Personlig Shopping

 

En Personlig Shopping konsultation, er stylistens eksperthjælp til vælge det rigtige tøj

Du får

  • 2 timer med mig i udvalgt butik
  • Jeg bruger 2 timer på research, forberedelse & opfølgning
  • I alt 4 timer for 2695,-

Den nemmeste måde at lave gode tøjinvesteringer, så det tøj du bruger penge på: passer dig, passer til tøj du allerede har og du ved hvordan det hele passer sammen.

Fakta

 

Book din Personlig Shopping Konsultation ved at skrive til mig på laura@lauralava.dk

Når aftalen er i kalenderen, sender jeg et spørgeskema, du skal udfylde og returnere til mig.

Ud fra dine svar, finder jeg en butik med et udvalg der passer dig, dit budget og din smag.

På dagen, har jeg brugt 1 time på at forberede, så alt er klar til dig og vi har et prøverum for os selv.

Sammen har vi 2 timer, hvor du skal prøve en masse sæt, imens vi snakker om alt du prøver. Jeg fortæller, viser og løber efter andet om nødvendigt. Du skal kun tage stilling dit spejlbillede og om du kan lide at have tøjet på.

Undervejs sorterer vi og det du kan lide, sørger jeg for kan mixes på kryds og tværs, så du får så mange outfits som muligt ud af enkeltdelene. 

Vi tager billeder undervejs af alle outfits, så du kan huske kombinationerne derhjemme.

Til sidst vælger du hvad du skal have med hjem og personalet i butikken afslutter ved kassen. Jeg hjælper med at regne og vælge, hvis du har brug for det og giver dig fred, hvis det er det bedste.

Når du kommer hjem sender jeg fremdadrettede shoppingråd, links til ting vi evt. ikke fandt og mine bedste tips og tricks til at printe ud og hænge op i skabet.

FAQ

 

Er det ikke kun rige mennesker, der shopper sådan? Næ, mine kunder er helt almindelige kvinder, der gerne vil se godt ud, men er kørt fast i deres garderobe, hader at shoppe, står i et skift i livet og ikke kan finde stilretningen eller noget helt fjerde.

Må jeg sige når jeg ikke kan lide noget af det du finder? JA! Du kan være helt ærlig med mig – jeg er der for dig og du kan ikke fornærme mig (ifht. tøj, altså 😉 Du skal have det absolut bedste ud af din tid og vi bruger ikke krudt på noget der bare ikke er dig. 

Hvordan betaler jeg? Jeg sender en faktura den dag du booker og når den er betalt, sætter jeg igang.

Hvad hvis vi ikke finder alt jeg vil have?  Jeg sender en opfølgende mail, hvor jeg linker til ting vi evt. ikke fandt eller noget du ikke købte på dagen. Samt en liste med forslag til fremadrettet shopping. 

Binder jeg mig til aftalen? Vi har ingen kontrakt, et ord er et ord – vi stoler på hinanden. Jeg sætter tid af til dig og kan ikke tage andre ind med kort varsel.

Hvad hvis jeg bliver syg? Så finder vi selvfølgelig bare en anden dag. Det samme gælder for mig. 

Hvordan kan du finde noget der passer til mig uden at have mødt mig? Jeg har klædt knap 2000 mennesker på gennem 10 år og kan ‘læse mellem linjerne’ i det du skriver, så jeg har finder præcis det du har brug for og det du ikke anede du kunne lide. Og så løber jeg efter mere, mens du står og beundrer dit spejlbillede og mærker om du kan lide at have tøjet på. 

Kan jeg give det i gave? Ja, god ide! Men ikke som overraskelse på dagen. Det er min erfaring at kunden selv skal udfylde sine behov m.m. for at få mest ud af konsultationen.

Skal jeg tage mit yndlingstøj med, så vi kan kombinere med det nye? Et par ting kan du godt – jeans, nederdel, pæne bukser – men ikke i stor stil. Der kommer til at gå for meget tid med at kigge på det du har og jeg lover at vise dig hvordan du kombinerer med det nye. 

Hvor mange penge skal jeg kunne bruge? Det kommer an på dit behov – hvor meget tøj skal du have med hjem? Når det er sagt, så vent hellere til du har sparet lidt sammen. Det er surt at gå hjem uden at kunne tage ret meget med, når du lige har fundet tøj du bare elsker at have på og se dig selv i. Med 5000,- på lommen kommer du langt!