Ugens klumme er en fortsættelse af mailen du fik i morges, hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev (hint, det skulle du tage at være ;))
Vinteren har varet længe. Januar varede et helt år, denne gang. Hjemmereden er hyggelig og varm, pyha, så behøver vi ikke gå meget ud. Og hvis vi skal ud, så tager vi tøj på. Meget tøj. På med undertrøje, or’n’li’e trusser, langærmet t-shirt, vamset striktrøje, et stort tørklæde, varme bukser og dine gode vinterstøvler! For du er NØDT til at pakke dig ind. Ellers DØR du af kulde!
Bortset fra at … om sommeren går du også i lag og lidt løst og en lang cardigan (men den er i bomuld, du er jo ved at dø af varme!) og du har I HVERT FALD ikke bare ben, for dem KAN du da ikke vise frem! Folk vil besvime ved synet af lige præcis dine ben. Det ved alle.
Er det en lille smule sandt, at det ikke kun er på grund af kulde, at du har meget tøj på? Har du, som så mange andre kvinder, vænnet dig til at pakke dig ind, så ingen rigtigt kan se dig? Hvis ja, så fortæller du dig selv, at det er for ikke at blive syg. Men kære du. Det handler mindst lige så meget om at pakke din krop væk, som at holde varmen.
Johs. V. Jensen skriver i bogen Kongens Fald fra 1901
Jeg har ikke svaret. Men kan blot fortælle dig, at du ikke er alene. Sådan her har ufatteligt mange kvinder det. Til gengæld ved jeg at det ikke er farligt at pakke dig selv lidt ud. Der er mange måder at komme igang på, idag får du to vidt forskellige. Måske passer den ene lige på dig …
Hvis du vil have succes med noget nyt, skal du ikke benytte ‘kurmetoden’ – altså lav alt om i en fart i håbet om at skabe stor forandring omgående. Så bliver resultatet som kure oftest gør – at du bruger en masse energi (og penge) på noget du aldrig kommer til at bruge igen.
Istedet skal du tage den langsomme vej, hvor du føler dig tilpas undervejs, men alligevel prøver noget nyt. Du vil jo gerne ellers læste du ikke med her. Fornyelsen skal føles naturlig og være et nemt valg, selvom det er meget nyt. Vi starter lige med det du ikke skal gøre (jep, ikke særlig pædagogisk, men det er jo heller ikke mit gebet).
Fordi mit yndlingseksempel er hofballerne hvor damerne har været til fin skrædder, som har syet noget til dem. I satin. I en ’frisk’ farve. Selvom kjolen er syet på mål og skrædderen var dygtig, så glemte de begge to lige at tænke på mennesket inde i kjolen. Hun skal være sig selv, også selvom hun er i en ramme så langt fra hverdag som overhovedet muligt.
Kan du se for dig, alle de der sladderbladsbilleder af damer ude af komfortzonen i stiveste puds? Det stråler ud af dem, hvor dårligt tilpas de er i den friske, lidt vel stramme kjole. Og husk så i stedet, når du ser en kvinde der bare nyder at være hvor hun er, som føler sig hjemme i sin krop og i sit tøj. Ekstremt tiltrækkende, uanset om du er til mænd eller kvinder.
Sådan skal det være med tøj altid. Du skal blive mere dig selv i det rigtige tøj. Ikke mindre. Du kender godt følelsen af ikke at være til at skyde igennem, men har måske ikke haft den i lang tid. Sådan kan du have det i dit tøj uanset hvad du skal. Du skal bare vælge rigtigt. Så har du lyst til at være mere lækker, feminin, sexet endda? Bare rolig, at være sexet handler ikke om at vise hud, men om at vise mere af dig selv.
Det skrev jeg en ret læst Tirsdagstøjklumme om sidste år læs den her
Idag får du to måder at til at komme igang:
Gør som du plejer – med et twist
Hop i den lille sorte, du føler dig godt tilpas i. Men brug andre accessories. Find smukke nye farvede støvler eller sko. Med så høj en hæl du orker (du skal jo kunne danse!).
Læg en smuk farve på neglene eller få det gjort professionelt, nu hvor du ikke skal have nyt tøj. En shellac holder i ugevis og koster ikke alverden. Du kan få den på dine egne negle, hvis du ikke er til kunstige negle.
Eller prøv med læbestift, sorte netstrømper eller store øreringe.
Har du slet ikke lyst til nogle af delene, men vil SÅ gerne føle dig mere lækker, så køb nyt lækkert, farvet undertøj! Uanset om du er single, str. 48 eller aldrig har gjort det før. Gå ind i en butik hvor de hjælper dig, hav kjolen med og finde det der sidder perfekt! Men aftal inden med dig selv, at du ikke må vælge sort eller hvidt. Der er ingen, der kan se det under kjolen, men bare det, at du ved at du har det smukkeste koralfarvede, midnatsblå eller mintgrønne lingeri på og kan mærke det kropslige velvære inderst inde. Den følelse kan ses, udefra. Også selvom du har kjolen på du føler dig mest tryg i …
Er du klar til noget mere radikalt, så start med af finde ud af hvor fin man skal være, den dag du har du har lyst til at prøve noget nyt.
Kan du komme i jeans? Hvis ja, kan det nemlig være en god måde at tage en udfordrende overdel på.
Er der koldt/varmt/er du ligeglad? Hvad kan du lide at vise frem? Kavalergang, ben, skuldre eller bare håndled?
Sidder I ned eller står op? Til de fleste festlige anledninger i Danmark sidder man ned til og derfor er det spild af nyt mod, at tage en fantastisk nederdel på, for andre ser kun din overkrop.
Men er det en dansefest, så kan du sagtens lægge opmærksomheden på underdelen og lade overdelen være neutral.
Falder dit valg på overdelen, så er der mange for tiden, der kun har et kig til skulderen. Det lille ærme + stropper dækker mere end du tror. Og den behøver hverken være med pailletter eller i farve, hvis sort er alt rigeligt for dig. Brug lidt guldolie på armene inden du tager den på. Den fra Bodyshop er lækker og holder næsten uendeligt.
Gider du slet ikke vise hud, så prøv en markant farve. Hvis du alligevel har valgt tryghedsunderdel aka bukser, kan du godt vove lidt mere. Den mandarinorange er overalt i sæsonen og farven giver en smuk glød til mange slags hud. Og så lyse. Tag så bare fødder i stilletterne. Det lille kig til hud forneden, trækker lyset med ned og fører blikket rundt til hele dit outfit. Det er også en måde at vise dig frem på.
Er du slet ikke til at vise noget som helst, så vælg en løs overdel, men i et markant mønster. Stop den lidt ned i linningen foran, så du markere tajlen også hvis du ikke har ret meget talje. Har du tilgengæld den flotteste smalle talje, så sæt den ned hele vejen rundt i dine højtaljede jeans og pos den ud. Det giver en smuk kontrast mellem det løse og det stramme.
Der er masser andre måder at pakke dig selv ud på. De her to er nye og nemme på hver deres måde. Skru selv op eller ned, alt efter mod, humør og anledning. Og husk så: øvelse gør mester. Det største skridt er det første. Resten af vejen skal du bare vænne dig til dig. Og det gør du, jo mere du øver dig.