Det startede med at jeg så fjernsyn ...
Forleden så jeg et program, der var sjældent inspirerende … Modens Mønsterbrydere på DR.DK er en lille kongenial serie om mode, bæredygtighed, håndværk og design og jeg kan ikke anbefale dig nok, at se den.
Især afsnittet med Line Sander, som jeg ikke kendte inden ramte lige ned i en sanselig æstetisk langsomhed, jeg ikke kan beskrive på anden måde end at jeg faldt pladask. Og så selvfølgelig farven blå, som har optaget mig et stykke tid nu.
På billedet her er en af de franske vintage-arbejdsjakker, hun lapper og giver nyt liv.
Når jeg falder for noget, må jeg altid prøve at tvinge udtrykket ud af min egen garderobe.
Jeg starter med at kigge efter overflader, snit eller farver, der minder om det jeg har set.
I dette tilfælde er det slidte, bløde bomuldsudtryk, det, jeg ville have. Og så selvfølgelig farven blå.
Selvom jeg ikke har en blå jakke, der passer til, kan min lyserøde quiltede jakke give den følelse, jeg ledte efter.
Og sammen med min blå skjorte i den helt rigtige farve og følelse fik jeg et sæt, der ramte det udtryk jeg faldt for.
Samtidig kom jeg i tanke om at jeg er faldet for udtrykket før – da jeg besøgte vidunderlige Ærø for anden gang i foråret og mødte hende her Else Schneider, der har en perle af en butik i Ærøskøbing.
Her er Else i den samme slags franske vintage arbejdsjakke, dog uden lapper og stylet mere som et jakkesæt.
Det kaldte på en ny fortolkning af min visuelle besættelse igen idag.
Det blev en mere 1:1 fortolkning og et sæt jeg er totalt hjemme i. Og til to nye outfit ‘shoppet’ i mit eget skab – uden belastning af hverken pengepung eller ressourcer.
Kender du det med at blive næsten smittet med visuel betagelse af noget du ser og siden den ubændige trang til at eje det, der følger med?
Kender du det med at se et udtryk og bare SKULLE have det?
Jeg gør! Men istedet for at sukke efter nyt – og købe det – har jeg brugt denne metode i flere år og det virker så godt for mig.
Selvom jeg ikke får præcis det jeg faldt for, så gør kreativiteten i at jagte udtrykket i mit eget skab at trangen til nyt bliver stillet. Og jeg får helt nye lækre sæt at hoppe i.
Derfor vil jeg vise hvordan du selv kan genskabe noget du falder for, med tøj fra dit eget klædeskab.
Jeg spurgte i min (fantastiske, gratis og totalt opturs-) facebook-gruppe om de ville dele billeder af udtryk de drømmer om. For så genskaber jeg dem med redskaber du selv kan overføre til dit klædeskab.
Jeg har valgt 4 re forskellige udtryk ud. Først det her, hvor hende der delte, ønskede at få gang i nederdele i stedet for strik og jeans.
Jeg ‘fortolker’ med tøj jeg allerede har – og da jeg ikke har en lang lys nederdel, vælger jeg en mørk.
Faktisk vil det også for langt de fleste være nemmere, at komme i en mørk underdel om vinteren, end det modsatte.
Og når ønsket netop specifikt går på at få nederdelen på, er der ingen grund til at gøre det endnu sværere med en lys underdel.
Det var nemt at lave en 1:1 oversættelse af udtrykket med denimskjorten.
Det kommer selvfølgelig an på hvad du har i skabet af muligheder, men hvis problemet først og fremmest er at få nederdelen på, så start med at finde tætte strømpebukser og læg dem frem ved siden af nederdelen, der skal på.
Næste step er overdelen og har du ikke en denimskjorte, så handler udtrykket mere om om at dresse nederdelen ned og skabe kontrast med noget lidt råt.
Det kan man gøre med meget forskelligt – en strik har per definition et afslappet udtryk. En t-shirt med korte eller lange ærmer, har samme udtryk.
Og sætter du støvler til i stedet for sneakers, som jeg brugte til første outfit, bliver udtrykket endnu en fortolkning af forlægget med fokus på 1. få nederdelen på 2. efterligne så godt om muligt.
En anden spurgte om at få gang i hendes farverige strik – der fulgte ikke billeder med, men umiddelbart er vinterklassikeren strik, en virkelig god kompagnon til de finere dele i klædeskabet.
Jo større kontraster du kan skabe til det tit lidt for hyggelige strik look, jo bedre. Og her er nederdele – korte som lange, ideelle outfit-kammerater.
Men er nederdels-looket bare en lidt for stor opgave midt i hjemmeskole/-kontor/-karantæne garderoben, så kan al strik nemt dulles op ved at sætte noget fint under.
Her er det en blondebluse, der kigger frem ved håndled og krave, men det kunne også sagtens være en skjorte, en mønstret bluse eller en sløjfe-bluse.
Så kan du snildt være i hyggebukser forneden, ligesom jeg har stylet med her.
Og så til det sorte!
En anden delte det her billede – og skrev at hun nok havde flere kurver end det look kunne bære. Men hun ville gerne have ideer.
En lille note: har man masser af facon, men længes efter det slanke look, så er en blazer et fremragende redskab til at give facon til det meste.
Her er det selvfølgelig de lange støvler, der spiller en stor rolle, men det er også det matte mod det blanke, sort mod hvid, formelt (blazer) til råt (skindleggings), løst til smalt.
Når man opløser sættet til nogle af de elementer, får man mange flere muligheder med tøjet inde fra sit eget skab.
I den første fortolkning har jeg sat en lang, løs skjorte under en velsiddende blazer og så de lange støvler, der har været i mit skab i mere end 15 år og med mellemrum bliver moderne igen.
Hvis man bare sætter tætte strømpebukser til i stedet for bukserne, får looket noget af den ‘sassy-ness’ (jeg ved ikke hvad jeg skal oversætte ‘sassy’ med) som overknee-støvlerne med de blanke bukser har.
Man kan selvfølgelig sagtens sætte bukser til, men prøv lige med strømpebukser først, hvis du vil have det skarpe sexede fra damen med de lange ben.
Man kan også vende fortolkningen lidt på hovedet og bruge de lange linjer til det smalle – men sætte farverne omvendt sammen.
Den lange hvide cardigan er slet ikke så stram i udtrykket, som blazeren. Men prøv at sætte en sort skjorte til. Den har et ret hårdt, cool udtryk, især hvis du knapper den helt op i halsen.
Rund af med smalle jeans og (lange, hvis du har) sorte støvler, så der sker et interessant sammenstød mellem kontraster i mørk/lys, mat/blank og løst/smalt, som tapper ind i det ønskede udtryk her.
Og så kræver ingen af sættene så slank en figur, som inspirationen har.
How to tern?
Oj, manner der er mange tern for tiden og det var også et af ønskerne i gruppen.
Tern kan have det mest indbydende-eksklusive-engelsk-landadel-jeg-tager-på-jagt-og-lune-klassiske-uldne-slænger-min-jakke-over-skuldrene-look!
Problemet med det look er, at det er ret udansk. Det er forfinet, klassisk, eksklusivt og det er der mange der drømmer om, men har svært ved at trives i.
Derfor bryder vi lige nogle elementer ned, så vi har noget at lege med.
Først flytter vi ternene ned på underkroppen og styler dem i kolde toner i stedet for de lune brune. Den grå skala ligger mange skandinaver nærmere end den beige.
Derfor; prøv at sætte kolde toner til dine tern – og evt. vælge nogle i en meget småmønstret skala, så de mere bliver en struktur, end et mønster.
Her har jeg sat 3 matte materialer sammen – en grå cashmere strik. Den er tynd, så den kan godt være under jakken, som er i jersey og derfor også blød, som strikken (og det ternede udtryk). Hertil ternede bukser, som jeg faktisk har haft lidt svært ved at bruge med andet end sort eller bordeaux.
Normalt ville jeg ikke bryde mig om gråt i gråt, men det her kan noget helt anderledes end jeg plejer og når jeg lige tilføjer en farveklat med bordeaux sneakers, er det stadig mig.
Husk at gøre udtryk til dine, så du føler dig hjemme i det, selvom du eksperimenterer.
Efterlign, ved at sætte blødt til blødt, uldent til uldent eventuelt i en kold skala, hvis det er nemmere.
Eller spring ud i den varme farveskala og udnyt at en tern kan kombineres med SÅ mange andre farver. Det er fordi den bliver til en struktur, mere end et mønster, når man altså vænner sig til at gå i det sofistikerede udtryk.
Her har jeg sat rustrøde bukser til for at få det mættede tone-i-tone look fra drømmen, men det ville fungere helt fint med blå eller sorte jeans til i stedet.
Det sidste outfit-knæk, jeg når idag er den her lækre sommerdrøm, der handler om mønstre, længder, kjole og en sprudlende kreativ stemning.
Jeg bryder elementerne ned til at være lange linjer, en kjole, mønster, varme farver og så en masse fanden-i-voldskhed, som de ternede og sorte sæt, på ingen måde har.
Når du skal genskabe, handler det i høj grad også om at omsætte den stemning du falder for.
Jeg har intet med prikker, men forsætter ternene fra før og smider min skovmandsskjorte ind i den ligning.
Den er selvfølgelig alt for grov til det feminine udtryk hun har, men i kombination med min lange orange sommerkjole får jeg noget af stemningen med over i min fortolkning.
Når outfittet kommer på, vil de to skjortekraver gentage hinandens linjer, ligesom jakken og kjolen gør. Det forfiner skjortens grovhed og får den til at spille sammen med kjolen.
Nu er det jo ikke sommer, så jeg ville style med støvler til, men vil man hellere have letheden fra den dejlige dames look, så er sneakers til et lækkert let-på-tå udtryk.
Og til de praktisk anlagte, som jeg selv: jeg smider en tætsiddende top inderst, så en underkjole for at få et tykkere lag i skørtet også og runder af med bordeaux strømpebukser. Sort bliver for hårdt.
Du kan forvandle din garderobe - og tøjforbrug
Måske sidder du og tænker – ahr, det ligner sgudda ikke de billeder damerne kom med. Det har du ret i. Men det handler heller ikke om at eftergøre en til en. Så er du jo nødt til at købe mere tøj. Det var ikke ideen.
Energien ligger i at overføre trangen til nyt, til et udtryk med samme stemning og undervejs i processen lade det du finder på, få sin egen berettigelse og på den måde både udfylde shoppetrangen. Og ovenikøbet træne din kreativitet (jow, du har en kreativ åre, når du falder for tøj, udtryk, stemninger) så du bliver din egen flyvende outfit-ninja.
Og lige præcis det, har jeg lavet et KLÆDESKABS KICKSTARTER KIT der gør!
Slut med kedeligt hjemmetøj, drænende trøsteshopping og et bugnende skab, men aldrig noget at tage på!
Lær at style, så du kan få øje på alle de fede outfits din garderobe rummer. Uanset om du har lidt eller meget tøj.
Voila: Tryl fede outfits frem fra skabet – hver dag 😉
Tjek det ud lige her jeg har gjort mig umage for at skrue et effektivt, overskueligt og sjovt kit sammen til dig!
KITTET har indtil videre kickstartet knap 300 garderober … og de er vilde med det:
“Det er bare så inspirerende! Jeg ÆÆÆLSKER tøj, men jeg bliver også alt for hurtigt fristet, fordi jeg jeg bliver inspireret (…) Kickstarterkit’et giver mig de her redskaber, jeg nok egentlig har manglet. For egentlig er jeg ret kreativt anlagt, men jeg har mistet overblikket. Men de her redskaber gør i virkeligheden min garderobe spiselig, inspirerende, overskuelig og lidt mere enkel. Jeg er SÅ motiveret “
Annasofie Bøgh Mulvad