Kategori: Fest

Et drys glitter om dagen, holder doktoren på bagen!

I nat dansk tid, fandt det klassiske Met Gala, sted. Det er Metropolitan Museums årlige fundraising fest til fordel for museets Costume Institute, som er legendarisk. Eventet er pakket med celebs og især kendte med de vildeste kjoler og outfits, fordi det også er cremen af fashion, som deltager. Billederne kan du se her, jeg er i tvivl om jeg må bruge dem, så nu bliver det sådan.

Det er en traditionel modebegivenhed og stjerner, så vel som designere, benytter lejligheden til at give den maksimalt gas med udklædningsagtige rober, langt fra andre store Red Carpet looks (lyder bare ikke lige så lækkert med rød løber sæt, sorry), som for eksempel Oscaruddelingen, hvor det handler om at være maksimalt lækker.

Met Gala er virkelig en fest, en leg, hvor fantasien kommer i frit spil for at tiltrække så megen opmærksomhed, som muligt. Helt uden forbindelse til hverdag, almindelig økonomi eller menneskelige kroppe. Og ligeså meget jeg holder af at genopfinde klunset i mit eget skab, så vel som i mine kunders, det meste af tiden, lige så vidunderligt, er det at overgive mig til legen med det ekstraordinære og holde pause fra al snusfornuften og praktikken.

I 2015 så jeg en modeudstilling på Metropolitan Museum i New York og det er til dato den mest fabelagtigt virtuose udstilling af beklædning, jeg har set. Den hed Manus x Machina og handlede om moden i en stadigt mere teknologisk verden. Fokus var på håndværk kontra tekstile teknikker fremstillet med maskiner. Det lyder måske kedeligt, men dét var det ikke!

Iris Van Herpen 2010
Fra venstre nr. 1 og 2 Christian Dior 1949, nr. 3 Alexander McQueen 2012

Det var en opvisning i det ypperligste indenfor rober, tekstile overflader og udsmykninger på kjoler udført i hånden og på maskine … Jeg har stadig postkortfolderen stående fremme på reolen, fordi det er så smukt, men også fordi den minder mig om at tøj ikke altid skal være kvadratisk, praktisk, gut. Selvom det for det meste, skal være præcis det.

Fra venstre: Alexander McQueen 2012, Prada 2011, Christian Dior 1049, Yves Saint Laurent 1983
Nærbilleder af samme …

Nogle gange skal tøj være et uopnåeligt eventyr og helt vidunderligt, som man kan drømme om eller bare drømme sig lidt væk i … det er skønhed, æstetik, kunst i forening, som ikke har andet formål end at glæde og ja, imponere. Men hvis formålet er at glæde med skønhed, så stemmer jeg i anledning af det nys udskrevne valg, for. Lidt glitter i en ellers både hektisk og til tider trummerumshverdag, byder jeg indenfor når som helst. Det har jeg skrevet om før lige her

Faktisk bruger jeg ofte hashtagget #glittergås på Instagram og så sent som denne uge var der en, som kommenterede netop det. Jeg står gerne ved at jeg elsker glitter, er forfængelig og slet ikke kan undvære at dulle op. Det gør mig glad, at gøre noget ud af mig selv og det gør mig glad, når jeg møder en på gaden, der har gjort det samme. Det handler SLET ikke om at købe nye sager, som faste læsere her ved alt om.

Det handler om at gøre sit tøj til hverdagsvelvære og komme i det, der passer præcis til mig, til anledningen og til mit humør. Eller det vil sige – ikke altid det sidste. For jeg gør en dyd ud af at tage lidt pænere tøj på, måske også hæle og læbestift, når humøret er dårligt. Det højner simpelthen dagens og mit niveau. Jeg bliver glad(ere) og mærker et kram af omsorg, der ligger i at jeg gjorde det for min egen skyld. Således også idag, hvor jeg har været i glimrende humør, men også træt ind til marven. Med virkeligt fede og virkeligt hektiske dage forude, var jeg næsten træt på forhånd. Så hjalp det at tage mine allerstørste og meste glittervilde øreringe på …

Og iøvrigt grine højt af mit fab kontorfællesskab, som efter jeg holdt oplæg om mig og Verdensfirmaet, er begyndt at tage tøj mere alvorligt. Eller alvorligt er måske ikke ordet. Denne liste, postede en kontorfælle dagen efter oplægget og den er blevet inspiration til forskellige temaer. Og vupti, tirsdage er blevet til Tuesday Tuck

Det var en sjov dag med helt almindelige mennesker, der legede lidt med udtrykket og således både fik et godt grin, men også lige en lille hverdagsrusker, istedet for at brok over kulden og andre travere. Jeg nød og værs’go’ her lidt inspiration til din arbejdsplads, venindeaften, madklub eller andre steder du er vant til at komme og måske har lyst til at udfordre eller ruske lidt op i … at lege med sit tøj, har jeg også skrevet om før – og den handler næsten med garanti om noget du ellers hader 😉

Således inspireret, vil jeg gå i tænkeboks og finde ud af hvilket glitteritem, jeg skal have på imorgen. Måske noget af det her…

Varme og kolde farver sammen. Det er jeg stadig vild med!
Min julegavenederdel, som skal lægges op og det har jeg ikke fået gjort, så jeg bruger den ikke. Det skal der laves om på!
En gammel traver, jeg har brugt igen og igen, men det er da vist for koldt nu …
Oj, dem her har jeg ikke haft på længe, fordi de har fået irriterende mærker i det blanke. Men det er vist kun mig der kan se det, så jeg tror det bliver dem imorgen!

Må du ha’ en lækker aften og en glitrende uge …

 

Pak dig ud og vær lækker! Mindst 2 tips du ikke har tænkt på …

Ugens klumme er en fortsættelse af mailen du fik i morges, hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev (hint, det skulle du tage at være ;))

Vinteren har varet længe. Januar varede et helt år, denne gang. Hjemmereden er hyggelig og varm, pyha, så behøver vi ikke gå meget ud. Og hvis vi skal ud, så tager vi tøj på. Meget tøj. På med undertrøje, or'n'li'e trusser, langærmet t-shirt, vamset striktrøje, et stort tørklæde, varme bukser og dine gode vinterstøvler! For du er NØDT til at pakke dig ind. Ellers DØR du af kulde!

Bortset fra at ... om sommeren går du også i lag og lidt løst og en lang cardigan (men den er i bomuld, du er jo ved at dø af varme!) og du har I HVERT FALD ikke bare ben, for dem KAN du da ikke vise frem! Folk vil besvime ved synet af lige præcis dine ben. Det ved alle.

Er det en lille smule sandt, at det ikke kun er på grund af kulde, at du har meget tøj på? Har du, som så mange andre kvinder, vænnet dig til at pakke dig ind, så ingen rigtigt kan se dig? Hvis ja, så fortæller du dig selv, at det er for ikke at blive syg. Men kære du. Det handler mindst lige så meget om at pakke din krop væk, som at holde varmen.

Johs. V. Jensen skriver i bogen Kongens Fald fra 1901

"Men de talte som de syge, der snakker om Trækken fra Vinduet og mener Døden"
Kongens Fald, side 141
 
Det citat, indrammer essensen af dagens tema: er du bange, glemmer du at leve nu. Jep, jeg sætter tingene på spidsen, helt bevidst, for at få dig til tænke over hvorfor du gemmer dig væk? Hvad frygter du sker, hvis nogen kan se konturerne af din krop? 

Jeg har ikke svaret. Men kan blot fortælle dig, at du ikke er alene. Sådan her har ufatteligt mange kvinder det. Til gengæld ved jeg at det ikke er farligt at pakke dig selv lidt ud. Der er mange måder at komme igang på, idag får du to vidt forskellige. Måske passer den ene lige på dig ...

Hvis du vil have succes med noget nyt, skal du ikke benytte 'kurmetoden' - altså lav alt om i en fart i håbet om at skabe stor forandring omgående. Så bliver resultatet som kure oftest gør - at du bruger en masse energi (og penge) på noget du aldrig kommer til at bruge igen.

Istedet skal du tage den langsomme vej, hvor du føler dig tilpas undervejs, men alligevel prøver noget nyt. Du vil jo gerne ellers læste du ikke med her. Fornyelsen skal føles naturlig og være et nemt valg, selvom det er meget nyt. Vi starter lige med det du ikke skal gøre (jep, ikke særlig pædagogisk, men det er jo heller ikke mit gebet). 

Fordi mit yndlingseksempel er hofballerne hvor damerne har været til fin skrædder, som har syet noget til dem. I satin. I en ’frisk’ farve. Selvom kjolen er syet på mål og skrædderen var dygtig, så glemte de begge to lige at tænke på mennesket inde i kjolen. Hun skal være sig selv, også selvom hun er i en ramme så langt fra hverdag som overhovedet muligt.

Kan du se for dig, alle de der sladderbladsbilleder af damer ude af komfortzonen i stiveste puds? Det stråler ud af dem, hvor dårligt tilpas de er i den friske, lidt vel stramme kjole. Og husk så i stedet, når du ser en kvinde der bare nyder at være hvor hun er, som føler sig hjemme i sin krop og i sit tøj. Ekstremt tiltrækkende, uanset om du er til mænd eller kvinder.

Sådan skal det være med tøj altid. Du skal blive mere dig selv i det rigtige tøj. Ikke mindre. Du kender godt følelsen af ikke at være til at skyde igennem, men har måske ikke haft den i lang tid. Sådan kan du have det i dit tøj uanset hvad du skal. Du skal bare vælge rigtigt. Så har du lyst til at være mere lækker, feminin, sexet endda? Bare rolig, at være sexet handler ikke om at vise hud, men om at vise mere af dig selv.

Det skrev jeg en ret læst Tirsdagstøjklumme om sidste år læs den her 

Idag får du to måder at til at komme igang:

Gør som du plejer - med et twist

Hop i den lille sorte, du føler dig godt tilpas i. Men brug andre accessories. Find smukke nye farvede støvler eller sko. Med så høj en hæl du orker (du skal jo kunne danse!).

Læg en smuk farve på neglene eller få det gjort professionelt, nu hvor du ikke skal have nyt tøj. En shellac holder i ugevis og koster ikke alverden. Du kan få den på dine egne negle, hvis du ikke er til kunstige negle.

Fra Essie

Eller prøv med læbestift, sorte netstrømper eller store øreringe.

Fra Sophie by Sophie

Har du slet ikke lyst til nogle af delene, men vil SÅ gerne føle dig mere lækker, så køb nyt lækkert, farvet undertøj! Uanset om du er single, str. 48 eller aldrig har gjort det før. Gå ind i en butik hvor de hjælper dig, hav kjolen med og finde det der sidder perfekt! Men aftal inden med dig selv, at du ikke må vælge sort eller hvidt. Der er ingen, der kan se det under kjolen, men bare det, at du ved at du har det smukkeste koralfarvede, midnatsblå eller mintgrønne lingeri på og kan mærke det kropslige velvære inderst inde. Den følelse kan ses, udefra. Også selvom du har kjolen på du føler dig mest tryg i ...

Fra Samsøe Samsøe str. XS-L

Gør noget du ikke plejer - et trin af gangen

Er du klar til noget mere radikalt, så start med af finde ud af hvor fin man skal være, den dag du har du har lyst til at prøve noget nyt.

Kan du komme i jeans? Hvis ja, kan det nemlig være en god måde at tage en udfordrende overdel på.

Er der koldt/varmt/er du ligeglad? Hvad kan du lide at vise frem? Kavalergang, ben, skuldre eller bare håndled?

Sidder I ned eller står op? Til de fleste festlige anledninger i Danmark sidder man ned til og derfor er det spild af nyt mod, at tage en fantastisk nederdel på, for andre ser kun din overkrop.

Men er det en dansefest, så kan du sagtens lægge hovedopmærksomheden på underdelen og lade overdelen være neutral.

Falder dit valg på overdelen, så er der mange for tiden, der kun har et kig til skulderen. Det lille ærme + stropper dækker mere end du tror. Og den behøver hverken være med pailletter eller i farve, hvis sort er alt rigeligt for dig. Brug lidt guldolie på armene inden du tager den på. Den fra Bodyshop er lækker og holder næsten uendeligt. 

Skulderkig fra Valerie

Gider du slet ikke vise hud, så prøv en markant farve. Hvis du alligevel har valgt tryghedsunderdel aka bukser, kan du godt vove lidt mere. Den mandarinorange er overalt i sæsonen og farven giver en smuk glød til mange slags hud. Og så lyse. Tag så bare fødder i stilletterne. Det lille kig til hud forneden, trækker lyset med ned og fører blikket rundt til hele dit outfit. Det er også en måde at vise dig frem på. 

Catherine Hammel str. XS-XL

Er du slet ikke til at vise noget som helst, så vælg en løs overdel, men i et markant mønster. Stop den lidt ned i linningen foran, så du markere tajlen også hvis du ikke har ret meget talje. Har du tilgengæld den flotteste smalle talje, så sæt den ned hele vejen rundt i dine højtaljede jeans og pos den ud. Det giver en smuk kontrast mellem det løse og det stramme. 

Der er masser andre måder at pakke dig selv ud på. De her to er nye og nemme på hver deres måde. Skru selv op eller ned, alt efter mod, humør og anledning. Og husk så: øvelse gør mester. Det største skridt er det første. Resten af vejen skal du bare vænne dig til dig. Og det gør du, jo mere du øver dig.

 

Du får også min guide til 9 outfits på 1 aften, når du tilmelder dig nyhedsbrevet …

Tør du læse hvad moden spår: Forandring, overdådighed, frygt & festpauser

Jeg er helt forført af  serien Babylon Berlin …

Der er en ny tendens i tiden og i festoutfits – the roaring 20’ies, de brølende 20’ere bliver for tiden portrætteret i serien Babylon Berlin, som DR1 viser. Se den, se den, se den! Det er noget af det flotteste jeg har set! Dekadent, overdådig, undergangstoner og fremtidstro i et stort patchwork af en by og en tv-serie. Stilen er FULDSTÆNDIG fantastisk! Specielt scenen i natklubben Moka Efti, med en androgyn sanger – en dame klædt som mand med paryk og smoking lidt a la Marlene Dietrich, utroligt feminin og elegant maskulin på samme tid. Hun træder ud foran en fyldt sal med højt til loftet, glasmosaikker, et band og halvnøgne danserinder i bananskørter. Synger dybt og messende en tysk sang: Zu Asche, Zu Staub …

“Til aske, til støv

Frarøvet lyset

Men dog ikke endnu

Mirakler venter til allersidst”

(Sunget af Severija Janušauskaitė)

Langsomt stiger tempoet, folkemængden på gulvet danser intenst, i ført guld, pailetter, frynser, røde læber, kvinderne med pagehår og bølger, mændene med tilbagestrøget bryllcremehår, seler og skjorter. Som tempoet stiger danser publikum i takt og ender i en løssluppen fælles ekstatisk dans og boblende glæde, der går op i en højere enhed.

Se klippet her … helst med høretelefoner og musikken skruet højt op!

Handlingen er fantastisk også. Den beskriver tiden mellem 1. og 2. verdenskrig, hvor fremskridttroen blomstrede, samtidig med at arrene fra 1. Verdenskrig slet ikke var helet. Konsekvensen ulmer i to retninger: en radikal modernisme og en nationalsocialistisk tilbagevenden til gamle dyder.

Tiden serien foregår i, 1919-1933, kaldes Weimarkulturen. Berlin var på det tidspunkt verdens daværende kulturelle hovedstad hvor nybrud og nyskabelser indenfor teater, litteratur, filosofi, arkitektur, musik, aviser, opera, maleri og film sprudlede frem og kortvarigt var der, hele verden kiggede hen. Men Weimarrepublikken fik en brat afsluting i 1933, da nationalsocialisterne kom til magten og effektivt fordrev alt det nye. Blandt andet den mest indflydelsesrige designskole og -retning nogensinde, er fra den tid. Den hed Bauhaus, nej ikke byggemarkedet. I parentes bemærket, er det frygteligt at et byggemarked har taget navn efter en af den moderne histories største nyskabelser inden arkitektur, design og kunsthåndværk … Bauhausskolen måtte lukke i 1933 og flyttede eller flygtede fra Tyskland til Chicago.

Nå. Tilbage til tendensen og tøjet! For det peger ind i vores tid nu. Jeg har skrevet meget om alle de farver, pailetter, guld, glimmer, overdådige stoffer, nye varme farver og alt muligt andet, som er overalt i moden, boligen, barerne og andre visuelle pejlemærker. I små 10 år efter finanskrisen i 2008, havde vi – groft sagt! – hullede skinny jeans og bomuldsstorskjorter med en lang, løs cardigan ud over. Nu er der fest og overflod over hele linjen. Gucci havde catwalken fuld af overdådige lag på lag sigøjner looks, Balmain har pailetter, sten og fuld glitter på kropsnære, korsetterede silhuetter og Celine har ansat Hedi Slimane, der bringer sort glam, pufærmer og shine til både mænd og kvinder ind i det ellers underspillede intellektuelle og indforståede elegante design Phoebe Philo har stået for gennem 10 år. Dekadencen er tilbage i fuldt flor!

Måske er der en parallel til Weimarrepublikkens Tyskland, hvor højrepopulismen stormede frem og økonomien buldrede … indtil børsen på Wall Street krakkede i 1929 og det blev starten på en ny tid med 2. Verdenskrig som kulminationen. Måske er der en parallel til tiden nu, hvor økonomien buldrer derudaf igen og højrepopulismen er i fremmarch over hele den vestlige verden. Det har jeg ikke indsigt til at spå om, men jeg kan aflæse tendenserne, som moden afspejler og de er gode pejlemærker.

Med messingarmaturer på badeværelser og barer, dekadente cocktails og overdådig kagebagning i primetime, vikingemodeudstilling på Nationalmuseet og klovne på Arken, guld, glitter, sten, velour, fløjl, store grønne planter, tapet, gulvtæpper og lange gevandter i mode og bolig, samt farver på vægge og læber uanset hvor du kigger hen, er det nemt at udpege tendensen med more is more. Ingen minimalisme og enkelhed. Det er overdådigt, svælgende, indbydende og festligt ja. Præcis som klubscenen fra Babylon Berlin.

Samtidig har vi en stor mørk sky af forandringer indenfor klima, politik, migration og religion hængende over hovedet, hvor vi skal ændre vores forbrug og vaner overalt: mad, rejseregnskab, beklædning og så videre. De fleste afventer og ved ikke rigtigt. Nogle går all in. Politikerne gør ikke rigtigt noget. Men noget skal ske og noget kommer til at ske. Om det er undergang eller frelse, ved jeg ikke. Men forandringerne er allerede igang. Det jeg tror moden tilbyder og afspejler, er en modvægt til alvoren. En måde at holde fri fra bekymringerne og svælge i overdådige farver og materialer. Inden virkeligheden – og tømmermændene sætter ind.

Et glimrende øjeblik …

Om vi går menneskeskabt undergang i form af klimaændringer eller intelligente verdensomspændende og individuelt tilpassede løsninger i møde, vil vise sig. Men det som også er tydeligt i tiden, er lysten til at være her nu! Fejre livet og hinanden og danse til den lyse morgen.

Den store festsæson, er så småt ved at være igang. Selv har jeg været til den første julefrokost, skal til to mere og holde nytår med yndlingsmennesker! Vi skal have østers, frølår og franske delikatesser langt fra hverdagen med madpakker og husholdningsbudget. Til det har min indre glittergås, efter at have set Babylon Berlin, fået en ubændig trang til noget med frynser! Jeg køber sjældent nyt tøj, men … lange, tunge frynser, der danser med eget liv, så snart jeg bevæger mig ud … i natten for at danse til inciterende, forførende musik. Det er jeg meget lun på! De er svære at finde, i andet end udklædningstøj, de frynser. Så det ender sikkert med jeg finder nogle smukke kvalitetsfrynser og syer dem på noget jeg har i forvejen. Men jeg har nu også kigget lidt på de her …

Smuk farve og shine, men lidt billig i det … men passer til mit budget. Jeg er nu bare ikke meget for kvaliteten.

Fra Moves

Smuk, langtidsholdbar & kvalitet. Nok lidt for anstændig, men dælme godt nok pæn altså!

Fra Day

Åh så fin – sommer og vinter! Den er sat ned … men pebret.

Fra By Malene Birger

Til både bryllup og julefrokost, fredagsbar og nytår … men alt for dyr, desværre.

Fra Iro

Og ved du hvor heldig jeg er? Jeg skal til Berlin med mine børn torsdag morgen. Ned at se på dinosaurskeletter og overdådig julepynt. Dét glæder jeg mig mega til …

Ps. husk at imorgen onsdag den 28. november, er sidste chance for at booke dit Garderobetjek til kampagnepris! Ønsk dig penge i julegave – du skal først betale når vi er færdige 😉

Du har lyst til at spise farverne, sæsonens hjemvendte brune, kan styles med!

Choko blomme mandarin hindbær pistacie karamel rust kakao vinrød dueblå fersken pudder græs ... Lyder det ikke bare skønt? Jeg elsker farver og brun er en farve der er helt anderledes at style end de klassiske skandinaviske neutrals: hvid, sort, navy og grå. Jeg skrev om den brune farves markante genkomst i moden sidste tirsdag og idag styler jeg den med farver spiller, underspiller, lyser, leger og i det hele taget bare vibrerer i samspillet med hinanden. Det er en leg med kolde og varme toner, med lys og mørke, med pasteller og mættede farver. Du kan bruge det fuldstændigt, som du har lyst. Jeg har lavet dem for at prøve at foreslå nogle lidt anderledes kombinationer. Men prøv også at holde hånden over 1 eller 2 af de 3 farver jeg foreslår. Det fungerer glimrende, uanset hvor mange eller få af dem du vælger at bruge. Husk, det er dig der ved, hvad du kan lide at gå i. Ikke alle os andre. Når man føler sig godt tilpas i sit tøj, kan det ses og det ser altid godt ud 😉

Nederdelen er fra Tiger of Sweden

Mint, blomme, lyseblå og en neutral af camel ... de kølige vandfarver spiller lige op med varmen fra de to jordfarver. Dosér brugen efter smag, vælg en lille smule af den der skræmmer dig mest  - måske et bælte eller et armbånd og en overdel i den du er mest sikker på op mod ansigtet ... og vov så måske at have en tredje farve med i sættet også. Måske som sko ...

Kjolen er fra Just Female

Guld, smeltet chokolade, sort og syren ... de to store drama queens guld og sort, har så godt af den bløde brune og den blide syren. Du kunne faktisk godt vælge verdens mest kedelige beklædningsstykke - en kort cardigan - til den her drøm i guld. Altså bare til at holde varmen med indtil du smider den og danser på bordene, selvfølgelig. Og så hop i smukke høje sorte ankelstøvler og chokoladefarvede negle ... sofistikeret og lige til at spise!

Bomberjakken er fra Ichi

Kraftfuld bærlilla med karamel er tungt, men se så når du sætter lysegrå - som træder i baggrunden og lader de andre lyse - og lysegul eller råhvid til, så letter det. Og bliver helt medgørligt fint. Jeg ville vælge en lilla underdel, et smalt gult bælte og en lysegrå t-shirt. Modigt ja, især den lilla underdel. Men du kan jo bare tone den over i en nemmere blomme eller bordeaux, effekten er flot alligevel.

Blazeren er fra Birgitte Herskind

Sand, mandarin, hindbær og mørk chokolade ... et par læderbukser i mørk chokolade, til en højhalset, lidt løs mandarin strik, under den sandfarvede blazer og en hindbærfarvet taske. Så er det bare afsted på jobbis, men vær klar på at få komplimenter. Jeg har simpelthen lyst til at slikke på den her farvekombination. Sorry!

Nederdelen er fra Gestuz

Klassikeren tern er her stadig, jeg er mest lun på den småternede version, der dufter af engelsk landade. Den er opdateret i et smalt pencilskirt i midilængde - især hvis du bruger pistacie, fersken og mørk vinrød til! Mintfarvede sneakers, burgundy tights og en ferskenfarvet sweatshirt. Sporty klassisk yum!

Sweatshirten er fra Svea

Kaffe, pudder, sand og græs ... tag de lyse farver med ind i vinteren - bare brug dem i små doser, hvis du ikke lige orker en pudderfarvet bluse. Men find nogle cool armyfarvede eller græsgrønne bukser. Det kan være både jeans, cargopants eller nydelige uldbukser, sæt en tynd højhalset bluse under sweatshirten i pudder og top det med smukke ruskindsstøvler i camel ... rimeligt læks, hvis du spø'r mig!

Skal du være med når, jeg har kampagne på Garderobetjek fra på onsdag? Så skriv dig op her. Jeg lover masser af godt læsestof!

Sæsonens største farve er ude af skammekrogen og her bliver den … længe!

Looket her er en feminin, elegant klassiker, der har brændt sig ind på mangen en kjole-nethinde

 

Kan du huske den kjole Pretty Woman Julia Roberts havde på, da hun lappede huller i polobanen sammen med Richard Gere for pænt mange år siden? Det er næsten lige så længe siden sæsonens største farve sidst var inde i varmen, men det er den i grad nu. Og den bliver her! Har du gættet hvilken farve det er?

Baum und Pferdgarten har lavet en fin opdateret retroversion, som kombinerer feminin lethed og er relativt vinterpraktisk samtidig. Den er i sæsonens største farve ...

Baum und Pferdgartens Pretty Woman kjole

Jæs, rigtig gættet. I dag skal vi snakke om farven brun! Det er på alle måder passende, for efteråret blomstrer i sin vante skala. I år er den skala afspejlet i moden næsten en til en, med en varm, gylden, dyb, intens og tung palet af brune toner.

Foto: Ricardo Gomez Angel

Brun er en farve, der tit skiller vandene med sin tyngde og konnotationer til ja, afføring. Men den er tilbage. Virkelig tilbage. Det er længe siden den sidst var inde i varmen for nu at blive lidt i tarmmetaforerne. Grå har haft den plads i mange år, med dens kølige skandinaviske underspillethed og evne til at få andre farver til at stråle, mens den selv træder i baggrunden. Sådan er det ikke med brun. Den er varm og voldsom, flyder som chokolade ind i rammen og insisterer på plads, ikke på at afgive den. Den bliver vibrerende i sampillet med andre farver. Spiller op til dem, ved at træde ligeværdigt ind på scenen og aldrig i baggrunden.

Da jeg for mange år siden tog afgang fra Danmarks Designskole - nu KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering - gik jeg på hold med en kvinde, der lavede et helt afgangsprojekt om farven brun. Hun var utroligt grundig og fandt ud af alle mulige og umulige ting om farven brun. Det værk hun endte med at lave,  var kæmpemæssige farvebannere hvor hun gradvist trykte transparente farver oveni hinanden, således at de i bunden af det kæmpe banner alle overlappede hinanden, altså blev blandet.

Det hun fandt ud af var, at når man blander alle farver bliver det til ja, brunt. Det lyder helt sikkert indlysende for dig, der også kan mindes en formningstime hvor du delte farver med en, der smattede rundt i vandfarverne UDEN at skylle penslen. Som man SKAL! Tsk tsk ... resultatet var en ubestemmelig brunlig masse i alle hullerne, der startede med grøn, lilla, gul, rød og alt muligt andet fint. Det er sådan set det princip min klassekammerat dengang raffinerede og blæste op i stor skala og hvis du nu tænker at det ikke lyder af noget særligt, så hjælper det helt sikkert, når jeg fortæller at hun idag er en voksen kvinde som jeg selv, hedder Margrethe Odgaard og er en internationalt anerkendt designer, evigt optaget af farvernes kraft.

Foto: Margrethe Odgaard til projektet Popsicle Index, hvor hun håndmalede 250 farver for at give det professionelle farvesystem Pantone et sanseligt, ikke digitalt fremstillet udtryk, hvor kravet til de valgte farver var at man skulle have lyst til at spise dem. Og hold nu op, det lykkedes meget godt, hvar?

Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre til at gå ind og se nogle af hendes andre projekter fx. Odgaard serien hvor hun lavede farver til interiør eller installationen Rise and Fall of the Heeringbone ... Hende tænkte jeg på, mens jeg gik og tumlede med vinklen på et trendindlæg i anledning af vintersæsonen i moden. Her er virkelig tale om et menneske, der har fordybet sig i det hun brænder for - arbejdet med farver. Jeg er fan af nørderier. Kæmpefan!

Og så tilbage til brun i moden ...

Foto: Parker Burchfield (beskåret af mig)

Skalen går fra gyldne toner over karamel til den helt mættede chokolade. Den gyldne ende af skalaen, har I nok allerede vænnet jer til med den allestedsnærværende okkergule, men det er længe siden man kunne finde en fuldblodsmørkebrun nogen steder. Men lur mig om ikke du har haft et par brune jeans, uldbukser med pressefold eller a-line fløjlsnederdel i brun for maaaange år siden? Måske ligger de stadig et sted bagerst i skabet og så kan du virkelig se kritisk på dem, hvis du overvejer at genoplive dem. Det er simpelthen ikke altid, ting bliver smarte igen. Nogle gange er de bare bedagede og det er hverken vintage eller retro, bare gammeldags.

Men det er de her lækre sager ikke! Der er så meget at vælge imellem at jeg bare har håndplukket lidt jeg umiddelbart synes kan passe til ting, mange af os har i skabet ...

Gestuz pailletbluse. Ummenum, siger glittergåsen! Den er lidt kort, så den kræver højtaljede bukser eller nederdel, gerne med længde og volumen. De må gerne bare være sorte.

Svea sweatshirt, som er billig, men gonnok pæn til blå jeans og hvid skjorte eller blålilla fløjlsbukser, hvis du er modig ...

Tiger of Sweden bukser med tern og svaj. Oh yes, til hvide sneakers og lysegrå strik. Tigers bukser har forbavsende god pasform og deres all time klassiker Christin går fra størrelse 32 til 46. Men det er en cigaretbuks og ikke denne lækre sag i tweed ...

Mos Mosh cargopants, er er en nem måde at komme i den sporty outdoor tendens, som er ret stor dette efterår. Så hvis du nu ikke lige er til multifarvede fritidssæt (jep, it's fashion darling), så vælg dem her. De har tilmed en ret god pasform, ligesom Tigers har ...

Samsøe Samsøe maxi skirt i satin. Det er da ikke brunt, tænker du. Nope, men den helt mørke dybe vinrøde, hører med i den brune skala og den her sørme da lige til at spise ... Jeg ville style den med en sort stroptop til julefrokost og føle mig noget så lækker og feminin. Til hverdag ville jeg bruge den med støvler, strik, t-shirts, sweatshirts eller andre casual items.

Selected Femme t-shirt i den smukkeste matte karamel, som faktisk elsker sin diamentrale modsætning - sølv. Se bare her

Et #oolaurat fra tidligere på sæsonen, hvor man stadig kunne have netstrømper på uden af fryse. De hudfarvede er mine overgangsfavoritter.

Ichi ja, beklager, jeg ved godt jeg har en fimmel med korte jakker. Især de lidt sporty casual af slagsen. Den her fra Ichi, er møgbillig og for pokker jeg gad den godt. Men jeg må ikke få flere jakke/kimono/cardi-ting i den lyserøde-orange-blommefarvede skala. Vil det sige at jeg gerne må få en karamelfarvet?! Den ville være så utroligt pæn med min petrolgrønne silkeskjorte og helt sorte jeans ...

Line of Oslo er et mærke jeg ikke er stødt på før, men se nu den er lille chokoladesag lige til julefrokosterne der står for døren! Den er i velour - en anden stor trend, denne sæson. Den ville elske en cognacfarvet lædernederdel og røde læber eller bare en vamset cardi og klassiske sorte bukser til hverdag. Så kan du jo altid binde et lille tørklæde højt op i halsen, hvis du føler dig lidt nøgen. Det hjælper mere end du tror og får dine feststyles ud af skabet oftere.

Jeg håber du er klar til et gyldenbrunt penselstrøg i garderoben og næste tirsdag viser jeg dig hvordan du laver de fedeste og mest vibrerende farvekombinationer med brun, så det ikke bare bliver basicfarver, som dem jeg har foreslået idag.

Vil du være med i næste uge, hvor jeg starter en kampagne med masser af sjovt, flovt, brugbart og sexet indhold, så skal du være tilmeldt her

Følg med på Fjæset & Insta, hvor jeg deler Tøjnørdens Tip flere gange om ugen ...

Festtøjet ud af skabet! 14 hverdagsfine forslag til at dulle lidt op …

Verdensfirmaet er særdeles aktiv på Instagram, som nogle måske har bemærket ... Jeg synes der er inspirerende og rart at være, man kan skrue sit feed sammen som man vil og jeg opdager mange nye ting, jeg ikke vidste jeg gerne ville vide. Selvfølgelig følger jeg mange modedesignere, men ikke så mange modebloggere. En af dem jeg altid har haft et svagt punkt for er Vivienne Westwood. Måske i virkeligheden ikke så meget for hendes design - eller jo, det er også cool, men min smag er blevet mindre fanden-i-voldsk med årenene. Mere for hendes insisteren på at være sig selv. På at bevare et oprørsk punk look gennem alle årene og slippe godt fra det. Og så for hendes øje for detaljen! Den er uforlignelig ...

Vivienne Westwood holder på alle måder stadig. Også i hendes tilgang til tøj ... #buylessdressup

Således faldt jeg for lidt tid siden over et hashtag hun bruger, som jeg straks adopterede fordi det passer perfekt ind i min tøjfilosofi: Buy Less Dress Up ...

Det er ingen hemmelighed at jeg mere optaget af at bruge det man har i skabet på alle mulige måder og begrænse køb til det nødvendige. Det giver et hverdagsaktivistisk bæredygtigheds-spin off (oj, den var mundret, hvar!), for når du lærer at bruge det du har og købe det du mangler, så bruger du dit tøj længere og køber mindre. Jeg forsøger ikke at være et bæredygtighedsorakel, fordi området er helt utroligt komplekst. En økologisk produceret bomulds t-shirt kan forurene mere i vandforbrug end en traditionelt produceret. Genanvendelse er virkelig kompliceret, fordi de fleste materialer er blandede og ikke umiddelbart kan skilles af og så videre og så videre ...  Det er for komplekst et område til jeg virkelig kan dykke ned i det og komme med kvalificerede svar, når mit fokus ikke er 100% bæredygtigt.

Men derfor vil jeg alligevel meget gerne være med til at oplyse, uddanne og vise hvordan du vælger rigtigt og køber mindre: Buy Less Choose Well, har været mit yndlingshashtag lige fra starten. Fordi jeg tror på et skift i måden vi forbruger tøj på, fordi det er min mission at få folk til at tage deres tøj alvorligt og fordi det alt andet lige er bedre at købe mindre og bruge det længere.

Grunden til min begejstring for den gamle punkdronnings Buy Less Dress up, er at jeg nogle gange synes udtrykket i bæredygtighedssammenhænge, bliver lidt ... ahem træt ... for nu at sige det på en pæn måde. Lidt for meget af det samme matte udtryk i støvede farver. Dagens Tirsdagstøjklumme en rungende opfordring til at dresse op! Til at bruge tøj du normalt gemmer til festlige lejligheder. og blive hverdagsfin og glad i låget af det - også på en tirsdag! I den anledning har jeg taget min discokugle af en nederdel på ...

1. All over pailetter med sweatshirt, hudfarvede netstømper og frynsestøvler. Jow jow, det er tirsdag!

Du kan også ...

2. Hoppe i et suit - den samme farve oppe og nede gør indtryk

Eller bruge ...

3. Flere pailletter på overdelen ... de er endda over det hele igen efter frygtelige sæsoner uden!

Måske ...

4. Udleve din indre glittergås i glimmerbukser!

Vove at vise ...

5. Et stykke med bart - ja, ja bare tag tørklæde og støvler på til. Du skal jo ikke blive syg.

Dulle op ved at ...

6. Tage en blazer på - sæt en broche til for at bryde det formelle indtryk.

Dyrke dine feminine sider og ...

7. Være lidt nedringet eller i blonde - eller begge dele, som jeg tydeligvis er glad for her.

Bruge accessories til at sætte prikker over i'et ...

8. En halskæde eller broche ved  skjortekraven ...

Lige så virkningsfuldt diskret ...

9. Fine bælter og gode farver ...

Du kan også 10. kaste dig ud i farver du har kigget på længe, 11. tage fine høje hæle på, 12. prøve at gå i nederdel, selvom du ikke plejer (sæt tætte strømpebukser til - mindst 50 denier, så føles det som bukser), 13. forsøge dig med en af de nye nederdele med vidde, der giver et dejligt feminint retro-look, 14. tage din fineste kjole på og en sweater udover, så den bliver til en nederdel, men i den grad lyser op på en onsdag ...

Selv leger jeg med tanken om at tage mine fine leopardstiletter på til jeans og silketop ud til min kunde på torsdag. Det er en vild udfordring for mig at have tynde hæle på, uden at være 'i byen' fordi jeg er høj og fylder i landskabet. Forstå mig ret - jeg kan godt lide mine proprotioner, men når jeg stiletter på, føler jeg mig altid lidt som Bianca Castafiore fra Tintin - hende den store operasanger. Det helt spinkle for enden af mine ben, får mig til at føle mig feminin og sexet i byen, men udstillet, lidt udklædt og lidt stor til hverdag (og som en der ikke kan holde balancen, men det kan jeg). Jeg går tit i hæle, men til hverdag har de altid volumen og tyngde. Til gengæld synes jeg det er så smukt på andre. Såøh ... måske skal jeg vove det? Hvad har du lyst til, men tør ikke helt?

Velkomstgave med første nyhedsbrev …

Tal pænt til dig selv, din teenager hører det måske …

Jeg kan stadig huske to kommentarer fra min teenagetid, som kom til at præge hele mit voksenliv. Den ene var en klassekammerat, der i 9. klasse, spurgte om mine jeans var malet på. Det var mine yndlingsjeans med kæmpe slidhuller på knæene, som min mor havde syet lapper indenunder, fordi det var kompromisset vi landede på – jeg ville beholde hullerne, som jeg selv havde slidt og det ville mine forældre ikke have. Ergo kom der stof inde i hullerne. Ikke ret cool! Men det er ikke min pointe med de jeans. Jeg havde gået i dem i flere år og efterhånden i 9. klasse, sad de ret stramt. Uden jeg selv opdagede det, havde jeg havde fået former. Jeg var hurtig i hovedet, men jeg forholdt mig ikke til min krop overhovedet. Jeg havde aldrig rigtig dyrket sport, spillede musik 5 dage om ugen og læste bøger resten af tiden. Da Jesper som klassekammeraten hed, der iøvrigt var sød og rar, kom med bemærkningen, var det første gang jeg selv lagde mærke til, at noget var sket. Der landede så den første spæde tanke om være for tyk, være forkert. Det gik mig ikke for alvor på endnu, men noget har bemærkningen gjort, for jeg ser tydeligt gangen udenfor klasselokalet med mørkerøde metalfirserknager, lyse fyrretræsbænke og gule murstensvægge for mig, den dag i dag.

Jeg har desværre ingen billeder af de hullede yndlingsjeans eller af den spanske hat, men lap-jakken MED tilhørerende tørklæde (fra Janus på Nørrebrogade, den HOTTESTE butik for en teenager fra Lolland) , een lang ørering og omvendt kasket … jæs jæs. Jeg kørte med stilklatten …

Den næste bemærkning, som rigtigt bed, kom, da jeg gik i gymnasiet. Jeg var glad for at komme i gym, verden åbnede sig, jeg var optaget af at spille musik, af at være ulykkeligt forelsket og fattede ikke ret meget af den festkultur, der voksede frem med gymfesterne. Til den første fest, lånte jeg min mors tøj – iøvrigt mærkeligt at jeg ikke havde mere styr på det, for siden jeg var 12 år, havde jeg taget toget alene ind til København min faster, der boede ved Nørrebros Runddel aka det vildeste storbyliv. Jeg købte plader i HMV på Strøget, lærte at spise grønne oliven og havde sparet op til en spansk hat til 495,- kr fra hedengangne Ingeborg Larsens Hattemagasin på Nørrebrogade, en mindre formue i slutfirserne. Jeg gik altid med den sammen med min elskede lapjakke – en patchworkjakke. Den boede jeg i, i flere år. Min far hadede hele looket med hat, huller og lapjakke, fordi han troede jeg gik med det for at provokere. Det var på ingen måde for at provokere. Det var toppen af poppen af smarthed i mine øjne. Jeg havde aldrig gået op i mærketøj, men i særligt tøj. Tøj der var lige mig. Den stil har jeg jo sådan set forsat.

Tilbage til gym og opdagelsen af til første fest, at jeg ikke havde passende ’voksentøj’ at tage på til fest. Så jeg kom i min mors korte blomstrede nederdel, en hvid skjortebluse og min spanske hat. Jeg ved ærligt talt ikke om det var pænt. Men jeg kan ikke huske at det var træls. Hvad der derimod kom til at følge mig i mange mange mange år, var min mors bemærkning, en dag, hvor jeg åbenbart var begyndt at lægge mig ud. Jeg ved hun sagde det for at hjælpe mig, for at få mig til at opdage at jeg tog på, men jeg kan ikke anbefale fremgangsmåden. I en hård tone, sagde hun “Du ender med at komme til at ligne *** ***********, hvis du bliver ved sådan!”  Den omtalte pige var stor, firkantet, kluntet, lidt speciel, og ikke ret pæn, lige meget hvordan man end vendte eller drejede det. Shit mand. Den sved. Jeg havde aldrig tænkt på mig selv som stor, tyk og firkantet. Men det skal jeg da love for, jeg gik i gang med der … så fulgte årevis med kure – Nupo, kalorietælling, fedtforskrækkede Anne Larsen, Kernesunde Ninka, slankehold og hvad har vi … Indtil jeg for omkring 6-8 år siden, ubevidst besluttede at jeg aldrig igen skulle på kur. Siden har jeg vejet plus minus nogle kilo, det samme som i dag. Og haft det aldeles glimrende med min krop, som jeg også skrev om her for nogle uger siden.

Jeg kan ikke finde billedet fra min egen konfi, men det er her fra min søs. Det var ikke blevet bedre på de to år, skulle jeg hilse at sige. Tilgengæld har jeg totalt ømme ører, fordi mine vindrueklaser er SÅ tunge …

Grunden til dagens teenage-vinkel på vægt, krop og idealer, er at efter Sexethedsbloggen, skrev en af mine læsere, om jeg ikke ville skrive den tilsvarende for teenagere, for det er jo der, kimen til kropshadet bliver lagt. Selvfølgelig, svarede jeg, men jeg har ikke klædt tilnærmelsesvis så mange teenagere på, som jeg har voksne kvinder. Og jeg udtaler mig helst om noget jeg ved noget om. Men jeg har faktisk haft nogle små 4 håndfulde håndfulde teenagere prøverummet gennem årene. Overordnet er der ikke så meget at stille op med dem som personlig shopper, for de vil bare passe ind, ligne de andre og så er sorte skinny jeans og grå jersey bomben 😉

Men jeg har haft en del inde til konfirmationsoutfit. Den sidste jeg klædte på for nogle måneder siden, var en smuk, høj pige, som var af den klippefaste overbevisning at hun var tyk. Jeg lod hende være og fandt alt muligt hun kunne lide … krydrede med små bemærkninger om hendes flotte lange ben, perfekte proportioner og fine hår … da vi fandt den rigtige kjole, der var lidt kort, taljeret og lidt sej, havde hun pludselig ikke noget imod at vise bare ben. Jeg spurgte indgående om det nu var ok, for hun ville bestemt ikke have bare ben i starten. Hun ville have bukser. Jeg grinede med hende over, at hun som håndboldpige færdes hjemmevant i bare ben næsten hver dag og alligevel ikke kunne se sig selv i kjole … og vise ben. Hvilket jeg selvfølgelig respekterede. Og fandt alverdens buksedragter, lange kjoler osv. Men da den rigtige kjole kom på, som jeg selv havde haft et lunt øje til hele konsultationen igennem, var bare ben bare helt ok og hun kunne måske godt en lille smule se, at hun er så fin og smuk og ligesom hun skal være. I al fald kunne hun ikke lade være med at smile. Det går man aldrig fejl af …

Uden at kunne presse for meget på, fortalte jeg hende at man skal passe på med at sammenligne sig selv med andre. Alle pigerne i hendes klasse var åbenbart myndetynde og høje. Hende her har muskler og er sund og stærk at se på. Men ikke det mindste tyk. Udover i hendes egne øjne. Jeg sagde at hun endelig skulle sammenligne sig selv med andre, bare hun sørgede for at de var lige så gamle som hun, havde de samme forældre, boede samme sted som hun, tænkte som hun, levede som hun, delte dna med hende og så videre. Underforstået: du KAN ikke sammenligne dig med andre, for ingen er som dig.

Men du kan kigge på det du har og mærke om der er rart at være inde i dig. Hvis der ikke er det, så kan du prøve at finde ud af hvad det skyldes. Det er i al fald aldrig din krops skyld. Men det er muligvis din hjerne og omgivelser, der spiller dig et puds. Og det puds er dælme godt at på styr på så tidligt som muligt, selvom teenageårene kan være ubarmhjertige. Det gode ved de år er, at de slutter. Og hvis man nu som jeg selv på et tidspunkt simpelthen bare ikke gider slås med sin krop mere, så venter der masser af belønning, når man begynder at sætte pris på sin krop. På hvad den kan og holder til. Det ved jeg godt er svært som teenager, hvor problemerne synes uendelige, ligesom livet synes uendeligt. Men det vi – omgivelserne – kan gøre for at hjælpe teenagere, tweens og ja, bare hinanden, er at tale hinanden op, i stedet for ned. Selv elsker jeg min mor, synes hun er klog på mange områder, men mest af alt, synes jeg hun betingelsesløst omsorgsfuld og jeg ved, hun ville mig det godt den gang. Derfor var det måske alligevel ikke den smarteste bemærkning at komme med, til nogen som helst.

Min filosofi overfor mig selv (det er der det kniber mest for de fleste), for andre og professionelt, er at påpege, fremhæve og fokusere på det gode, fremfor det trælse. Jeg er her i livet som 42-årig, ved at tage endeligt afsked med pisken og i stedet dyrke guleroden. Tale venligt til mig selv, have forventninger til mig selv, som jeg kan leve op til og generelt prøve at se på de gode sider ved det jeg formår og er, i stedet for at piske mig selv med det modsatte. For det gør mig simpelthen ikke godt. Jeg præsterer dårligere. Jeg har det dårligere. Jeg bliver ked af det.

Åh de smukke unge mennesker … en af mine ældste veninders datter blev konfirmeret sidste weekend. Det er ikke hende jeg klædte på, men de har da også lige lidt mere styr på det end vi havde!!

Hvor imod det har den modsatte virkning, når jeg taler omsorgsfuldt til og med mig selv, klapper mig selv på skulderen for det jeg når og tænker at det hele nok går alligevel. Den attitude, prøver jeg at give videre til alle de mennesker jeg holder af, klæder på og beskæftiger mig med. Gennem årene har det gjort mig næsten ude af stand til at opholde mig ret længe ved fejl og mangler, når jeg klæder mine kunder på. Altså, jeg registrerer og respekterer kundens ømme punkter og finder tøj der giver ro og tryghed der, således at kunden kan få lov at fokusere på at det dejlige ved sig selv og sit spejlbillede. For det smitter bare af på resten. Når man føler sig godt tilpas, ser man også godt ud.

Præcis som min sidste konfirmand, der havde sådan lyst til en lårkort kjole, da vi fandt den rigtige … pludselig kunne hun selv se at hende ben  er smukke. Så mit råd til teens, tweens og alle jer andre: tal hinanden op i stedet for ned, fokuser på det dejlige og nyd at kroppen bærer jer rundt. Hvis I skal skælde ud på nogen, så skæld ud på hjernen, der kværner derud af med kritik og sammenligninger. Det er den der er skurken. Ikke kroppen 😉

Sexet handler ikke om at vise hud, men om at vise flere sider af dig selv

At føle sig sexet og udstråle det, er ikke noget danske kvinder, mig selv inklusiv, dyrker. Det er en skam, synes jeg, når vi nu er så lækre. Vi oplever alle nye sider af os selv, efterhånden som livet byder os udfordringer og glæder. Begge dele kan vise sig vidunderlige, såvel som rædselsfulde. Ens for dem er, at det er et vilkår vi må tage på os og om ikke forstå, så acceptere. Alt fra appelsinhud til ny kropsbevidsthed, eventyr og skilsmisser, barnløshed eller bryllupper, karrieresucceser og fyringer, forelskelse og forladthed … alle mulige hændelser, bærer vi med os.  Indeni farver de vores personlighed og kan ses i vores øjne, udenpå viser de sig som tegn i hud og hår. Lige midt i alle hændelserne, er vi selv konstanten. Vi skal slæbe rundt på os selv fysisk, hvilket for mange er en udfordring, fordi de skændes med deres krop, i stedet for at takke den for at bære os.  Personligt har jeg det strammere med at skulle bære rundt på min psyke. Alle de fordømte tanker, overvejelser, frygt og uro der spæner rundt i ring uden at – føles det – komme nogle vegne, vil jeg tusind gange hellere kunne tage en pause fra, end jeg vil fra mine rynker, deller og strækmærker, som jeg holder af og føler mig tryg når jeg ser, fordi det er mig. Måske vil jeg en dag få samme afslappede forhold til min til tider, hysteriske hjerne og store følelsesregister. Måske ikke. Det går alt sammen alligevel. Men hvorfor skriver jeg om alt det her, når jeg vil snakke om sexethed?

Den her kjole er det tætteste jeg kommer på LBD, little black dress, som mange kvinder har i skabet. Den er mørkeblå og meget enkel. Jeg bruger den sjældent, fordi den slet ikke er cool og jeg derfor viser mig meget frem. Men jeg føler mig bestemt fin. Næsten for fin.

Fordi jeg oplever at sexethed er noget nyt og ret ukendt i mit liv. Og det samme har gjort sig gældende for mange af de kvinder jeg har klædt på, når de pludselig følte sig smukke og lækre foran spejlet. Ikke en følelse de var vant til. Hvad vi finder tryghed i er forskelligt – jeg gør det, når jeg har tøj på med et element af coolness, som sneakers, en bomberjacket eller ankelstøvler. For andre kan det være at gemme sig i lidt stort tøj, mørke farver, bukser, den samme kjole model i årevis og så videre. Der er også kvinder, der føler sig mest sikre i meget udfordrende og i klassisk forstand, sexet tøj. Dem har jeg bare ikke haft ret mange af i mit prøverum gennem årene, for de kan selv. De ved hvad de kan lide og har ikke brug for hjælp. Dem, jeg taler om, er jeg selv en del af – almindelige kvinder med et lidt fremmedgjort forhold til sexethed. Det er ikke ret skandinavisk eller dansk, at tale om sexethed. Måske fordi det er det er nemmere at være praktisk, pæn og lidt cool, hvorimod det sexede og feminine tit føles lidt uvant og intimt. Men så er det at livet sker, med skilsmisser, singleliv, fyringer, børn, aldersforandringer – der tvinger os til at forholde os til os selv og vores liv på ny og med nye øjne. Jeg ved det, fordi jeg selv blev skilt for 3 år siden.

Outfittet her, er det til dato mest feminine, jeg nogensinde har haft på, fordi jeg både har bare skuldre, en let, tøset nederdel OG høje guldsandaler. Normalt ville jeg altid have hoppet i ankelstøvler, for at få lidt kontrast. Men i sommers vovede jeg det og gik hele vejen. Det var en uforglemmelig sommernat fyldt med grin og venner.

Jeg har altid har gået op i mit udseende og mit tøj, men jeg gør det på en helt ny måde nu, som single. Jeg ser mig selv med nye øjne, i takt med at mit liv på ingen måde ligner det jeg levede i 18 år med den samme mand. Jeg har altid kunnet klæde mig og altid syntes at jeg sgu’ egentlig var meget pæn, uanset om jeg har vejet 70 kg eller 90 kg. Det nye er, at jeg aldrig vidst at andre også synes, jeg er pæn. At mænd synes det. Pludselig har jeg lært at se mig selv med deres øjne og mænd er sgu’ søde. De er vilde med kvinder og ret ligeglade med deller – eller de synes de er dejlige, skulle jeg hilse at sige. I al fald i utroligt højere grad, end kvinderne selv kan lide deres deller. De er simpelthen bare venligere, mere rummelige og realistiske, når de ser på kvinder. De ser gennem alle komplekserne og ind til den dejlige dame, der står foran dem. De øjne fortjener vi at se os selv med. Måske har det noget at gøre med at mange mænds selvbillede også er ret godt. De klør på med stor selvsikkerhed på uanset om der er måne, dunk eller en ikke imponerende højde at gøre med. Og når de hviler nok i sig selv, er det ret charmerende, at personligheden kommer først og udseendet sidst. Det kunne mange kvinder simpelthen godt tage at lære noget af! Mig selv inklusiv.

Min røde kjole er jeg så vild med, men bruger meget meget sjældent uden en kimono udover, fordi den er så afslørende og direkte. Da jeg tog til fest uden briller også, var jeg næsten ikke mig selv og det gentager jeg nok ikke lige med det samme. Der er graden af nøgenhed alligevel for udfordrende for mig. Men den aften trængte jeg til at komme et nyt sted hen og hele outfittet hjalp mig med at tage det skridt.

Ikke fordi vi skal rende rundt og basere vores selvbillede på hvad andre synes om os, men fordi andres øjne tit er mildere, end jeg i al fald har oplevet kvinders egne øjne, er på dem selv. Så tilbage til sexethed. At turde udstråle femininitet og være sexet, kan virke næsten farligt. Når jeg klæder mig allermest feminint og ja, sexet, føler jeg mig også ret nøgen. Det er en SÅ ny følelse for mig, at bruge mine feminine sider, i stedet for mine klassisk maskuline sider – der, hvor jeg er lidt cool. Men det jeg oplever, når jeg smider noget af vanen og de beskyttende lag af ‘coolness’, er at jeg viser lidt mere af mig selv. Jeg skræller nogle lag af og viser min kvindelighed, min sårbarhed, fordi jeg føler mig lidt nøgen. Jeg gør det ikke nødvendigvis for at møde en mand, men for at møde mennesker. Og når jeg viser lidt mere af mig selv, kan andre jo også bedre se mig. Så har jeg ikke så travlt med at være sjov, cool og klog. Eller jo, det har jeg, for det er jeg, men jeg er også lidt mere sårbar, lidt mere nøgen og lidt mere ærlig. Sådan vil jeg jo gerne møde nye mennesker. Mænd, som kvinder. For så ser de lidt mere af hele mig og ikke kun mine godt gennemprøvede sider i komfortzonen.

Selvom det måske ikke ser sådan ud, så var jeg også VILDT udfordret af det her outfit, fordi jeg normalt ville vælge min trygge seje thermojakke udover, for at få noget kontrast op imod den lette slip-on kjole. Valget af blondejakken udover føltes så nøgent og udstillende … men kun indtil jeg kom afsted. Så var outfittet dejligt feminint og jeg følte mig virkelig, ja sexet.

Det er faktisk hvad sexethed er for mig. At smide lidt af lagene – ikke nødvendigvis kludene 😉 – og vise andre sider af mig selv. Jeg ved ikke hvad sexethed er for dig, men det er min erfaring at rigtigt mange kvinder holder på sig selv, fordi det kan være farligt at blotte flanken … pun intended. Alle billederne i indlægget her, er nogle hvor jeg har følt mig MEGET udstillet, og lidt afklædt, ret fremmedgjort og lidt usikker. Men jeg har også følt mig rigtigt fin, flot og feminin og alle aftenerne her, blev anderledes end jeg er vant til. Jeg bar mig selv mere forsigtigt. Jeg prøvede mig mere frem og jeg bilder mig selv ind at jeg lyttede med et lidt mere åbent sind, fordi jeg selv var på ukendt grund. Så for mig er det at klæde mig sexet, ikke et spørgsmål om at afklæde mig, men at vise lidt mere af mig selv. Og ja, lidt mere af min krop – i al fald konturerne. Måske vil det også være udfordrende for dig, at klæde dig mere sexet, tænk hvis det også er udviklende …

 

Julemaver, leopardbodysuits eller undskyldningsfleece. Du vælger selv …

Jeg hader shapewear. Jeg kan lide at man har det godt i sit tøj og i sin krop, og at man ikke manipulerer den i facon. Men gode råd, kan efter uanede mængder mad, godter og alkohol være dyre, når man ikke kan passe sit tøj til nytår eller bare imorgen. Jeg tror hverken på lynkure eller mirakler. Jeg tror på sund fornuft og kropsligt velvære. Men hvad gør man så, når man bare ikke kan passe sit tøj? Tja, man vælger noget løsere, smider et gevant udover og ejer at ens mave er større end normalt. Fordi ingen bliver hverken bedre eller dårligere mennesker af at være tykke eller tynde. I virkeligheden er du jo lige tilpas, som du er, for du er her og du skal noget, hvor du har lyst til at tage pænt tøj på. Det er en fremragende grund til at være lidt ligeglad med den mave, de lår, arme eller hvad hulen det nu er, du har set dig sur på.

I mit outfit idag, fra årets sidste julefrokost, havde jeg lyst til at gå all in på rød. Men jeg er lissom lidt for tyk til den ene røde kjole jeg ejer, har jeg gået og fortalt mig selv hele december. Men så tænkte jeg: ærligt talt den mave, har båret på tre børn, en masse sommerfugle og en masse sorg. Den er min sikre ven udi at vælge, fordi min mavefornemmelse aldrig slår fejl og den tager imod alt det gode og alt det crap, jeg spiser. Den rummer mig, som jeg er. Som jeg lever og føler. Så sku’ pokker da osse stå i, at jeg ikke står ved den. Det står jo ikke i loven, at man ikke kan have en god dag eller fest i en kjole, man objektivt set har fyldt anderledes ud, på andre tidspunkter.

Ja, jeg tog noget shapehalløj indenunder og jeg syntes min mave kunne ses helt utroligt meget på det billede, jeg postede på Insta, men så kunne jeg heller ikke bruge mere krudt på det. Jeg er jo, som jeg er. Og det gjorde ikke noget ved den julefrokost med min familie, som jeg havde glædet mig til. Den var dejlig! Sørme så, om ikke min søde personlig shopper kollega har kommenteret det billede med: “du får da også bare alt til at ligne en million” Tak! Det var en dejlig kommentar, lige idag. Det virker, det der med bare at gøre det. Chillax, alle julemaver. I er gode nok, som I er.

Et par tricks, hvis du vil have en hjælpende hånd er: på med shapewear, det virker. En elastisk kjole, er nem at hoppe i, fordi der oftest ikke er noget der strammer. Hæld gerne glimmertingeltangel på et helt andet sted end maven – i ørerne, om håndleddet, sko, broche osv. Det flytter fokus. Eventuelt på med et gevandt, der syner af noget og som du kan gemme dig lidt i. Du kan også vælge en stram underdel og en løs top – det tager fokus fra maven og flytter det over på benene. Men prøv at lade, som om du selv, synes din mave er lækker. Det virker altid. Det er mest i dit – mit – eget hoved, at den mave fylder … Og hvis den fylder i andres, hvis nogen tænker: har hun ikke lagt sig ud? Sidder den ikke lidt stramt den kjole … eller hvad det nu er du frygter andre tænker, så jo. Det har jeg. Jo, det gør den. Og?

Du straffer kun dig selv, ved at sætte begrænsninger op. Kommentaren på insta faldt på et tørt sted idag og bekræfter at missionen lykkedes: jeg bliver set. Min mave gør ikke. TAK! For jeg føler mig virkelig tyk i tiden og jeg HADER når jeg ikke kan passe mit tøj. Jeg aner ikke hvad jeg vejer, men mit tøj er velvære og jeg vil gerne kunne passe det. Dét er min målestok. Og jeg ved at det nok skal vende igen, for det gør det altid. Og som jeg altid svarer mine kunder, når de står i noget de selv ELSKER at have på og stråler i, men spørger “Hvad vil andre ikke tænke, hvis jeg kommer i det her?”. Mit svar er altid: “Jeg vil til enhver tid foretrække hende, der kommer i to numre for småt leopardbodysuit, end hende der kommer i en fleecetrøje og undskyldningsjeans. For den første har i det mindste prøvet OG har stået foran spejlet og syntes hun selv var lækker.” Det vinder ALTID i min bog.

Glædelig bagjul!

Partyseason: Det bedste er, når det kan ses at du elsker at have dit festtøj på!

Og hvordan finder man så noget man elsker at have på, når man ikke kan vælge trygt hverdagstøj? Der to ting man altid kan ty til, når der skal festes: sort og glitter.

Det lyder måske banalt, men sådan ca. alle de mennesker jeg har klædt på til fest i vinterhalvåret i Skandinavien, gennem de sidste 9 år, er sådan ca. faldet i den ene eller anden eller begge kategorier. Jeg er selv en både en festabe og en glittergås, hvilket ikke betyder at alle andre også skal være det, men de to ting virker altid. Lad os starte med glitter!

Her skal selvfølgelig strømpebukser til … det er fra i sommers
Selvbruner og/eller på armene giver god glød og det føles mere påklædt.

Oppe, nede eller over det hele?

Glitter ér en fest og man kan vælge noget sort der glimter, hvis det andet bliver for meget. De her to outfits, har I set før, hvis I følger med på Insta. Det jeg vil vise er: vælg om du vil have glitter oppe eller nede. Sæt noget løst til det stramme, brug farve hvis du har lyst. Vælge tyndere strømpebukser (ca. 20 den) og sorte. De hudfarvede er bare ikke lex, synes jeg. Vælg hellere netstrømper i hudtone og brug selvbruner under. Og hvis du er til løst tøj, så prøv med en all over pailletkjole. Så er det lige meget, at den camouflerer resten af kroppen. Du er allerede en human disco ball. Yay!

Bare arme? Det er simpelthen en af det mest tilbagevendende problemstillinger, når det kommer til damer og fest. Næsten alle mine kunder – uanset om de er 23 år eller 83 år, vil ikke vise deres arme. De over 60, har jeg forståelse for, fordi huden kan blive ret løs senere i livet (men respekt for alle jer andre, jeg ved det betyder noget. Men psst: det betyder kun noget for jer selv, ikke for alle os andre. Vi synes I er dejlige og kigger ikke efter arme/maver/rynker osv. Vi ser hele jer). Til alle jer med pæne, dejlige, runde, buttede, slanke, tonede, plettede, brune, blege – whatever! – arme: det er spild af dejlige kvindearme, at skjule dem for tidligt! Lidt hud er lækkert og feminint, og det behøver ikke være kavalergang man flasher. Hver sin lyst.

Personligt kommer jeg til at gå med bare arme hele livet, men jeg er heller ikke sur på min krop. Heller ikke selvom den vejer en del kilo flere nu, end sidste år (det kan I også se på billederne) … fordi min krop er min ven og for dælen den gør det godt <3 Nuff said. Bare arme – dit valg, men det ér bare ikke ret frækt med cardigans eller bolero eller hvad har vi … Heldigvis er der en del lækre kjoler og toppe med ærmer eller ærmer med en slids, så du kun viser lidt hud og deler armen op lodret, smukt! Du skal have noget på du føler dig godt tilpas i, så du kan danse på bordene hele natten uden besvær 😉

Kjolen her er faktisk mørkeblå. Det giver et andet udtryk i virkeligheden.
Du kan også have en tynd netbluse under din ærmeløse top. Det dækker til og viser hud på samme tid.

Den lille sorte, LBD, little black dress. En klassiker og et rigtigt godt valg for mange. Hvis du er til det sorte look, så prøv at vælge forskellige materialer – shiny/mat, gennemsigtigt/tæt, blonder/pailletter … det giver dynamik i outfittet. Eller vælg den helt sikre klassiker: sorte blonder … ingen vil være i tvivl om at du har taget tøj på til at gå til fest i, også selvom blusen/kjolen/nederdelen har lange ærmer og høj hals. Du viser hud og er feminin på samme tid uden nødvendigvis at vise ret meget.

Eller sæt vilde øreringe, hårpynt, masser af armbånd, lange støvler eller netstrømper til, for at lave lidt spræl til din elskede LBD. Eller vælg en kjole i en anden farve: blå, flaskegrøn, blomme, hvis det skal være en mørk tone. Eller gå all in og vælg pang, som fx min den røde. Her behøver jeg tilgengæld ikke style den ret meget … kjolen larmer i sig selv.

Du kan også springe ud i nogle af alle de lækre mønstrede sæt, der er overalt – hvis du bruger mønster fra top til tå, kan det være et lidt mere casual snit, fordi alt det mønster er et statement i sig selv. Fløjl og velour er nye, lækre, overdådige stoffer, som er overalt i butikkerne. Der er både løse og tætte over- og underdele. Husk bare at sætte hæle til, hvis du kommer i et helt løst sæt. Personligt er jeg mere til kontrasten mellem løst og tæt.

Du skal feste i noget du har det dejligt i, men helt ærligt, så synes jeg du skal springe jeans’ne over denne dag. Kjoler og nederdele er både feminint og festligt, men hvis du har lyst til bukser, så vælg en buksedragt eller nogle lidt pænere bukser i tyndt stof.

Glædelig festsæson!