1. Jeg er nysgerrig på den der pyjamasmode, som ikke vil dø. Altså det konturløse med lange linjer. Det fik jeg allerede i første fine sæt, hvor farverne også passer så godt sammen, at det ligner et sæt uden af være det.
2. Min sløjfestyling med bløde bælter, har jeg lyst til at bruge mere og guldfiskeskjorten er lidt dum over barmen, så en sløjfe vil også hjælpe. Det er fuld skrue med den orange kimono til, men sætter jeg fx. sorte pæne bukser til i stedet, bliver hele sættet strammet op. Jeg kan li’ det!
3. Skal skynde mig at bruge leo-blusen inden det er for varmt og til min buksenederdel får jeg bedre facon, selvom blusen sidder til. Alligevel vil jeg have et stort tørklæde på til, for at camouflere min mave jeg er øm om. Havde faktisk sættet på allerede dagen efter, men med en mønstret jakke over i stedet for tørklæde. Det var nice!
4. Den grøn/lilla sommerkimono, har jeg ikke brugt så meget som jeg gerne ville i sommers, så derfor fiksede jeg 3 sæt med den: først med en leo-top til et lidt vildt mønstermix.
5. Så den nemme med en t-shirt i samme farver
6. Til sidst et mere elegant sæt med fin bluse og pæne bukser. Alle 3 sæt er nogle jeg kommer i.
Skal du prøve en af ideerne, med dit eget tøj? Værs’go’ og haps!