I år frygtede jeg det værste ...
Det er tredje gang – 3. år i streg – jeg registrerer alle nyheder, der flytter ind i min garderobe. Nu begynder jeg at have en vis rutine. Det har vist sig at være verdens bedste redskab til at få overblik og lave gode investeringer.
I modsætning til første år, hvor jeg ikke talte arvet tøj og gaver med har jeg i sidste års #RackTrack21 talt alt med. Det har jeg gjort igen – altså også noteret gaver og arvetøj. Sådan bliver det ved. Alt skal tælles med.
Selvom det igen ikke er gået helt som jeg troede, så er jeg fuld af fortrøstning. Jeg lærer mere om mig selv og at tænke langsigtet.
Denne gang har jeg reelt kun lavet et fejlkøb. Til 60,-kr på loppemarked. Men det er ikke pengene, det kommer an på (selvom jeg eddermame skal love for at de får ben at gå på for tiden, hvar?). Det er mængden af tøj, der flytter ind i skabet.
Selvfølgelig vil jeg gerne spare nogle skejser, men ikke holde op med at investere i kvalitet. Det er nemlig til dato mit bedste tip til at få tøj der holder: køb dyrt. Find det gerne nedsat, brugt og så videre. Men investér i tøj, der koster penge. For kvalitet følger næsten altid prisen.
Nåmmen, grunden til at jeg er fortrøstningsfuld, er at jeg troede det var gået meget værre. Fordi jeg har taget en del på og derfor købt forskelligt nyt tøj, jeg kan passe. Blandt andet nye bukser og andre dele, som har været SÅ rare at komme i, uden at gå på kompromis med komfort. Ahhhh, tøj jeg kan slappe af i. Du kender det sikkert, hvis du også svinger i vægt.
De nødvendige køb ...
Altså, det tøj, som har gjort jeg er tilpas i min krop igen.
De sorte jeans på billedet, købte jeg som det allerførste købte i januar. Fordi dem jeg havde var slidt op og revnede … har dem faktisk stadig liggende, for de passer. Men har hul bagi.
Skal virkelig blive bedre til at skille mig af med tøj, som er gået i stykker. Har hele tiden en forestilling om at jeg får repareret det.
Nu tror jeg beslutningen bliver taget efter jul, for jeg har en drøm om at lave visible mending (synlig reparation) på mine blå jeans, der er revnet samme sted. Og hvis jeg ikke får gjort det i juleferien, må de videre.
Nå, tilbage til pointen. Jeg kan ikke leve uden både pæne sorte bukser og sorte jeans. Disse er en smule bredere forneden end vanligt og jeg har brugt dem med opsmøg hele året.
ELSKER dem og er egentlig bare irritereret over at de er ved at gå i stykker i skridtet, for de sidder perfekt. Men måske kan man ikke forvente mere af jeans, der er 1 år gamle og er blevet brugt utallige gange … Nok vasket omkring 6-5 gange. Synes stadig 1 år er lidt for lidt.
Med i samme kategori, hører mine blå jeans, som jeg fik ombyttet, da dem jeg ellers havde brugt megalang tid på at finde revnede … eller ikke ombyttet, for jeg fik pengene tilbage, men måtte beholde de gamle. Det er dem jeg overvejer at reparere. Eller burde reparere.
Disse har jeg også boet i og elsker den næsten lysende blå farve.
Den hvide skjorte købte jeg også i starten af året, fordi jeg ELSKER en hvid skjorte og min gamle har mange år på bagen. Den er blevet grå, selvom jeg har prøvet alt for at få den hvid igen.
Det tog mange forsøg at vælge en ny hvid skjorte, men da jeg fandt denne i bomuld, var jeg så begejstret, at jeg også købte en i lyseblå.
Jeg valgte modellen fordi den runder forneden og sidder lige – ikke stort – på overkroppen. Har en smal krave, skjulte knapper og ingen brystlommer.
Alt sammen helt perfekt. Men den rene, lidt kraftige bomuld, gør at den er stiv, svær at stryge helt glat, samt nemt krøller.
Det stive kunne jeg godt lide i starten, fordi jeg var meget obs på at skjule de ekstra kilo på sidebenene. Men efterhånden som skjorterne skulle i brug, har jeg igen og igen fravalgt dem, netop på grund af stivheden.
Jeg ér bare til overdele der falder blødt.
Så ikke rent fejlkøb – jeg bruger dem – men ikke så glad og meget som jeg troede jeg ville. Det husker jeg på for altid nu.
Årets største – og planlagte – investering er min nye vinterfrakke i uld, som tog mange forsøg at vælge den rigtige. Men hvor jeg ELSKER den!
Helt rigtig facon, føler mig SÅ tjekket og prof og pæn i den. Og så er den overraskende varm, selv her i i mange frostgrader. Selvom den er uforet. Men igen … kvalitet betaler sig. Det er en vanvittigt god kvalitet funder på udsalg fra Max Mara Weekend.
Og så kan jeg bruge den langt ind i foråret, fordi ulden temperer og jeg der lader den stå åben.
Overvejer dog at bruge penge på at få flyttet lommer og bælte længer ned, så de ikke sidder lige under barmen. Jeg vil ikke gøre det selv, selvom det ikke er svært. For det skal bare se lige så prof ud som resten af jakken.
Under det nødvendige hører også to par leo-cykelshorts mere, som viste sig at være den bedste investering, jo varmere sommeren skred frem. Jeg gik i et af mine 3 par hver eneste dag, når jeg ikke havde shorts på. Alle med generøse lårbasser kender behovet, gætter jeg på!
4 bh’er kom på listen, var også planlagte køb, som forvandlede min kropsglæde. Jeg har kæmpe bryster og bruger mange penge på gode bh’er. Derfor er der næsten ikke noget værre i den periode, hvor de gamle er slidt op eller for små. Jeg føler mig SÅ forkert, når overdele ikke sidder rigtigt.
Til jer, som også har forandret facon eller vægt: start med undertøjet! Man får SÅ trælse linjer, når det skærer forkert. Og derfor er de 3 på lækre trusser jeg købte i sommers også med på den nødvendige liste.
Nu er vi samlet på 14 køb, der var planlagte og nødvendige.
Det, der viste sig at være uundværligt!
Et loppefund af en løs sommerkjole, som ellers virkelig ikke gør noget for min facon, men I Guder hvor var den skøn at bo i hele sommeren. Og den var noget af det første jeg hoppede inden det blev rigtigt varmt. Genial med en strik over.
Den superskarpe oversized blazer med markante skuldre i brændt orange, fandt jeg på ræddi meget udsalg i august. Den er et af årets allerbedste køb, som ikke var nødvendig. Dog har den bevist sit værd gennem hele efteråret og er en skøn opdatering når jeg holder foredrag. Min go to har ellers være den orange kimono, som heller ikke er færdig. Den fik bare en kammerat.
Og så er den også virkelig god til at stramme hvad som helst op. Selv den ret uformelige sommerkjole.
Den lilla strik med KORTE PUFÆRMER(?) er måske det mærkeligste stykke tøj jeg ejer. Men hold nu op … sådan et godt køb, jeg har brugt igen og igen. Selv idag, mens jeg sidder og skriver til jer, har jeg den på. Se sidste billede.
Den kan styles meget forskelligt – med striber under som på første billede. Næste med gang i den til grøn. Tredje billede med min elskede højhalsede leobluse under. Fjerde billede med et mindre ternet tørklæde jeg købte for mange år siden, men ikke for alvor har haft i brug, har fået sit shine i år. Blandt andet med den lilla strik.
Og nu vi er ved lilla, så er den farve i en mellem eller lys version totalt genial som mikserfarve. Altså en farve, som passer til næsten alle andre farver. Lige fra de lune varme til de helt kolde klare toner.
Prøv selv. Og overvej om det skal være din nye mikserfarve.
Selvfølgelig under forudsætning af at du kan lide farven. Ellers er det jo lige meget.
Silkeblusen her, har også på sin vis været uundværlig i året der gik. Jeg fandt den i min mors skab og var så heldig at få lov til at arve den. Fordi hun aldrig bruger den.
Sættet her blev mit outfit til konfirmation i foråret og jeg var så tilpas i det, selvom de fleste andre var lidt finere end jeg.
Blusen har så gode farver i mønster- og bundfarve at den også er genial til mange andre farver.
Og så kunne jeg passe den. Et gennemgående tema for året, hvor vægten steg.
Den støvede lysegrønne skjorte her, fandt jeg Second Hand i Århus i foråret.
Den ramte igen ned i kæmpe følelse af at være TYK og at intet sad. Men det gjorde denne lette, smygende og alligevel camouflerende skjorte-sag.
Og apropos skjorter, så er den her måde at sidde på min krop, LIGE mig. Ikke som de stive hvide og lyseblå, jeg startede med at skrive om.
Det er netop grunden til jeg investerede i endnu en skjorte – og så endda lyseblå igen. For denne silkesag gør det samme som den mintgrønne: smyger sig, er florlet og camouflerende samtidig.
Og nårh ja. så runder de forneden. Det SKAL mine skjorter gøre, for det giver sådan en flot afslutning under strik.
Som er måden jeg bruger dem i de kolde måneder.
Nu er vi på 20 nye ting i skabet, som jeg har det helt også aldeles fint med, selvom det ikke var nødvendigt alt sammen.
Så kommer vi til det der ikke blev uundværligt eller nødvendigt …
Det, der ikke var nødvendigt ...
De her brune støvler, for enden af leopardben, kunne ha’ været på nødvendig listen, men fordi jeg fandt sorte sidste år, er disse strengt taget ikke nødvendige. Jeg har jo fundet mine allerbedste støvler. Men jeg ELSKER brunt fodtøj og havde kun sandaler, inden disse fandt vej hjem.
Nu skal jeg så bare tage mig sammen til at sende de slidte, men ikke helt opslidte, ruskinds-støvler jeg allerede har, videre. Den del er jeg nok dårligst af alt til. At sende sko, som er for slidte til at være pæne, men ikke slidt op, videre. Kender du det?
Det må på listen til oprydning, når jeg piller julepynten ned og sorterer ud alligevel. Eller senest når jeg laver sæsonskift i skabet til foråret.
Leo-leggings her på billedet var heller ikke nødvendige og nogle, jeg kom til at klikke hjem fordi de var billige. Købte endda to par … Primært fordi jeg igen trængte til bukser jeg kunne trække vejret i. Udover det med bh’erne og vægtøgningen, så er stramme bukser jo noget af det mest ukomfortable.
Læsere, der har været med her længe, vil vide at en af de få ting jeg VIRKELIG ikke har kunnet lide, er leggings. Og det kan jeg sådan set stadig ikke. Men leopard-leggings (eller nogle af de andre sjove mønstrede) er jeg blevet overraskende vild med. Dog ALDRIG som bukser. Kun under kjoler og nederdele. Og aldrig sluttende midt på læggen. Den gør den bredere og giver en unødvendig linjer inden anklen.
De her to t-shirts, arvede jeg sammen med en tredje fra min veninde. De var heller ikke nødvendige. Men nøj hvor har jeg brugt dem …
Den sandfarvede har fået hul på maven lige der midt på foran, hvor det ALTID får hul.
(Seriøst – hvis man fandt en måde at undgå det evindelige hul eller reparere det pænt ville tusindvis af t-shirts få et længere liv. Jeg synes ikke det ser specielt tjekket ud med et broderi der på maven, uanset hvor pænt det er lavet)
Tror nu alligevel jeg prøver at lappe den, for jeg virkelig godt lide som den sidder.
Udover den sandfarvede t-shirt har jeg en kitfarvet fløjlsjakke, som jeg ærligt havde dårlig samvittighed over at købe på loppemarked til ingen penge.
Men jeg har brugt den skjortejakke SÅ meget. Den har camoufleret dejligt på dårlige kropsdage og så elsker jeg lyse toner.
Gerne fra top til tå – både om sommeren, som på første billede.
Og helt lunt med strik og tykke bukser senere på sæsonen.
Nu nærmer vi os de køb, jeg næsten fortryder.
Den hvide strik, som også er under fløjls skjortejakken, er i virkeligheden for dårlig kvalitet og for stor.
Men jeg elsker at have den på! Og elsker at den har v-hals. Det har næsten intet af min strik.
Den kunne jeg godt ha’ undværet, men ligesom de foregående i denne kategori, har jeg brugt den voldmeget. Og haft det rigtigt rart imens.
Det tæller på et udfordrende år!
Nu har jeg desværre spildt karrysovs (!?) lige i v-halsen og selvfølgelig kan det ikke gå af. Her må broderi til for at skjule og jeg skal nok finde på noget acceptabelt. For grunden til at den ikke kommer i fejlkøb er, at jeg er megaglad for den.
Der er 3 unødvendige køb mere, som jeg ikke helt ved om skal i denne kategori, for de har på en måde været uundværlige. 3 par strømper – disse syren og 2 par i samme brændte orange som blazeren længere oppe.
Elsker dem og kommer simpelthen til at lappe dem, når det går i stykker. For de er lette i udtrykket, perfekt farve og ikke mindst til at ånde i for fødderne, som jeg tit ikke synes er tilfældet med glimmerstrømper.
Det bringer mig foreløbig på 30 køb, hvoraf de sidste 10 var unødvendige, men allerede meget brugte. Det som adskiller dem fra de unødvendige, men uundværlige køb, er: Jeg ikke ville ha’ tænkt på dem, hvis jeg ikke havde købt eller arvet dem.
Det vil jeg gerne blive endnu bedre til fremadrettet. Kun at købe det nødvendige og det jeg ellers ville ha’ fortrudt ikke at investere i.
Det jeg fortryder: fejlkøb!
Det er ikke engang det tørklæde, som er på billedet. Men det var jeg også meget tvivl om jeg skulle købe – ikke for prisens skyld. Det kostede 10,-kr, men fordi jeg ikke vidste hvor meget jeg ville bruge det.
Det har været en del i brug her til vinter og kommer det endnu mere til foråret, når min blå arbejdsjakke rigtigt kommer frem igen.
Det eneste jeg virkelig ægte fortryder er en elastisk kort smal og ternet nederdel, som kun kostede 60,-kr på loppemarked. Men jeg har ikke engang et billede af den, for den har kun været i brug som hyggetøj og der er den heller ikke rigtig god.
Et ægte fejlkøb, som – bevares – ikke var ret dyrt. Men jeg vidste allerede da jeg købte den, at det ikke var rigtigt.
Det var igen fordi jeg kunne passe den, midt i al min kropskvide.
De sidste 2 fejlkøb er et par grønne strømper fra Normal til 17,-kr jeg virkelig kunne ha’ underværet, så HVORFOR? Og en stropløs bh i mit yndlingsmærke til ingen penge, men forkert størrelse … som jeg ikke har fået returneret. Suk.
Alt i alt 3 reelle fejlkøb. Dem skulle jeg ha’ ladet være med at købe. Og der er håb for at jeg returnere bh’en, tror jeg.
Men billigt sluppet, trods alt.
Summa summarum ...
Året har stået i kropsforandringens tegn fordi jeg, som nævnt maaange gange allerede (undskyld hvis du får lyst til at kradse øjnene ud med en sløv ske, over at læse det igen). Og det ved jeg om nogen, påvirker tøjvalg. Alle jer, som står eller har stået samme sted, genkender garntrisse det med at vælge komfort over alt andet, fordi man lige lidt for længe har gået i lidt for småt tøj.
Mange af mine tøjvalg i år er truffet med det in mente og derfor jeg ganske tilfreds med at der kun er 3 deciderede fejlkøb – hvoraf et er et par strømper, jeg nok skal få brugt. Ergo to.
Til gengæld er jeg knapt så tilfreds med at jeg endte på 35 nye ting i klædeskabet i år. Sidste år landede jeg på 38 og det var meget mere end jeg havde troet. Derfor var jeg mere forberedt i år og glad for at jeg ikke overgik sidste år. Det troede jeg nemlig, inden jeg opgjorde nu her i december.
Og opgørelsen her er det allerbedste! Det giver et overblik over hvad jeg har brugt mine penge på; nærmest ingen penge på fejlkøb (hurra!), men en del penge på planlagt kvalitet, som vinterfrakken & bh’erne. De to største poster på budgettet.
35 stykker tøj fandt ind i mit skab …
11 styk undertøj – 3 trusser, 4 bh’er & 4 par strømper
7 andre nødvendige køb: vinterfrakke, 2 x jeans, 2 x skjorter. 2 x cykelshorts mm.
4 stykker tøj arvede jeg.
5 nye uundværlige stykker tøj – strik, sommerkjole, blazer & 2 lette bløde skjorter.
6 unødvendige stykker tøj – de brune støvler, hvid strik, 2 leo-leggings, fløjls-skjortejakken & tørklædet.
Og så de sidste
2 fejlkøb – nederdel & stropløs bh.
Det er alt i alt fint. Men der er plads til forbedring. Derfor har jeg gået og overvejet helt at lave købestop til næste år. Normalt er jeg slet ikke til den slags rigide kasser. Men det er tydeligt at jeg ikke har brugt tid nok i mit klædeskab. For det gør jeg allermest (og er allermest kreativ derinde), når jeg ikke køber nyt tøj og SKAL få noget ud af det jeg har.
Tid i mit skab, er altid tid givet virkeligt godt ud, fordi overblikket giver ro sindet. Det giver overskud på travle dage. Og selvfølgelig fordi jeg får lækre sæt forærende.
Men jeg vil ikke helt lave købestop. I stedet er jeg klar til at sætte et max antal stykker tøj på. Og til at give plads til at skifte evt. opslidte ting ud – som nu mine sorte jeans, hvis jeg ikke kan reparere dem. Jeg har ikke de store planer om nye køb. Synes jeg har det meste, men jeg kunne godt tænke mig at finde en virkeligt velsiddende kjole, der kan bruges både til hverdag og fest. Og nogle flere rigtigt gode trusser.
Når der ikke er flere ting jeg synes mangler, vil jeg sætte et mål om at halvere mine tøjindkøb (inkl. gaver og arvetøj, men eksklusiv eventuelle erstatninger som fx. sorte jeans) til max 16 stykker tøj næste år. Jeg kunne også virkelig godt tænke mig et par lyserøde eller sandfarvede lærredsbukser eller lærredsnederdel. De to dele, ville virkelig forny det jeg har.
Aner ikke om jeg kan holde det. Men nu vil jeg sætte målet.
Vil du være med til at sætte et mål eller bare til at tracke dine tøjkøb?
Hvis ja, så er du velkommen til at hente mit skema her 👉🏼 Rack track 23 rent skema
Du kan også lure på hvor mange penge jeg har brugt på tøj i år her 👉🏼 Rack track 22 Laura
Teaser for hvordan du finder fred med din facon:
Kurset for dig, der er træt af at trække maven ind.
Lær i stedet at udnytte sin facon – ikke at slås med din krop.
Opdag, hvordan din facon i virkeligheden er. Det du fokuserer på i spejlet, er sjældent sandt
Lær at fremhæve det du har lyst til, så du både kan slappe af og se godt ud.
Kan du bare ikke passe dit tøj, så få hjælp til at finde det rigtige her
Hvis din hvide skjorte (den der er blevet grå i det) er af bomuld kan du jo altid farve den. Syningerne er tit af et syntetisk materiale, der ikke tager farve, men hvis man vælger en lys farve synes jeg ikke det gør noget syningerne er hvide. Så får du en helt ny skjorte for 100 kr.
Det er en god ide! Jeg er bare ikke ret vild med syningerne der ikke har samme farve. Men jeg er vild med pasteller, så jeg vil lige tænke lidt over det. Tak for tip.
Pingback: Status på mit ambitiøse shoppemål for 2023 | Laura Lava