Investerer du i tøj eller er det bedst, når det er billigt?
Kender du det med at gøre et godt køb? Det kan være på udsalg, på loppemarked eller købt second hand. Det er en fed følelse, når man finder noget rigtigt godt og især hvis det var billigt, ik’?
Men kender du også det med at få købt noget primært fordi det var billigt? At det næsten var for få penge til at lade være – pyt, hvis det ikke lige er i øjet. Det var jo ikke ret dyrt.
Eller kender du det med gerne at ville investere i godt tøj – prøve at give lidt mere for at få god kvalitet. Hvor det næsten gør ondt (ikke fordi du ikke har råd, men fordi du virkelig ikke plejer at give så mange penge for en skjorte!). Men nu gjorde du det, for du vil jo gerne investere i lidt bedre tøj og bruge længere. Men altså! Så gjorde du det og nu kommer du næsten ikke i den skjorte og så var det jo alt for mange penge.
Eller endnu værre: den gik i stykker og var slet ikke prisen værd og nu tør du aldrig smide surt optjente penge efter tøjinvesteringer!!
Eller; du sammenligner alt med dit billige supermarkedsfund, som du bruger igen og igen. Den dyre, fine tøjinvestering, er du slet ikke tryg ved at hoppe i, for hvad nu hvis den går i stykker/bliver slidt/får en plet eller andre bekymringer, der spærrer for at du får brugt den.
Alle scenarierne, har de fleste af os prøvet. Og det kan være svært at svare på hvornår tøj, er prisen værd. Derfor er det godt at starte med fakta.
Undersøgelser fra garderobeforskning viser ...
Garderobeforskningen viser at det tøj med ALLERKORTEST levetid (lig med det allermest forurenende tøj) er polyester-overdele til kvinder. Jæs, det er det. Også selvom du sikkert har undtagelsen, der bekræfter reglen i skabet. Det har jeg selv: en sort ærmeløs chiffonskjorte, jeg har arvet fra en veninde og brugt utallige gange i mere end 5 år.
Ikke desto mindre lyver tallene ikke og det ér polyester-toppene, der holder kortest tid i vores garderober og dem der findes allerflest af på genbrugsmarkedet. Det marked, hvor tøjet næsten ingen værdi har mere og derfor går en uvis skæbne i møde i form af at blive brændt af eller forsvinde til andre lande. Måske uden nogensinde at komme i brug igen.
Pyt, tænker du måske – overdelen var jo ikke dyr i forvejen. Men det er ressourceforbruget i fremstillingen at det stykke tøj. CO2 aftrykket er stort når tøjet bliver produceret. Meget stort. Selvom prisen er lav for os, så er omkostningerne i klimaregnskabet vanvittigt højt.
Jeg kan bedst illustrere det ved at tænde en vandhane i baggrunden – forestil dig at den løber og løber til 10 badekar er fyldt. Det tager lang tid, ik? Og det er lidt stressende, sådan at have vand, der bare løber. 10 badekar fyldt, er vandforbruget på fremstillingen af 1 enkelt bomulds t-shirt.
Men du snakkede jo om polyester, tænker du måske?!
Jep, det gjorde jeg, men CO2 aftryk er nu engang ikke så håndgribelige, som vand der løber.
Derfor bruger jeg billedet her, til at virkeliggøre hvor dyrt det er at fremstille tøj, når det kommer til forbrug af de ressourcer vi alle er dybt afhængige af kloden rundt.
Når vi snakker om hvorvidt tøj er prisen værd, er vi NØDT til at tage vejen rundt om forbruget af ressourcer. Ellers hænger det slet og ret ikke sammen.
Tilbage til klædeskabet
Tilbage og ind i klædeskabet, hvor du står med dit billige supermarkedstøjfund, du har brugt igen og igen og knuselsker. Det er dét køb, der gør det svært for dig at investere i dyrere tøj, fordi du en gang har været så megaheldig med det billige valg. Det er svært at argumentere imod. Men løft derfor blikket og kig ærligt dit klædeskab igennem:
- Hvor meget billigt tøj, har været kanongode køb?
- Hvor meget dyrere tøj, har været gode køb?
- Hvor længe bruger du henholdsvis det dyre og det billige tøj?
Jeg kigger ind i mange garderober og i sidste uge gjorde jeg det i en fin, stor og velholdt garderobe. Kunden har jeg kendt i mange år, men det var første gang jeg så udvalget i sammenhæng. Her var det tydeligt – og hun siger det også selv – at hun elsker at gøre gode prisvenlige kup.
Men det ironiske, som vi også talte om undervejs i Garderobetjekket, er at hun har virkeligt godt festtøj. Superfin kvalitet! Her går hun ikke på kompromis. Det skal passe til anledningen og derfor er det ikke svært at prioritere kvalitet. Men er det ikke lidt ironisk, at have masser af flotte farver og mønstrede overdele, som for manges vedkommende, er nogle hun udholder at svede i, trækker maven ind i osv. fordi de var billige (og bevares; også pæne) fordi de ikke må koste for meget. Masser af kompromisser, hun slet ikke tænker over, selvom det er hverdagstøj, hun bruger hele tiden. Og samtidig er festtøjet godt, dyrt tøj, men bliver brugt meget få gange.
Genkender du noget i det mønster?
Prøv at tænke over om pengene ville være givet bedre ud på godt hverdagstøj, du bruger igen og igen. Kvalitet, hvor du ikke går på kompromis med materiale og facon, men måske nedjusterer at købe nyt dyrt festtøj, der næsten ikke bliver brugt. Du må gerne ses i det samme fine tøj, mere end en gang.
Et par tricks, til at få godt hul på kvalitetskøb
Nåmmen, måske gider du godt alt det her med at købe bedre tøj og færre stykker tøj og bruge dem i længere tid. Men du aner ikke hvordan du vælger tøj, du bliver glad for. Det kan blive dyrt, hvis man fejlkøber til kvalitetspriser.
1. Hvis du ikke ved hvor du skal starte med at investere i kvalitet, så er strik i gode materialer, der koster penge, altid en god ide. Dårlig kvalitet strik, er lig med nylon og akryl blandet i uld eller bomuld. Det giver overflader der ‘dør’, fordi plastikken fra kunstgarnerne, falder sammen ved vask og de kan ikke naturligt rejse sig igen, som uld fx. kan.
2. Find ud af hvilke beklædningsdele, du har og bruger, som bare spiller. Er det skjorter, t-shirts, strik, jeans, pæne bukser, kjoler eller noget helt andet? Start med at fokusere bare på een genre, som du er rigtigt glad for at gå i. Beslut dig for at næste gang du investerer i den type tøj (genre), så SKAL du prøve at købe kvalitet.
3. Investerer du allerede i gode kvaliteter, når det kommer til bukser/regntøj/sko/taske/undertøj/nattøj/uldsokker m.m., fordi du ved det skal holde, er det dét mindset, du skal overføre til de lidt for hurtige, billige køb. Stil samme krav til din overdel/jakke/strømpebuks/m.m. som du stiller til ting du investerer i.
4. Køber du billigt, fordi du kommer til at kede dig, når du går i det samme tøj, så prøv at vælge mere kræsent. Overdelen skal kunne kombineres med mange ting, materialet skal være skønt at have på osv. Prøv at variere ved at finde på nye sæt, med de overdele du har, så det ikke bliver nyheden, der er nødvendig, for at føle dig velklædt.
Så hvordan ved du om tøj er prisen værd?
Det gør du ved at kigge ind i dit skab og ærligt tælle op hvor mange billige køb, der holder. Har du masser at tøj, der holder i årevis og ikke har kostet alverden, så er der ingen grund til at skifte strategi. Så har du på magisk vis fundet en formel der duer for dig. Tøj, der bliver brugt længe, er altid det mest bæredygtige.
Men har du ikke knækket den formel og kan du ikke bruge nogle af rådene længere oppe, så er det en god ide at få hjælp til at finde de gode investeringer. Det skriver jeg ikke for at gøre reklame for mig selv (jeg har øst ud af alle mine tricks, brug dem!), men ligesom jeg ikke klipper mit eget hår og betaler en dame for at fikse mine fødder 3 gange om året, så kan man få eksperthjælp til gode tøjinvesteringer. Hos mig er det enten en Personlig Shopping Konsultation i en butik eller en online konsultation – Personlig NET shopping – hvor jeg udvælger og du bestiller hjem.
Du kan selv holde styr, om du køber kvalitet der holder, ved at lave en tøj-tracker. Lav en note på din mobil eller i en notesbog og skriv ned hver gang du køber noget nyt. Husk året skal med. Det giver både et rigtigt godt overblik over hvor meget tøj du køber, men det giver på sigt også mulighed for at du kan se hvor længe du bruger dit tøj.
Gennemgå også gerne dit klædeskab og skriv ned hvilket år, hvad er købt. Det giver en rigtigt godt billede af om du køber tøj, der bliver brugt i årevis. Eller om du bare tror du gør det.