Sådan spurgte en fast læser for et par uger siden og hvis ja, om jeg ville dele den her. Det har jeg tygget lidt på. Ja, jeg har en ret klar holdning og nu får du den …
Hvis du ikke ved hvem og hvad Marie Kondo og hendes Konmari-metode er, så går det i korte træk ud på at hun rydder op. Grundigt. Sorterer efter metoden “does it spark a joy” altså, giver den ting du holder i hånden glæde eller ej? Hvis ikke, så må den ud. Sådan ret drastisk ud. Derudover excellerer hun også i specielle foldeteknikker, så ens tøj ligger helt ens og overskueligt, som for eksempel det her …
Hun har en serie på Netflix, som går sin sejrsgang over store dele af verden. Hun ordner hele husholdninger – ikke kun tøj, som jeg jo koncentrerer mig om. Mad bliver overskueligt hældt på ens beholdere, ordnet i kasser og så videre. Resultatet er visuelt indbydende og enormt overskueligt. For en æstetiker som mig, er det lige til at spise. Så lækkert!
I mit foredrag Garderobeskolen fortæller jeg også om at rydde op og et af sorteringskravene (som jeg brugte inden jeg hørte om Marie Kondo) er at man skal kunne lide alt det tøj, man har i skabet. Helt i tråd med Kondos ‘glæde’. Jeg fortæller også hvordan man får mest ud af at organisere sit skab: i nydelige foldede stabler, på bøjler, lagt og hængt i kategorier af tøj, så man kan se hvad man har af over- og underdele, korte og lange ærmer og så videre. På mange måder er jeg enig med Marie Kondo, for overblik og bevidste valg er virkelig noget der batter, hvis man vil have mere ud af sit garderobeskab. Jeg tænker det var derfor Maja skrev. Hun har nemlig også været til mit foredrag.
Men. For der er et men. Der hvor jeg ikke er enig med Kondo og alle hendes millioner af følgere verden over er, at jeg som gammel trendforecaster, tydeligt ser tendensen som en modegrille. Det gør jeg først og fremmest fordi det er så PÆNT! Så hypnotiserende pænt og ordentligt. Præcis som den gang mindfullness og minimalisme var buzz words. Hvor hele husholdninger skulle være hvide og alt kulørt blev ofret på det hellige nærværs (hvide) alter. Ligeså lidt, som jeg tror Konmari er til leve efter på lang sigt, lige så meget er minimalisme en trend. Det er der ikke noget i vejen med. Det er modens og deraf følgende trends’ natur og essens at være flygtige og udkrystallisere tendenser i samfundet. Der er et drive i modens evne til at være NU, til at være lige her, lige nu. Problemet er at disse trends bliver indoptaget næsten religiøst, som nye livssandheder, man skal leve efter.
Præcis som den der hvidkåls-/blodtype-/paleokur, der lyder som om den løser alle problemer, for “når jeg har tabt 10 kg, er jeg lykkelig resten af mine dage”. Som med alle andre quick fixes, virker de kun i begrænset omfang. Ikke at det forhindrer os, mig selv inklusiv, i at tænke ’hvis jeg havde en kæreste, var jeg ikke ked/hvis jeg tjente flere penge, ville jeg ikke bekymre mig/hvis jeg var mere nærværende, ville jeg være en bedre mor´og så videre og så videre.
Emnerne varierer alt efter hvem vi er og hvad vi bøvler med. Fælles for det hele er, at der er ingen hurtige løsninger på noget som helst, hvad angår det at være til, at være menneske. Alligevel kan løsningerne godt være enkle! Det er ændringen af vaner, der er svære. Og her kommer vi så tilbage til Marie Kondo. Det problem hun adresserer, er et vildt overforbrug, som resulterer i en ophobning af skrammel ud over alle grænser, som fylder skabe og skuffer. En trang til at købe, forbruge, for at føle en lille øjeblikkelig glæde, når den nye brødkurv/top/pude/øjenskygge/fortsæt selv, er indkøbt – helt på linje med den glæde det giver at spise en chokoladebar uden at have skyggen af sult. Det er trøstespisning bare i produkter. Det dulmer og føles vidunderligt i øjeblikket.
Puden gør jo ikke noget ved ens humør grundlæggende, omend det er dejligt at kigge på ’lidt nyt’ i stuen. Problemet er at den blev tilføjet en samling af puder, at der ikke er noget reelt behov for puden. Den understøtter et stigende forbrug, som vores vækstbaserede samfund har hyldet i mere end hundrede år nu. Men kurven er knækket, for kloden kan ikke holde til den måde vi forbruger på. Det er de fleste med på efterhånden. Spørgsmålet er hvordan vi løser det.
Tilbage til Kondo igen, så er vi nødt til at se på det vi køber. Kondo står i spidsen for en bevægelse der smider ud og sorterer, så det man beholder er ting der giver en glæde. Det er en fed grundtanke! Lad den endelig overstrømme alt du beskæftiger dig med: bliver du glad, er det godt! Glæde er aldrig forkert. Men sorterer du så konsekvent som Kondo dikterer, er jeg bange for at behovet for at købe nyt, altså den vane, der er grunden til du har overfyldt skuffer og skabe i første omgang, den har du jo stadig. Og vanens magt er langt større og kraftigere end en grille, der dikterer orden og oprydning.
Prøv i stedet at kigge på hvad du plejer at gøre, på hvornår du køber og hvis du orker også hvorfor. Det sidste kan der være mange og dybereliggende grunde til – trøstespisning, såvel som trøsteshopping, er altid symptombehandling af noget andet. Jeg er ikke psykolog, men jeg ved noget om at ændre vaner, for jeg har hjulpet ret mange mennesker med lige så stille at gøre noget andet end de plejer. Med tøj, bevares, ikke livsbaner eller boligindretning. Det er bare det med tøj, at det rækker videre end kun at være noget overfladisk vi tager på. Fordi der er så meget identitet i det vi tager på og fordi det rent fysisk gør en forskel om vi kan lide at have det på, vi har på. Et dagslangt kram af tøj du virkelig føler dig godt tilpas i og nyder at tjekke dit spejlbillede i, er en kilde til velvære. Det er bare ikke nødvendigt, at tøjet er nyt.
Det siger Marie Kondo heller ikke. Men hvis du går meget drastisk til værks efter Konmari-metoden og smider enorme mængder ud, så VIL din oprindelige trang til og vane med at købe nyt begynde at røre på sig, når den første nyforelskelse har lagt sig. Så bliver Konmari endnu en slankekur, der var så vidunderligt enkel at bekende sig religiøst til i starten, fordi du ikke behøver at tænke selv. Du skal bare gøre som der bliver sagt. Det er nemt i en periode, du taber dig/holder orden/køber ikke, men når tiden går og hverdagen langsomt vender tilbage, så er vanens magt meget stærk. Så står du måske igen overfor Nettos spotvarer, Tigers tilbud eller Netbutikkens udsalgsvarer og så er det skønt lige at købe noget nyt og få en momentan tilfredsstillelse.
Jeg kender det selv. Bestemt! Men jeg køber generelt for at beholde, ikke for at skifte ud. Jeg er kræsen og kan leve uden spisebordslampe i årevis, hvis jeg ikke har fundet den rigtige. Når jeg så finder den, har jeg simpelthen ikke behov for at købe en ny mere. Den lever med mig i mange, mange år. Sådan har jeg det med de fleste ting, men jeg er også æstetiker og elsker smukke ting og kan bestemt fristes. Jeg køber bare sjældent. For eksempel, elsker jeg loppemarkeder, men da jeg har begrænset plads, køber jeg ikke flere vaser/lysestager/osv. Jeg disciplinerer mig selv til at nøjes med at købe et smukt krus til samlingen af og til. Fordi de også går i stykker, er der plads til et nyt. Note to self: Det samme skal jeg vist til at gøre med vinglas, de går i stykker bare jeg kigger på dem!
Tilbage til hvad den langtidsholdbare effekt af Marie Kondo kunne være: Kig på hvad og hvornår du køber nyt! Jeg oplever at mange smider en masse ud i en pludselig trang til forandring, men køber lige så meget nyt – nu bare i genbrugsbrugsbutikker eller på Trendsales og så videre. Så er vi jo lige vidt! Forbruget er det samme, selvom varerne ikke nye. Det høje niveau og lykkerusen ved at købe bliver vedligeholdt på præcis samme niveau, som før og selvom du måske smider mere ud end før for at holde orden, så er flowet af produkter det samme. Det er det, verden ikke kan holde til.
Det er selve vanen med at skulle have noget nyt hele tiden, der er essensen af problemet, som jeg ser det. Og det kan jeg ikke se hvordan Marie Kondo løser. Måske viser det sig at jeg tager fejl og vi taler om hvor stort et dyk i forbrug, der skete, da folk begyndte at rydde op. Men jeg tror det ikke. Jeg tror, vi er vidne til endnu en livsstilsgrille, som virker besnærende rigtig. Som følgere religiøst tilbeder, som med så mange andre griller. Jeg tror endda at forbruget af smukke kasser til opbevaring af nydeligt, stramt foldede ting og sager stiger, fordi det er et sted man ‘gerne må’ investere, når man går Konmari på husholdingen …
Så hvad er mit take på alt det her? Det er at begynde at bruge det du har på nye måder. Og det er, at når du køber nyt, så overvej nøje: har jeg masser af det her i forvejen? Vanens magt er enorm. Undervurder den ikke. Forbered dig på situationer, hvor du normalt køber nyt. Kommer du ind i en tøjbutik og går tvangsmæssigt over til de sorte t-shirts/blå jeans/blomstrede toppe så gå derover kram dem lidt og nyd hvor tryg din vane gør dig. Og lad dem så hænge, fordi du ved du har rigeligt derhjemme.
Har du reelt behov for nyt tøj, så løft blikket og kig over mod den jakke, der virkelig ville opgradere det du allerede har eller den nederdel, der virkelig ville forvandle alle dine sweatre og så videre. Det samme kan du gøre foran spotvarerne osv. Anerkend din vane, for den gør dig tryg. Det er det du er vant til. Men lad være med at handle på den. Vil du et nyt sted hen, er du også nødt til at gøre noget anderledes. Du skal bare ikke ændre alt med eet trylleslag. Sandsynligheden for en varig forandring er utroligt meget større, når du implementerer lige så stille. På samme måde, når du gerne vil lære at gå i nyt tøj. Vælg tøj du elsker og tilføj så eet stykke nyt tøj, der er markant anderledes end det du plejer. På den måde hjælper det velkendte dig med at absorbere den nye vane og gøre dig tryg ved at have noget helt nyt på.
Og er du typen der virkelig bare elsker at trøsteshoppe, men virkelig ikke har brug for mere nyt, så prøv at udse dig en lidt mindre kategori, hvor du godt kan tillade dig at købe lidt af og til, ligesom jeg gør med fine gamle krus – fx glimmerstrømper, fine trusser eller lignende. Men hver gang, HVER GANG, du står med noget i hånden, så giv lige dig selv 1 minuts overvejelse til at mærke efter: har du virkelig, virkelig lyst til at købe det her? Vil du blive virkelig glad af den t-shirt/sko/lysestage? Eller stiller den bare en spontan lyst til at trøstekøbe aka trøstekøbe? Jo, mere du øver dig i at mærke efter om du virkelig har lyst til den her ting – ny som gammel, dyr som billig – jo bedre bliver du til at vælge ting du virkelig godt kan lide. Som giver dig glæde, hver gang du kigger på den.
Og så er vi tilbage ved Marie Kondo igen. Som sagt er jeg helt enig i, at de ting vi omgiver os med, skal give glæde. Jeg er bare ikke sikker på det løser noget at smide helt vildt meget ud. Oprydning er en essentiel begyndelse, fordi den giver dig overblik. Med overblikket, kan du begynde at opdage, hvor mange fede muligheder tøjet i skabet giver, hvis du begynder at kombinere det på nye måder. Så får du reelt nye sæt af det i skabet uden at bruge en krone og derfor skal du ikke smide alt det ud, du ikke umiddelbart ved hvad du skal stille op med. Du kommer bare til at købe det igen, og det er spild …
5 trin til nye vaner og masser af muligheder:
- Prøv alt det tøj du har, og behold det du både kan passe og lide at se på. Behold også det du ikke ved hvad du skal stille op med, men stadig både kan passe og lide.
- Læg, fold og hæng det pænt i kategorier: kort ærmede, lang ærmede, cardigans, pæne bukser, jeans osv.
- Begynd så at kombinere dit tøj på måder du aldrig har overvejet før. Glem plejer! Nu leger du, med dit tøj og øver dig i at SE og MÆRKE om du kan lide det du har på.
- Tag billede af alle outfits, så du kan vende tilbage og se om det faktisk var fedt. Det tager tid for hjernen at vænne sig til nyt og hvis der er noget ved det sæt tøj du måske kan lide, så tænk sådan her: jeg sår et frø, måske spirer det! Her er billederne en stor hjælp, fordi du kan se dig selv udefra og derved få en mere reel vurdering af om noget klæder dig, som ikke er styret at dit ’vanesyn’ på dig selv i spejlet. Her har vi alle en tendens til at fokusere på det vi er trætte af og glemme helheden.
- Brug sidenhen billederne som dit eget outfitbibliotek, så du nemt kan vælge hvad du vil have på og ikke ende opgivende foran skabet mandag morgen.
Har du fået lyst til at komme i gang, så prøv min ’9 nye outfits på 1 aften-guide’, som du får ved tilmelding til mit nyhedsbrev. Eller kom til foredraget Garderobeskolen, hvor du med garanti får ideer til nye måder at sætte dit tøj sammen på.
Du kan selvfølgelig også booke et Garderobetjek, som forvandler både dit skab og dit syn på dig selv. Men det vigtigste er, at du øver dig i at gøre noget andet end du plejer. For vanens magt vinder over næsten alt andet og jo længere du øver dig i noget nyt, jo nemmere bliver det en ny vane …
