Tøj, som kilde til velvære, er en af mine kæpheste, når vi taler om garderobe … vi tager det på hver dag og det har en enorm indflydelse på vores velvære. Og ja, på vores selvværd. Oveni, så kan andre også se det, når det føles godt og det ser altid godt ud! På allerfineste vis, blev den pointe understreget forleden, da en af mine dejlige stamkunder, var forbi mig inde i Maga. Denne gang desværre i et lidt andet ærinde end normalt. Vi skulle finde tøj, selvfølgelig, og jeg kender hendes smag ud og ind. Hun tager bestemt sit tøj alvorligt og vælger det med omhu. Men … nu er hun i behandling for brystkræft. Den sygdom er noget lort – jeg har også haft den helt tæt på blandt mine allernærmeste – men altså, når den er der, what to do?

Det er notorisk svært at ‘få det bedste ud af’ noget rigtigt møg. Men min kunde er vant til at klæde sig, så hun føler sig godt tilpas. Hun er vant til kropsligt velvære i det hun tager på og har lyst til at overføre den vane, til hendes nye situation med masser af hjemmetid. Derfor lød hendes opgave til mig: find noget blødt og behageligt loungewear, så jeg kan føle mig lidt lækker, selvom jeg er meget træt og ligger ned det meste af tiden. Hun foreslog selv en vinkel med lange længder og løse tunikaer, og ingen kompromisser ifht. komfort: de blødeste materialer og kun naturlige, som bomuld, silke og viskose … ingen uld – det kradser på helt sart hud.

Normalt er hun ikke til så mange farver, men når både hår og hudtone forandres, er farver på sin plads … vi lavede sæt med khakigrøn, blomme, hindbær, armygrøn, gul og en lille smule sort. Men kun sort på underdelene … Ikke op til ansigtet. Det skulle det være fint og feminint og noget der gav glød til huden. Det blev blandet andet det her sæt med bløde bukser, en t-shirt fra Project AJ117, som er kendt for deres fokus på bløde materialer. Og så den smukke kimono fra Rabens Saloner. Alt på udsalg, så heldigt faldt det.

Prioriteringen økonomisk i at vælge sig nogle stykker tøj, der kan bruges forskelligt og som SELVFØLGELIG opfylder kravene til komfort og praktik, når man er nede at bide i græsset, giver simpelthen så god mening, synes jeg. Men jeg foreslog hende også at ønske sig ”som blomst” nogle af de klassiske Rosemunde toppe i bomuld og silke, for selvfølgelig har man ikke lige en formue til at shoppe tøj for, som sygemeldt.

Hvis man føler sig som udskidt æblegrød, gør det intet bedre at man også synes man ligner det. Jeg har før skrevet om at klæde sig glad og om arbejdsdisciplin og hverdagsopdulning, noget jeg selv praktiserer. Og det virker. Uden sammenligning med min kundes situation iøvrigt, er det min erfaring, at når jeg arbejder hjemmefra, er det simpelthen lækkert at jeg føler mig lækker. Jeg har intet problem med at tulle rundt uden make up i joggingbukser og gå ærinder i mine træsko (uden hælkap, man er vel fra landet!) når jeg chiller og holder fri. Intet problem som helst. Men jeg får en anden energi og seriøsitet og ja, selvfølelse, når jeg har vasket håret, taget pænt tøj på og måske lidt læbestift. Derfor gør jeg en dyd ud af at gøre det, når jeg skal have noget fra hånden.

Nu skal min sygemeldte kunde vel ikke have noget fra hånden, spørger du. Nej, det skal hun selvfølgelig ikke. Men hun skal have greb om sit sygdomforløb, rumme alle de forandringer det medfører og skabe sig en ny hverdag – ja, en ny virkelighed. Hvem er man, når man ikke er den man plejer at være? Det kan jeg jo ikke svare på, men at overføre nogle af de ting man plejer at finde glæde i, til den nye virkelighed, giver en følelse af tryghed og at have lyst til at føle sig lidt lækker, er at tage sig selv alvorligt.

Jeg kunne se at hun befandt sig så dejligt tilpas i sine nye gevandter og kunstner-boheme look, der ved gud ligger langt fra hendes almindelige stil. Jeg håber inderligt, hun kommer til at føle en lille glæde indeni, hver gang hun svøber sig i sin lækre bløde silkekimono, der flagrer en smule, når man bevæger sig. At hun fanger sit spejlbillede og tænker … den er nu pæn til mig, den hindbærfarvede bluse og den giver farve til mit ansigt. Også selvom det kun er i glimt på en – måske – hård dag. De små glimt af velvære og ja, selvværd, er vigtige at opleve og lagre. Måske især, når man ikke er der, hvor man gerne vil være. Det handler jo i bund og grund om at give sig selv kærlighed. Det hjælper på ALT! Alt ender og begynder med, at vi kan lide os selv. Og det er min filosofi, at når man kan lide sig selv, er man sødere ved sig selv og når man er sødere ved sig selv, er man også sødere ved andre. Og lige pludselig er vejen til verdensfreden banet … halleluja.