Bortset fra solbriller er der én slags tilbehør, som også giver øjeblikkelig coolness og udstråler lækker tjekkethed. Med den kan man også camouflere uoplagthed og derudover kan den også noget, som solbriller ikke kan: skjule morgenhår. Ovenikøbet, kan alle også passe den – uanset højde og drøjde. Du skal blot finde den, som passer præcis til dig. Det er naturligvis sommerhatten, jeg mener.
Mange synes ikke de har hattehoved eller at det ‘larmer’ for meget med en hat. Men skæver du alligevel lidt til smukke damer og cool chicks, så læs med her. Og slå så til om nu sommeren, hvor det er nemmere at komme igang med en hat, fordi versionerne i strå har en iboende afslappethed og fordi vi generelt ‘tør’ lidt mere når vi er på ferie. Tænk bare på din turkise kaftan, der var så vidunderlig, men desværre kun under sydligere himmelstrøg.
Anderledes forholder det sig med en sommerhat. Den kan du bruge ude, som hjemme. Bevares, du tager den nok ikke på, på kontoret, men det er heller ikke meningen. Brug den til fritid, fest og ferie. Finder du først en, som er lige dig, bliver du næsten lige så afhængig af den, som af dine solbriller.
Selv bor jeg i den her, en klassisk Panamahat, når jeg holder ferie og fri om sommeren. Den har kostet skejser og jeg har haft den i 3 somre nu. Jeg er glad for, at jeg valgte en kvalitetsmodel, fordi det i forhold til stråhatte, virkelig kan ses på facon og finish. Og så passer man jo bare endnu bedre på ting, man har givet penge for. Det er også bæredygtigt.
Den her type hat er god til de fleste, fordi skyggen ikke er vildt stor, men bedst hvis du har lidt langt hår. Min er en herremodel, fordi mit hoved er så stort (fordi klog, jo!!), men den findes også i dameversioner og mindre størrelser. Vælg fx. den her, hvis du gerne vil have lidt volumen på hatten.
Ellers gå efter den mindre og lidt mere drengede western inspirede model i den her stil.
Den er perfekt til de fleste – også til kort hår, fordi skyggen er smal og hattepulden ikke for høj, så dit ansigt og hoved ikke drukner i hat. Den er let, cool og lidt drenget og det nemmeste valg, hvis du hopper ud i din allerførste hat. Pyt med at den ikke har den brede elegante skygge. Bare det at du går med hat, er rigeligt til at forny dit look. Den her type, har de fleste billige mærker også hængende om sommeren, men jeg linker lige til en der er lidt bedre kvali. Det kan jo ses, men valget er dit.
En anden god facon til de fleste hoveder og hårlængder er noget i den her retning, som stammer fra den legendariske Boat Hat, som man godt kan se for sit indre øje sejle forbi på smukke damer klædt i hvidt på store luksus floddampere på hede sommerdage i Sydstaterne. Dengang var skyggen helt stiv, men det er lidt mærkeligt nu. Den her med blød bølgende skygge er både kæk og elegant.
Dette forår har jeg købt en ny sommerhat på en helt vidunderlig venindetur til smukke Ærø. Jeg prøvede den og selvom jeg sjældent køber nyt, så var vi meant to be, mig og den her hat. Bedøm selv.
Jeg blev inspireret til en hat med volumen, af den franske designerdarling Simon Porte Jaquemus, som lagde internettet ned sidste sommer. Hans overdimensionerede og sindssygt smukke stråhatte, er mest bare til at posere med, omend Emma Leth blev gift i en sidste sommer. Det skrev jeg om her.
Er du nysgerrig på en der ligner min, så prøv den her fine model. Den er blød – hedder endda ‘packable’ – og skal derfor ikke passes så meget på. Det er nemmere end en af strå. Vær dog obs på at den er one size. Min megaknold (jep, gav øller i Gym, for lææænge siden!) kan ikke passe standardstørrelser, men det er der ræddi mange der kan, når det kommer til hatte.
En meget mindre og lidt mere ‘Badehotellet’ stil er denne, som også kan pakkes ned. Den er mere elegant end bøllehatten, som nok har fået en rivaval, men sgutte er elegant. Bøllehatt kan du godt prøve, men jeg linker ikke til nogle, fordi det kræver ret meget af den der bærer den, for at se tjekket ud.
Et sidste bud på en sommerhat med stor skygge, kunne være denne, som er classy, men ret afslappet samtidig. Det er både noget med at stråene er lidt grove og faconen enkel. Cool med sine lige linjer og ligefremme stil.
Jeg håber du har fået lyst og mod på at springe ud i en sommerhat for første gang – eller bare glæder dig til at bruge den du allerede har. Som det ses, er alle dem jeg har med her, i sort/hvid/stråfarve og det synes jeg ærligt også er det pæneste. Der findes alskens farver og bånd med striber og så videre. Men der bliver jeg lidt fluekneppende, for hvis hatten har en farve eller bare båndet, så skal det jo matche resten. Djævelen bor som bekendt i detaljen og derfor kan man ligeså godt gøre det nemt og vælge noget som passer til det meste. Så kan du jo bare tage farvede øreringe eller fin lak på neglene, hvis du mangler farve. Men har du bare lyst til en farvet hat, så sørg for at vælge en, der passer til mange ting.
Du kan selvfølgelig også vælge en kasket, en solskygge eller en bøllehat. Men ingen af de valg er ligeså klassisk sommersmukke, som en stråhat. Derfor holder vi os til dem idag. Rigtig god sommerstil!
Hej Laura,
Det er da bare skønt at blive introduceret til Simon Porte Jaquemus, hold da fest, så mange af hans skjorter, toppe og kjoler passer da bare lige til en asymetriker som mig. Oodles and oodles of inspiration. Og med de priser bliver man ikke fristet til at købe, men hellere selv skabe :-). Det er dælme også skønt med lidt hatteinspiration. Jeg elsker alle mine sommerhatte og bruger dem hver dag på altanen, men kendte slet ikke hatshop.se, den kræver et nærmere gennemsyn. Var det i Blåbær – Ærø du købte den bredskyggede? De har så fine stråhatte
Tak for altid dejlige, infofyldte og inspirerende klummer
vh/Tina
Kære Tina,
Det havde jeg slet ikke tænkt på med Jacquemus – det er da lige i øjet! Tjek evt. også dekonstruktionens mestre Ann Demeulemeester og Yohji Yamamoto, som vores egen Ivan Grunddahl var meget inspireret af. Du har helt ret ifht til priser, der skal man være heldig at finde noget vintage, hvis det skal være. Men størrelserne er også ofte ikke så ahem, menneskelige.
Fedt med hatte – det havde jeg da ikke tænkt på, selvfølgelig bruger du dem 😉 Min fandt jeg i en lille ‘almindelig’ biks på havnen. Den var ikke dyr. Men jeg mener at kunne huske Blåbær, selvom vi ikke var derinde. Der var lukket, da søndag var vores hele dag. Så var der så meget andet at se.
Ha’ en god fredag og tak fordi du skrev … L