Vi styrede udenom en lockout og strejke dette forår ved overenskomstforhandlingerne. Sidst der var lock out, var jeg Personlig Shopper i Magasin Field’s og havde kun een skoledreng, som vi fik passet på skift ved at hjælpe hinanden forældrene imellem, hjælp fra egne forældre og vi havde ham med på job. Jeg havde ham endda med i Maga, hvor han sad musestille med sin ipad i et rum for sig selv, imens jeg klædte mine kunder på inde ved siden af. Det gik, men det var en drøj periode, der gud ske lov ikke skulle gentages nu, hvor jeg har 3 skolebørn. Pyha.

Jeg skriver om det her i min tøjklumme, fordi jeg kan huske hvor harmdirrende indigneret jeg var dengang over forskellige menneskers holdningstilkendegivelser om at ’man da bare kunne arbejde hjemmefra eller fra sommerhuset, tage ungerne med og selv undervise dem lidt, ind i mellem at man fik noget fra hånden’ og videre i den dur. Måske kan du ikke huske det, men det kan jeg. For jeg var rasende. Indlæggene var mange og forskellige – selvfølgelig – det var en lidt vild situation at stå i så længe, for så mange mennesker. Men der var ganske mange med holdningen om at man jo bare kunne arbejde flexe og så videre. Det provokerede mig usigeligt, fordi synspunktet tydeligvis stammer fra folk der ikke selv arbejder i servicebranchen, detailhandelen, sundhedssektoren og andre steder, hvor man arbejder på bestemte tidspunkter på bestemte steder.

Men det er der mange, der gør. Jeg blev mindet om det, fordi jeg havde besøg af mine tidligere kolleger fra Magasin i mandags. Vi var 8 og kun 3 arbejder stadig i personlig shopping. De kvinder, er nogle af Danmarks dygtigste til at fornemme en kunde, klæde dem på og få dem til at blive mere sig selv foran spejlet – og selvom de virkelig godt kunne lide at arbejde som personlig shopper, har ingen af dem – heller ikke mig selv, fortrudt at vi ikke gør det mere. For vilkårene er barske. Arbejdstiderne ligger mellem kl. 9-20 og mange butikker har åbent 7 dage om ugen. Der er masser af overarbejde i spidsbelastningsperioder, som jul, udsalg, slagtilbud og så videre. Det vil sige ca. en gang hver anden måned. De arbejdstider har jeg altid affundet mig med, fordi jeg virkelig godt kunne lide arbejdet og så er det et vilkår. Jeg har aldrig nogensinde brokket mig over lørdagsarbejde eller arbejde i julen, men klart kunnet mærke at alt overarbejdet udover 37 timer virkelig trak tænder ud til sidst.

Men det jeg blev så harm over dengang – og stadig bliver når jeg møder den – er den manglende forståelse for, at muligheden for handle når som helst, kræver mennesker, der arbejder når som helst. Som ikke fleksibelt kan holde fri eller bytte rundt, men gensidigt forpligter sig overfor kollegerne, så vagtplanen går op og der altid kan være åbent. Det blev jeg mindet om da mine kolleger var her – de 3 der stadig er i Maga, havde lige arbejdet til SuperBazar, som er en uge med knaldtilbud og ja, overarbejde. De var stadig lidt matte i koderne, for det betyder mange dage med 10-12 timers arbejde hver dag. Og de gør det, fordi det hører med, men også fordi de er en del af holdet. Hele huset er på den anden ende og der er en god holdånd, når det kræves.  Men det er udmattende i længden, skulle jeg hilse at sige.

Serviceniveauet i Danmark er ikke ret højt. Og i København endnu dårligere end i provinsen. Det er totalt kritisabelt, når dem der arbejder i en butik, næsten er for kendte til det her sted og ikke kan nedværdige sig til at gøre det job de er ansat til: yde den bedst mulige service til de kunder, der kommer ind af døren og være nærværende når kontakten til et andet menneske skal etableres. Men altså. Jeg synes det kritisable serviceniveau har flere sider – den status jobbet har i samfundet og den attitude ekspedienterne mødes med fra kundernes side, er ikke altid rar. Nogle gange kan man mærke, at kunden der træder ind i butikken bærer sine fordomme foran sig og taler ret, ja, grimt, til mennesket der prøver at hjælpe. Sikkert fordi kunden har fået megadårlig service før og nu har paraderne oppe til kamp. Den attitude på forhånd bringer intet godt med sig.

Når jeg er ude at holde foredrag, taler jeg blandt andet om at få hjælp til at købe tøj, fordi personalet kender sortimentet og pasformer. Mange af mine tilhørere, indvender at det er ikke til at få hjælp og hvis de endelig får det, så står ekspedienten og siger at de ser vildt godt ud i noget, de selv overhovedet ikke kan lide. Så er det jeg foreslår kunden at spørge ekspedienten venligt og samarbejdsvilligt, hvad det pæne er, ved det tøj man har fået på. Forhåbentlig svarer ekspedienten ved enten at udpege de gode sider af den sag du står i, eller finde noget andet der sidder godt. Pointen er, prøv at få et samarbejde ud af ekspedienten. Hvis du som kunde gerne vil have god betjening og ja, hjælp til fx. dit tøjkøb, så prøv selv at være imødekommende og venlig.

Mange synes også det er irriterende, når en ekspedient spørger om der er noget de kan hjælpe med.. De svarer nej, for tænk hvis du svarer ‘ja’, og de så vil sælge dig noget. Og ved du hvad? Du er gået ind i en butik, så det vil de også … det er deres arbejde. Men du gik også derind fordi du havde et eller andet behov. Og tænk nu hvis det du endte med at købe faktisk var noget du både kunne lide og har lyst til at gå i. Måske endda fik hjælp til at vælge noget du ellers ikke havde valgt, men som du overraskende nok ender med at blive vildt glad for. Den slags køb kan være sjældne, hvis man hader at købe tøj. Men hvis man lærer at bede om og få hjælp på den rigtige måde, er det slet ikke umuligt at få det, trods vores dårlige ry i servicebranchen.

Og så tilbage til holdningen til fleksible arbejdstider og til mennesker i servicebranchen generelt. Ingen (jeg har lyst til at sige vi, fordi jeg har arbejdet i butik i mere end 15 år, men nu gør jeg det jo ikke mere) har lyst til at høre deres job nedgjort og negligeret. Eller taget for givet.  Jeg er enig i at det burde være givet, at man får god service, når man træder ind i en butik og det er det ofte ikke. Blandt andet af ovenstående grund – vi ser ned på ansatte i servicesektoren og priser os lykkelige for at vi ikke behøver arbejde på de vilkår. Men når du får god service, så husker du det i lang tid. Og du kommer tilbage, for god service er en fantastisk oplevelse, som du har lyst til at fortælle videre og til at vende tilbage til … det ved jeg, for jeg savner stadig at forkæle mine kunder og glæde mig over hver gang de kom tilbage. Men jeg savner ikke at arbejde hver anden lørdag og altid i julen, efterårsferien, Påsken plus det løse. Til gengæld kommer jeg selv trofast tilbage, når jeg har fået god service et sted.