Garderobetjek Homeparty

1 dag/8 timer, 2-6 veninder hjemme i stuen

4995,- 

… lær at lave nye outfits, sorter og/eller byt tøj!

Pris fra 833,- til 2498,- afhængig af hvor mange I går sammen

FAKTA

4995,- for Garderobetjek Homeparty 1 dag á 8 timer for 2-6 deltagere. Pris inkl. moms & transport på Sjælland. Jylland og øer: + broafgift og transport 1,94 kr/km

Inden Garderobetjek Homeparty, sender jeg en sorteringsopgave, I skal lave førnvi ses. Den tager et par aftener eller en dag.

Jeg har et tøjstativ med til hver. Medbring selv bøjler. I får mine anbefalinger til mængder og råd om udvalg af tøj, I skal tage med.

Der skal være et fuldfigursspejl i stuen, så I kan se jer selv helt. 

På dagen har vi 8 timer sammen, hvor jeg hjælper med at sortere i tøj, laver nye sæt sammen og viser jer hvordan I bruger nemme outfitmetoder og stylingprincipper. I ser med hos og hepper på hinanden, og bytter aflagt tøj, hvis det er relevant. 

Vi holder en frokostpause på 45 min ca. midt på dagen. 

Vi tager billeder af alle outfits med egen mobil til dit outfitbibliotek

Vi sorterer din medbragte garderobe i kategorier, så du får overblik

Laver din personlige liste med huskeråd til fremtidig shopping – go’s & no go’s

I får en million styling tips og tricks, som ikke er til at huske, men dem sender jeg på den opfølgende mail bagefter, sammen med shoppeforslag og jeres fælles faktura.

Fordelen ved Garderobetjek Homeparty er, at du lærer sammen med dine veninder, hvordan I laver nye sæt og kan hjælpe hinanden i fremtiden. Både med nye sæt af det I har, men også til ikke at købe det samme om og om igen. Derudover er det væsentligt billigere end et Garderobetjek alene. 

I oplever også det befriende i at give komplekserne en pause, når I står sammen med andre, der har PRÆCIS de samme udfordringer … trods andre størrelser og facon. 

FAQ

Hvordan betaler jeg/vi?  Jeg sender en fælles faktura, når vi er færdige sammen med listen over mine bedste stylingtips, lige til at printe og hænge op i skabet. 

Binder vi os til aftalen?  Ja, et ord er et ord. Vi har ingen kontrakt. Vi stoler på hinanden.

Hvad hvis nogen bliver syge eller du gør?  Så er vi det færre eller finder en ny dato. Selvfølgelig.

Får jeg nyt tøj? Ja, måske, hvis I bytter aflagt tøj. Men ellers nej, jeg kombinerer – styler – det I har allerede, på måder I ikke anede det kunne bruges. I bliver overraskede over hvor meget godt tøj I har og hvor mange fede sæt I ender op med at have billeder af på mobilen –  et personlig outfitbibliotek, lige til at vælge mellem.  

Skal man have meget tøj?  Næ, ikke specielt. Måske er du sur i dit tøj, din stil, din facon, hader at shoppe eller shopper alt for meget. Du har brug for at få tøj, der afspejler den du er nu og ikke for 10 år eller 10 kg siden. Selvom tøj er gammelt, kan det sagtens styles til nye fine sæt. 

Skal jeg smide næsten alt mit tøj ud? Nej, slet ikke. Jeg kan få noget ud af næsten alt, men det er ikke sikkert DU vil gemme det. Med mine outfitmetoder, lærer du at mærke og se hvad du kan lide. Det bliver din rettesnor fremover.

Skal jeg have en masse fint tøj for at få noget ud af det?  Nej, på ingen måde. Det er netop dit eget tøj vi laver nye sæt af. Så længe du har noget du kan lide at have på, skal vi nok trylle sammen.

Hvordan kan vi få ‘nyt tøj’ af gamle klude?  Det er heller ikke nyt, men trust me, hvis skabet er uoverskueligt at se ind i og du altid går i det samme, så vil du blive overrasket over hvor meget guld du har, når vi sætter det sammen på ny. Plus sorterer og laver en plan for fremtidige køb, som fornyer og bare forøger. 

Hvad hvis jeg er for genert til at vise mit tøj og mig selv frem, men så godt kunne brug hjælp?  Det kan jeg ikke afhjælpe, blot fortælle at jeg har klædt næsten 2000 mennesker på og jeg har set alt. Det er aldrig mig der dømmer – jeg ser muligheder. Og jeg viser dig dem. Det er også en hjælp at du er sammen med venner du stoler på og som du måske er vant til at shoppe med. Sammen får I nye vaner og blik på jer selv.