Måske kender du det selv? At du virkelig ikke vil klippes af andre end din sædvanlige frisør, altid køber bøger samme sted eller vælger kassen med verdens bedste kassedame, når du handler? Idag handler klummen om den særlig relation, der kan opstå mellem kunde og sælger, selvom det egentlig handler om det salg, der er imellem dem. Den relation kender jeg særdeles godt – fra begge sider.

Vi sparrer endda lidt fagligt nu, hvor jeg også er selvstændig. Jeg kommer også fast hos min foddame, som reddede mine ødelagte fødder for mange år siden og aldrig har svigtet dem siden – og som jeg efterhånden kender temmelig godt og hun mig.

Og så er der min Yalda – som er min frisør downunder, hvis du forstår 😉 Hende har jeg kun kendt i 4 år, siden min skilsmisse, da jeg begyndte at interessere mig for frisuren dernede (og så taler vi ikke mere om det!). Men altså hun laver byens pæneste bryn og det længere nede har hun fuldstændigt tjek på, også selvom man ikke kan tåle at fjerne hår, som mig. Se hendes fine biks her.

Fagligt er hun selvfølgelig knalddygtig og jeg tager ikke rigtigt stilling selv mere, fordi jeg bare ved hun har styr på det. Istedet har vi tid til at snakke og hun har fulgt med i alt, der er sket i mit liv, de sidste 4 1/2 år og måske ikke lige så meget den anden vej, men alligevel. Jeg har også fulgt med i hendes rejse. Vi er sprunget ud som selvstændige samtidig og har heppet på hinanden og deler erfaringer.

Jeg sætter som kunde, ubetaleligt stor pris på det, ligesom jeg gør hos min frisør og foddame. 

Det samme har jeg selv oplevet mange gange med stamkunder fra Personlig Shopping. Mennesker, jeg har klædt på i årevis og fulgt gennem uddannelse, jobskift, skilsmisser, vægttab og -øgning, bryllupper, børnebørn, menopause og alle mulige andre skift, vi alle gennemgår livet ud. Ingen af dem vil jeg kalde venner og dog, så er der et par stykker jeg har set privat et par gange og det har været knald hyggeligt.

Men det er stadig en professionel relation – jeg er fagpersonen og de stoler på at jeg finder præcis det tøj, som passer til dem. Og det gør jeg selvfølgelig. Det er jo mit job. Undervejs får vi lige vendt verdenssituationen og det som er lidt tættere på. Jeg ved de er glade for det vi finder, for de vender tilbage og er megasøde til at give respons, når noget er særligt godt. Det er jeg helt utroligt taknemmelig for professionelt. Men måske ved de ikke, at jeg foruden det faglige, sætter lige så stor pris på deres tillid og ja, selskabet. Det er en af grundene til at mit arbejde er så meningsfyldt for mig. 

Det er den her oversete kunderelation, jeg skriver om idag. For jeg tror den får kæmpe betydning i fremtiden, ligesom den havde for år tilbage, da vi faktisk handlede i fysiske butikker og alle kendte Købmand Johansen, som til gengæld også vidste om det var sød- eller letmælk, der skulle i kurven. Jo mere netshopping vokser, jo mere skal de fysiske butikker vise deres værd for at overleve. Og her kommer gode gammeldags dyder som menneskelige relationer, faglighed og tillid til at spille en stor rolle. Men pyt nu med fremtiden – jeg vil egentlig bare slå et slag for at du måske tænker over hvor du møder den slags servicerelation i dit liv og hvis du gør, sætter pris på det.  

Den her klumme har jeg tænkt på længe, men jeg kom igang, fordi jeg i weekenden fik en mail fra en af mine ‘gamle’ stamkunder, som jeg ellers havde sendt godt videre til en anden Magasin-kollega, jeg mente ville passe med hendes kemi. Hun var ikke glad og havde nu besluttet at spare sammen og booke Personlig Shopping til efteråret hos mig. Det er jeg klart vildt glad for! … og ret stolt over.

Men allergladest blev jeg nu for at høre fra hende. Høre lidt om datterens konfirmation i foråret, som jeg var en smule inde over. Den var gået så godt. Men min kunde havde ikke været glad for sit tøj. Hun skrev (jeg har self spurgt om lov til at dele alle citater og detaljer)

“… troede at jeg bare skulle vænne mig til det, men det er ikke sket, så for første gang siden jeg startede med personal shopping har jeg fået tøjkriser. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget – så jeg har besluttet mig til at det er slut med Maga, og tid til forandring. Så når jeg har sparet lidt sammen – bliver du booket til en shoppetur!! Og jeg glæder mig!!!”

Sanne, 49 år

Det lyder muligvis uvigtigt med tøjkriser, men det er det ikke! Tøj sidder udenpå, men det er IKKE overfladisk. Vi har for vane at proppe tøj i kassen med I-landspropblemer og bevares, hvis vi var på flugt fra krig, var det aldeles ligegyldigt hvad vi havde på. Bare det var varmt og tørt. Men sådan lever vi – heldigvis – ikke. Og sørme om ikke jeg tilfældigvis fik en mail fra en anden kunde i samme uge. Hende kan jeg ikke tillade mig at kalde stamkunde, men hun har været hos mig en gang i Maga. Men hun skrev blandt andet

“Pt har jeg så meget tøjkrise hver dag at jeg er tæt på at sætte mig ned og tude inden jeg går i gang med at tage tøj på om morgenen”

Cecilie, 33 år

Igen, det lyder superoverfladisk. Men er et helt relevant problem! Når det ydre ikke passer til indre, kan det give følelsen af at være ude af synk. Når det du tager på, bare ikke føles rigtigt, starter dagen helt forkert. Ofte kommer det særligt til udtryk, når vi står i et ryk i livet. Når det, der duede i årevis pludselig ikke duer mere, selvom vi hverken har skiftet størrelse eller partner.

De kunder jeg har klædt på gennem mange år, er næsten allesammen startet med at opsøge Personlig Shopping – faglig hjælp til at finde det rigtige tøj – når de stod i et skift i livet. Det er ikke, som fordommene lyder, rige kvinder med for lidt at bruge deres penge til. Det er helt almindelige kvinder i alderen 30-80 år, som trængte til at finde noget tøj de virkelig godt kunne lide at have på. Og som de samtidig kunne lide at se sig selv i. 

Og til kritikerne af at tage sit tøj alvorligt (I er nok ikke så mange lige præcis her, men så sig det videre, når andre er kæphøje på tøjets bekostning): Det er et fælles vilkår for os alle, at vi hver dag, tager tøj på. Og går i det hele dagen.

Samtidig sender det masser af signaler om hvem vi er. Alligevel affærdiges tøj stadig ofte om damebladsforfængelighed, statussymbol, forbrugsræs, og fortsæt selv. Valg af tøj er et udtryk for forfængelighed, men ikke kun. Når det er rigtigt, er det en måde at blive lidt mere sig selv. Når det ikke er rigtigt, når det indre ikke passer til det ydre, når det spejlbillede vi ser, ikke er i synk med den måde vi ser os selv på, så mærkes det helt tydeligt. Og det giver tøjkriser. 

Mange er så vant til ikke at bryde sig om deres hverdagstøj, at de skifter det sekund de træder ind af døren hjemme fra dagens dont. (Note: jeg ved at mange gør det samme for at spare tøjet, en superfin måde at forlænge livet på yndlingstøj). Men endnu andre har opdaget eller vidst hele livet – at det rigtige tøj til de rigtige mennesker, gør dem mere dem selv. Og sådan vil jeg tillade mig at sige at Sanne har fået det, efter at have taget sit tøj alvorligt og fået faglig hjælp til at købe det rigtige gennem mange år. Det var bestemt ikke sådan hun startede, da hun kom første gang for mange år siden. Da jeg spurgte hende om jeg måtte citere mailen, sendte hun uopfordret en ny, hvor hun skrev om hendes første erfaringer med Personlig Shopping:

“Den første gang jeg var i Maga viste du mig en trøje med brede striber på TVÆRS!!  Enhver ved at man ser tyk ud i tøj med tværgående striber, så jeg var skeptisk. Men den sad pænt, jeg følte mig godt tilpas i den, og i løbet af ½ år gik alle med striber på tværs. Der var jeg solgt til personal shopping. Jeg har stadigvæk trøjen, selvom den er for falmet til at bruge på jobbet, og nu er reduceret til tulle-tøj.”

Og det her er en anden af mine kæpheste, som jeg ikke vil skrive om idag, men husk: Yndlingstøj er værdifuldt! Tøj har mistet sin værdi, fordi vi køber for meget og for billigt. Det vender jeg tilbage til en anden god gang.

Sanne skrev også

“For mig handler personal shopping i høj grad om tillid. Både tillid til at shopperen følger med i nye trends, så jeg føler mig smart, men især tillid til at shopperen ærligt siger hvad der klæder mig, og ikke klæder mig. Derudover bliver nyt og gammelt mixet med dyrt og billigt tøj i respekt for min økonomi. Og ikke mindst bliver jeg udfordret, så jeg fornyr mig, og mine grænser bliver rykket, uden at gå på kompromis med hvem jeg er.”

Jeg havde lyst til at skrive om den del, som en virksomhed ikke kan betale sig fra: den oprigtige relation mellem køber og sælger, hvor der nok står et salg eller en service i midten af relationen, men til gengæld stoler vi på, at vi får det vi gerne vil have. Og ofte mere til. Nu beskrev en af mine elskede stamkunder præcis det og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. 

Jeg prøver ikke at blære mig, tværtom. Jeg havde lyst til at give lidt tilbage til alle de dejlige mennesker, der er kommet igen gennem årene. Med fare for at glemme nogen, vover jeg alligevel et øje og siger tak for gode timer i prøverummet Anette, Tina, Vibeke, Jane, Karin, Helena, Mette, Maria, Sofie, Elisabeth, Heidi, Signe, Christina, Charlotte, Susanne, Louise, Gitte, Linda, Lotte, Ramona, Lise, Yvonne, Astrid, Tine, Kristine, Marianne, Ditte, Regitze, Ulla, Naomi, Lisbeth, Sanne og mange mange flere …