Tøjtricket, der giver nyt liv til velkendte farveflader

Der var jo GARDEROBE LOVE STORM på mailen i to uger: 14 tøjtricks på 14 dage. Man skulle være tilmeldt mit nyhedsbrev, for at være med. Det er både gratis og frivilligt. Tag et kig på dagens garderobekærlighed her …

Foruden tøjtricks, kigger vi på garderober fra alle mulige vinkler. Jeg er så heldig at få lov til at opleve mange forskellige klædeskabe og deres ejerkvinder. Der er næsten en ny vinkel hver gang. Som for eksempel i sidste uge, hvor kiggede jeg ind i en finurlig og kreativ garderobe.

Ejerinden har en ganske distinkt stil, som er lidt udansk – spraglet, farverig og med en del sydlandske toner i stilen. Det passer fint med at hun typisk finder sit yndlingstøj på rejser.

Hun skrev bagefter, at hun havde været bange for om jeg ville forstå og respektere hendes stil. Det var en indvending jeg sjældent møder. Men  det er en megarelevant indvending at have, når man får en garderobeekspert på besøg.

Jeg har mødt kunder, som har forandret alt, efter et besøg af en stylist. Det er ikke lige min tilgang, for det man selv holder af, har allerede værdi.

Jeg var tøjnørdet nysgerrig og bagefter var hun sød at uddybe.

“Min bekymring var helt ubegrundet. Du udviste stor respekt for min stil og tøjvalg. Jeg har fået super gode inputs til hvordan jeg kan gøre min stil lidt bredere og hvordan jeg kan anvende mit tøj på nye måder og sætte farver og mønstre sammen på nye måder. Derudover har jeg fået input til en twist i form af halvlange nederdele, som skal prøves af”

Janni Bormann, 55 år

Den respons passer som fod i hose med at vi sammen, kunden og jeg, udbygger, varierer og fornyer den stil, hun føler sig hjemme i. På den måde bliver hun sikker på hånden, når hun selv skal gøre det. At ensrette og omvende folk til at gøre det samme, lader vi religiøse sekter om, ik’?

Mine outfitmetoder er redskaber taget fra klassiske discipliner som komposition, farvelære, materialekendskab og så videre. Derfor kan de bruges i alle garderober og af alle kvinder – høje, lave, tykke, som smalle.

Hun sagde også sådan her, bagefter:

Du kan læse mange flere udtalelser fra vidt forskellige kunder, hvis du er nysgerrig på hvad kvinderne selv siger efter deres Garderobetjek.

I anledning af at vi gav den endnu mere gas med farver og mønstre i Jannis personlige stil, handlede dagens tøjtrick om mønstermix

TØJNØRDENS  6. TIP

Mønstermix er ikke for alle, tænker du måske. Men det behøver ikke være vildt, for at være effektivt.

Prøv at finde to mønstre, der har et farvefællesskab. På billedet til venstre, er det lyserød fra tørklædet og orange fra kimonoen, som har et slægtskab. Det bliver udbygget med den lilla t-shirt, men havde virket ligeså fint, med en hvid t-shirt. Her finder farverne hinanden og på den måde træder mønstrene i baggrunden og farverne fremhæves. 

En anden hjælp til at få to mønstre til at spille sammen er at vælge mindst ét som er småmønstret. På den måde bliver mønstret mere en struktur, som fx. en rib, en blonde eller andet. Strukturmønster går igen i både kimono til venstre og bukserne til højre. Begge dele er glimrende mixer mønstre. Det samme gælder striber og prikker eller andre små- eller ensartede mønstre. 

Prøv dig frem og vær ikke bange for at vove noget. Du kan altid lave en søndagsøver (se mailen fra i søndags), hvis sammensætningen er lidt udfordrende. 

Om du er til mønstermix, ensfarvet eller begge dele – no worries! Vi forsætter eller finder vi ud af hvad det er DU  kan lide. Og så laver vi masser af nye fine fede flotte kombinationer, du kan vælge og vrage mellem, når du booker dit eget Garderobetjek.

Inden vi ses, så sæt en dag eller et par aftner af til at løse opgaven jeg sender, når aftalen er i kalenderen. På selve dagen tager Garderobetjekket 4 timer. Her jonglerer vi med tøj, stil, kropsbevidsthed, hverdag og drømme – og tager billeder af alle outfit med din mobil til dit helt eget outfitbibliotek.

Vi plejer at lægge Garderobetjek kl. 9-13 på hverdage, men kan selvfølgelig justere efter dine behov.

Og så starter jeg altid konsultationen med at sige at du ikke kan fornærme mig med stil – hvis der er noget du ikke kan lide, skal du bare sige det. Jeg er der jo for dig <3

Fra 5. marts koster Garderobetjekket 3695,- inkl. moms

Hm, lad mig lige læse flere detaljer om det Garderobetjek!

Tusind tak fordi du læser med! Smid endelig ideer eller kommentarer her, på Facebook eller Instagram. Jeg er nysgerrig efter dine erfaringer og ønsker … kom også med her, vi har det hyggeligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *