You are currently viewing Klædt på, ikke klædt ud: Guide til moden nu!

Klædt på, ikke klædt ud: Guide til moden nu!

Lige nu er vi midt i det jeg læste omtalt som nordisk maximalisme. Det er så præcist for det mix af farver, mønstre, gevandter, glitter, sløjfer, knapper og hvad har vi, som rør sig her i Skandinavien. Store dele af verden kigger vores vej, når det kommer til design, men også mod vores stil i moden. Sådan har det været en del år – faktisk siden Sofie Gråbøl var Sarah Lund i en færøsk sweater.

Selv bliver jeg inspireret af bloggeren Trine Staberg Pedersen fra Trines Blend.

Trines garderobe er mere farverig end de flestes … biilledet er fra hjemmesiden

Det er gonnok sjældent jeg synes modebloggere laver fede outfits. Mest er det jo bare reklamer for firmasamarbejder. Men hende her, har en eminent evne til at sætte farver og mønstre sammen, så de bliver til en helhed. Altså sammen med et romantisk twist, der måske ikke lige er mig, men sammensætningerne er helt utroligt fine og går igen i hjemmet, på børn und alles. 

Cathrine Widunok Wichmand fra Rockpaperdresses er også både eksponent for stilen og virkeligt inspirerende at følge stilmæssigt.

Billede fra Cathrines hjemmeside

Hun er lidt mere cool med et vintagepræg i mange af sættene. Igen, har hun en overlegen evne til at matche snit, materialer og acessories. De to damer her har nemt ved at sammesætte outfits. Og går i tøj mange af os ikke kunne drømme om. Men derfor man jo godt låne lidt af glæden ved tøj, som deres jongleren med stil og farve udstråler.

Men det som også kendetegner de to damer – og den nordiske maximalisme – er at den al sin larmende gøgl til trods, er sikker. Vi har en lang designtradition i Skandinavien og Danmark og generelt er vores stil smagfuld. Det ses, selvom det ikke er den enkle funktionalistiske stil, som kendetegner dansk design, der er toneangivende i moden for tiden. I disse år er det more is more efter rigtigt mange år med less is more. 

Det klassiske design-ordsprog om at mindre er mere, stammer fra Bauhaus arkitekten Ludwig Mies Van der Rohe. Han baserede sit virke på at skære ind til benet, lade funktionen træde i højsædet og skære udsmykning fra.

Mies Van Der Rohes berømte pavillion fra Verdensudstilingen i Barcelona 1929 står stadig som en ypperlig krone på værket over funktionalismen.

Læg mærke til at han dog sniger udsmykning (som nærmest var forbudt) ind gennem sit materialevalg, marmor. De rigt ormenterede flader giver rummet karakter og den dag i dag bruger arkitekter det som et stemningsskabende greb, at vælge materialer, der også udsmykker. Hele den skandinaviske designtradition er båret af ideen om at skære ind til benet, så produkter bliver til ren funktion. Således er formen på PH’s lamper et resultat af hans studier af maksimal fordeling af lys samtidig med man ikke må få lys i øjnene.

Det vi ser for tiden er det modsatte – mere er mere! Mønstre, farver, stoffer, overflader, kombinationer og overflod. Det er en afspejling af de opgangstider vi er midt i med højt forbrug, god økonomi og generel velstand. Selvom klima og terror bekymrer, er det ikke tæt nok inde på livet af os (endnu) til at påvirke konjunkturerne og forbruget buldrer derud af.

Efter mange år med en reaktion på den finansielle krise, der afspejlede sig i en enkel stil med skinny jeans, storskjorter og en farveskala i grå, hvid, sort og blå, er der nu frit valg på alle farvehylder, faconer og mønstre. Vi maler med den brede pensel og lægger til, mere end trækker fra. Det afspejler sig i andet end moden – vi bager kager i bedste Marie Antoinette-stil, luksusbrands åbner butikker i København med rekordfart og bilsalget stiger og stiger. Det kan godt være at verden er af lave, men de flere penge til rådighed kan ses i moden.

Er du også nysgerrig på alt det nye, men aner ikke hvordan du skal få hul på farver og striber, så har jeg lidt forskellige tricks. Hvis du for det første synes at mønstermix er noget pjat, for det passer jo overhovedet ikke sammen! Så tænk på  traditionel patcbhwork. Når der er en overordnet sammenhæng mellem farverne, finder mønstrene hinanden og bliver til en hele. Ligeledes er mønstrene gentagne (i rapport, med et fagudtryk) og ofte små. Jo mindre mønstre er, jo nemmere er det at få dem til at passe med andre mønstre, fordi de næsten bliver til en struktur.

Foto: Victor Forgacs

Samme princip kan overføres til tøj – vælg gentagne (imodsætning til placerede print, som fx. et billede på en t-shirt) mønstre.

Jo mindre og/eller grafiske – tern, striber, prikker – de er, jo nemmere er det at kombinere.

Her kan jakkerne bruges over begge underdele og udover kjolen. Overdelene kan bruges til begge underdele og jakkerne udover til det hele – alt efter temperament. Slå om blusen kan både bruges udover kjolen og til de andre underdele.

Kan du bare ikke se dig selv i ternede bukser med stribet t-shirt og leojakke, så skift t-shirten ud med en ensfarvet og tjek nu. Går det heller ikke, så skift også jakken ud med en ensfarvet og se om de ternede bukser vokser på dig.

Træk mønstre (information) ud af outfittet indtil du kan se dig selv i outfittet. Leopard virker iøvrigt som grafiske mønstre. Vi kender det så godt, at det blender ind på samme måde en striber eller tern.

Det kan være du ender kun med en grøn jakke, men hey, hvis du primært har sort og grå i skabet er det jo også en kæmpe fornyelse, som du kan bruge til alt det du har i forvejen. Eller hvem ved, måske en mønstret nederdel …

Du kan få mig til at komme med bud på enkeltdele, der opdaterer din stil. Eller helt nye outfits, der gør det samme, hvis du booker en af mine 3 Personlig Shopping Services. Bestiller du inden midnat idag, 30. april, når du at få det til de priser jeg har nu.

Idag slutter min kampagne på Personlig Shopping nemlig og den har I sørme taget godt imod. TAK!

Men jeg må sande, at jeg ikke kan levere den kvalitet I SKAL have, på den tid jeg troede. Derfor stiger priserne imorgen – 1. maj. Så bestil idag hvis du alligevel overvejer – ingen udløbsdato.

Du får også en gratis bonus: min nye e-guide til at vælge farver 😉
Tusind tak fordi du læser med! Smid endelig ideer eller kommentarer her, på Facebook eller Instagram. Jeg er nysgerrig efter dine erfaringer og ønsker … kom også med her, vi har det hyggeligt!

Skriv et svar