Fra Picasso til mafioso – sådan bruger du striber i din garderobe

Fra Picasso til mafioso – sådan bruger du striber i din garderobe

Striber er et af de oprindelige mønstre, som man kan finde i naturen. På alt fra sten og planter til de dramatiske dyrestriber, der i før i tiden blev jagtet for netop det: pelsen.

Men striber har også en lang historie i de tekstiler vi bruger og fremstiller.

Selv er striber er det mønster jeg elsker allerhøjest og har elsket hele mit liv. Lige siden jeg for første gang fik lov til at købe en mærkevare i 8. klasse – den lidt løse even striped (lige store striber) model fra Nørgaard på Strøget. I mørkeblå og jadegrønne striber. Åh altså.

Det er stadig Mads Nørgaard, som laver en af de mest elskede striber, nemlig blusen #101. Den er designet af hans far Jørgen Nørgaard i 1967 og storsælger stadig. Den findes i et væld af farver og må siges at have dybe skandinaviske rødder, så vel som stensikre vibes af 70’erne og deres hyggelige mønstermix og bløde materialer.

#101 designet af Jørgen Nørgaard i 1967 forhandles stadig af hans søn Mads Nørgaard

Det var nu ikke den model der hittede i 1990’erne da jeg var teenager. Det var den lidt løsere model a la den herunder.

“Bretagne” også fra Mads Nørgaard

Men ikke helt den samme. Den jeg – vi – gik i havde en ribkant i halsen og som så var striberne lige store. Det giver et helt andet udtryk, end disse med smalle og brede skiftevis.

Blusen er ikke en original Nørgaard, men udødeliggjort af maleren Pablo Picasso, som næsten altid gik i striber – Breton stipes – designet af Coco Chanel til ham specielt.

Oprindeligt var Breton-stiberne en del af den franske maritime uniform. I sin originale form, hvor de er placeret fra top til bund med en ‘pause’ på skuldre og forneden, var der 21 striber. Efter sigende er antallet bestemt af general Napoleons sejre.

Prøv at se hvor stor forskel der er på den anden slags striber han gik i …

Her er det even stripes – lige store striber – og udtrykket bliver et andet. Længere fra det maritime. Tættere på det kunstneriske. Coco Chanel, som excellerede i sort og hvid, må have haft en fest med at designe det enkelt effektfulde udtryk.

Siden min første teenage-stribe, har jeg altid haft en sort/hvid stribet bluse i skabet. Idag er jeg sværger jeg til en anden nyklassiker, nemlig Bitte Kai Rands bluser, som ikke sidder lige så stramt som Nørgaards.

“Popeye” hedder den fra Bitte Kai Rand

Og så er vi tilbage i det maritime, for det betyder Skipper Skræk. Den er vidunderligt enkel og sammen med klassiske farver som sort, sand og blå er den både ikonisk skandinavisk … og svær ikke at føle sig lidt fransk chic i, hvis du spørger mig. Tilføj blot røde læber.

Det er det enkle grafiske udtryk, som tiltaler mig. Et mønster, der er så velkendt at det mere bliver en struktur end et mønster. Det træder i baggrunden, samtidig med det er markant. Strammer op, når det bliver sat til løse overdele.

Og bliver kunstnerisk når man bruger dem sammen med andre striber. Et særligt look, ja. Men en essentiel del af min stil. Lissom glitter …

“Men jeg har altid hørt at man bliver tyk af tværstribet”, tænker du måske … Det gør man ikke. Man bliver bred eller ser tykkere ud end man er, i tøj med dårligt snit. Ikke af striberne. Derfor kan man sagtens komme til at se større ud end virkeligheden i en stribet kjole. Det er bare ikke stribernes skyld.

“Man hvad med brede tværstriber?” prøver du så igen. For nu har du jo været i det tøjfængsel at man bliver tyk at striber så længe, at du ikke orker at slippe det.

Tøjfængsler er de regler vi opstiller for os selv eller som andre gør. Det kan sagtens være at reglen fungerede på et givent tidspunkt, men hvis man følger den uden ontanke livet igennem, glemmer man at se og mærke hvad man kan lide. Der er nemlig stor forskel på hvordan vi ser ud om unge, voksne og ældre. Derfor skal tøjfængsler i min optik spottes og afprøves jævnligt, så man går i tøj man kan lide at have på og ikke bare det man plejer.

Tilbage til tværstribe-tøjfængslet: Nope. Det er ikke de brede striber der gør større. Også her gælder det snittet. Se selv.

Striber er mange ting og hvis man ikke lige kryber i den klassiske #101 når man har sul på sidebenene (den er fin nok inderst, med udstiller ca. alt hvad man måtte have af deller, hvis den spiller hovedrollen) kan det sagtens fungere. Vælger man en model, der enten er i vævet stof eller sidder løst i jersey. Ja, så er mulighederne for kombinationer næsten uendelige. Også med andre mønstre.

Det er det jeg elsker ved striber. At de spiller så fint op mod snart sagt alle andre mønstre. I særlige farvekombinationer stiller det selvfølgelig krav til farverne også. Det er klart. Det er de helt neutrale som går til alt.

Man kan dosere sine striber, så de bare er en lille stylingdetalje, der kigger frem. Læg mærke til hvordan både tern og tweedbukser passer til den sort/hvide stribe inderst.

Striber med krudt i kan noget lidt andet. Her gælder det om at finde noget der matcher. Og så udnytte kraften i både farve og udtryk. Farvede striber springer mere i øjnene, den de neutrale. Men sådan er det jo også med ensfarvet.

Kig også lidt på skalaen. Smalle striber har et ret anderledes udtryk end de bredere. Det er fordi fladen bliver mere ensartet, næsten som en skravering.

Udsnit at originalt tryk fra Birmingham Museum

De tætte striber bliver til en flade, som kan sættes til mange andre mønstre.

Man kan også vende dem på højkant til lodrette striber.

Den smalle slags striber er kendt som mælkedrengestrib. Jeg har kun een lodret strib i skabet. Og den har guldfisk på. Men det understreger pointen om at striber bliver en slags baggrund, når de bliver smalle. Skal du starte med striber, er smalle er godt sted at begynde.

De lodrette striber kommer også fra herregarderoben. Her stammer de både fra kostskoleuniformer – og dertilhørende sportsdragter.

Og de smalle to-farvede kender vi foruden mælkedrenge striber også i versionen nålestribet. De er ikke ret fremme i herremoden for tiden. Og er næsten overtaget af kvindemoden.

Der følger en vibe af mafioso, gangster … eller bare noget lidt råt med nålestriberne. Men de er også som taget ud af en Godfather-film, eller for den sags skyld, miljøer hvor man spiller ekstra smart.

Det kan man bestemt ikke klandre dens lodretstribede kusine for! I hør og lyse farver emmer stoffet af uskyld og nordisk sommer og alt andet uberørt.

Er det ikke vildt, så forskellige konnotationer vi har til nålestriber og hørstriber? Det hænger også sammen med at de lodrette striber peger direkte ind i mange oprindelige almuemønstre.

De findes i næsten alle kulturer – vævet med både striberne på den lange led (kæden) på væven og på den smalle (skuddet). Og hvis man blander de to og både har striber lodret og vandret bliver det til … tern. Men det må vi tage en anden gang.

Det blev lidt historisk idag, men der er også så meget historie i de striber!

Vil du have et hands on stylingtip til striber, så vælg dem i en neutral version og brug dem som baggrund for andet du har i skabet.

Striber med mange farver og bredder i mønstret er et lille kunstværk i sig selv og ganske svære at kombinere med andet. Den slags tøj er også godt at have i skabet, men ikke god som et mikser item, der kan bruges på kryds og tværs.

Måden striberne er komponeret på + farvevalg er tit bundet op på en specifik tendens.

Det er de gentagne striber ikke. De flyder frit gennem tiden og findes altid ALTID udbuddet af tøj uanset moden.

Tusind tak fordi du læser med! Smid endelig ideer eller kommentarer her, på Facebook eller Instagram. Jeg er nysgerrig efter dine erfaringer og ønsker … kom også med her, vi har det hyggeligt!

Skriv et svar