise netop det er, at i prøverummet har jeg utallige gange oplevet, at når en kvinde har tillladt sig selv (læg mærke til ordvalget: tilladt) at synes hun er lidt lækker, der foran spejlet. Så vender hun fluks siden til, falder lidt sammen, puster maven ud og siger: “Men hvad med min mave?!”

“Tja, altså, svarer jeg, jeg kan jo ikke få den til at gå væk, den er der jo.” Det er din helt almindelige, menneskelige, kvindelige krop. Men du bestemmer selv om du vil kigge på dig selv fra siden med skrutryg og food baby eller du vil rette dig op, sænke skuldrene og kigge på dig selv forfra i det outfit, du startede med at synes du er lækker i.

Tit glemmer jeg selv at kigge fra siden og ‘tjekke’ om det nu går, med min mave. For jeg har travlt med at synes at det sgu’ går meget godt forfra. Er det nu ikke lidt utjekket af en stylist, som lever af at klæde mennesker på? Næ, ærligt talt ikke. Jeg får jo netop ikke mindre mave at hade den. Til gengæld sker der det magiske, at andre heller ikke lægger mærke til den, når jeg selv er ligeglad. Og selvfølgelig tager jeg tøj på, som sidder godt og camouflerer den lidt. Du ved, lange lige linjer foran, taljerede jakker, bluser stoppet ned i linningen og poset ud igen. Det har vi snakket om 1 millard gange før fx her. Idag handler det om hvordan du bærer dig selv, snakker til dig selv og om dig selv.

Og det gør det, fordi en af tilhørerne fra i fredags skrev den her fuldstændigt fede mail bagefter, der fik mig både til at grine og heppe:

Jeg har igennem mange år brugt et udtryk som jeg har givet videre til min datter og nu får du det også. Når man kommer ind i stuen efter dagens pyntning – siger man og mener det – “så nu ligner jeg en million”

Yvonn, 56 år

Elsker det! Og elsker især at hun har givet det videre til sin datter. Se det er god opdragelse. Det skrev jeg en anden Tirsdagstøjklumme om for lang tiden siden.

Start med dig selv … tal sig selv op foran det spejl! Giv dig selv en high five, når du ser godt ud. Og når du kommer til at fokusere på det, du ikke er vild med, så prøv fysisk at træde et skridt tilbage fra spejlet og se helheden. Se hele dig. Det gør alle vi andre. Vi hele dig og så ser vi dit smil, øjne, fine farver og så videre. Vi ser IKKE din koloenormt-næsten-ulovligt-store-eller-lille-numse/mave/arme/indsæt selv.

Øv dig i at se dig selv lidt udefra, med andres øjne. Jeg garanterer dig, at de ikke ser det, du gør. Og dem derude, som har travlt med at dømme andre inde eller ude, de har det værre end dig. De er endnu hårdere ved dem selv i spejlet, end du er. Hold dig for god til det. Lade være med at bruge dit krudt på at finde fejl ved andre eller ved dig selv, for den sags skyld. Det er spild af tid, spild af liv og det avler KUN dårlig energi.

Apropos selvbilleder. SoMe (SOciale MEdier) har gjort selfies populære og upopulære. At jeg er tjotal selfiequeen, hersker der vist ingen tvivl om, og jeg har før tænkt højt omkring al min selvpromovering. Men jeg har opdaget noget helt nyt omkring selfies til de Garderobetjek, jeg har mange af for tiden: mine kunder bruger ikke kun billederne af nye outfits til at holde styr på de mange sæt. De opdager også, at de ikke ser ud som de troede i forskellige sæt. De ser meget bedre ud!

Og det er altså ikke fordi vi tager flere billedet af et outfit. Det er der slet ikke tid til.  Jeg starter med at sige at billederne er et outfitbibliotek. At de skal være ligeglade med lukkede øjne eller lignende, for det holder jeg ikke øje med. Men selvom vi ikke bruger tid på positurer og vinkler, så kan de billeder altså gøre godt alligevel.

For den numse, lår, barm, mave osv. er ikke så iøjnefaldende som den er, når kvinden selv står foran spejlet. Når de ser dem selv udefra og lidt på afstand – som vi andre gør – er helheden en anden. Og det påvirker lige så stille kvindernes selvbillede. Til det bedre. Derfor er det udskældte selfie slet ikke så tosset, som redskab, hvis du vil lære at se hvor fin du også er.

Du behøver naturligvis ikke lægge det på nogen som helst sociale medier, hvis du ikke har lyst. Men prøv at tage bare ét billede af hele dig i spejlet, næste gang du har tøj på, du synes ser godt ud. Og tag også et næste gang du har tøj på som du måske kan lide, men ikke helt er klar til at hoppe i. Tag billeder og kig lidt på dem af og til. Det er nemmere at lære noget nyt, hvis du vænner dig til det et skridt af gangen. Så plant et frø og vand det. Måske kommer det til at spire og gro. 

Den måde du tænker om og taler til dig selv, har en effekt på alt hvad du laver. Jo bedre og rarere du taler til dig selv, jo bedre og rarere gør du det til andre. Og apropos at sige det videre, så får du også lige sidste del af seje, sjove Yvonn’s mail

De dage hvor man så gør noget ekstra ud af det enten fordi det har man bare lige lyst til eller fordi man måske skal ud at spise med kniv og gaffel – da er udtrykket “Så nu ligner jeg en million og 25 øre”

Seriøst. Hvis flere mennesker talte sådan her om dem selv, til dem selv, til hinanden og til deres døtre, så var verden sgu’ et bedre sted. Så vil du ikke med i high five klubben, hvor vi svælger i selvros, selfies og komplimenter? Jeg garanterer dig, det er sjovere end det modsatte. Og man bliver så let om hjertet. 

Tal hinanden op. Det gør os alle godt.