Din kropstype … er ikke det vigtigste at lære, for at føle dig lækker foran spejlet.

Kropstyper er det sædvanlige fokus, når vi snakker om tøj, der skal passe til os hver især … æble, pære og andre frugter, der er forbundet med forskellige ’tøjregler’. Kropsfaconer er relevante, fordi vi er forskellige, men jeg fokuserer ikke så meget på det, når jeg arbejder. Det er ikke svært at finde tøj, der sidder godt på hvilken som helst kropsform, hvis man ved hvad man skal kigge efter. For mig er det nemt at vise dig, hvordan det ser ud og føles, når tøjet sidder godt, fordi jeg har klædt flere tusind mennesker på gennem årene. Til gengæld synes jeg det er svært at lære videre, hvis det ikke er til et menneske, der i forvejen interesserer sig for tøj. For hvem gider rende 8 butikker rundt efter højtaljerede bukser eller bluser med facon, hvis man netop ikke interesserer sig for tøj, men gerne vil se godt ud? Det er et paradoks. Derfor kan jeg ikke anbefale nok, at få hjælp til at finde tøj, der sidder godt.

Det du kan gøre selv, er at starte et helt andet sted – nemlig med at se på dig selv med nye øjne. Det er min erfaring fra prøverummet, at succes foran spejlet, starter med hvordan vi ser os selv. Selvfølgelig i forbindelse med at du får noget tøj på, der passer dig, føles rart og hvor det også passer til din smag. Men når det sker, så har jeg set et utal af gange, at et lidt hårdt, næsten destruktivt, selvbillede, lige så stille blødes op og forvandles til et mildere syn på sig selv.

… hvis du er øm over at vise nummi og lårbasserne frem.
En lang cardigan, jakke, blazer, kan give tryghed …

En lille anekdote fra prøverummet, fra da jeg lærte en kvinde i 30’erne, der ikke havde gået i bukser i 20 (tyve!) år, at gå i jeans på ca. 20 minutter. Hun kom i tøj, der passede til hende, med plads til hendes store flotte numse og runde lår, som hun havde skjult i kjoler i alle årene … og skammet sig over. Jeg gav hende noget på, der trak fokus væk fra nummi, en flot, lidt løs og farverig overdel, der ikke gik ned over numsen og smalle mørke jeans, for at give længde på underkroppen og en halvlang blazer/cardigan/jakke udover, for at give hende tryghed i at kunne skjule underkroppen lidt stadig, så hun reelt havde lyst til at gå i tøjet. På rekordtid begyndte hun at se anderledes på sin krop og kunne ikke lade være med at smile. Den lange overdel udover hjalp, det var hendes komfortzone. For jeg havde jo ikke gjort hendes lår mindre eller hendes nummi på størrelse med en 14-årig drengs. Man kunne endda se facon på lårbasserne, men rammet ind at en lang jakkeagtig-ting, begyndte hun at vænne sig til at se sin kropsfacon og kunne lide hvad hun så.

En løs top/skjorte/bluse, kan gøre det samme, hvis det er maven du er øm om.
Bare husk at sætte lidt af underkanten ned i linningen, så falder den pænt og giver fine proportioner mellem over- og underkrop.

Pointen er altså, at med hjælp til at finde tøj, der sad godt på hendes krop, fik hun øjnene op for sine muligheder og glemte lidt de begrænsninger, der havde holdt hende i et tøjfængsel i mange år, hvor hun kun troede hun kunne gå i kjoler. Og lige for Prins Knud – man må gå alt det i kjoler eller kedeldragt man gerne vil, hvis det er af lyst. Hvis det er af nød, så er der altid hjælp at hente. Det store skift, der skete i hendes wow-øjeblik, var indeni. Det var hendes syn på sig selv – selvbilledet – der blev justeret, så hun ser det vi andre ser: en smilende, feminin kvinde med lækker stil. Hun har været forbi flere gange siden og nu går hun også i flotte, korte jakker.

Jeg har også utallige gange hældt kunder i tøj, de ikke vidste de kunne lide og set dem smile til deres spejlbillede (for når det føles godt, kan man se det og det ser altid godt ud) … for et øjeblik senere at vende siden til og vurdere maven, som jo stadig findes.

Måske fordi billedteksten lyder – “Jeg har mave der buler ud (…) alligevel synes jeg, jeg er ok lækker og stiller mig kun med siden til for jeres skyld. For jeg hader den slet ikke selv. Hvad du tænker om dit spejlbillede må du selv bestemme, men alt er sjovere når du er venlig ved dig selv”
Jeg har selv mave, men har ikke noget imod den. For en måneds tid siden, lagde jeg de her to billeder på Insta og FB … det er nogle af de mest likede og kommenterede billeder jeg har lagt op.

Den bliver ikke væk, bare fordi de har fået tøj på de ser skidegodt ud i. Og så lyder spørgsmålet ofte – men hvad med fra siden? Hvortil jeg ærligt svarer – din mave er der stadig. Jeg kan ikke få den til at gå væk. Så plejer jeg at stille mig med siden til og vise min egen mave, som de ALDRIG synes er noget specielt, selvom den tit er den største i prøverummet. Pludselig kan de se, at fordi min mave ikke er min fjende, tager den ikke fokus hos hverken mig eller dem. Og når først det synker ind, sammen med synet og følelsen af at se pissegodt, ud åbner der sig en hel verden af muligheder, for nu handler det jo ikke om at skjule sig i tøj. Det handler om at finde tøj, der sidder godt og rart, samtidig med at vi accepterer hvordan vi ser ud.

Tilbage til kropstyperne og hvorfor de ikke er det vigtigste at lære foran spejlet. Når vi taler kropstyper, bliver det også til en hulen masse regler, som jeg oplever bliver til tøjfængsler, der hæmmer synet på en selv. Et eksempel: storbarmede SKAL gå i v-hals. Oh no! Der er mange overdele med bådudskæring og sågar en høj krave, der klæder en stor barm, fordi det første viser smukke kraveben eller tager fokus fra den store barm.  En høj krave, kan give længde på overkroppen, der igen udligner den store barm og får proportionerne til at passe sammen. Mange når ikke en gang at prøve en bluse med høj krave, fordi de mindes en tætsiddende rullekravestrik, der får afstanden fra skulder til underkanten af barmen til at virke meget lang og flad. Ja, lad os bare sige det som det er: man får hængeboobs. Men for tiden er der er masser af fine, lidt løse bluser og skjorter med høje kraver, der sidder smadderpænt på kroppe med stor, såvel som lille barm.

Så det du selv kan gøre, er at prøve noget forskelligt, viske tavlen ren for regler og oprigtigt se på dig selv i fuldfigursspejlet (du skal kunne se helheden, ligesom os andre). Nu skal du vurdere om den beklædningsdel føles rar at have på, om du kan lide stilen og endelig hvordan du ser ud i spejlet. Helt utroligt tit har jeg hørt sætningen ”den ville jeg aldrig have valgt selv, men jeg er vild med den”, når jeg har hældt folk i tøj de ikke vidste de kunne lide. Og selvfølgelig er det helt utroligt meget nemmere, når en fagperson som mig, har valgt tøj frem og fluks finder noget nyt, hvis det ikke er godt. Men hvis du har lyst til at begynde i det små, så start med at mærke om det føles rart og så kigge lidt venligere på dig selv, når du prøver noget nyt. Og tag gerne noget med ind, der pirrer din nysgerrighed. Måske virker det, når du får det på. Måske gør det ikke. Men så er det tøjet der er forkert. Det er aldrig dig der er forkert. God kigning.

Jeg arbejder på at tilbyde personlig shopping guides, med link til at købe tøjet og det kan du høre mere om, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev forneden på forsiden her

4 comments

  1. Tina says:

    Kære Laura
    Ja, for den da. Skynd dig at få søsat din idé med personlig shopping guide. Vi er nok nogle stykker som har været helt fortvivlede over ikke at kunne bruge din ekspertise i den retning, og lige så mange som er lykkelige over at du så kommer med et helt nyt personlig shopping koncept. Jeg kan næsten ikke vente.

    vh/Tina

    • Laura Terkildsen says:

      Kære Tina,
      Tusind tak for den kommentar … jeg arbejder på livet løs! Jeg skal bare lige finde ud af det hele. Men det kommer 😉
      Kram og masser af karma til dig. Jeg tænker på dig og håber det går som det skal. Kh. L

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *