You are currently viewing Du har lyst til at spise farverne, sæsonens hjemvendte brune, kan styles med!

Du har lyst til at spise farverne, sæsonens hjemvendte brune, kan styles med!

Choko blomme mandarin hindbær pistacie karamel rust kakao vinrød dueblå fersken pudder græs … Lyder det ikke bare skønt? 

Jeg elsker farver og brun er en farve der er helt anderledes at style end de klassiske skandinaviske neutrals: hvid, sort, navy og grå. Jeg skrev om den brune farves markante genkomst i moden sidste tirsdag og idag styler jeg den med farver spiller, underspiller, lyser, leger og i det hele taget bare vibrerer i samspillet med hinanden. Det er en leg med kolde og varme toner, med lys og mørke, med pasteller og mættede farver. Du kan bruge det fuldstændigt, som du har lyst. 

Jeg har lavet dem for at prøve at foreslå nogle lidt anderledes kombinationer. Men prøv også at holde hånden over 1 eller 2 af de 3 farver jeg foreslår. Det fungerer glimrende, uanset hvor mange eller få af dem du vælger at bruge. Husk, det er dig der ved, hvad du kan lide at gå i. Ikke alle os andre. Når man føler sig godt tilpas i sit tøj, kan det ses og det ser altid godt ud 😉

 

Mint, blomme, lyseblå og en neutral af camel … de kølige vandfarver spiller lige op med varmen fra de to jordfarver. Dosér brugen efter smag, vælg en lille smule af den der skræmmer dig mest  – måske et bælte eller et armbånd og en overdel i den du er mest sikker på op mod ansigtet … og vov så måske at have en tredje farve med i sættet også. Måske som sko …

 

Guld, smeltet chokolade, sort og syren … de to store drama queens guld og sort, har så godt af den bløde brune og den blide syren. Du kunne faktisk godt vælge verdens mest kedelige beklædningsstykke – en kort cardigan – til den her drøm i guld. Altså bare til at holde varmen med indtil du smider den og danser på bordene, selvfølgelig. Og så hop i smukke høje sorte ankelstøvler og chokoladefarvede negle … sofistikeret og lige til at spise!

 

Kraftfuld bærlilla med karamel er tungt, men se så når du sætter lysegrå – som træder i baggrunden og lader de andre lyse – og lysegul eller råhvid til, så letter det. Og bliver helt medgørligt fint. Jeg ville vælge en lilla underdel, et smalt gult bælte og en lysegrå t-shirt. Modigt ja, især den lilla underdel. Men du kan jo bare tone den over i en nemmere blomme eller bordeaux, effekten er flot alligevel.

 

Sand, mandarin, hindbær og mørk chokolade … et par læderbukser i mørk chokolade, til en højhalset, lidt løs mandarin strik, under den sandfarvede blazer og en hindbærfarvet taske. Så er det bare afsted på jobbis, men vær klar på at få komplimenter. Jeg har simpelthen lyst til at slikke på den her farvekombination. Sorry!

 

Klassikeren tern er her stadig, jeg er mest lun på den småternede version, der dufter af engelsk landade. Den er opdateret i et smalt pencilskirt i midilængde – især hvis du bruger pistacie, fersken og mørk vinrød til! Mintfarvede sneakers, burgundy tights og en ferskenfarvet sweatshirt. Sporty klassisk yum!

 

Kaffe, pudder, sand og græs … tag de lyse farver med ind i vinteren – bare brug dem i små doser, hvis du ikke lige orker en pudderfarvet bluse. Men find nogle cool armyfarvede eller græsgrønne bukser. Det kan være både jeans, cargopants eller nydelige uldbukser, sæt en tynd højhalset bluse under sweatshirten i pudder og top det med smukke ruskindsstøvler i camel … rimeligt læks, hvis du spø’r mig!

Tusind tak fordi du læser med! Smid endelig ideer eller kommentarer her, på Facebook eller Instagram. Jeg er nysgerrig efter dine erfaringer og ønsker … kom også med her, vi har det hyggeligt!

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Tina

    Hej Laura.
    Efter sidste uges blogpost gik jeg i kælderen og hentede de otte meter kaffefarvet silkejersey frem, som bare har ligget der i fem år, uden jeg har anet hvordan jeg skulle få den lækre kvalitet til ikke bare at være “kedelig” brun, og med denne, din seneste, blogpost er det jo bare det nemmeste at passe dem ind med alle de andre farver jeg har i skabet. Alle farvesammensætningerne er bare så inspirerende. Tak for al den dejlige inspiration.
    bedste hilsner
    Tina

    1. Laura Terkildsen

      Kære Tina,
      Yes mand! Har jeg lyst til at sige (og kan sikkert høre mig sige det!) Det er præcis formålet med det jeg skriver … så dejligt du både kan bruge det og blev inspireret. Det var også sjovt at lege med farver … jeg elsker det jo også selv <3
      Bh. L

Skriv et svar