Jeg satte et ambitiøst mål for køb af nyt tøj i 2023
Nemlig max. 16 nye indflyttere i mit skab hele 2023. Det er nu 4. år i streg, jeg tracker mit tøjforbrug over et helt år. Tjek hvordan det gik med 2022 her, se 2021 her og det første år 2020 her. Sikken udvikling på forskellige planer. Først og fremmest er antallet af nyt, der flytter ind i mit skab markant færre dele end for 4 år siden, hvor det var 36 stk. Og dengang talte jeg endda ikke gaver og arvet tøj med. Det gør jeg nu – alt tæller: nyt, genbrug, gaver, arvet tøj. I starten gjorde jeg det ikke, fordi jeg syntes det var ‘tarveligt’ at gaver skulle tælle med. Det står jeg ved – det er jo også forbrug, selvom jeg ikke har lagt pengene.
Og hvorfor tæller arvet tøj og genbrug så med, tænker du måske? Det gør det, fordi problemet med overforbrug af tøj, der trækker voldsomt på klodens ressourcer, handler om det flow af ting og tøj, der konstant passerer gennem vores skabe og hjem. Det er flowet ind og ud, der giver overforbruget. Skiftede vi ikke ud konstant, var der heller ikke nye varer på hylderne hele tiden. For gensalgsmarkedet, som det hedder, lever af nyt tøj, leveret ind til videresalg og distribuering i den bedste mening. Der afleveres ufattelige mængder nyt brugt tøj hver eneste uge.
Desværre er det uendeligt få procent af det tøj vi afleverer til nødhjælpsorganisationer, der bliver solgt videre. Og derfor heller ikke brugt. Langt det meste ender på store lossepladser i tredjeverdenslande, blandt andet fordi kvaliteten simpelthen er så ringe at ingen vil gå med det. Heller ingen – sagt på gammel kolonialistisk vis – ‘fattige børn i Afrika’. Men vi afleverer i den tro, at nogen får glæde af det. Som det er nu, forudser man at gensalgsmarkedet vil overstige fast fashion om få år. Du har måske lagt mærke til det. At gensalgsmarkedet boomer. At loppemarkeder, secondhand – og genbrugsbutikker, online platforme for videresalg er propstopfyldt med tøj. Der findes ikke nok mennesker i verden til alt det tøj, der produceres, som vi køber alt for billigt og ikke går med.
Problemet samlet set er, at det konventionelle tøjsalg ikke falder. Det er konstant eller stigende og dermed vokser mængden af tøj på et allerede overmættet tøjmarked.
Derfor er vi ikke bare nødt til at adressere overforbruget af konventionelt nyt tøj, men også af det overforbrug, som er flyttet over i genbrug. For overforbrug nu en gang overforbrug og føder ind i den samme problematik. Derfor – skal du investere i tøj, der det bestemt bedst købe brugt. Men det allervigtigste er at du investerer i tøj, du virkelig har lyst til at bruge. Og allerhelst slide op.
Det ansvar vi som forbrugere kan tage på os, (vi kan nemlig ikke påvirke problemet med overproduktion, det skal der stærke strukturelle kræfter til), er at bruge tøj vi allerede har. Og investere i nyt tøj, der bliver slidt op.
Men synes du det er svært at modstå købetrangen, så er du ikke alene. Vi er kollektivt forført til at jagte den glædesrus, det giver at få noget nyt. Sat lidt på spidsen forestiller jeg mig det lidt som en hjernetåge, hvor det hele tiden handler om næste køb. Vi bliver hjulpet dygtigt og usynligt på vej af en magtfuld modebranche med vanvittigt kompetente markedføringsmennesker. De ved præcis hvilke tangenter de skal trykke på for at fremkalde denne eller hin handling. Eller sagt på en anden måde – hvilke tilbud, fri fragt, drømme, rabatter eller ‘noget til børnene’ der skal til for at få os til at til klikke eller købe noget med hjem. Det er svært at modstå. Utroligt svært. Det handler ikke om at vi er dumme eller onde. De strukturelle mekanismer vi er underlagt, der hele tiden får os til at overveje nyt tøj, nye farver, nyt interiør, kroppe, hår, smykker eller måske et helt nyt liv, er virkeligt svære at undgå, hvis man ikke er bevidst om at der er det, som sker.
Men en nem og gratis måde at hjælpe hjernetågen med at klare op, så man igen bliver bevidst om hvad man foretager sig, er at tracke sit tøjforbrug. Jeg ved det selv, for jeg har taget rejsen. Og i 2023 var jeg for første gang klar til at sætte et max antal nyindflyttere i min garderobe. Målet var som sagt 16 stykker. Her er hvordan det gik.
Året startede med en gave ...
Jeg fik simpelthen en hjemmesyet nederdel af en af mine kontorkolleger, som hun havde syet til sig selv. Men lavet for stor. Den passer mig perfekt.
Heldigt for mig, for nederdelen er så utroligt fin og jeg har brugt den mange mange gange.
Den ligner heller ikke noget jeg har, så det var også medvirkende til at jeg takkede mange gange ja.
Hjertesorger med (købe-)plastre på såret
I foråret havde jeg grumme hjertesorger på flere private planer. Jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ofte kommer til udslag i nye køb. Helt reelt som et plaster på såret. Det gør ikke så meget, så længe jeg ikke laver fejlkøb eller går amok.
De 5 ting (hjerteplastre) jeg købte i marts, er jeg så utroligt glad for. De gav præcis den fornyelse jeg savnede, når mit velkendte jeg, var udfordret. Jeg trængte til at træde ind i noget nyt og en lidt nyere version af mig selv. Kender du det?
Det gjorde jeg i flotte hvide stilletter, der har været på til samtlige fester og mange foredrag siden jeg købte dem.
Glitterskoene var med i samme runde og en erstatning for mine udtrådte leopard sko (som jeg stadig ikke har skilt mig af med, fordi den ene ting jeg ikke kan slippe er sko … selvom jeg gjorde et hæderligt forsøg på samme tidspunkt ved hjælp af min egen Garderobemanual og det virkede!)
Jeg har brugt dem så meget. Glitterenergi for enden af fødderne, passer til alt og så gode at gå i. Verdens bedste kombi, når det kommer til sko, hvis du spørger mig.
Den hvide højhalsede er en slags ny hvid skjorte (som jeg elsker har og bruger allerede) og jeg har brugt den hver gang den har været ren, siden foråret. Med undtagelse af de helt varme sommermåneder, selvfølgelig.
Jeg elsker den længde den giver mine overdele og overkrop, at min hals syner længere og de stylingdetaljer jeg får forærende når den titter frem i halsudskæring og ved ærmegabene.
Det mest planlagte og velovervejede køb var regnbuekjolen her købt samtidigt. Til min mellemste søns konfirmation, hvor jeg græd over at skulle undvære min far, der var for syg til at være med. Og over at være selvvalgt alene til festen, for første gang i 4 år.
Jeg havde kigget efter en ny fin kjole i mere end et år. Ingen passede. Men da jeg så den her, vidste jeg bare at den var der. Og det var den. I første hug. Det gav sikkerhed længe før festen, at jeg vidste at jeg ville føle mig fin, slank og helt tilpas i den her kjole.
Tøj, der giver den følelse på store dage er afgørende. Aldrig aldrig tage til fine fester eller udfordrende sammenhænge i tøj, der ikke både føles godt og ser godt ud.
Jeg havde den på første gang 5. maj til konfi og har brugt den alle de gange jeg kunne slippe af sted med det siden. Til fester, til personlig shopping med en skjorte over, sommerdage og nu er den pakket væk for sæsonen. Jeg kommer ikke i så lys en kjole om vinteren.
Men nøj, hvor jeg glæder mig til at pakke den ud og føle mig fin, feminin og veltilpas igen når lyset er tilbage.
Den sidste af de 5 ting der flyttede ind i marts, var en lang sandfarvet nederdel, jeg havde luret på i evigheder. Jeg har brugt den flere gange om ugen hele sommerhalvåret. Og faktisk også her til vinter, fordi den er så fin med mine yndlingsblommefarvede strømpebukser til.
Et virkelig godt køb, der i den grad også fornyer min garderobe, fordi det er en lys underdel, jeg kan bruge året rundt. Jeg har nemlig en lysegul nederdel med mange år på bagen, der er i brug hver sommer. Men denne går året rundt, fordi den duer med strømpebukser. Det gør den anden ikke.
Det kan være en fornyende gamechanger i mange garderober at investere i en farvet eller lys underdel. For traditionelt har vi skabene fyldt med sorte og blå underdele. Og det er helt perfekt, hvis det er det man går mest i. Bare husk at hvis du allerede har 5 par sorte bukser, vil endnu et par ikke gøre noget nyt for resten af tøjet i skabet.
Det kan en underdel i en anden farve, for hvis du vælger en farve der passer til det meste (det gør fx den sandfarvede) får du masser af nye sæt ud af en velovervejet investering.
Men HUSK: du skal kunne lide at have den på – både med øjnene og med kroppen. Ellers er det spild af penge, tid og ressourcer anset hvor mange nye sæt du kunne lave. Kommer du ikke i den, er det lige meget.
Det var nødvendigt ...
Senere på foråret investerede jeg i en second hand taske. Det var love at first sight. Og nødvendigt, for min ellers elskede og smukke – og dyre – designertaske lignede noget der var løgn efter blot to år i brug. Jeg har stadig planer om at forøge at lime og pudse den op, men er virkelig irriteret over at kvaliteten er så ringe.
Denne taske var billig, rummer alt og er ikke læder, som jeg troede, men til gengæld holder den til det meste. Yay!
Faktisk tæller tasker (og sko) ikke med som tøj. Men det gør det hos mig, fordi det er en del af min garderobe at vælge noget der passer til det meste og passer til mig. Jeg kan overveje at trække de to tasker, der flyttede ind sidste år ud af regnskabet. Men for nu føles det rigtigt at have dem med.
Og så fik jeg gaver igen!
En af mine gamle kunder fra Maga-dagene, var så sød at tænke på mig, da hun havde fejlkøbt denne kimono. Ikke at det sker ofte, at jeg får tilbudt tøj, men det sker og normalt takker jeg nej.
Men jeg var nysgerrig på denne kimono, som jeg aldrig selv ville have valgt. Og lidt spændt på om jeg kunne få den til at fungere, for normalt kan jeg bedre lide et mere fast hold i snittet og tyngde i stoffet, så looket ikke bliver så flagrende.
Jeg brugte den alt det jeg kunne i sommers. Og det har bestemt krævet tilvænning. Men det her kaftan-agtige sæt fra den lune september, elsker jeg bare. Det kommer helt sikkert frem i nye varianter, når varmen er retur.
Hun forærede mig også denne blå taske, som jeg heller aldrig ville have valgt selv, men som ingen tilvænning krævede.
Jeg har brugt den så meget – især på personlige shoppinger, fordi den er stor nok til vand, skema og blok, men elegant og let nok til at rende rundt med og se velklædt ud.
Desværre er det ene hængsel knækket, men mon ikke min geniale skomager kan fikse det. Jeg vil gerne bruge penge på det, for tasken fejler intet.
Sidste nyindfytter i min garderobe fra maj, var et par aldeles unødvendige klipklappere.
Indkøbt på weekendtur med veninde, hvor jeg havde set forkert på vejrudsigten (forkert og forkert, jeg ser af princip ikke vejrudsigter, fordi jeg synes vi bruger unødvendigt meget tid på at snakke om vejret og så skal jeg det i hvert fald ikke. Og sådan kan man så skyde sig selv i foden, i overført og bogstavelig betydning).
I al fald var det et spørgsmål om overlevelse at få de varme fødder ud i det fri og jeg har storbrugt dem siden. Derfor et køb jeg kunne have været foruden, men som bliver slidt op.
Jeg fik desuden også 2 par indershorts forærende af min søs, fordi de var for store til hende. Dem har jeg ikke billede af, da de i sagens natur skal sidde under kjoleren og ikke er foreviget synligt. Men jeg har et af dem på under kjolen her.
Status efter det første halve år var således 12 nyindflyttede dele. Målet for hele året var 16 styk. Resten af året gik sådan her …
Sommerens (sædvanlige?) fejlkøb
Så kom sommeren med den efterhånden vante følelse af at være for tyk. Det resulterede i køb af en småternet skjorte, der var åh så meget sat ned, fra et mærke jeg elsker. Tilmed i bomuld, som ‘står’ lidt stift og dermed camouflerer, så der var ingen fare for at se nogen deller nogen steder!
Men … måske har jeg endnu ikke haft den på? Har i al fald ingen billeder og den hænger til strygning herhjemme.
Note to self: ikke købe tøj fordi det er billigt, når du føler dig tyk. Og SLET ikke købe stive bomuldsskjorter. Den hvide og lyseblå jeg købte for år tilbage bruger jeg ikke i nærheden af så meget som de bløde varianter af samme, jeg har i silke og viskose.
Det stopper nu! Ama’r Halshug.
Og så lover jeg at dele et billede når en kommer i skjorten på et tidspunkt. Den skal nok komme i gang, men altså SWEET JESUS! Ikke købe tøj (eller spise for den sags skyld) på følelser.
Til gengæld var denimshortsene på billedet præcis det jeg havde ledt efter. Manglede et par ferieshorts, der kan holde til det hele, så jeg ikke slider på de to par nogenlunde pæne jeg har, der også bliver brugt til velklædte hverdage.
40,- i herreafdelingen af den lokale genbrugsbutik på Falster. Ja tak.
Og hvis man skal sige noget godt om fejlkøbet af den ternede skjorte, så er det at den tog al min shoppelyst resten af året.
En sidste ting kom med hjem fra ferien – dette uldtørklæde til en femmer fra genbrugen i Nexø. Unødvendigt. Men virkelig fint. Det kunne jeg dog godt ha’ levet uden. Men jeg er glad for det.
Fødselsdagsgaver
Der kom flere nyindflyttere til, nemlig 4 par glimmerstrømper fra drengene i fødselsdagsgave.
Og selvom det bragte mig over målet, var det tiltrængt. For de fine glimmerstrømper jeg har er hullede. Det går jo ikke.
Havde det været almindelige sorte ankelstrømper, havde jeg ikke tøvet med at sortere dem til til tekstilaffald, men ligesom med sko, har jeg svært ved at give slip på strømper, når de er fine. Må dog også erkende at selvom jeg har repareret mere end nogensinde i år, så kommer jeg ikke til at stoppe strømper foreløbigt.
Det er helt ok. Man kan det, man kan.
Årets sidste køb ...
Årets sidste køb midt i virkelig hårde juleuger – med ømt hjerte og slidt overskud var denne her fine blondebluse, jeg har kigget på længe. Vi kan jo kalde det en julegave til mig selv. Jeg har haft den på til julefrokost, jul og nytår og når den er vasket næste gang, ryger den på med det samme igen.
Ikke et velovervejet køb, men et jeg også er glad for. Men havde overskuddet været større, havde jeg ikke købt den.
Her på den anden side af nytår, tænker jeg det som en gave til mig selv, fordi jeg trods alt muligt og umuligt rundt omkring der skulle deales med i juleferien (udover naturligvis jul, gaver, nytår og den slags) så skrev jeg første udkast færdigt til min bog og afleverede manus til forlaget som planlagt 2. januar.
Summa summarum ...
Det bringer mig totalt på 20 nyindflyttere i garderoben, mod de planlagte 16. Så jeg nåede ikke mit mål. Omvendt – trækker jeg de to tasker fra, som jo ikke er beklædning (det synes jeg virkelig sko er), er jeg på 18. Det er faktisk godt gået efter et fantastisk, men også fantastisk hårdt år. Jeg må nemlig konstatere, at lige som formentlig flere af jer, så køber jeg af og til tøj på følelser. Bevares, det er gode køb, jeg kommer til at bruge igen og igen (undtaget den ternede skjorte. Grrr!). Jeg er megaglad for langt det meste, der er flyttet ind i skabet i år. Har brugt det utallige gange allerede og glæder mig til at komme i det, igen. Ren garderobeglæde.
Men jeg vil gerne sætte en ny intention for dette år. Og det er, at når jeg er ked, træt eller føler mig for tyk, så må jeg IKKE købe nyt tøj. Det skal være planlagt og velovervejet, så jeg slet ingen fejlkøb laver i 2024. Det blev heldigvis kun til et fejlkøb i år. Men det vil jeg gerne give mig selv al mulig omsorg, når jeg trænger. Men ikke i form af nye køb.
Og så synes jeg forresten også det er ok godt gået af mig med 18 nye indflyttere i garderoben. 9 af dem var gaver eller arvet. 3 stk fra genbrug. 8 stk er nye. Det ok, men næste år vil jeg gerne holde mig på 16 stk. Og helt undgå fejlkøb. De irriterer mig allermest. Men yay, at jeg aldrig har købt så lidt år før. Det er vejen frem.
Vil du sætte et mål & tracke dine tøjkøb?
Hvis du vil ændre tøjvaner i 2024, så begynd lige nu, at tracke dit tøjforbrug. Du er velkommen til at hente mit skema her 👉🏼 Rack track rent skema
Og vil du tjekke hvor mange penge jeg har brugt på tøj i 2023, kan du se det her 👉🏼 Rack track Laura 2023
Boost din kreativitet og få praktisk udbytte
Selv skal jeg forære mig nogle timer i skabet til at nusse om mit tøj. Stryge det, der trænger. Skrue en knage fast. Og ikke mindst; lave nye lækre sæt af det tøj jeg har. Det giver nemlig sådan en dejlig rolig glæde, tæt forbundet med den man får ved at strikke eller lave andre kreative ting med hænder og hoved. Og så er det praktisk at udbyttet er til at tage at føle på: masser af lækre outfits, lige til at hoppe i. For nul kroner og nul % co2 aftryk.
Gad du også godt at kunne få outfitideer til lækre sæt af dit eget tøj, så er mit Klædeskabs Kickstarter Kit den perfekte lavpraktiske løsning.
Her får du nemlig redskaber til at se dit tøj med nye øjne og (jow, du har masser af muligheder, selvom du ikke tror det, for outfitmetoderne er generelle og virker for alle – høje, lave, tykke og smalle) og opgaver, der viser hvordan du sammensætter stribevis af nye sæt.
Det bedste er, at når du først har genopdaget din garderobe med de her metoder, sidder det fast for evigt. Kickstarteren er et af de allermest populære kurser jeg har lavet – i skrivende stund har 260 hentet det.
Og fordi jeg hepper på at du også genopdager tøjet i skabet og sparer skejser (& ressourcer) på nyt, har jeg lavet et nytårstilbud, :
Normalpris 450,- Spar 150,- kr til fredag 12. jan kl. 22
300,- for hele kurset
inkl. videolektioner og 21 outfitopgaver, der automatisk bliver sendt på mail, hver gang du trykker på den grønne knap.
![Read more about the article Den ultimativt nemmeste [tøj]løsning i 4 trin](https://lauralava.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_1349-300x225.jpg)
Spændende indblik. Jeg synes helt klart den værste ting ved tøjkøb er at der er visse ting jeg aldrig kan regne ud om bliver et fejlkøb, så det er sådan lidt et håb man bare har når man investerer. At tingen ikke ender som et fejlkøb. De helt oplagte ting som Converse eller sådan ved jeg jo godt ikke bliver det, men fx en skjorte ja – bliver det godt eller ej!?? Hvordan FAEN lærer man at regne det ud på forhånd 😀
Min anden tanke er…. at jeg er overrasket over at 16 er at styre sig 😀 Jeg har aldrig købt særligt meget i al fald ikke efter jeg blev voksen, og jeg tror ikke jeg er kommet over 16 i årevis i streg. Endda uden at prøve. Jeg synes kort sagt forbruget her lyder som meget. Er det mig der er helt vildt underlig? Hvis jeg fx købe to par sko et år, så synes jeg det er lidt… vildt hvis jeg køber to par igen næste år. Har det bedst med et par per år. Med tasker har jeg lavet en regel som er at jeg først må shoppe en ny når jeg sælger/kasserer en gammel. Tøjskaber bugner trods alt dette. Mærkeligt.
Hej Katrine – tak for din kommentar. Dejligt du melder ind. Du må da gerne synes mine 16 stk er meget. Jeg tæller også gaver, arvetøj, strømper og underbukser med, bare fyi. For mig er det et fint antal. For dig er det noget andet. Det er en stor forandring fra da jeg startede med at tracke mine indkøb i 2020. Og det er jo de forandrede tøjvaner som tæller. At jeg ikke fortsætter som jeg gjorde før, hvor jeg TROEDE jeg ikke købte ret meget. Nu ved jeg præcis, hvor meget det er.
At lære at undgå fejlkøb og regne ud om de bliver det, er svært, men handler om at kende sin smag inde fra og ud. Kende snit, materialer og resten i skabet. Har man brug for fornyelse, skal man have styr på hvad det skal forny. Alt det bliver man klar over ved at læse/bruge min bog, på mine kurser, i klubben eller ved et garderobetjek. Og ellers kan du gå i gang med at undersøge hvad dit yndlingstøj kan – stift, blødt, pænt, afslappet, sætsiddende, løst, osv osv og så prøve at vælge noget der gør det samme. Det kan man sagtens lære, men det kræver lidt tid og redskaber. Du får dem også i min bog, hvis det er. Den kan lånes på biblo. selvom der er lidt kø.