Jeg drømmer om at trække forbruget ud af tøjkøb. Trække forbrug ud af tøjKØB, tænker du. Det er jo en modsætning. Nej, ikke nødvendigvis. For vi skal have tøj på hver dag og i et I-land, hvor overlevelse ikke er aktuelt, har vi brug for at se ordentlige ud i de sammenhænge vi indgår i til daglig. Hvad mener jeg så? Overforbrug og bevistløst forbrug. Forbruget af tøj er løbet løbsk og fordi der er så utroligt meget billigt tøj, som også ser nogenlunde ud (i al fald på bøjlen, men hverken i brug og slet ikke efter vask) er vi kommet til at trøstekøbe tøj, på samme måde som vi trøstespiser mad. Fordi vi kan. Fordi det er lige ved hånden. Fordi vi har råd.

Vejen mod bevidst forbrug, er oplysning og viden om at tøj og mode, er meget mere end de forfængelighedsdødssynder, overfladiske forbrugsfortællinger og statusstaffage, der er generelt gældende. Det er præcis det modsatte: tøj er vigtigt for vores fysiske og mentale velvære, det et vigtigt for vores identitet og kultur, det er vigtigt til hverdag og til fest. Det er derfor vi skal tage vores tøj alvorligt, fordi det betyder noget. Hvad det gør for vores velvære – mentalt som fysisk, hvordan man vælger noget man bliver glad for, hvordan man vedligeholder det, hvordan man køber så det kan kombineres og hvordan man vælger kvalitet fremfor kvantitet. Det resulterer netop ikke ligegyldigt forbrug og derfor skal vi vide mere så vi køber det rigtige, i stedet for at overforbruge bevidstløst og trøstespise i nye toppe.

I den vestlige verden, er vi langt ud over u-landsproblemer, som at holde os tørre og varme. Vi har muligheden for at forbruge med omtanke, der gavner – i første omgang os selv. I anden omgang alle andre: kloden. Uden løftede pegefingre og restriktioner, kan du lære hverdagsaktivistisk at forbruge mere bevidst, når du ved mere om tøj, vedligeholder det, køber noget du går i til det næsten ikke kan mere og planlægger dine indkøb, så du undgår impuls- og fejlkøb. Når du læser med her, er du allerede godt igang med at gøre en forskel. Måske er det en dråbe i havet, men dog en begyndelse, at købe noget du har lyst til at gå i. Dråben i havet skaber ringe i vandet og jo flere der tænker sig om og køber tøj der holder, kan bruges og bliver brugt, jo større effekt vil det have på vores forhold til køb af tøj. Viden er magt og det er det i den grad også når det kommer til tøj.

Men det er ikke kun dig, der skal at vælge dit tøj med omhu. Det skal også være nemmere at finde godt tøj, uanset kropsfacon. Det stiller nye krav til dem, der fremstiller det, når tøjet skal passe virkelige mennesker. Jeg hørte den mest fantastiske podcast om emnet (flere gange faktisk og jeg er igang med at transskribere den, fordi der er så sindssygt mange gode pointer i den. Halleluja, sagde Tøjnørden) hos Lone Frank i 24 spørgsmål til professoren, afsnittet hedder “Den kulturelle hud” og er med Else Skjold, adjunkt på Designskolen Kolding. Hun forsker i og fortæller om …

– tøj der aldrig er tilfældigt valgt også selvom man tror det.

– om modsætningen mellem virkelighedens forbruger og idealforbrugeren “en anorektisk ung pige med et enormt tøjbudget, konstant på jagt efter noget nyt”, som tøjet fremstilles til.

– om at uddanne designere, der laver tøj til de mennesker der faktisk skal gå i det – mennesker, der på ingen måde stemmer overens med idealforbrugeren.

– om at den store forskydning, der er på vej i forbruget og designet af tøj, stammer fra de forskellige markeder, der popper op over alt – for pengene taler altid. Det er en enorm kinesisk middelklasse, mellemøstlige købestærke forbrugere, der ikke vil vise hud, asiatiske selvstændige modeuger, en voksende afrikansk bevidsthed, hvor store numser er vigtigt – alt sammen grunde til at klassisk vestlig mode er uinteressant for de forbrugere.

Og hvad kommer det så os ved? Det kommer dig og mig tilgode, fordi beklædningsindustrien langsomt er ved at omstille sig, fra at diktere forbrugeren, til at tilfredstille forbrugerens behov. Jeg har ligget søvnløs i mange år og spekuleret over hvordan man kunne undervise kommende designerne i at tage stilling til kroppen, der skal have tøjet på. Helt fra jeg tog min afgang fra KADK og blev grinet ud for at insistere på at lave tøj, der kunne justeres så det passede præcis til den der skulle gå i det, har jeg været optaget af det rigtige tøj til de rigtige mennesker. Derfor jubler jeg – og det skal du også – ved nyheden om at man nu begynder at fokusere på forbrugeren i tilblivelsen af tøjet.

Der er et stykke vej til det slår igennem, men det er indstillingen det starter med. Lige som du læser med her og bliver oplyst, bevidstgjort og dannet i forhold til dit forbrug af tøj, så rykker vi langsomt ved vores forbrug. En lille sammenligning: Jeg har nydt rive veganerjokes af mig (sorry, jeg har onkel humor og det er så nemt …). Til en lukket kreds, bevares, for jeg arbejder i en branche, hvor folk på 23 lever af at rejse rundt og posere tilfældigt på en klippe i enorme hatte og chaneltaske, gladeligt skifter interiøret ud med hvide ting, fordi ’simple living’ er the shit (men ikke så simpelt at det kræver arbejde 24/7 for de sofaer, gevandter, yogatimer betaler jo ikke sig selv) eller paleo eller kernesund eller hvad har vi. Alt sammen griller, eller mikrotrends, som det hedder i trendfagsprog, der uafladeligt afløses af en ny. Således har jeg også tilladt mig at grine i skægget (onkel humor kræver skæg) over den veganske grille. Men det dén varsler, er et skift i forbrug for flere end blot søgende byboere. Fordi vi kollektivt, er begyndende opmærksomme på at kød ikke nødvendigvis behøver at være i alle måltider. Fordi vores planet ikke kan holde til det forbrug. Fordi vi har det varmeste forår nogensinde. Fordi noget må ske.

Så glæd dig. Du kan både gøre en forskel og få det nemmere selv fremover. Men stil endelig krav til dit tøj allerede nu, så går det hurtigere – for det er aldrig dig, der er forkert i prøverummet. Det er tøjet der er forkert til dig.