Jeg ELSKER ting og tøj, men ...
Det provokerer mig at høre om genbrugspladser, der flyder over med ting, fordi folk smider ud i oprydningens hellige tegn. Det provoker mig at høre om declutter-diller, der får folk til at skille sig af med halve husholdninger og garderober. Det provokerer mig at høre om købestopplaner og skil dig af med 100 ting på en måned eller noget i den retning. Det provokerer mig at folk skifter uendeligt og hæmningsløst ud i interiør, kluns, elektrisk grej under dække af en minimalistisk livsstilsændring.
Det provokerer mig, fordi det udsmidte oftest på sigt bliver erstattet med nye ting. Deraf titlen på ugens klumme.
Lad os hylde de ting vi har! Lad os stå ved at vi er materialister, der elsker ting. Men lad os for guds skyld lære at værdsætte de ting, vi allerede har.
For har man en tendens til at fylde skabene med skrammel, så går den ikke væk, blot fordi man skiller sig af med det meste med mellemrum.
Så i stedet skal vi drukne i ting, tænker du jeg mener?
Nej. På ingen måde. Men vi skal for sevan da stoppe med at anskaffe os en masse ting, tøj, grej og gear blot fordi det er sjovt, berusende, forløsende at anskaffe det. Vi skal investere i ting, tøj og grej vi har brug for og ikke mindst LYST TIL AT BRUGE!!
Nettos spotvareafdeling med endnu en brødkurveserviet, sofapude eller trusse med sjovt print er det hypnotiserende vigtigt at få med hjem?
Blusen på bud i Føtex (som godt nok er ren polyester, du ikke trives ret godt i) ville det være dumt ikke at købe, når den er en foræring?
T-shirten nede fra genbrugsen, i en farve du ikke har (selvom har mindst 10 andre t-shirts) tigger om at komme med hjem til vennerne i skabet?
Bukserne fra netshoppen er sikkert de HELT rigtige, som de 8 andre sorte par i skabet jo ikke var!
Hvorfor mere nyt hele tiden?
Fordi det er billigt? Fordi det kunne være sjovt? Fordi du har råd?
Et reelt behov er nærmest den eneste grund, vi IKKE bruger, når vi anskaffe dette eller hint.
Ja, jeg sætter det på spidsen. Men jeg vågnede op til en nyheden om at genbrugspladserne bugner under corona, fordi folk rydder op, så nu må de lukke, indtil loppemarkeder og bytteri igen kan komme igang.
Vi har gang i et vanvittigt konstant forbrug af mere eller mindre l*rt, der allerede er på vej videre, så snart det er kommet ind over dørtærsklen.
Har du set Wall-E? Den fine animationsfilm om skralderobotten, der er blevet tilbage på en ubeboelig planeten jorden – ubeboelig fordi bjergene af skrald hober sig op og kvæler alt liv. Filmen virker ikke helt urealistisk, når man hører hvad affalds- og genbrugssektoren behandler af tonsvis og atter tonsvis af skrald 24/7 år, ud og år ind.
Faktisk virker det som om Descartes udødelige filosofiske betragtning “Jeg tænker, altså er jeg” er blevet til “Jeg køber, derfor er jeg”
Hvorfor er minimalisme så ikke vejen frem?
Så hvorfor i alverden er jeg så ikke fan af minimalisme, som netop har til formål kun at få os til at eje de ting vi har brug for?
Det er fordi jeg ikke kan lade være med at se minimalisme, købestop, declutter-diller som andet end endnu en trend, der lærer folk at skille sig uhæmmet af med ting. For så på sigt at anskaffe sig noget nyt i stedet.
Det er slankekursmentalitet overført til tøj og ting og jeg vil gerne udfolde min kritik.
For ting er ikke et onde.
Tværtimod. Jeg vil gerne springe ud som erklæret materialist. Jeg vælger mine ting med omhu og investerer i noget jeg bruger i årevis. Jeg ELSKER ting. Jeg ELSKER tøj. Men personligt, giver det ikke energi at skifte ud i mit hjem konstant. Det samme gælder mit klædeskab.
Til gengæld er det en kilde til glæde, energi og visuel tilfredsstillelse at se på de ting jeg omgiver mig med.
Som tingene her i vindueskarmen, der alle har en historie. Historier kan ikke købes. De kan følges med os livet igennem.
Figuren, min lillesøs lavede til mig på ungdomsskolens keramikhold, fordi hun mente at sådan noget lige var mig. Det er den stadig.
Den lille vase med smukke blå toner, stod i den mørke gang med hessiantapet og min fars hjemmebyggede smedejerns- og fyrretræstrappe til første sal i mit barndomshjem med marker til alle 4 sider. Jeg ser gangen, huset og markerne, hver gang jeg ser vasen.
Den store krukke jeg faldt for i en antikbutik, men jeg handler jo den slags på loppemarkeder og det harmonerer ikke med antikpriser. Men min mor huskede det og gav mig den i fødselsdagsgave for år tilbage.
Hver eneste dag jeg kigger på de ting og bliver glad i øjnene.
Det er det, materialisme handler om for mig. At elske de ting vi har, så meget at man bliver glad i låget af at se på dem. Hver dag.
Det samme gælder tøjet, men her er dobbelt op på følelser!
For når det gælder tøj, så bliver følelsen af at elske en ting forstærket.
Her ser vi ikke kun på tøjet. Vi nyder også at have det på. Selvfølgelig bruger vi også mange af tingene i hjemmet – at man sidder megagodt på spisebordsstolene, at støvsugeren suger virkelig godt på 10. år, de nøje udvalgte kaffekopper matcher næsten alle outfits fra skabet 😉
Alligevel er brugen af ting markant forskellig fra brugen af tøj. For det har vi allertættest på kroppen.
Som cashmere-strikkens vidunderlige blødhed, dens perfekte snit, der ikke strammer ind forneden, men afslutter lige ud, så skjorter er nemme at ha’ under.
Dens uforlignelige evne til at være både varm og let – og derfor i brug det meste af året.
Og den lysegrå tone, der passer til næsten ALT i mit skab.
Plus størrelsen, der gør at jeg passer den fint med +10 eller -10 kg som min vægt svinger gennem årene.
Fordi jeg svinger i størrelse og altid har gjort det, giver jeg ikke ret meget tøj videre. Bevares – det er da fristende, når jeg er slank at skille mig af med det store tøj. Men jeg kender min krop. Vi tager nogle ture og jeg ville dø lidt over at skille mig af med ting, jeg kom til at savne.
Jeg vil gerne give plads til at vi kan hylde, nyde, værdsætte de ting – også tøj- vi allerede har. Fordi jeg tror på at det giver hverdagsglæde og nye perspektiver for dig, der jagter løsninger eller vælger forkert, når du investerer i nyt.
Hvad kræver det vælge med sikker hånd?
Først og fremmest kræver gode valg en tro på og lyst til at turde vælge noget man har det ægte godt i og med.
Uden at kunne underbygge det med fakta, har jeg en teori om at trangen til at skifte evigt ud i klædeskab, så vel som husholdning handler om at tilfredsstille noget indeni. Men når vi gør det ved at jagte noget udenpå – tøj, så vel som ting, kommer tilfredsstillelsen aldrig.
Som en engang sagde til mig: folk der hele tiden flytter om i hjemmet, mangler i virkeligheden at flytte om inde i dem selv. Altså – det man jagter med fornyelsen handler om noget man savner indeni.
Og det lyder lige dele som en Gajolæske-kliche og som noget der er sandt. Som klicheer tit har det med at være.
Utallige gange har jeg kigget ind i kvinders klædeskabe og set et shoppemønster, der viser ønsket om at finde løsningEN. Jagten på det forløsende stykke tøj, der får alle de andre brikker til at falde på plads.
Men med fare for at gentage mig selv, så findes den løsning ikke. Trangen til at jagte og få brikkerne til at falde på plads, handler om noget helt andet. Indeni.
Som selvfølgelig er forskellig fra menneske til menneske. Det er bare vigtigt at indse at forløsningen aldrig kommer i form af endnu en ny ting.
Et sted at starte ...
Et godt sted at starte forandringen man jagter, er til gengæld at prøve at nyde det man allerede har.
Altså hvis man alligevel ikke er klar til psykologtimer en masse, så er det helt reelt et godt sted at starte: at sætte pris på det man allerede har.
NYDE sine ting. NYDE sit tøj. Og er man voldsomt træt af sine ting og sit tøj, så bruge tid på at gennemgå dem til man rent faktisk finder noget man virkelig godt kan lide.
Jeg VED der er noget man virkelig godt kan lide. Det er der altid. Men hvis man ikke leder, finder man det heller ikke.
Løsningen er IKKE at begynde at skille sig af med det hele i oprydningsrus og -trang til at ‘starte forfra’. Den drøm er et quick fix, også selvom det tager lang tid.
Går man først igang med at skille sig af med ting, så tager det ene frigjorte åndehul det andet – mere plads vil have mere plads og man får ryddet helt fantastisk ud og op i det hele. Tøj såvel som husholdning.
Problemet er bare at man også får smidt barnet – problemet – ud med badevandet. For har man været god til at samle på ting, så forsvinder den trang ikke bare sådan lige. Og vupti, noget tid efter har man anskaffet sig noget nyt, der hober sig op og heller ikke løser det grundlæggende problem.
Men selvfølgelig er jeg ikke modstander af at rydde op – klummen her handler om at lade være med at gøre det så drastisk, at det ender med at blive kilden til endnu flere nye køb.
Det kræver mod at forandre ...
Lige som alle andre processer i livet kræver forandring at man gør noget andet. Det behøver bare ikke være surt show, at gøre noget andet.
Forbud og regler som købestop, smid 30 ting ud på en måned osv kan jeg kun se som en form for slankekur. Bare på tøjområdet. Den slags virker ikke. Det ved de fleste af os jo godt.
Det er regler skabt for at regulere. Men vi vil jo forandre og udvide og nyde og ha’ det sjovt! Og lur mig om ikke du kan finde noget i dit hjem du virkelig godt kan lide og så putte det på en piedestal og nyde at du har det.
Være materialist helt ind i hjertet og værdsætte farver, materialer, hvordan det ser ud med andre ting. Give det mere værdi, ved at nyde oplevelsen af det.
Det lyder langhåret, I know. Men ville det skade at prøve, hvis du føler dig genkendt i købe- eller oprydningsmønstre her?
Du kan lære det!
Alt det her, er noget en vanecoach arbejder med til daglig og jeg har glædet mig vildt til at fortælle at sådan en får vi besøg af når Garderobeskolen åbner 8. marts (optaget starter den 25. februar). At hun kigger ind og gæsteunderviser, er bare en blandt mange ting vi skal igennem – for selvfølgelig står den kreative, øjenåbnende, udbytterige tøjleg allerøverst på skoleskemaet.
MEN man kan selvfølgelig begynde at forandre selv.
Prøve at gennemskue HVAD det er man jagter, når man køber (bytter, finder i genbrug osv. Det er samme mekanisme). Er det tøjet man bøvler mest med, handler det så i virkeligheden om at være træt af sin krop? Træt sit arbejde, sin mand, sine unger eller noget helt andet?
Er det drømmen om at være en anden? Leve et andet liv? Se anderledes ud?
HVAD handler køberiet og den efterfølgende udskiftning om?
Jeg har ikke svaret for dig.
Men jeg har et par redskaber i baghånden til at begynde at NYDE det man allerede har, VÆLGE rigtigt, når man investerer i nyt og til at BRUGE sine ting på en måde, så man helt glemmer at tænke på at få noget mere.
Og den rejse er du mere end velkommen på, når Garderobeskolen åbner igen.
Men du er også velkommen til en lille gratis luns (eller ikke helt gratis, den koster din email-adresse ved tilmeldingen) af Garderobeskolen når jeg holder 3 dages minikursus i KOLLEKTIONS-METODEN fra 23.-25. februar
Tag et smugkig på minikurset her
Udnyt din garderobe og lær at lave en minikollektion, der sammenfatter din stil og giver fantastiske outfits på stribe!
Hop med på 3 dages minikursus (som er en appetitvækker til mit 6 ugers kursus Garderobeskolen) og lær KOLLEKTIONS-METODEN der kan bruges til at
- udvælge tøj, der passer sammen
- forberede outfits til en hel måned, på ingen tid
- pakke lidt og let, men med mange muligheder
- investere i tøj, der fornyer resten
Din investering: 3 aftner & din email
Resultat: en mini-kollektion af din egen garderobe, der både skærer din stil ind til benet OG giver fede outfits på stribe!
Hvordan?
Meld dig til på knappen herover
Du får alle opgaver på mail
Kom med i facebook-gruppen GENOPDAG din GARDEROBE
Her gennemgår og underviser jeg LIVE hver aften i 3 dage i metoder, opgaver og svarer på spørgsmål. Du kan selvfølgelig også se undervisningen på replay, når du har tid.
Og er du ikke til gruppefællesskaber, kan du løse opgaverne hjemme selv. Det er helt op til dig.
Tak fordi du læste med.
Jeg er ret nysgerrig på at høre om du synes det er noget vrøvl, om du sværger til minimalisme, om du drukner i ting eller hvad du i det hele taget håndterer den forbrugskultur vi alle er en del af. Så giv gerne dit besyv med i kommentaren her, på IG eller FB.
Pingback: Om minimalisme, og alt med måde … – Project Handmade
Sikke da noget sludder.
Minimalisme er ikke bare en trend – minimalisme er en livsfilosofi.
Minimalister køber ikke bare ting for at skille sig af med det – de køber ting fordi det giver dem glæde, og skiller sig af med ting der ikke gør.
Du siger at du bliver provokeret. Det er da kun fordi du har dårlig samvittighed.
Det lyder som om du har fået begrebet og kulturen rigtigt ind. Jeg vinkler skarpt i klummen ja, for jeg ville gerne have en samtale om at elske ting. Det modsatte, hvor man forelsker sig i en dille – som de jo kommer med mellemrum, mindfullness, Kondo osv – medfører en masse udsmidning – ren slankekursmentalitet – og når man så netop ikke fik mentaliteten rigtigt ind under huden (som du helt sikkert gør) ryger der en masse nyt ind igen ad åre. Præcis som med de der kilo.
Jeg har ikke det mindste dårlig samvittighed. Jeg ved bare at små skridt gør den største varige forskel. Ikke “kure” fordi quick fixes jo aldrig holder. Jeg er helt med på at den minimalisme DU lever efter virker for dig. Det er desværre ikke det jeg ser i klædeskabe hvor der med mellemrum ryddes hårdt ud … for så at ryge en masse nyt ind igen på sigt.
Netop derfor snakker jeg så meget om at genopdage sin garderobe – mit felt er tøj – inden og måske istedet for at købe nyt tøj.
Er det noget sludder?
Jeg er også minimalistisk i min tankegang og det handler ikke om at smide alt ud, men at fjerne de overflødige ting for at få øje på de ting man elsker.
Det handler også om at gemme ting, man ikke har brug for, fordi der er behov for en ekstra(nød), man ikke tør(det er arvet), det var en gave(pligt), man har givet meget for den og den jo er penge værd. At gøre op med de følelser for at finde frem til de ting som man elsker, på samme måde som du så smukt beskriver i din vindueskarm om gode minder og ting der har betydning for dig.
Minimalisme handler ikke om at smide alt ud eller sætte en antal på sine ting for at blive lykkelig, men at gøre op med de svære følelser ved at klamre sig unødigt til en overflod af ting, som skaber rod og kaos i ens liv fordi man ikke kan slippe dem.
Jeg kan dog Sagtens se det begrænsende i Marie Kondos tilgang til tøj, at se på et stykke tøj og vurderer om det skaber glæde eller ej, hvor det måske burde ses på – hvad passer det sammen med og kan jeg blive glad for det her stykke tøj igen.
Tak for dit fine svar! Det er netop skyggesiderne jeg ville sætte lys på og tale om. Tak for at nuancere og du har helt ret – som andre der har svaret iøvrigt også – at jeg måske nok er minimalist (har det bare stramt med -ismer) i min tilgang til ting. Jeg savner netop bare snakken om de skønne ting. Ikke kun om ‘tomrummet’ efter tingene er væk. Jeg savner at høre minimalismen hylde det de elsker. Ikke kun (men selvfølgelig også) vejen dertil.
Du lyder jo i virkeligheden som en minimalist, som jeg forstår det . Jeg har ihvertfald aldrig hørt nogen tale om at smide ud for så at købe ind igen. I mine læsninger af begrebet, gælder det jo om at tage stilling til de ting man nu engang har og gøre op med sig selv om man nu har brug for det, om det glæder en, om det har en særlig værdi for en osv. For mig gælder det, at når jeg får ryddet ud i nogle af de ting jeg har fået samlet sammen over årene, så får jeg et bedre overblik og køber netop ikke mere (grahamsmel, sæbespåner, undertøj) fordi jeg nu ved hvad jeg har og ikke finder det proppet ind bagerst i et overfyldt skab.
Det har du fuldstændigt ret i – jeg langer ikke ud efter filosofien. Det er nogle af konsekvenserne, jeg savner lys på. Ingen tvivl om at har man sat sig grundigt ind i en livsstil, som minimalisme, dens historie og gennemførte udlevelse, som du sikkert har, så forstår man de nuancer. Men sådan er der jo mange der IKKE gør. De hopper med på en trend fordi de netop har alt for mange ting. Problemet opstår, når man kun får fat i den overfladiske del – købestoppet fx. – og går entusiatisk slankekursagtigt til værks – for så at give efter for lysten til nyt og tabe det hele på gulvet igen. De er en af de trælse skyggesider ved minimalisme/Kondo/oprydningsdiller jeg prøver at belyse. Den synes jeg ikke vi taler om. Eller nu gør vi. Tak fordi du skrev 🙂
Ærgerligt, at du har misforstået minimalismen, og langer ud efter en holdbar livsfilosofi, hvis man lever balanceret. Problemet ligger et andet sted. Faktisk mange andre steder. Og det kan ikke affejes så overfladisk. Ja, der florerer en tendens pt med oprydning, som ret naturlig forlængelse af Corona-hjemsendelse. Og som altid vil der være holdbare og uholdbare måder – lige præcis den minimalistiske tankegang er ikke synderen.
Det har du nok ret i og jeg ved faktisk godt hvad minimalisme handler om. Jeg oplever bare også skyggesiderne og det var dem jeg ville adressere her – og derfor den skarpe vinkel. Jeg ser sjældent skønne ting hyldet i minimalismens navn. Kun lister med ting der er ryddet ud, erklæringer om købestop og så videre. Det ville klæde minimalismen at hylde de ting som er tilbage i de liv vi lver – omgivet at ting, uanset hvordan man indretter sig – istedet for at hylde ‘tomrummet’. Forstår du min pointe? Jeg gør din.
Jeg er en samlertype. Gemmer til senere. Af samme grund kommer venner med deres overskud til mig. Men jeg er også en giver, så tingene/tøjet flyder videre til andre der kan bruge det. Når jeg gennemgår mit tøj fx, bliver der lavet en kasser-bunke. Det er typisk den der ryger til h og m. Der er også en kasser-men-kvali bunke. Det er det som ryger til røde kors. Og så er der bunkerne til forskellige mennesker jeg kender som vil blive glade for det, fordi stilen, farven osv lige er dem, men ikke mig. Jeg sælger ikke noget, heller ikke det jeg har betalt for, for jeg har fået meget.
Det lyder som et godt gennemprøvet system, der fungerer for dig. De nuancer er så vigtige. Det er netop en bevist stillingtagen til det vi omgiver os med, som er tiltrængt. Ikke bevidstløstforbrug/oprydning. Tak fordi du delte.