You are currently viewing Bagom skærmpausen: 1 kæmpe udfordring & 1 sød hemmelighed

Bagom skærmpausen: 1 kæmpe udfordring & 1 sød hemmelighed

4 ugers skærmpause og sommerfri fra Tirsdagstøjklummen er slut. 2 af ugerne blev brugt på ferie med drengene og de 2 andre uger brugt på virkeligt meget arbejde. Ugerne med drenge faldt i to dele – vi startede med en Tour de Jylland i Humørbussen, med min skønne familie …

Plads til 9 personer – hele min familie – et nyt sted hver dag

Hold nu op, man kommer hinanden ved i sådan en bus, hvar? Men altså … det var fantastisk at genopleve steder fra min barndomsferier. Og helt uforvarende opstod, der meget passende for en Tøjklumme, et udklædningstema på flere af de steder vi besøgte. Damn det var sjauw! …. syntes alle andre end teenageren. 

Aj mor! Det’ cringe*!! sagde min forfærdede (dog smilende) teenagesøn … *cringe = at krumme tæer = pinligt
Aner ikke hvad knægten taler om. Det var så sjovt!

Turen gik blandt andet også til fantastiske Mønsted Kalkminer, som jeg varmt kan anbefale, hvis du ikke har været der. Altså det kræver nok en smule eventyrlyst, men hvis budgettet ikke er til store udlandrejser og spektakulære sights, så er de her 60 km underjordiske huler, gange og søer virkelig et syn for sig …

Desværre kunne man ikke klæde sig ud her. Tsk tsk!

Og nu skal du nok slippe for flere feriebilleder, selvom vi virkelig nåede mange steder rundt på den uge vi var afsted.

Uniformen de fleste dage: gode gåsko og lang nederdel.

Efter drengene var kommet over til deres far, stod jeg op kl. 5 mandag morgen for at gøre det sidste klar til optagelser af mit onlinekursus Garderobeskolen. Damn DAMN jeg var udfordret! Simpelthen så nervøs for om jeg havde forberedt mig godt nok til at være klar til super prof Annika, der kom og filmede …

Hele min lejlighed var på den anden ende, for at gøre plads til optagelser

Jeg havde lavet manus og forberedt det jeg nu kunne. Stylet sæt, tænkt og prøvet. Skrevet og lavet story board.

Jeg forstår bedre nu, hvorfor der normalt er så mange på et shoot. Alliwl meget at holde styr på selv!

Men jeg har jo aldrig filmet før. Og jeg havde ikke tænkt selve optagelserne, som noget at være særligt nervøs for, fordi jeg jo brænder sådan for at komme ud med mit budskab:

Du har så mange muligheder i skabet allerede! Lær at bruge dem lidt anderledes end du plejer, så behøver du næsten ikke shoppe. Og kan helt undgå fejlkøb. 

Men altså … da vi stod der, var der jo en milliard ting at huske. Selvom jeg vidste, hvad jeg ville sige om alt og hvorfor, så er det sin sag at få det hele med. Og se tjekket ud imens. Og ikke svede igennem sin pudder. Og huske at knappe alle knapper. Og sørge for at alt er strøget. Og komme ind det rigtige sted. Og sige tingene i den rigtige rækkefølge. For slet ikke at tale om at sætte hår (ikke min stærke side!). Og negle, oh ve (heller ikke min stærke side…). Og jeg ved snart ikke hvad. Jeg troede, jeg var god til at dulle, men så dullet er jeg åbenbart heller ikke. 

Heldigvis havde jeg en prof (og sød) kamerakvinde til at holde styr på den del. Ellers var det da heller aldrig gået.

Og så gik det jo simpelthen bare så megagodt, med de optagelser. Jeg var helt utroligt lettet og tilfreds bagefter. Som med det meste jeg flipper ud over i mit liv, så er det bare at gøre det. Tage et skridt af gangen og så går det hele alligevel. Jeg har før nævnt “Hvordan spiser man en elefant? En bid af gangen” og den er min aller allerbedste hjælp, som selvstændig uden begreb om hverken business, teknik eller markedsføring. 

Lidt nusset, men sidder trofast på min pc og er min eneste kollega. Men en god en!

Til gengæld har jeg min mission, som jeg VIL ud med og den bærer mig igennem. Jeg VIL vise hvor stor betydning det rigtige tøj til de rigtige mennesker har. Og hvor lidt nyt tøj man behøver at købe, for at få følelsen af at komme i tøj, der gør os lidt mere os selv. 

Når det af og til bliver uoverskueligt, er det fordi jeg prøver at tænke på alt på én gang. Det er ultimativt stressende og jeg brændte virkelig sammen en dag her i sommers. Heldigvis kan jeg godt finde ud at bede om hjælp og har et temmelig godt netværk. Således har jeg nu en cool kvinde (dansk, men i Italien – goddammit, jeg fatter ikke den her nye arbejdsverden?!) som hjælper mig med at få det hele sat rigtigt op i et helt nyt system til onlinekursus, betaling osv. Og ikke mindst: en revideret, realistisk launch dato og en to-do liste. Så nu er det bare at klø på. En bid af gangen. 

Så venter selvfølgelig den del, hvor jeg ligger søvnløs over, om nogen vil købe mit kursus, kan bruge det og så videre. Men der er jeg sleeet ikke nået til endnu. Og bagefter har jeg lovet mig selv ikke at lave noget som helst nyt i et helt år. Kun holde (og lande!) fordrag, skrive Tirsdagstøjklummen, lave (og lande!) garderobetjek, personlig shopping, net shopping og så videre. Det er sådan set også nok til at holde mig pænt beskæftiget allerede. 

Næste år igen, vil jeg gerne skrive en bog, komme længere ud i offentligheden og være en del af tøjklimadebatten med hvor nemt man kan få en bæredygtig garderobe (og forbrug), blot ved at skifte fokus fra forbrug til at bruge. Men ikke det næste år. Ama’r Halshug!

Bagom skærmpausen, har jeg også lavet virkeligt dejlige sommerklassikere, som at sidde hele nætter ude med veninder og vende verdenssituationen over vin. Badet med venner og til den store guldmedalje med drengene – også i kæmpe bølger, i regn og med hund. Og …

Holdt loppemarked med min mor, nuij vi havde travlt. Nuij det var sjovt!

Været i sommerhus og passet hund(e) med verdens dejligste drenge …

Hunden som aldrig ALDRIG bliver træt af at lege pind.

Malet nye sider i den her malebog … som er købt i New York for 3 år siden, til jer der har spurgt før. Det er det eneste nørkle-agtige jeg kan få drengene til at lave. 

Den her side, kunne vi slet ikke se hvad var, før vi var næsten færdige.
Den er af Joanna Webster og kan fåes på Amazon, som jeg stort set ingen erfaring har med. Sorry.

Drengene og jeg havde også glædet os til Camp Adventure klatrepark. Oj, oj, oj, det er MEGAsjovt! Kæmpe anbefaling hvis du er til fysisk aktivitet og udeliv. Vi havde bare for kort tid. 6 timer forsvandt som dug for solen, men vi skulle jo hjem til hundene.

Nåmmen, der står mine 3 drenge lige og venter på at jeg suser over til dem på svævebanen med mit klatrebælte!

Heldigvis bød den anden af mine 2 ugers ferie med drengene også på masser af virkelig tiltrængt afslapning.

Hængekøjen i mine forældres sommerhushave, er et at de bedste steder jeg kender …

Og så har jeg også brugt en del tid på en lille hemmelighed … for jeg har kysset meget på ham her, som jeg simpelthen er så glad for og stadig ikke helt fatter, at jeg har været så heldig at møde. Suk.

<3

Nu er jeg trukket i arbejdstøjet igen og starter ud med modeuge, modeudstilling, bæredygtigheds-talk og reception og lidt for mange løse ender inden jeg smutter på Smukfest på onsdag … Men jeg skal nok nå det hele. Det er virkelig skønt at være tilbage, for der er jo ikke noget bedre end at arbejde med det rigtige tøj til de rigtige mennesker.

Tusind tak fordi du læser med! Smid endelig ideer eller kommentarer her, på Facebook eller Instagram. Jeg er nysgerrig efter dine erfaringer og ønsker … kom også med her, vi har det hyggeligt!

Dette indlæg har 5 kommentarer

  1. Heidi Bror Kornath

    Fantastisk update om en fantastisk sommer og en vidunderlig hemmelighed ❤️

    1. Laura Terkildsen

      Tusind tak skal du ha’, altså! Så dejligt du skrev

  2. Karin

    Underbart, Laura! Härlig sommar på alla vis – ferie, garderobskola och hemlighet! Gör mig så glad. Lycka till i höst med allt!

    1. Laura Terkildsen

      TAK for det hele, sødeste Karin

    2. Laura Terkildsen

      TAK! Jeg er også så spændt og glad for det hele ☀️

Skriv et svar