Dagdrømme om feriefarver på en regnfuld forårsdag …

Det er simpelthen så passende på den her regnfulde tirsdag, at jeg havde tænkt mig at skrive om farver, jeg er optaget af og hvordan mine omgivelser er en kilde til visuel inspiration. Det er noget jeg har skrevet om før her og her – og som uddannet tekstildesigner, stopper det aldrig med at være daglige æstetikvitaminer. Det gør mig godt og glad at se farver, kompositioner og linier …

Nogle gange omsætter jeg det til nye måder at sætte mit tøj sammen på eller til at være nysgerrig på en farve, jeg ikke har i garderoben. Tit er det bare et lille sug i maven. Moden i denne sæson mere mættet, juvelfarvet og kulørt, end længe. Det er skønt, synes jeg! Også selvom jeg kan være lige så optaget af et helt neutralt look i en ensfarvet skala.

Min veninde åndede lettet op, for jeg havde erklæret at jeg ville slæbe hende med til tyrefægtning. Sæsonen var ikke startet, til hendes held … det er ikke hende på billedet.

Jeg var så heldig at være på besøg hos min veninde i Madrid for et par uger siden og det lys de har der, kan ikke sammenlignes med vores kolde nordiske lys. Det er også grunden til, at man nogle gange kommer til at købe vilde farvede gevandter under sydligere himmelstrøg, der når man kommer hjem til vores verdensdel, bare gør bleg i stedet for strålende. Det skal dog ikke forhindre nogen, eller mig, i at falde for og eksperimentere med farver.

Den eneste farve jeg i sin tid har haft på, som decideret fik mig til at ligne opkast i ansigtet, er en helt klar turkis, som jeg bar til et modeshow på en skrædderuddannelse jeg tog, for utroligt mange år siden. Jeg er sikker på jeg kunne rocke den idag – om sommeren i al fald. Men den gang med vinterhud og en rødere tone i ansigtet (læs: bumser) … nej tak. Idag ville jeg være mere modig – du kan også prøve noget, du ikke plejer og lad for guds skyld være med at hænge fast i en farvetest, du fik lavet i 1980’erne. Ingen har de samme toner nu som da, og det er min erfaring at de tests bliver et fængsel, fremfor at være en hjælp. Fordi man – du – glemmer at se, sådan rigtigt se, dig selv i spejlet og bare vælger bevidstløst efter en eller anden ‘regel’. Hvis farven er dårlig til dig, så er du ikke i tvivl.

En af de farver jeg er faldet for igen og igen, gennem årene er denne hidsige mint, som jeg bare ikke rigtigt kan bære. Den er som den turkise fra showet – jeg kommer til at ligne opkast. Men jeg tror nu, jeg vil give den et skud, hvis jeg falder over noget jeg synes kunne være relevant.

Hidsig mint og himmelblå og græsgrøn … lyset i Madrid får det hele til at spille endnu mere.

Men det går så fint med den her støvede mint … den er jeg vild med og har en del af i skabet, men jeg styler den ret forsigtigt med grå, choko eller sort. Efter at have kigget lidt på billedet her, tror jeg, jeg må prøve at rocke noget koralfarvet sammen med den. Evt. bare i en neglelak, hvis jeg ellers ligner en der er klædt ud i stedet for at være klædt på.

Den fine mint er komplementærfarve til koral … hvor er det smukt med den gulgrønne lige imellem.

Blå og rosa har været nogle af mine absolutte forårsfavoritter i mange år. Så mange, at jeg næsten ikke orker dem sammen mere, selvom de elsker hinanden, det to farver. Jeg er til gengæld blevet ret vild med rustrød og har brugt den flittigt med lyserød på det seneste. Det tror jeg må prøves med klar blå også. Ny kombi in the making. Yay!

Himlen havde præcis samme farve, som den malede flade mellem alle vinduerne ….

Eller måske skal jeg kigge lidt efter noget rigtigt pink. Sådan helt neon shocking agtigt. Det ejer jeg ikke. Og tør muligvis heller ikke hoppe i det. Så må jeg nøjes med mine vilde øreringe, der har lige præcis den pink i sig. Men så er farven også begrænset til et meget lille område i mit outfit. Til gengæld en detalje med stor effekt.

Baren var oveni beklædt med leopardmønstret tapet … yas!

I stedet vil jeg sætte noget at alt det utroligt meget lyserøde, pudder og rosa tøj jeg har, sammen med noget grønt. Jeg har længe kigget lidt efter nogle grønne bukser, men de skal ikke være armygrønne. De skal være petrolgrønne eller irgrønne. Det kunne også være en nederdel. Ingen af delene er sådan lige til at støve op. I al fald ikke i en model jeg duer i …

Sart rosa vægge med tekstur, irgrøn bronze og himmelsk lys …

Jeg er også helt vildt draget af den her gulgrønne – også når den toner over i okker. Der er så meget af det denne sæson. Specielt i den gule ende af skalaen. Gad vide hvorfor jeg slet intet ejer i den farve? Jeg tror nok, at jeg er bange for den spiser mig. Men det er mange år siden, jeg har prøvet den sidst. Det må jeg lave om på! I al fald må jeg i det mindste prøve noget på og se om det holder stik.

Den der pink og laks mod det grøngule … wauw!

Scandi-klassikeren med grå og blå (tænk meleret grå strik og blå jeans), er jeg bestemt heller ikke færdig med. Jeg tror bare, jeg skal have en tredje farve med ind, her i sommerhalvåret. Ellers bliver det lidt for klassisk. Et godt bud ville være en lækker saftig chokoladebrun. Det er længe siden jeg har dyrket den. Og længe siden den har været i modebilledet. Det er den nu.

Når lyset er som det er i Madrid, kan en klar blå blive lysende op mod cementgrå. Det ville aldrig stråle så stærkt heroppe nordpå.

Imorgen aftaler vi at det ikke regner mere, ok? Så springer jeg ud i de vildeste farvekobinationer, mit skab formår. Gør du også?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *