Sikken et år, der næsten er slut.
Årets sidste klumme, handler ikke om tøj, men om min rejse mod balance i livet som selvstændig, mor, kæreste, datter, veninde & kvinde. Så spring den over, hvis det ikke lyder relevant.
Sidste efterår, var jeg seriøst på vej udover kanten efter 2 vanvittigt hårde år, hvor jeg knoklede mit lille Verdensfirma gennem corona uden en krone i støtte. Udover at sove elendigt, som jeg desværre har vænnet mig til, ha’ konstant ondt i skulder og lænd og være bekymret for økonomi 24/7. Men det var da jeg græd flere gange på min fødselsdag selvom jeg skulle ha’ mine allerbedste mennesker til brunch og middag – og fik hjælp til det hele af min kæreste, at jeg kunne mærke den var gal.
Der var bare ikke mere at give af. Jeg var så træt.
Jeg ved I er mange, som sikkert har prøvet det, der er værre. Men heldigvis er det ikke en konkurrence. Og følelsen sidste efterår, var rigeligt for mig.
Klip til dette efterår, hvor jeg stadig er træt ind til knoglerne, men alligevel med et større overskud og overblik. Og derfor, som den kærlige chef, jeg har besluttet mig for at være, har lagt langsom tid ind hele december.
For i starten af året, var jeg klar over at noget måtte gøres, hvis jeg skulle blive ved med at være menneske og selvstændig samtidig. Og jeg skulle væk fra den der kant, hvor jeg godt vidste at hvis den blev overtrådt, var det ikke sikkert, jeg kom hel tilbage. Som så mange stressramte har oplevet på den virkeligt hårde måde.
Det er en vanvittigt svær balance, at passe på sig selv, når man samtidig er den, der sætter mad på bordet til store, skønne 3 (og meget sultne!) drenge. Og betaler huslejen.
Men jeg vidste at jeg SKULLE træde tilbage og skabe en bedre balance i mit arbejdsliv.
En mulighed for få hjælp ..
Hos en anden soloselvstændig spottede jeg et tilbud om at få både sparring og tilskud til en stor opgave hos Erhvervshus Hovedstaden – et iværksættertilbud. Jeg har aldrig fået nogen form for hjælp, siden jeg startede Verdensfirmaet i 2017. Jeg har (over-)levet af det fuld tid siden 2018, hvor jeg sagde op i Magasin.
Der har ellers været flere muligheder for hjælp, men i de første år kunne jeg simpelthen ikke rumme alle de ’gode råd’ folk kom med. For når nogen siger ’du skal da bare’ … så ved de ikke at det tager mellem 3 uger, 3 måneder eller 3 år at få op at køre. Der findes ikke ’bare’, når man som jeg har fået en helt ny faglighed på 5 år. En faglighed, der handler om at drive et firma baseret på ydelser, som ikke fandtes, da jeg startede.
Altså, der er jo andre stylister, som laver garderobetjek og personlig shopping. Men min grundlæggende ide om at lære kvinder at blive bedre til at bruge tøj gennem foredrag og onlinekurser, er der ingen andre der var i gang med. Det har ændret sig siden jeg startede.
Det er selvfølgelig fedt at være original og få en god ide. Men det er megasvært at tjene penge, når man først skal vende mindsettet omkring tøj fra at handle om at bruge penge på nyt tøj. Til at betale for at lære at blive bedre til at bruge alt det tøj, der allerede hænger i skabet.
Nu her mere end 5 år inde i rejsen har jeg et godt fundament. Efter den stejlest mulige læringskurve, kan jeg nu kalde mig rutineret ud i alt fra at skabe, opsætte, sælge og undervise på onlinekurser og i fællesskaber. Med alt hvad dertil hører af at lave hjemmeside, skrive nyhedsbreve og blogindlæg, lave indhold til SoMe-kanaler, skrive salgssider, finde gæsteeksperter, opsætte annoncer, lave freebies, velkomstserier, regnskab og budgetter. For slet ikke at tale om hvor meget det kræver at drifte det hele …
Som sagt en hel ny faglighed udover min tøjfaglighed.
Det skal jeg ikke kede jer yderligere med. Der er bare så uendeligt meget bagom, man aldrig ser, når jeg står og smiler på Facebook eller Instagram.
Anyways, jeg søgte og fik det sparringsforløb hos Erhvervshus hovedstaden. Krydsede fingre inden jeg skulle møde min vejleder, for jeg har kun prøvet det en gang før … og da vidste vedkommende ikke hvad et onlinekursus var.
Det gjorde Lars, min vejleder heldigvis og hold nu op, hvor har det bare været fantastisk at få kompetent, men også relevant sparring på mig og mit firma. Samtidig fik jeg bevilliget 1:1 forløbet til at udvikle hele den ’uddannelse’ mange gennemgår, når man først finder mig – altså fra at bruge penge på tøj, til natbruge penge på at blive bedre til tøj.
I seriøst kyndige kommunikationshænder hos Gitte Stounberg, fluekneppede vi os gennem timevis af mails, landingssider og meget mere. Således at mit ’vindue’ mod verden – hjemmeside, nyhedsbrev mm. – nu er meget mere gennemtænkt og sammenhængende. Det har været helt vidunderligt at arbejde PÅ mit firma – på at blive bedre til det jeg laver til jer – og ikke kun I mit firma. Altså at drifte det.
Belønningen!
Og belønningen er kommet – jeg har lavet det bedste regnskab og overgået mine budgetter i år. Bevares, jeg har aldrig tjent særligt mange penge. Men i år jeg haft større overskud og kunne i december udbetale 20.000 til mig selv i stedet for de 15.000,- vi altid lever for. Altså en slags julegratiale.
De 15.000 er efter skat ja og dækker ALT – indbetaling til pension (som er lille, men lidt er bedre end ingenting, ik’?), ferieopsparing (lige så lille, men stadig bedre end intet!) husleje, forsikringer, mad og sjov … Jeg har fået hjælp af mine generøse forældre, da bilen ikke kunne mere i sommers.
Det var vidunderligt at udbetale mere til mig selv, selvom pengene forsvandt ned i inflationshullet vi alle kender. Men hey, dette efterår, har jeg lært at bage brød selv for at spare penge, preppe mad og spare endnu mere.
Vigtigt at huske er, at vi mangler ingenting. Og har endda skåret af elforbruget, så regningen ikke er steget, selvom priserne er det. Har også klaret min andel af at sende den ældste på efterskole – og hans konfirmation for 2 år siden. Nu venter mellemstens konfi i foråret … og efterskole om halavndet år. Det kræver seriøst fokus at navigere i. Men jeg skidestolt over at det lykkes.
Nå, det var nu ikke de penge jeg ville snakke om. Selvom jeg faktisk synes det er rart at få svesken på disken, når alle siger de ikke har råd til noget. Her er hvad vi lever for. Jeg ved mange lever for mindre. I er sikkert nogle som lever for mere.
Den værste besked ...
Tilbage til året – i februar hvor jeg har min allertravleste tid og skal sælge pladser på Garderobeskolen. Det gør jeg med en stor kampagne og ved at køre gratis minikursus.
Der var rekordmange med på minikurset – mere end 700 tilmeldte.
Men kampagneugen ramlede sammen med at Rusland gik ind i Ukraine (prøv lige at sælge tøjkurser, når en potentiel 3. Verdenskrig står for døren …), samme uge blev mine to yngste børn så hundesyge, som de ikke har været siden de var små – de er 10 & 14. Ikke noget farligt, men I ved, ukontaktbare af feber og bestemt noget der krævede pasning. Jeg var egentlig også hundesyg selv, men det havde jeg parkeret. Der var jo mange hundrede kursister, som skulle undervises 3 aftner i streg (foruden resten af salgskampagnen, som kræver SÅ meget arbejde).
Men det allerværste, var en frygtelig meddelelse min familie fik mandag (kurset sluttede onsdag) om at min far var terminalt syg af lungekræft.
Den besked, gemte jeg simpelthen væk til kurset var slut, salget skudt i gang og drengene skibet over til deres far. For så lørdag at køre ned til mine forældre med min søs for sammen at beslutte, hvilken behandling han skulle vælge. Den nye, skrappe med store bivirkninger eller den ikke så skrappe, men uden blivende bivirkninger.
Den uge er en af de hårdeste i mit liv. Halvvejs besluttede jeg at være ligeglad med salget af kurset selvom det er det, vi lever af. Jeg skulle bare igennem.
Og det kom jeg. Det kom vi. Her knapt er år senere er status på min fars sygdom at behandlingen virkede overraskende og vildt godt- Han har det rigtigt godt, selvom han ikke er rask og skal fortsat være i behandling. Fra en dødsdom, er det nu mere og måske endda masser af tid sammen, som er horisonten. Fuldstændigt fantastisk 
Rædselsperioden gik og noget nyt spirede ...
Jeg kom igennem rædselsugen og Garderobeskolen og de andre kurser gik også godt. Og der i foråret skete, der noget andet afgørende. Jeg fik endelig meldt mig ind i et kontorfællesskab, som jeg længe gerne havde villet. Men ikke syntes jeg havde råd til.
Oh boy, sikken gave til mig selv at starte på Villa Kultur, som det hedder her, hvor jeg har en flexplads.
Det er faktisk svært at beskrive hvor stor en forskel det har gjort, selvom jeg i lange perioder kun kan være her 1 dag om ugen. Det åbner simpelthen et nyt rum indeni. Et rum hvor jeg nyder. Først var det mest at her er så smukt. Jeg bliver simpelthen glad i øjnene.
Men nu er det også den halve times frokost, jeg holder med de andre hvor vi ALTID griner eller har en spændende snak. Det er … uvurderligt! Vidste ikke at jeg havde savnet fællesskab, for jeg elsker stadig at arbejde og være alene. Men det har gjort godt på områder jeg ikke anede fandtes. Ren velvære. Tak, Kicki, min soloselvstændige wing woman, for at skubbe til mig.
En advarsel & en beslutning med energi i.
Lige inden sommerferien kom et stressvarsel mere. Jeg fik øresten – den helt slemme slags, hvor jeg var lagt ned en uge. Tak for de mange beskeder jeg fik af alle jer, der har prøvet det. SJIT mand. Det skal I ikke ønske jer.
Heldigvis var det lige op til sommerferien og jeg kunne lægge alt ned og hvile. Og derfor blev jeg nødt til at springe over alle de laveste gærder ifht sommerferieplanlægningen. Jeg holder HELT fri 14 dage hver sommer. Og det kræver så meget forberedelse.
Men selvom jeg genbrugte alt jeg kunne fra tidligere og sprang over, hvor jeg kunne. Så gik det sørme alligevel.
Efter sommerferien, hvor det altid er usikkert om jeg er købt eller solgt økonomisk, afhængigt af hvor mange kurser jeg sælger. Lige der, midt i travlheden, slog så forsynings- og inflationskrisen for alvor igennem. ‘
Med lodder og trisser og ideer fik jeg reddet Verdensfirmaet igennem. Og så blev jeg simpelthen tosset. Altså gal. Gal over at det bare bliver ved med at være en kamp. Selvfølgelig ikke bare for mig – vi er alle udfordret på pengepungen.
Men mærkede samtidig, at der er ingen energi i at have ondt af mig selv.
Så efter at ha’ set Matador nu med min yngste søn, besluttede jeg at være Agnes. For hun klarer den altid. Og det gør jeg jo også selv. Den følelse er der energi i.
Og så besluttede jeg en anden ting: at holde op med at tro at det bliver nemmere. For det gør det simpelthen ikke. Derfor må jeg sørge for at indrette mig, så jeg ikke bare kan holde til det, men også nyde det imens.
Der hvor det hele startede ...
Hvilket bringer mig tilbage til sidste efterår, hvor rejsen mod at få et bedre, mere balanceret hverdagslivs startede. For der, i nærheden af kanten, fandt jeg ud af hvorfor det var så hårdt for mig, at være selvstændig.
Det var ikke kun arbejdsmængden og bekymringerne. Jeg fandt ud af at fordi jeg aldrig har drømt om at være selvstændig.(Jeg blev det fordi jeg brænder for at skabe en forandring ifht. tøj og mennesker, så vi både lander i det rigtige tøj til de rigtige mennesker og SAMTIDIG forstår at den forandring, starter hjemme i skabet. For her ligger løsningen ofte allerede. Ikke i det nye. Men når der skal nyt til, er det en fordel at vælge det klogere, bevidst. Ikke shoppe endeløst. Og det er sidste ende bæredygtigt, fordi fokus flytter fra forbrug til BRUG.)
Nå, men altså – jeg havde aldrig drømt om at være selvstændig og derfor er der mange ting jeg ikke har nydt undervejs. For eksempel havde jeg det ikke træls med at arbejde om aftenen eller i weekenden. Derfor har jeg ikke nydt fleksibiliteten i selv at bestemme osv.
Samtidig har jeg hele vejen slået mig selv i hovedet med ikke at tjene nok. For jeg måtte først nyde (og være stolt af) mit arbejdsliv, når jeg en dag tjente nok.
Det du magle, der er ikke meget energi i ikke at nyde vejen mod målet …
Fordi jeg konstant slog mig selv i hovedet med at ’din tøjfaglighed er høj, men du kan ikke lave forretning’, fandt jeg ud af at det jo er voksenmobning af mig selv gennem de 4 første år som selvstændig.
Godt jeg opdagede ‘stemmerne i baghovedet’, de lyder altså meget sande, skulle jeg hilse at sige.
Men efter opdagelsen af ‘stemmerne’, øvede jeg mig på at spotte dem i tide og få dem til at holde kæft! Hvilket jeg skulle ha’ gjort fra starten. Men bedre sent end aldrig jo. Og det var her, min store forandring, skridtet væk fra kanten og rejsen mod et gladere arbejdsliv startede.
Alt det andet med sparring, iværksætterforløb og ’kolleger’ på Villaen med mere, var været fantastiske skridt på vejen. Men det startede med at jeg stoppede med at nedgøre mig selv.
Kender du det?
Lytter du til de forkerte?
Nu, her hvor året lakker mod enden, jeg har mødt så mange af jer derude til foredrag, garderobetjek og personlige shoppinger, haft vidunderlige ærlige og sjove rum online med kursister og jer i gruppen for ikke at tale om de gode snakke bagom på Instagram, når I skriver, er jeg nået til at være STOLT af mig selv.
Stolt af at være selvstændig. Stolt af at være med til at starte en forandring i vores overforbrug af tøj, stolt over at forsørge mine 3 skønne drenge og stolt over at jeg gør det. Men bedst af alt er, at jeg også er begyndt at nyde alle de ting jeg kan, når jeg bestemmer selv.
Og de to følelser – stolthed og nydelse får en varm ro og glæde til at brede sig i mig, der både er tiltrængt og som heler og nærer.
Har du nogle stemmer, du trænger til opdage, fordi der ingen energi er at hente der? Prøv at lytte efter. Forandringen starter der.
Hvad byder det nye år på?
Jeg glæder mig til at inspirere til at finde fred med sin facon, når Faconskolen åbner igen til januar.
Efter nytår, kommer nogle små film jeg har lavet med Forbrugerrådet Tænk også ud.
Jeg krydser for at få mange flere foredrag i kalenderen, for jeg ELSKER at formidle og at dømme på de snakke vi har bagefter, kan I også bruge det.
Til foråret åbner den allersidste Garderobeskole for optag og den skal selvfølgelig have fuld skrue, når det er sidste gang. Jeg er slet slet ikke færdig med at holde kurser, men formatet bliver et andet efter 8 vidunderlige hold.
Og så vover jeg at drømme stort om at få lavet den bog med konkrete måder at bruge sit tøj på nye måder færdig. Idag, torsdag inden jul, har jeg lige sendt et pitch afsted. Kryds alt I har, ik’?
På længere sigt, drømmer jeg om at skabe en national TØJBRUGS-UGE a al ’Vi cykler til arbejde’. Altså en uge for der er fuld fokus på hvordan vi BRUGER vores tøj mere og længere – man kunne både lave styling udfordringer, byttemarkeder, reparationscafeer og alt muligt andet rundt omkring på arbejdspladser, uddannelse og skoler.
Så, nu har jeg sagt det højt. Første skridt …
Tak fordi du vil følges ...
Hvis du har læst med så langt, vil jeg bare sige mange tak fordi du følger med. Jeg bliver helt vildt glad, hvis du har lyst til at dele tanker i kommentaren herunder. Men også meget gerne med en besked bagom. Du behøver ikke skrive det store, men du må gerne. Hver gang I deler, bliver følelsen af at være alene skudt til hjørne. Det føles godt.
Til sidst vil jeg bare ønske dig en god start på det nye år. Håber din jul var rar. Og hvis ej, så er den i al fald ovre nu.
Tak fordi vi følges.
Teaser for næste kursus:
Er du træt af at trække maven ind?
Så er her kurset, hvor du lærer at udnytte din facon, i stedet for at slås med din krop.
Opdag, hvordan din facon i virkeligheden er. Det du fokuserer på i spejlet, er sjældent sandt
Lær at fremhæve det du har lyst til, så du både kan slappe af og se godt ud.
Hej Laura
Jeg har fået virkelig meget ud af garderobe tjek. Ved nu hvad det er jeg mangler for at kunne bruge flere dele af min garderobe på forskellige måder. Samtidig har jeg set på mit tøj på en anden måde og er faktisk igang med at sy noget om som jeg er blevet træt af i den form det havde (kjoler til “skjorter), syntes selv jeg har fået nogle piv gode ideer til hvordan jeg kan skabe dynamik og er i gang med at designe/sy mine egne ideer og se om det virker
Jeg er virkelig glad for at have fået vendt mit hoved og stoppet mit overforbrug af indkøb.
Positive tanker og kram til dig
Nej hvor er det dejligt at læse. Tusind tusind tak fordi du skrev. Og HURRA for at du gjorde noget – og at det virker
Og tak for tanker
Jeg bliver så ramt og rørt af dit skriv. Du er bestemt ikke alene om de følelser. Og det er meget “frisættende” at begynde at behandle sig selv som noget, der virkelig har værdi. Wauw, du er sej, både for alt du gør, og alt du deler.
Tusind tak for at dele, søde CBA! jeg hepper på os alle
Kæreste Laura, Du er den sejeste kvinde jeg kender Tak for deling, og for dine altid real life opslag, det kunne mange lære noget af. Godt nytår , og god vind med forretningen
Tak for al hepningen! Nu hepper jeg endelig også på mig selv. Det var tiltrængt
Kæreste Laura
Dit skriv rørte mig dybt lige i ♥️
Jeg VAR selvstændig i 7 år. Nåede en million i omsætning, men var stadig ALT ALT for hård ved mig selv. Når kunder, kursister og foredragsgæster heppede, så så jeg primært fejl og det jeg også KUNNE have gjort. Jeg tillod mig sjældent at være helt tilfreds desværre.
“Og de to følelser – stolthed og nydelse får en varm ro og glæde til at brede sig i mig, der både er tiltrængt og som heler og nærer.”
Så tror virkelig en mentor er en gave og jeg håber du finder ro i alle vores andres hep.
DU ER KNALDHMRENDE DYGTIG!
Jeg har lært det meste, at det jeg nu bruger om tøj af dig ♥️ og det har betydet al verden for min tøjglæde og medfølgende selvtillidsboost.
Tak for dig og håber du bliver ved, men ikke hvis prisen er for høj for dig selv.
Kærligst Dorte
En meget tilfreds kunde i din butik.
Åhr tak altså! Jeg vil gøre mit bedste for at kunne holde til det. For jeg vil jo gerne
Tusind tak, Dorte! It takes one to know one Tak for dine skønne outfits og humør
Kære Laura. Du er så imponerende ærlig, men du er også imponerende sejg!
Det er så flot det du har skabt, du skal sandelig være stolt.
Jeg ønsker dig et forrygende år ✨
Tusind tak! Jeg tager dine ord med på vejen
Kære Laura. Du er så imponerende ærlig, men du er også imponerende sejg!
Det er så flot det du har skabt, du skal sandelig være stolt.
Jeg ønsker dig et forrygende år ✨
Kære Laura
Tak for dit mod til at dele dine tanker med os andre
Og så er jeg bare nød til at skrive:
DU ER S Å F…… SEJ!!!!!!!!!!
Det er så mega vigtigt at få flyttet vores fokus fra forbrug, og du gør det med kæmpe ekspertise og til inspiration for en tøj-tosse som mig!
Og du er mega modig at ha egen business, noget jeg aldrig selv har turdet
Du kan i den grad rette ryggen og være STOLT!!!!
Knus fra en kæmpe fan
Lone
Tusind tak, det gør godt at læse
Tak til dig for at dele op- og nedture.
Jeg er ikke selvstændig – har aldrig haft modet og engagementet til det. Desuden er jeg nu pensionist og derfor langt fra din verden både arbejdsmæssigt og aldersmæssigt.
Men dine betragtninger og erfaringer er almen menneskelige og især to ting ramte mig.
For det første beslutningen om at være Agnes: ”For hun klarer den altid. Og det gør jeg jo også selv. Den følelse er der energi i.”
Det handler om perspektiv. Hvis man kan flytte fokus, kommer der nye muligheder. Udfordringen er der stadig, men man ser med nye øjne og nye muligheder.
“ at holde op med at tro at det bliver nemmere… at indrette mig, så jeg ikke bare kan holde til det, men også nyde det imens.”
Netop – rejsen er vigtigere end målet. Nogle ting er livsvilkår, som man må finde en måde at leve med.
Som sagt jeg synes din “fortælling” er modig og inspirerende.
Tusind tak skal du ha’! Det er vildt at kunne inspirere andre ❤️
Kære Laura!
Sikke en fin klumme – (også) den skal du klappe dig selv på skulderen for! Jeg synes det er så vigtigt at vi deler med hinanden når der er ting vi kæmper med. Bag alle de flotte billeder og SoMe-profiler – eller bare en lidt reserveret fremtoning – så slås vi alle sammen, lidt på skift, med shit i vores liv. Og bevidstheden om at alle de andre heller ikke er perfekte, gør det lidt lettere at bære.
Du er en af mine real life heltinder. Jeg synes du er så vildt dygtig til både tøjfaglighed og menneskekundskab. Og så brænder du utrætteligt for en virkelig vigtig sag. Jeg har lært utrolig meget på dine forskellige kurser, og elskede både garderobetjek og personlig shopping. Jeg står klar til at flå din bog ned fra hylderne – det lyder som årets julegaveide 2023
Alt godt til dig og dine. Pas på dig selv ❤️
Wauw! Tænk at være nogens heltinde. Og så en virkelig en. TAK … og ja, ingen kan se hvad vi kæmper med. Sender kram til dig ❤️
Kære Laura.
Kæmpe respekt for alt det du gør og tør- og især pt for at dele alt det, som også er svært!!!!
Det er vigtigt for dig og os- at vi ser, at det hele ikke ‘bare er let’. ..at vi også hører, hvad der foregår bag de flotte fotos. Godt du ikke kom ud over kanten- jeg har været der- nogle kommer op igen og videre. Andre langsommere op, men aldrig den samme og ting tager laaang tid.
Tak for din vision og mission om at forandring starter i den garderobe jeg allerede har! Og med at lære af mine fejlkøb. Og at vende forbrug til brug! Jeg har fået masser af gode idéer og lært en masse. Af dit foredrag, af din fb gruppe, af dine online foredrag og kurser. TAK for dig!!
Bliv ved men ikke for enhver pris- dit ve og vel er vigtigst! GODT og vigtigt at du søgte hjælp og supervision og kontorfællesskab!!!
Dine mange nye mål bliver spændende at følge- super idéer!!!
Tak for dig! Pas nu godt på dig!
Jeg passer på! Tak for at skrive, følge, være og læse med
Tak for at dele dine tanker og økonomi.
Du er en inspiration og et forbillede og du skriver virkelig godt og med stor, stor viden.
Har du overvejet at tilbyde dig som fast klummeskribent og få en fast indtægt on-the-side? Held og lykke med bogen
Kære Dorthe,
Tusind tak for dine fine ord. Det er sørme en ros! Jeg vil tænke lidt over det.
Godt nytår
Kæmpe kram til dig, seje Laura.
Tak søde J! Det luner
Fantastisk indlæg
Lige hvad jeg havde behov for at læse
TAK, af hjertet, for det
Fortsæt dit gode virke og med at være dig❤️
Kærlig hilsen,
Birgit
Det er jeg sørme glad for! Det er godt at dele
Kære Laura,
Hvor er det stort og modigt af dig, at dele noget så personligt med os. TAK for tilliden.
Som solo-selvstændig forstår jeg fuldt ud hvordan du har det. De søvnløse nætter, den knugen i maven, der gør at man næsten har glemt hvordan det er at trække vejret ordentligt, og den konstante banken sig selv i hovedet…….
Det er så skønt at du har fået sparring, og at du er begyndt at tage dig af dig selv også ❤️
Det er en fornøjelse, st få lov til at være en del af dit fantastiske tøjfællesskab, og det ville jo ikke eksistere uden dig.
Tak for alt det du har lært mig, og for at være dig selv.
Og så rigtig godt nytår.
Tusind tusind tak for den fine besked
Kære geniale, seje Laura.
Tak for at du deler det svære. Det er så vigtig læring: at man skal huske at passe på sig selv. For hvis du er i stykker, så kan du ikke passe hverken børn eller firma. Det er bare meget nemmere sagt end gjort. Ikke mindst at bede om hjælp. Det er noget man skal øve sig på. Så skønt at du har fået hul på det .
Jeg håber du finder og kan bibeholde den rette balance for dig. Jeg er slet ikke færdig med at lære af dig. Dine evner for tøj er fænomenale, men dine evner for mennesker er også ekseptionelle!
Jeg ønsker for dig at 2023 bliver mere balanceret .
Godt nytår
Tusind mange tak, sødeste C
Tusind tak for at dele din historie om udvikling professionelt og personligt og turde sige højt hvor barskt livet og udvikling/læring kan være. Jeg hopper på dig af mange grunde…fordi det er sejt at turde blotte sin menneskelighed, fordi du er VIRKELIG dygtig til at tilbyde læring og udvikling på en måde hvor om ikke alle så ihvertfald mange slags mennesker kan deltage i et trygt rum. Du er virkelig dygtig til tøj og til at formidle. Du kom med dit nye webbaserede koncept som Corona brød løs, min fornemmelse er at mange er fulgt med. Jeg tror dit stop tøjspildskoncept kan noget, det lyder virkelig spændende. Jeg hepper ❤
Det er jeg sørme glad for du skriver, tak
Kære Laura!
Hvor var det dejligt og tankevækkende at læse o dit år. Jeg blev så glad for at du deler hvad der sker ‘inde bagved’. Det er godt at nogen har modet til at dele – vi bøvler alle sammen med forskelligt shit i vores liv, på forskellige tidspunkter. Og det føles lidt mindre ensomt, når man ved at alle andre heller ikke er perfekte, uanset hvad Instagram måtte antyde.
Du er en af mine real life heltinder! Du har helt særlige evner, både tøjfaglighed og menneskekundskab. Og så kæmper du utrætteligt for en virkelig vigtig sag! Jeg har lært så meget på dine kurser. Og følt mig både set og forkælet, når du har lavet garderobetjek og vi har shoppet sammen. Jeg står allerede i kø til at købe din bog – den er årets julegaveide 2023!
Godt nytår til dig og dine. Pas på dig selv ❤️
Kære Laura
For et par år siden mødte vi hinanden, fordi Randers
kommune hyrede dig til at få – især kvinder- til at
flytte fokus fra forbrug til genbrug af tøj i deres garderobe. Jeg blev den heldige, der fik et garderobetjek af dig, og vores møde blev dokumenteret i Randers kommunes EXIT- magasin
om borgernes affald/ sortering etc. Jeg vil gerne sige,
at der er et FØR og EFTER syn på tøj- forbrug, når man
har hørt/ mødt dig. Jeg er ikke holdt op med at købe
tøj; men din stemme og gode råd styrer mine køb, f. eks, at jeg skulle holde op med at købe mere af det samme men købe noget, der bidrog til FORANDRING i
min garderobe. Ligeledes tænker jeg over, hvor mange hundrede liter vand, der går til bare at producere et stykke tøj. Jeg hører bogstaveligt vand, der løber, når
jeg tænker på at købe et nyt stykke tøj. Jeg går også
ofte i secondhand – butikker og finder gode køb. SÅ
fortsæt dit firma- hold engagementet oppe og fanen højt: du gør en forskel i verden for os, der møder dig.♥️
Kære Rita,
Hvor er det bare fedt at høre! Et før og efter … jæs Så kan jeg næsten ikke bede om mere.
Tusind tak for at dele – håber vi ses igen lige pludselig