Om at springe uden at ane om det bliver en sikker landing!

At satse vildt. Det er jeg ikke vant til. Jeg har satset vildt denne sommer, hvor jeg har brugt måneder på at lave mit nye onlinekursus Garderobeskolen. Jeg har også brugt alle de penge jeg havde tjent, så nu er det virkelig spændende, hvad vi skal leve af til efteråret, mig og drengene, hvis jeg har satset forkert. 

Det aner jeg ikke endnu om jeg har, men jeg måtte gøre det, fordi jeg virkelig tror på, at ved at forandre vores opfattelse og brug af tøj, kan vi – på lang sigt – påvirke måden vi forbruger tøj på. Til gavn for os alle. På kort sigt gavner det faktisk mest dig og din pengepung, fordi du seriøst kommer til at genopdage tøj, du har haft længe og få følelsen af nyt tøj, selvom det ikke er det. Det er sådan jeg selv altid har brugt tøj. 

På den lange bane, vil der selvfølgelig være konsekvenser for tøjfirmaer, når vi begynder at købe mindre tøj. Til det er der blot at konstatere at niveauet af nyproduceret tøj er unaturligt højt og fuldstændigt ude af balance. Så ja, vi er midt i en forandringstid, hvor nye vaner grundlægges (plantefars i Netto, detaljeret affaldssortering, elbiler og så videre) og gamle vaner forandres (flyveture, madspild, tøjforbrug fortsæt selv). Politikerne er sløve, omend vist ok villige. Men forbrugerne, os, vi er faktisk klar til at gøre en indsats. Der findes ikke én løsning på den gigantiske klimaudfordring vi står overfor, men et hav af gode løsninger, som tilsammen ændrer kursen mod afgrunden. Tøjforbruget er et sted at starte.

Så det er en god sag, jeg har satset for. Den giver mening for mig – ligeså vel, som det er meningsfyldt for mig at arbejde med det rigtige tøj til de rigtige mennesker. Det skal bare ikke altid være nyt tøj. Men det ved du allerede, når du læser med her.

Inden sommeren var jeg igang med at planlægge optagelserne og prøve at gennemskue hvad sådan et projekt går ud på. Jeg vidste jo godt hvilket budskab, redskaber og metoder jeg ville give videre. Men oh boy, jeg troede at optagelserne var det sværeste, eftersom jeg aldrig rigtigt har filmet. Lad os bare sige at jeg tog fejl.

Just hjemkommet fra en uges sommerferie med dreng’årn, stod jeg op kl. 5 mandag morgen for at gøre alt klar til min kamerakvinde kom. Nok er Verdensfirmaet et Verdensfirma, men altså … vi skulle jo optage herhjemme hos mig. Så jeg ryddede lejligheden, samtidig med jeg gjorde alle outfits, tilbehør og mig selv klar, printede storyboards og alt det andet. Jeg var ved at sk*de grønne grise, den morgen inden hun kom, Annika. Fordi jeg ikke anede om jeg var prof nok og forberedt nok. Men dét var jeg heldigvis! Vi var og er et skidegodt team og selvom jeg svedte tran over alle de tøjskift og ting jeg skulle huske at sige og komme ind de rigtige steder og alt det andet, så gik det forrygende og vi var færdige før tid. 

Så troede jeg (åh, hvor naivt!!) at det værste var overstået. I bagklogskabens lys ved jeg nu, at den del er det sjoveste og hurtigste. For efter en hviledag (hvor jeg lige reetablerede en halv lejlighed) åbnede jeg den platform, jeg i dyre domme har investeret i for at have et professionelt set up. Og så åbnede afgrunden sig foran mig. Jeg kunne slet ikke finde ud af noget som helt. KUNNE IKKE FINDE UD AF NOGET OVERHOVEDET DERINDE! Og jeg havde ligesom ikke penge til at betale en dyr udvikler for at lave det hele. Seriøst, den fredag der. Jeg var så meget i panik, som jeg nærmest har været hele mit liv. Jeg kunne simpelthen ikke se mig ud af hvordan jeg NOGENSINDE skulle få hul på det. 

En af mine bedste veninder ved at hun aldrig skal sige til mig at jeg skal tage det roligt. Jeg hader nor folk gør det. Jeg er af natur hektisk. Men den dag skrev jeg: “Sig til mig jeg skal tage det roligt!” Med caps lock. Så vidste hun godt det brændte ‘lidt’. 

Når lokummet brænder hos mig, så handler jeg mig ud af det (imens jeg løber rundt i ring, som en hovedløs høne og råber i totalt panik). Fik ringet til nogle venner og f*ndme, i løbet af en dag, fik jeg gennem netværk kontakt med en dansk kvinde (bosat i Italien, fagre nye arbejdsliv, halleluja!) med totalt styr på platformen, megasød og villig til at presse mig ind mellem andre opgaver. Langsomt begyndte jeg at trække vejret ned i maven igen og lige siden har jeg så arbejdet på at gøre alt klar efter hendes instruktioner, så hun kunne lave de sidste justeringer og tjekke det igennem. 

Nå, ikke flere detaljer, men helt ind til igår, har jeg brugt på at redigere – arh, det gjorde dygtige Annika, for mig. Jeg skulle bare være skarp og tjekke for fejl og om det hele var med – se film igennem, sætte op, designe hjemmesiden, sætte den op, lave billeder og grafisk materiale til produktet, kampagner, hjemmesiden, lave opgaveark, uploade film (viste sig at være en meget større opgave end antaget, damn mit internet er ringe!), tjekke, rette, lave om, holde Skype-møde om det hele, tjekke, rette, lave om, holde Skype-møde om det hele, rette igen. Og nu er det klar! Og det virker! Se selv!

G A R D E R O B E S K O L E N    O N L I N E

Se hvor prof det er blevet her Ja, mor er stolt. 

Det er en kliche, men havde jeg vidst hvor stort et arbejde det er, så havde jeg nok ikke kastet mig ud i det. Godt jeg ikke vidste det. Jeg gjorde det bare. Og løste stort, som småt på vejen. 

De sidste par uger har jeg ikke rigtigt kunnet sove, fordi jeg simpelthen har været så sindssygt nervøs for hvordan I ville tage imod det. Om det kan sælges, bruges og forstås. Det sidste ved jeg stadig ikke – og jeg er self også nervøs for hvad vi skal leve af, men kombinationen af at være drøngod til at leve på en pind og altid finde ud af det, gør at jeg ved, vi nok skal klare den. 

Og så idag, op randt den store dag. I skrivende stund, ligger jeg vandret for at lave en kampagne, der skal få min Garderobeskole ud over rampen og jeg ved jo virkelig ikke alverden om hverken seo eller pr eller marketing eller hvad har vi. Og har du lyst til at give mig en hånd på vejen, så er jeg dig evigt taknemmelig for at dele mit kursus på sociale medier. På forhånd mange tak <3

Men selvfølgelig klør jeg på og sørme om ikke er tikkede første salg ind idag! Jeg var så ubeskriveligt lettet og glad. Og da dagens andet salg tikkede ind senere ville rusen ingen ende tage. Nu blev Rom jo ikke bygget af to salg og det er måske også dumt at være så business-ærlig. Jeg vover det oveni i alt det andet jeg vover for tiden. Og nu har 50% af køberne (det er så 1, men lyder det ikke godt?) allerede skrevet på Fjæsen at kurset er supergodt og anbefalet det. 

HUR-F*CKING -RA

Med glimmer på!

Jeg er forberedt på at det tager tid at forklare en helt ny tilgang til tøj, forbrug og brug. Men jeg kan altså mærke at det rammer rent ned i den forandringstid vi står midt i. Jeg tror på mit Verdensfirma og min mission om at få folk til at tage tøj alvorligt. Jeg skal bare forklare det godt nok. Der er jo ingen, der har gjort det før. Er det sådan det føles at være iværksætter? Så tror jeg, jeg er det. 

Tøj er ligegyldigt, når det utænkelige sker! Eller er det?

Denne uge, bliver det alvorligt (og længere nede hylende morsomt, hvis vi deler humor. Det håber jeg vi gør), men ikke desto mindre relevant, for jer der læser med her, fordi I er kvinder.

Hvert år rammes i gennemsnit 4694 kvinder af brystkræft (tal fra Kræftens Bekæmpelse). Du kender garanteret selv en, som er eller har været ramt af brystkræft. Måske har du selv været igennem møllen. 

Jeg gør. Min mor fik konstateret brystkræft da hun var 49 år. Skynder mig lige at sige, at hun lever i bedste velgående og er 65 år. Hun var heldig. Vi er heldige. Mega! For da ulykken ramte faldt min verden sammen. Det genkender du også ved jeg, hvis du selv har prøvet det eller nogen tæt på har.

Det ‘lykkelige’ ved brystkræft er, at det er blevet en diagnose med gode former for behandling og helbredelse, dens alvor og grusomhed til trods. Således lever 97 % af de ramte efter 1 år. Og efter 5 år er tallet 87% (tal samme sted fra). Uanset grusomheden, er der dog en vis trøst at finde i de procenter, synes jeg. 

Og det bringer mig videre til dagens emne: at leve med eftervirkningerne af brystkræft – en ofte forvandlet krop, fordi mange får fjernet et eller begge bryster. Der sidder så meget personlighed, kvindelighed og ja, tradition i de bryster.

Faktisk havde jeg selv som yngre, altid drømt om at få opereret mine bryster mindre, når jeg engang var færdig med at få børn og amme. Fordi jeg altid havde været ked af deres størrelse. Men efter min mors sygdom ændrede det sig: jeg er sgu’ så glad for mine piger. De gør og har gjort det fantastisk. 

Ingen indgreb til mig, tak.

Så heldige er de mange der rammes af brystkræft ikke allesammen, og selvom at overleve og leve er fantastisk, så er udgangspunktet forandret for evigt. Min egen mor har jeg lige spurgt idag, hvordan hun egentlig har det med sin krop, så mange år efter. Set fra min side er hun nemlig ret cool – går med i svømmehallen og bader med os andre, klæder om på stranden og gør altid noget ud af sig selv.Men hun sagde at det har påvirket hendes selvbillede. Hun føler sig mindre kvindelig, selvom hun lever fint og ikke bruger så meget krudt på det. Hun er glad for sit liv som det er, fordi alternativet jo ikke er et alternativ. 

En anden, der er igang med at lære at leve med en forandret krop, er min kunde gennem mange år, Tina. Hun sendte i februar den her mail, som jeg lige skulle være klar til skrive om, for skrives skulle der. Læs selv hvorfor. 

Kære Laura,

Din seneste nyhedsmail, har været så inspirerende at jeg må skrive til dig, og fortælle hvor stor indvirkning, det du skriver i din blog har haft på mig. Undskyld, at jeg bare åbner hjertet, men jeg vil så gerne fortælle dig, at det du foretager dig, gør en vigtig forskel.

Jeg har det meste af mit liv, været rimelig godt tilfreds med hvordan jeg så ud, både når jeg var str. 36 og str. 42. Nu efter operation og fjernelse af bryst på grund af kræft, har jeg kæmpet en daglig kamp for at få den følelse tilbage. Jeg har bl.a. hængt slogans op på spejlet og på indersiden af min hoved- og køkkendør, så jeg kunne læse dem før jeg gik ud. For at give mig selv alle de positive boosts jeg kunne.

Jeg har fået en helt ny krop som jeg ikke kender, nu er det maven der stikker ud og ikke brystet. Det tøj, jeg var glad for før operationen, føles bare ikke komfortabelt mere og meget af det kan jeg ikke længere passe, endsige få på, fordi lynlåsen sidder i ryggen, eller fordi jeg ikke kan manøvrere armen ind i en tight-fittet jakke i prinsessesnit. Så jeg har, på baggrund af inspiration fra dine blog indlæg, pakket det meste af min garderobe væk, for ikke konstant at blive mindet om det der ikke duer.

De fleste professionelle, der har hjulpet mig i mit sygdomsforløb, har sagt til mig at jeg kan gemme mig i en baggy bluse med et tørklæde om halsen, men jeg vil ikke gemme mig. Eller, at jeg da bare skal bruge protese, for så kan jeg jo passe alt tøj. Men protesen føles, lidt som at gå med en roll-on for at skjule maven. Jeg er mig og jeg vil ikke skjule hvem jeg er eller hvad livet har givet mig.

I den her nye krop har jeg ikke kunnet finde ud af hvad der gjorde mig veltilpas. Lige undtagen de tre outfits jeg nåede at få ved vores sidste session i Magasin, og de har været vidunderlige at leve i, men nu er jeg tilbage på arbejde igen, og det tøj jeg før har vidst, at det kan jeg da bare bruge, fungerer overhovedet ikke mere. Simple klassiske snit i én farve (som jeg altid har elsket) får mig til at se skæv ud i kroppen og fremhæver forskellen mellem min højre og venstre side, og det gør mig ikke glad. Så jeg er blevet kastet ud i at skulle lære den her krop at kende på ny og samtidig ikke kunne have mit comfort-dress på, men måtte lede efter helt nyt tøj uden at vide hvad jeg ledte efter.

Jeg har søgt og søgt på nettet, men der er ingen rollemodeller i samme situation som jeg, der kunne inspirere mig. Jeg har brugt timevis på webshops, og hvis jeg har fundet noget der kunne bruges, har det så halvdelen af gangene været draperinger på højre side, og ikke venstre side, hvilket er det jeg har brug for. Eller også har det været en eller anden avantgardedesigner fra Japan eller Frankrig til priser hvor jeg slet ikke kan følge med, eller tøjet har været i polyester, hvor min hud bare går helt amok, så begrænsninger, begrænsninger, begrænsninger…

Igennem hele denne proces, har din blog og dine instafeeds været en fantastisk kilde til inspiration og opmuntring. Når det har været allermest øv, har dine tekster mindet mig om at: Nej, det er ikke mig der er noget galt med. Hvis jeg ikke føler mig godt tilpas, er det tøjet der er forkert, og ja, jeg har ret til at føle mig godt tilpas, glad og tiltrækkende.
Du har mindet mig om, at hvis jeg ikke længere kunne spille efter de tøj-koder jeg har været vant til, jamen så havde jeg jo en god mulighed for at eksperimentere med nye. Og ud med det tøj der ikke længere virker for mig, at når jeg kigger ind i mit skab, skal jeg have følelsen af Jubiiii!!!, og alt der ikke passer ind under den følelse, ryger ud.

Så jeg tænkte, det må fandme være løgn. Kan jeg ikke købe det tøj jeg har brug for, så må jeg selv lave det. Jeg gider ikke længere windowshoppe på nettet og få dårlig selvfølelse af det. Så jeg støvede mine gamle symaskiner af, og bruger nu timerne på nettet på at lede efter snitmønstre, jeg kan tilrette eller spejlvende og masser af glade timer på at finde stof i naturmaterialer, med flotte mønstre og sy, kjoler og bluser, som når jeg tager dem på, får mig til at føle mig lækker, glad, og godt tilpas i min krop. Og søreme, pludselig er der en pæn mand på caféen, som smiler og ønsker mig en god dag.

Ja, man kan godt se at jeg ”kun” har ét bryst, men det er OK for det er sådan jeg ser ud, og jeg glemmer at min krop har ar og mangler, fordi jeg føler mig så godt tilpas i mine nye asymmetriske bluser og draperede kjoler i flotte mønstre. Jeg har opbygget et snitmønsterbibliotek hvor jeg de næste mange år kan gå ind og vælge og vrage, hvis jeg har lyst til noget nyt. Alt sammen fordi du uge efter uge har mindet mig om hvad der er vigtigt i forhold til tøj og velvære, samt at jeg selv kan gøre noget for at ændre på det der ikke virker.

Din seneste nyhedsmail, skraldgrinede jeg først til roll-on filmen (…)

Woman Tries To Get Spanx On

The struggle of getting spanx on 😂Knee Deep In Life

Slået op af Pretty 52 i Mandag den 17. september 2018

(Den her og den kan altid tåle et gensyn, red)

(…) og da jeg så læste teksten fældede jeg en tåre og tænkte, jamen det er jo dét jeg søger. Jeg vil ikke føle mig utilpas i mig selv. Jeg vil gå ud i verden og føle mig godt tilpas og slet ikke tænke på de ar og skavanker der er inde under tøjet. Samtidig har jeg så glæden ved, at det her er noget jeg har gjort og skabt for mig selv.

Så nu har jeg printet din tekst nedenfor ud, og sat op på mit spejl, for det er sådan jeg skal have det hver eneste dag!

Deres krop ændrede sig ikke…

De kom bare i tøj, som fremhævede de sider, de var glade for ved dem selv. De opdagede deres fordele og glemte helt begrænsningerne. Det rigtige tøj til de rigtige mennesker gør en enorm forskel, for hvordan du ser dig selv. Men den allerstørste forskel er, at du selv begynder at flytte fokus fra det dårlige til det gode. Tøjet er en hjælp på vejen dertil.”

(Citatet er fra en gammel nyhedsmail, hvor jeg rantede om kvinder og deres selv-/og spejlbilleder så jeg kan ikke linke, red.)

Så Laura, hvis du er kommet hele vejen igennem min laaange fortælling her, skal du vide at dit arbejde har en væsentlig indvirkning på måden vi som mennesker kan ændre vores syn på tøj og udseende, og hvordan vi bruger det i vores liv. Så du skal bare fortsætte, med det du gør for du gør et vigtigt arbejde.

Mange taknemmelige hilsner

Tina

Tak til dig, Tina, fordi du tog dig tid til at skrive og fortælle om bump og glæder. Det er fedt at følge din vej på Instagram. Tina skrev iøvrigt idag, at hun bevidst har valgt at være åben omkring både det gode og det dårlige. Fordi hun måske på den måde kan finde ligesindede, der som hun selv kæmper under og efter sygdom. Åbenhed er ikke selvfølge, når det kommer til selvbilleder under sygdom, kan jeg forstå på hende. 

Jeg svarede, at jeg tror de yngre generationer er igang med at nedbryde de tabuer hun mærker, ved at være åbne i alle ender (!) og kanter – heldigvis! Se for eksempel Annika Aakjærs geniale optræden ved Zulu Comedy Galla … 

Men Tina, du hjælper selv med at nedbryde tabuer og jeg er glad for at hjælpe på vejen ved at dele din historie.

Jeg har ikke så meget at tilføje, for Verdensfirmaet er velsignet med kunder, der går vejen selv og beviser alle tøjnørdede pointer ude i virkeligheden. Det er virkeligheden, der tæller. 

3 sensommertips til både varme og kolde dage

Er du vimmer, der har sjælendt været så god anledning til at lave fine sensommeroutfits, som nu i heden! Men naturligvis servicerer Verdensfirmaet både os hotte (læs: svedige) damer, såvel som de kuldskære. Derfor er her 3 ret forskellige tips til overgangen fra sommer til efterår.

Til hotte damer! Det er dig, der sjældent fryser eller os alle, når det er så varmt som idag – frem med stængerne.

Jeg slår lige et slag for shorts, fordi sidste sommers hedebølge har opgraderet udvalget af shorts i snart sagt alle kollektioner gevaldigt.  Det betyder også at vi bruger shorts en anelse anderledes end vi plejer, fordi normerne rykker sig, når vejret også gør. Derfor er det dog stadig vigtigt at holde på formerne og ikke indføre campingtilstande på arbejdspladsen.

Shorts-på-job-diskussionen kørte igen her i sommers, lige som sidste år – godt nok på herrefronten. Og her er der ved at ske ting og sager. Modeformidlingsmester Chris Pedersen flashede også shorts til Copenhagen Fashion Week. Nok er stilen til modeuger ikke hverdagskost for de fleste, men garanteret et varsel om det, der kommer. Nu er den gode Chris en mand, tænker du måske. Jep, men det har ligget endnu strammere med shorts til mænd på job, end til damer og således kan vi godt regne med at tøjlerne er løsere hos damerne, når mændene går i den retning.

Som hovedregel kan man sige at pæne shorts er ok på job, når det det er varmt. Pæne betyder ikke forvaskede bomuldslaser, slidte denimjeans, ultrakorte blondeshorts eller sporty elastik shorts. Pæne shorts er shorts i vævet stof, ikke for stramme, med linning eller andre lukkedetaljer, som på et par pæne bukser. Hvis de er løse shorts i let fx. mønstret stof, så sørg for at style dem med noget ret nobelt. Måske en ærmeløs skjorte, en let jakke eller andet tøj, med en nobel  tøjkode. Ellers risikerer du at være for casual klædt og simpelthen ikke ramme tøjkodeks, men kun komfort.

Sikken smøre! Det jeg ville sige er: gå i shorts på job! Men altså, juster efter dit arbejdes dresscode og er den temmelig business, så vælg fx. shorts til knæene med vidde, så de ligner en nederdel. Det ser ret cool ud til blazer og pæn overdel.

Dem jeg har på herunder, er ret korte. Alligevel viser jeg dem, fordi der ofte nævnes regler om længder, der passer – og mest ikke passer- til alle aldre. Her synes jeg det er benene, der afgør hvad der er pænt. Har du masser af åreknuder, rynker du ikke vil vise eller hader at have bare ben, så er der ingen grund til at tage korte shorts på. Men har du flotte stænger – som mange kvinder har langt op i årene har – så er det anledning og ben, der afgør om shorts er en god ide. Ikke alder.

Længden på shorts, kommer an på sammenhængen. Har du møgflotte ben, er der ingen grund til at gemme dem væk.
Hvis du hopper i shorts, så style med noget ret pænt eller nobelt om du vil. Blazeren her løfter et par korte shorts.
Selvfølgelig er en helt anstændig nederdel også sagen, hvis shorts ikke duer. Er du ikke vant til bare ben, så kom i gang til nederdel nu, hvor de har så meget farve, som de får.

Og apropos farve, så er det til sommerbrun hud, du kan teste farver af. Tag ting ud af skabet, du ellers kun bruger på ferie. Sæt det sammen med noget mere hverdagsagtigt og se om farven du ellers kun bruger syd på, går an i Danmark.

Er du nysgerrig på en farve – eller bare ville ønske du gik mere i farve, så er det nu du skal prøve det af. Test eventuelt i et prøverum og se om det ser anderledes ud end da du sidst prøvede … i november (hint: det gør det!). Uanset om du er typen der bliver meget brun eller har lys ferskenhun, så har håret får striber, der er fregner på næsen og ja, din hudtone er anderledes nu end om vinteren. Derfor er det en virkelig god sæson nu, at teste nye farver af.

Du behøver ikke investere. Tit er det nok at prøve noget nyt, tage et billede i spejlet og så se om det frø du planter ved at prøve, kommer i gro. Hvis det gør, så har du vupti, vænnet dig til noget du ikke kunne før.

Jeg har aldrig haft noget helt i orange før. Nøj, det er pænt synes jeg.
Eller tag lutter lyse farver på – lav en palet af pasteller, du ellers ikke ville gå i resten af året. Det er nu det spiller i den gyldne sensommersol.
Og så er der farver, der kun fungerer om sommeren. Min røde kjole bruger jeg ikke om vinteren. Men de er flot nu. Alligevel dresser jeg den ned med en jakke og støvler, fordi jeg føler mig for) fin i rød.

Til de kuldskære, frossenpindene eller bare til kolde dage, kan du forlænge sommeren ved at have åbne sko på. Hvor åbne og lette de skal være bedømmer du selv. Men det er en glimrende anledning til at få brugt de allerfineste festsko i skabet nu, fordi sandalsæsonen har gjort os klar til bare tæer. Og er det ikke vildt koldt kan du jo sagtens have nederdel og bare ben til – og så en varm jakke eller trøje øverst. 

Forleden til Garderobetjek trængte jeg til at dulle op og med guldsandaler og pailletnederdel havde jeg nærmest taget et smil på kroppen. Jeg kunne i al fald ikke tørre det af.
Mindre kan gøre det og sommerbukser med sandaler er perfekt på en kølig sommerdag. Igen – tag varmt på overkroppen for komfort og dyrk et fint kig til tæerne. Husk lak på neglene.
Men mindre kan også gøre det – og langt ind i efteråret kan du have bare tæer i sko og få en fin stilig detalje, når man kan se hud forenden af jeans, suit pants eller en helt tredje varm underdel.

Udnyt varmen, istedet for at blive irriteret over den. Brug tøj du ikke plejer og omvendt, når kulden og mørket er på vej, så dyrk det lette så længe som muligt. På den måde lægger du i humørbanken til de lange vinterdage …

Præcis det her, kan man ikke betale sig fra!

Måske kender du det selv? At du virkelig ikke vil klippes af andre end din sædvanlige frisør, altid køber bøger samme sted eller vælger kassen med verdens bedste kassedame, når du handler? Idag handler klummen om den særlig relation, der kan opstå mellem kunde og sælger, selvom det egentlig handler om det salg, der er imellem dem. Den relation kender jeg særdeles godt – fra begge sider.

 Jeg er i årevis kommet hos den samme frisør, som følger med i stort og småt i mit liv og jeg i hendes – det er ikke hende på billedet 😉

Vi sparrer endda lidt fagligt nu, hvor jeg også er selvstændig. Jeg kommer også fast hos min foddame, som reddede mine ødelagte fødder for mange år siden og aldrig har svigtet dem siden – og som jeg efterhånden kender temmelig godt og hun mig.

Og så er der min Yalda – som er min frisør downunder, hvis du forstår 😉 Hende har jeg kun kendt i 4 år, siden min skilsmisse, da jeg begyndte at interessere mig for frisuren dernede (og så taler vi ikke mere om det!). Men altså hun laver byens pæneste bryn og det længere nede har hun fuldstændigt tjek på, også selvom man ikke kan tåle at fjerne hår, som mig. Se hendes fine biks her.

Fagligt er hun selvfølgelig knalddygtig og jeg tager ikke rigtigt stilling selv mere, fordi jeg bare ved hun har styr på det. Istedet har vi tid til at snakke og hun har fulgt med i alt, der er sket i mit liv, de sidste 4 1/2 år og måske ikke lige så meget den anden vej, men alligevel. Jeg har også fulgt med i hendes rejse. Vi er sprunget ud som selvstændige samtidig og har heppet på hinanden og deler erfaringer.

Vi er jo ikke venner, der er bare en særlig tillid mellem os, som skyldes alle de gentagne møder, tillid og ja, kemi.

Jeg sætter som kunde, ubetaleligt stor pris på det, ligesom jeg gør hos min frisør og foddame. 

Det samme har jeg selv oplevet mange gange med stamkunder fra Personlig Shopping. Mennesker, jeg har klædt på i årevis og fulgt gennem uddannelse, jobskift, skilsmisser, vægttab og -øgning, bryllupper, børnebørn, menopause og alle mulige andre skift, vi alle gennemgår livet ud. Ingen af dem vil jeg kalde venner og dog, så er der et par stykker jeg har set privat et par gange og det har været knald hyggeligt.

Men det er stadig en professionel relation – jeg er fagpersonen og de stoler på at jeg finder præcis det tøj, som passer til dem. Og det gør jeg selvfølgelig. Det er jo mit job. Undervejs får vi lige vendt verdenssituationen og det som er lidt tættere på. Jeg ved de er glade for det vi finder, for de vender tilbage og er megasøde til at give respons, når noget er særligt godt. Det er jeg helt utroligt taknemmelig for professionelt. Men måske ved de ikke, at jeg foruden det faglige, sætter lige så stor pris på deres tillid og ja, selskabet. Det er en af grundene til at mit arbejde er så meningsfyldt for mig. 

Det er den her oversete kunderelation, jeg skriver om idag. For jeg tror den får kæmpe betydning i fremtiden, ligesom den havde for år tilbage, da vi faktisk handlede i fysiske butikker og alle kendte Købmand Johansen, som til gengæld også vidste om det var sød- eller letmælk, der skulle i kurven. Jo mere netshopping vokser, jo mere skal de fysiske butikker vise deres værd for at overleve. Og her kommer gode gammeldags dyder som menneskelige relationer, faglighed og tillid til at spille en stor rolle. Men pyt nu med fremtiden – jeg vil egentlig bare slå et slag for at du måske tænker over hvor du møder den slags servicerelation i dit liv og hvis du gør, sætter pris på det.  

Den her klumme har jeg tænkt på længe, men jeg kom igang, fordi jeg i weekenden fik en mail fra en af mine ‘gamle’ stamkunder, som jeg ellers havde sendt godt videre til en anden Magasin-kollega, jeg mente ville passe med hendes kemi. Hun var ikke glad og havde nu besluttet at spare sammen og booke Personlig Shopping til efteråret hos mig. Det er jeg klart vildt glad for! … og ret stolt over.

Men allergladest blev jeg nu for at høre fra hende. Høre lidt om datterens konfirmation i foråret, som jeg var en smule inde over. Den var gået så godt. Men min kunde havde ikke været glad for sit tøj. Hun skrev (jeg har self spurgt om lov til at dele alle citater og detaljer)

“… troede at jeg bare skulle vænne mig til det, men det er ikke sket, så for første gang siden jeg startede med personal shopping har jeg fået tøjkriser. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget – så jeg har besluttet mig til at det er slut med Maga, og tid til forandring. Så når jeg har sparet lidt sammen – bliver du booket til en shoppetur!! Og jeg glæder mig!!!”

Sanne, 49 år

Det lyder muligvis uvigtigt med tøjkriser, men det er det ikke! Tøj sidder udenpå, men det er IKKE overfladisk. Vi har for vane at proppe tøj i kassen med I-landspropblemer og bevares, hvis vi var på flugt fra krig, var det aldeles ligegyldigt hvad vi havde på. Bare det var varmt og tørt. Men sådan lever vi – heldigvis – ikke. Og sørme om ikke jeg tilfældigvis fik en mail fra en anden kunde i samme uge. Hende kan jeg ikke tillade mig at kalde stamkunde, men hun har været hos mig en gang i Maga. Men hun skrev blandt andet

“Pt har jeg så meget tøjkrise hver dag at jeg er tæt på at sætte mig ned og tude inden jeg går i gang med at tage tøj på om morgenen”

Cecilie, 33 år

Igen, det lyder superoverfladisk. Men er et helt relevant problem! Når det ydre ikke passer til indre, kan det give følelsen af at være ude af synk. Når det du tager på, bare ikke føles rigtigt, starter dagen helt forkert. Ofte kommer det særligt til udtryk, når vi står i et ryk i livet. Når det, der duede i årevis pludselig ikke duer mere, selvom vi hverken har skiftet størrelse eller partner.

De kunder jeg har klædt på gennem mange år, er næsten allesammen startet med at opsøge Personlig Shopping – faglig hjælp til at finde det rigtige tøj – når de stod i et skift i livet. Det er ikke, som fordommene lyder, rige kvinder med for lidt at bruge deres penge til. Det er helt almindelige kvinder i alderen 30-80 år, som trængte til at finde noget tøj de virkelig godt kunne lide at have på. Og som de samtidig kunne lide at se sig selv i. 

Og til kritikerne af at tage sit tøj alvorligt (I er nok ikke så mange lige præcis her, men så sig det videre, når andre er kæphøje på tøjets bekostning): Det er et fælles vilkår for os alle, at vi hver dag, tager tøj på. Og går i det hele dagen.

Tøj er det, som sidder allertættest på kroppen og nærmest giver os et dagslangt kram.

Samtidig sender det masser af signaler om hvem vi er. Alligevel affærdiges tøj stadig ofte om damebladsforfængelighed, statussymbol, forbrugsræs, og fortsæt selv. Valg af tøj er et udtryk for forfængelighed, men ikke kun. Når det er rigtigt, er det en måde at blive lidt mere sig selv. Når det ikke er rigtigt, når det indre ikke passer til det ydre, når det spejlbillede vi ser, ikke er i synk med den måde vi ser os selv på, så mærkes det helt tydeligt. Og det giver tøjkriser. 

Mange er så vant til ikke at bryde sig om deres hverdagstøj, at de skifter det sekund de træder ind af døren hjemme fra dagens dont. (Note: jeg ved at mange gør det samme for at spare tøjet, en superfin måde at forlænge livet på yndlingstøj). Men endnu andre har opdaget eller vidst hele livet – at det rigtige tøj til de rigtige mennesker, gør dem mere dem selv. Og sådan vil jeg tillade mig at sige at Sanne har fået det, efter at have taget sit tøj alvorligt og fået faglig hjælp til at købe det rigtige gennem mange år. Det var bestemt ikke sådan hun startede, da hun kom første gang for mange år siden. Da jeg spurgte hende om jeg måtte citere mailen, sendte hun uopfordret en ny, hvor hun skrev om hendes første erfaringer med Personlig Shopping:

“Den første gang jeg var i Maga viste du mig en trøje med brede striber på TVÆRS!!  Enhver ved at man ser tyk ud i tøj med tværgående striber, så jeg var skeptisk. Men den sad pænt, jeg følte mig godt tilpas i den, og i løbet af ½ år gik alle med striber på tværs. Der var jeg solgt til personal shopping. Jeg har stadigvæk trøjen, selvom den er for falmet til at bruge på jobbet, og nu er reduceret til tulle-tøj.”

Og det her er en anden af mine kæpheste, som jeg ikke vil skrive om idag, men husk: Yndlingstøj er værdifuldt! Tøj har mistet sin værdi, fordi vi køber for meget og for billigt. Det vender jeg tilbage til en anden god gang.

Sanne skrev også

“For mig handler personal shopping i høj grad om tillid. Både tillid til at shopperen følger med i nye trends, så jeg føler mig smart, men især tillid til at shopperen ærligt siger hvad der klæder mig, og ikke klæder mig. Derudover bliver nyt og gammelt mixet med dyrt og billigt tøj i respekt for min økonomi. Og ikke mindst bliver jeg udfordret, så jeg fornyr mig, og mine grænser bliver rykket, uden at gå på kompromis med hvem jeg er.”

Jeg havde lyst til at skrive om den del, som en virksomhed ikke kan betale sig fra: den oprigtige relation mellem køber og sælger, hvor der nok står et salg eller en service i midten af relationen, men til gengæld stoler vi på, at vi får det vi gerne vil have. Og ofte mere til. Nu beskrev en af mine elskede stamkunder præcis det og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. 

Sanne fik pladsen her, men jeg har mange fine ord fra kunder i min Magatid, som jeg ikke må bruge mere. De er ikke glemt og kortet her, gemmer jeg stadig.

Jeg prøver ikke at blære mig, tværtom. Jeg havde lyst til at give lidt tilbage til alle de dejlige mennesker, der er kommet igen gennem årene. Med fare for at glemme nogen, vover jeg alligevel et øje og siger tak for gode timer i prøverummet Anette, Tina, Vibeke, Jane, Karin, Helena, Mette, Maria, Sofie, Elisabeth, Heidi, Signe, Christina, Charlotte, Susanne, Louise, Gitte, Linda, Lotte, Ramona, Lise, Yvonne, Astrid, Tine, Kristine, Marianne, Ditte, Regitze, Ulla, Naomi, Lisbeth, Sanne og mange mange flere … 

 

 

7 veje til at nyde bare arme – find den, der passer dig

Ærligt, jeg synes det er synd og skam at så mange kvinder gemmer deres arme væk, fordi de ikke mener deres arme overhovedet kan vises frem. Uanset om jeg har klædt kvinder på 23 eller 83 år på, så har langt størstedelen ikke haft lyst til at vise deres arme … og det vil jeg gerne slå et slag for at vi prøver at ændre, sammen.

Jeg gætter på, at selvom du er en af dem, der aldrig viser arme, så gør du det, når du har fri og det er varmt. Og hvordan er det nu – skifter armene facon på ferien, siden vi gerne må se dem der? Nej, vel? Du slapper bare af og nyder hvor skønt det at have ærmeløse toppe og kjoler på, mærker solen mod din hud og luft under vingerne. Og nej, jeg mener ikke vinger, som i mormor-arme, vinkeflæsk eller hvad de hidsigt bliver udskældt som.

Man skulle tro, at vi kollektivt har glemt, at det der sidder underst på overarmen, bare er hud. At vi slet ikke har lagt mærke til at UANSET hvor slanke arme man har, så bevæger huden og musklen underst på overarmen sig, når man vinker. Jeg ved det, for jeg er lige kommet hjem fra Smukfest, Skanderborgfestival om du vil, og her havde vi altså armene overhovedet en temmelig stor del af tiden. Derfor lagde jeg mærke til at, selv på de aller tyndeste teenagepigearme fungerer det på samme måde: huden bevæger, sig når man vinker. Og ved du hvad, godt det samme! Ellers kunne vi ikke have armene over hovedet og juble, når det er påkrævet. En frygtelig tanke.

Min elskede tidligere kollega, Lingerishopperen, sagde altid når hendes kunder spurgte hvad de skulle gøre med ‘vingen/dellen’ under skulderen, lige over bh-elastikken ved armhulen. Hun svarede: “Den skal du have, ellers kan du ikke nå tingene på øverste hylde.”  Det er et konge svar, for det ér netop det: helt naturligt og en nødvendighed. Arme er ikke grimme og skal gemmes væk. Arme er smukke, kvindelige og ikke specielt frække. Huden på skulderen fin blød og kraveben et smukt sted at vise frem. 

Nu har du chancen for at bryde en ond cirkel, hvis du også altid dækker armene til. Det er nemlig det, det er: en dårlig vane med at se ned på dine helt fine arme. Grunden til at du skal slå til nu er, at efter en lang sommer, er armene er så brune, som de bliver og det gør dem altid nemmere at pakke ud. Tag de afslappede ferievaner, hvor du er fint tilpas i bare arme, med tilbage til hverdagen. Jeg LOVER dig, det er ikke hvordan dine arme ser ud, der afgør om du kan lide at vise dem. Det er hvordan du har det med dem. 

Hvis du vil prøve, så har jeg selvfølgelig et par tricks i ærmet (pun intended, hø hø) til at komme igang.

Men allerførst og helt grundlæggende, synes jeg du skal vide at …

Arme, der hænger løst ind mod kroppen ser altid større ud.

Præcis, som lårbasser der slapper af på en stol. Husk samtidig at det er sjældent, dine arme bare hænger. For det meste arbejder/gestikulerer/spiser/og så videre du …

Eller viser dine guns, som jeg gør uafladeligt …

Konklusion: de er fine i brug, de arme. Og drønpraktiske at rende rundt med. Hvordan skulle vi ellers få kage? Her kommer 7 veje til at få dem frem i lyset – prøv dem af og find den der passer dig – så følges vi på vejen mod kvindearmenes befrielsesbevægelse. 

Måske virker det skræmmende, at springe ud i stropper, og kan derfor være nemt at vælge en ærmeløs bluse til en start. Men det kan godt virke modsat, at have brede stropper på – altså en ærmeløs toppe, der skærer lige ved skulderen – for den gør ofte armene og skuldrene bredere at se på.

Mine bliver også bredere, men jeg er iskold, som du kan se. Det kan du også lære.

Er du ikke til tynde stropper, så prøv med en mindre strop-bredde, måske a al den her. Et lille tip: vælg toppen i fast stof og undgå jersey (t-shirtstof). Det lægger sig på mavedellerne og fremhæver dem, og så er du måske dobbelt udfordret. 

Helt klassisk top-udskæring og stropbredde, der ikke gør en kat fortræd.

Jeg ved, at hvis man har dårlig hud på arme, skuldre eller ryg, er udfordringen større, fordi man er så øm om det og måske har været det hele livet. Det er helt forståeligt! Men har du alligevel lyst til at forsøge med lidt luft under vingerne, så prøv at starte med en overdel, hvor der bare et et kig ind. 

For eksempel med en bluse med slids i ærmerne.

De kan iøvrigt bruges året rundt, hvis man ikke er kuldskær. Og er du slet ikke til det nøgne look, så prøv med en transparent overdel i stedet. Det er et kæmpe skridt på vejen, hvis du altid har dækket dig helt til. 

Sørg blot for at den underste top er mørk. Det giver et mere markant og defineret look, end en lys top underst.

Men faktisk, hvis du vænner dig til og nyder at have overdele uden ærmer på, så prøv at gå skridtet videre og se hvad helt tynde spaghettistropper kan.

De helt tynde stropper, får ofte arme til at se mere tonede ud. Tro det eller ej, men prøv selv.
Det gør ikke armene tyndere fra siden, men der kigger vi jo heller ikke hele dagen, vel?

Der er også alternativet med helt bare skuldre og tildækkede arme. Det kræver en stropløs bh, for det er bare ikke lige så pænt, hvis man kan se bh-stropperne. 

Den allerbedste stropløse bh til stor barm er fra Wonderbra – den er en kampvogn, men til at stole på. Hvis du ved hvad jeg mener …

Og så er der den ærmeløse top, som bare ser godt ud på alle: halter neck-toppen. Det er hvor ærmerne eller stropperne går skråt ind ad mod halsen og nakken, så man kan se mere af armen og skulderen. Det giver seriøst bare de flotteste arme. 

Mange halterneck-modeller, er løse henover maven, hvis du som jeg er øm om den. Win win. 
Toppen kan både være sporty eller feminin. Med brede eller smalle stropper. Bar eller tildækket ryg. 

De fåes i silke, plissé, jersey og alt mulig andet i tiden. Det ved at være lidt lavt på lager med dem, fordi sommeren går på hæld. Men holde øje med dem, hvis du begynder at bruge dine sommerferietoppe på job nu – og bliver glad for det. For hvis du gør, udvider du også brugen af det enkelte stykke tøj i dit skab og får flere muligheder ud af din garderobe. Helt uden at købe nyt.

Det er der vi skal hen … for der hænger så meget tøj i skabet allerede! Vi skal bare (gen-)lære at bruge det, udnytte det og passe på det. Det kommer dig selv tilgode, når du sparer på slanterne, men især kommer det os alle til gode, når vi formindsker vores forbrug af tøj. Klimaet kan ganske enkelt ikke holde til det vi gør nu. Længere er den ikke. Heldigvis er det ikke det mindste kedeligt at bruge tøjet i skabet på nye måder. Håber du fik bare en enkelt ide i klummen idag. 

Jeg har lavet et nyt hashtag, jeg håber du vil dele med mig:

#flytfokusfraforbrugtilbrug

(flyt fokus fra forbrug til brug, for de knapt så hashtag-vante, red.)

Lad os inspirere hinanden til at bruge alle de fine sager vi allerede har i skabet. Det er ikke raketvidenskab. Men det virker 😉

Bagom skærmpausen: 1 kæmpe udfordring & 1 sød hemmelighed

4 ugers skærmpause og sommerfri fra Tirsdagstøjklummen er slut. 2 af ugerne blev brugt på ferie med drengene og de 2 andre uger brugt på virkeligt meget arbejde. Ugerne med drenge faldt i to dele – vi startede med en Tour de Jylland i Humørbussen, med min skønne familie …

Plads til 9 personer – hele min familie – et nyt sted hver dag

Hold nu op, man kommer hinanden ved i sådan en bus, hvar? Men altså … det var fantastisk at genopleve steder fra min barndomsferier. Og helt uforvarende opstod, der meget passende for en Tøjklumme, et udklædningstema på flere af de steder vi besøgte. Damn det var sjauw! …. syntes alle andre end teenageren. 

Aj mor! Det’ cringe*!! sagde min forfærdede (dog smilende) teenagesøn … *cringe = at krumme tæer = pinligt
Aner ikke hvad knægten taler om. Det var så sjovt!

Turen gik blandt andet også til fantastiske Mønsted Kalkminer, som jeg varmt kan anbefale, hvis du ikke har været der. Altså det kræver nok en smule eventyrlyst, men hvis budgettet ikke er til store udlandrejser og spektakulære sights, så er de her 60 km underjordiske huler, gange og søer virkelig et syn for sig …

Desværre kunne man ikke klæde sig ud her. Tsk tsk!

Og nu skal du nok slippe for flere feriebilleder, selvom vi virkelig nåede mange steder rundt på den uge vi var afsted.

Uniformen de fleste dage: gode gåsko og lang nederdel.

Efter drengene var kommet over til deres far, stod jeg op kl. 5 mandag morgen for at gøre det sidste klar til optagelser af mit onlinekursus Garderobeskolen. Damn DAMN jeg var udfordret! Simpelthen så nervøs for om jeg havde forberedt mig godt nok til at være klar til super prof Annika, der kom og filmede …

Hele min lejlighed var på den anden ende, for at gøre plads til optagelser

Jeg havde lavet manus og forberedt det jeg nu kunne. Stylet sæt, tænkt og prøvet. Skrevet og lavet story board.

Jeg forstår bedre nu, hvorfor der normalt er så mange på et shoot. Alliwl meget at holde styr på selv!

Men jeg har jo aldrig filmet før. Og jeg havde ikke tænkt selve optagelserne, som noget at være særligt nervøs for, fordi jeg jo brænder sådan for at komme ud med mit budskab:

Du har så mange muligheder i skabet allerede! Lær at bruge dem lidt anderledes end du plejer, så behøver du næsten ikke shoppe. Og kan helt undgå fejlkøb. 

Men altså … da vi stod der, var der jo en milliard ting at huske. Selvom jeg vidste, hvad jeg ville sige om alt og hvorfor, så er det sin sag at få det hele med. Og se tjekket ud imens. Og ikke svede igennem sin pudder. Og huske at knappe alle knapper. Og sørge for at alt er strøget. Og komme ind det rigtige sted. Og sige tingene i den rigtige rækkefølge. For slet ikke at tale om at sætte hår (ikke min stærke side!). Og negle, oh ve (heller ikke min stærke side…). Og jeg ved snart ikke hvad. Jeg troede, jeg var god til at dulle, men så dullet er jeg åbenbart heller ikke. 

Heldigvis havde jeg en prof (og sød) kamerakvinde til at holde styr på den del. Ellers var det da heller aldrig gået.

Og så gik det jo simpelthen bare så megagodt, med de optagelser. Jeg var helt utroligt lettet og tilfreds bagefter. Som med det meste jeg flipper ud over i mit liv, så er det bare at gøre det. Tage et skridt af gangen og så går det hele alligevel. Jeg har før nævnt “Hvordan spiser man en elefant? En bid af gangen” og den er min aller allerbedste hjælp, som selvstændig uden begreb om hverken business, teknik eller markedsføring. 

Lidt nusset, men sidder trofast på min pc og er min eneste kollega. Men en god en!

Til gengæld har jeg min mission, som jeg VIL ud med og den bærer mig igennem. Jeg VIL vise hvor stor betydning det rigtige tøj til de rigtige mennesker har. Og hvor lidt nyt tøj man behøver at købe, for at få følelsen af at komme i tøj, der gør os lidt mere os selv. 

Når det af og til bliver uoverskueligt, er det fordi jeg prøver at tænke på alt på én gang. Det er ultimativt stressende og jeg brændte virkelig sammen en dag her i sommers. Heldigvis kan jeg godt finde ud at bede om hjælp og har et temmelig godt netværk. Således har jeg nu en cool kvinde (dansk, men i Italien – goddammit, jeg fatter ikke den her nye arbejdsverden?!) som hjælper mig med at få det hele sat rigtigt op i et helt nyt system til onlinekursus, betaling osv. Og ikke mindst: en revideret, realistisk launch dato og en to-do liste. Så nu er det bare at klø på. En bid af gangen. 

Så venter selvfølgelig den del, hvor jeg ligger søvnløs over, om nogen vil købe mit kursus, kan bruge det og så videre. Men der er jeg sleeet ikke nået til endnu. Og bagefter har jeg lovet mig selv ikke at lave noget som helst nyt i et helt år. Kun holde (og lande!) fordrag, skrive Tirsdagstøjklummen, lave (og lande!) garderobetjek, personlig shopping, net shopping og så videre. Det er sådan set også nok til at holde mig pænt beskæftiget allerede. 

Næste år igen, vil jeg gerne skrive en bog, komme længere ud i offentligheden og være en del af tøjklimadebatten med hvor nemt man kan få en bæredygtig garderobe (og forbrug), blot ved at skifte fokus fra forbrug til at bruge. Men ikke det næste år. Ama’r Halshug!

Bagom skærmpausen, har jeg også lavet virkeligt dejlige sommerklassikere, som at sidde hele nætter ude med veninder og vende verdenssituationen over vin. Badet med venner og til den store guldmedalje med drengene – også i kæmpe bølger, i regn og med hund. Og …

Holdt loppemarked med min mor, nuij vi havde travlt. Nuij det var sjovt!

Været i sommerhus og passet hund(e) med verdens dejligste drenge …

Hunden som aldrig ALDRIG bliver træt af at lege pind.

Malet nye sider i den her malebog … som er købt i New York for 3 år siden, til jer der har spurgt før. Det er det eneste nørkle-agtige jeg kan få drengene til at lave. 

Den her side, kunne vi slet ikke se hvad var, før vi var næsten færdige.
Den er af Joanna Webster og kan fåes på Amazon, som jeg stort set ingen erfaring har med. Sorry.

Drengene og jeg havde også glædet os til Camp Adventure klatrepark. Oj, oj, oj, det er MEGAsjovt! Kæmpe anbefaling hvis du er til fysisk aktivitet og udeliv. Vi havde bare for kort tid. 6 timer forsvandt som dug for solen, men vi skulle jo hjem til hundene.

Nåmmen, der står mine 3 drenge lige og venter på at jeg suser over til dem på svævebanen med mit klatrebælte!

Heldigvis bød den anden af mine 2 ugers ferie med drengene også på masser af virkelig tiltrængt afslapning.

Hængekøjen i mine forældres sommerhushave, er et at de bedste steder jeg kender …

Og så har jeg også brugt en del tid på en lille hemmelighed … for jeg har kysset meget på ham her, som jeg simpelthen er så glad for og stadig ikke helt fatter, at jeg har været så heldig at møde. Suk.

<3

Nu er jeg trukket i arbejdstøjet igen og starter ud med modeuge, modeudstilling, bæredygtigheds-talk og reception og lidt for mange løse ender inden jeg smutter på Smukfest på onsdag … Men jeg skal nok nå det hele. Det er virkelig skønt at være tilbage, for der er jo ikke noget bedre end at arbejde med det rigtige tøj til de rigtige mennesker.

Hent gratis skema: Pak nemt og møgpænt til ferien

Kan du mærke det? Ferievibes all over, selvom det ikke helt er endnu. Ferie betyder pakning – uanset om man skal syd- eller nordpå. Jeg elsker at være velklædt, hader at pakke. Derfor lavede jeg sidste sommer et pakkeskema, der gør det nemt og overskueligt at pakke. Det har jeg udviklet lidt på i årets løb og nu får du en udvidet og illustreret pakkeguide længere nede og helt gratis mit pakkeskema, lige til at printe og bruge her – værs’go’ 

=>> PAKKESKEMA

Tirsdagstøjklummen holder ferie, fordi jeg trænger til en skrivepause efter 48 klummer siden sidste sommer. Og til at lade batterierne op til de mange fede ting, Verdensfirmaet skal lave i sommer og på den anden side af solen. Blandt andet optagelsen af onlinekursus her i sommer og det er jeg riiimelig spændt på – især med alt det tekniske jeg skal lære … pyha!

Jeg har endda lavet storyboard til optagelserne … wish me luck!

Ved ikke hvordan du har det, men jeg er dælme træt efter et fantastisk forår og vinter, med masser af Garderobetjek, masser af foredrag, masser af personlig shopping, masser af Tirsdagstøjklummer – en hver uge siden sidste sommer, mit første debatindlæg og alt muligt andet dejligt, udviklende, inspirerende og ja, hårdt arbejde.

Inden ferien har jeg en Personlig Shopping session, to Personlig Net Shopping-kunder og så et sidste Garderobetjek. Glæder mig til det hele og er så utroligt taknemmelig for at 1 år og 3 måneder efter jeg tog springet ud i at være fuldtids selvstændig, rent faktisk lever af Verdensfirmaet. For tiden er uro, tankemylder og bekymringer afløst af en stor varm tilfredshed. Og stolthed. Over at jeg lever min drøm.

Jo jo, så bliver jeg sikkert megabekymret igen lige om lidt og det er i den grad en mundfuld jeg kaster mig over, som skal være klar til august til jer. Kommer garntrisse halvskaldet ud på den anden side, over alt det tekniske jeg skal få til at virke: platform til onlinekurser, betalingsmodul integreret og hvad har vi.

Men lige nu slapper jeg af, trækker vejret dybt, roligt og NYDER mine kunder, mine unger, mine venner, min familie, sommeren, at bade, at træne, min lejlighed. Selvom jeg har glædet mig meget til at holde pause fra at skrive klumme hver tirsdag, så har jeg spøjst nok masser af ideer og overvejede at skippe pausen. Men nej. Den er så tiltrængt.

Og vanen tro napper jeg også en kold skærmtyrker – altså fra sociale medier og lignende – når jeg holder ferie med drengene. Det gør de også og selvom de spiller ganske meget til hverdag, så har de vænnet sig til at om sommeren har vi kollektiv skærmpause. Allesammen. Jep, det er lidt hårdt i starten. Vi er jo alle sammen vant til at være sammen med vores venner, kommunikere og bare være underholdt online, men så bliver vi det i stedet ude i virkeligheden. Sammen. 

Vi skal køre Danmark rundt i ‘Humørbussen’, som mine forældre har lejet – med plads til 9 – hele vores familie. Det bliver møghyggeligt OG belastende, som kun familier kan være. Og det kræver pakning … suk. Jeg rejser ikke meget, men selvom vi bare skal i sommerhus, tænker jeg lige over hvad jeg har med, så jeg ikke slæber for meget med, men stadig har relevante sæt at hoppe i. I løbet af året fandt jeg ud af at når jeg har et farvetema i pakningen, så er det nemt at lave rigtigt mange sæt af ikke ret meget tøj. 

Sort og rosa farvetema til et par dage på Ærø i foråret …
Udrejseoutfit – comfy og semipænt
Skift af underdel da vi ankom, fordi der var varmt …
Skift af overdel og med strømpebukser til ud at spise samme aften.
Pænt, varmt og behageligt til en lang turdag i koldt blæse- og regnvejr.
Og hjemrejse i samme bukser, frisk bluse …

Der var også vinterferien i sommerhus med min familie og drengene …

Blåt og brændt orange farvetema …
Første dag megatidligt op og køre dreng til fodboldstævne …
Anden dag ud at spise frokost med familien … lidt pæn!
3. dag – samme kjole med sweatshirt over til almindeligt daseri og strandture.
Og hjemad igen i jeans og sweatshirt.

Der var også Påsken på landet her i foråret, hvor temaet var sort og grønt …

Forskellige grønne toner til sort … Slidt fodtøj, for det skal kunne holde til gåture og haveleg.
Selvom jeg bare skal være i sommerhus, er jeg ikke bange for at hoppe i fin nederdel. Jeg kravler selvfølgelig ikke i træer i den, men den kan altså sagtens holde til strandture, kortspil og hvad vi nu ellers laver på hyggeweekender.
Men det praktiske tøj er også med – fordi jeg også vasker bil, når jeg er på Falster.
Fordelen ved at have lidt fint tøj med, er at jeg føler mig tilpas og velklædt – ikke udklædt. Og jeg vil hellere bruge mit fine tøj meget og nyde at være fin, end gemme det og føle mig smågrim i gammelt tøj.

De her ture var korte og skal man afsted længe, har man brug for mere tøj. Men prøv at tænke i de samme baner: underdele og ting til udover, der kan kombineres med meget. Og hvis du afstemmer farverne, kan du kombinere mere end du tror. Vær ikke bange for at tage det fine tøj med. Det tager ikke skade af at blive brugt og jeg lover at du føler dig pæn og lækker, når det ikke kun er de gamle jogginbukser, der kommer på. 

Har du små børn og bliver beskidt og derfor ikke kan gå i sart tøj, så prøv at pakke fint tøj, der er blevet for slidt til hverdag. Det er tøjet fra søndagsbunken, som jeg kalder det, når vi laver Garderobetjek. På den måde har du tøj på og med, der (engang) var til ‘pænt’ men som du ikke længere er øm over at bruge, fordi det alligevel er for slidt til den oprindelige funktion. Og pak så også enkelte stykker pænt tøj, til de anledninger det passer til. Det duller det almindelige tøj gevaldigt op, hvis du har en fin top, en pæn sommernederdel eller måske en lækker jakke. 

Skal du på ferie, hvor du kan eller skal være pæn hver dag, så lad være med at pakke oceaner af tøj, men gennemtænk i stedet farverne. På den måde kan du kombinere outfits næsten uendeligt. Så får du mindre at slæbe på OG nemmere ved at vælge tøj, fordi du ikke har for meget med. Prøv at bruge pakkeskemaet herover – den er mere overskuelig, end du tror, fordi du på den måde får overblik over hvor mange overdele og underdele du har brug for. Og når du lægger det op

Sidste år tegnede Maja, det hun ville pakke …

Mindre kan gøre det – jeg selv skriver bare antal og stikord, når jeg skal overskue hvad vi skal have med. Det er så nemt på den her måde. 

Hav nu en rigtig god ferie! Nyd sommeren og husk at holde ferie fra komplekserne, åbne sanserne og suge farveinspiration til dig mens du er ude af hamsterhjulet, overveje om det er denne sommer, du bliver glad for at gå i kjole eller måske give dig selv high five for alt det du er … 

Vi ses på den anden side <3

 

bear fish GIF by Bare Tree Media

 

2 tips til at forny yndlingstøj, der ellers er slidt op …

Jeg gjorde et kup på loppemarked i lørdag – ubrugte kvalitetsankelstøvler til 200,- slask. 

Typen der er så glad for noget nyt, når jeg endelig køber, at jeg hopper i det med det samme. Således tilbragte jeg hygge weekenddage i højhælede støvler og stor begejstring. Den sidste delte mine unger ikke. Tsk tsk.

De ligner nogle jeg har, som virkelig trænger til udskiftning. Det vender jeg tilbage til. Men du ved sikkert allerede, at her taler vi meget om yndlingstøj, fordi:

Når vi elsker det tøj vi har på, kan det ses  – og det ser altid godt ud!

En bonus ved at elske og voldbruge sit tøj er, at så passer man også på det og det er en direkte vej til bæredygtigt forbrug. 

Yndlingstøj er stildefinerende, fordi det er tøj man altid kan finde anvendelse for og bruger igen igen – ergo det er din personlige stil. Hvis du genkender det her, ved du også hvor megasvært, det er at skille dig af med yndlingstøj. Ved hvor meget man hader, når det bliver for slidt og hvor meget man ville ønske man havde købt to af slagsen.

Sådan har jeg det også. Og selvom jeg bruger ganske mange af mine vågne timer på at hjælpe kvinder med at få styr på garderoben og sorteret ud. Alligevel indrømmer jeg blankt, at jeg selv har vildt svært ved at skille mig af med tøj eller sko jeg bare elsker og bruger igen og igen, når de er blevet for slidte.

Og lige så mange slag jeg vil slå, for at det er godt at slide sit tøj op, lige så mange slag vil jeg slå for at se ordentlig ud. Det gør man nemlig ikke i træt, slidt og bedaget tøj. Det ligner snarere at man ikke har gjort sig umage. Det er en uprofessionel udstråling til alt andet end en dag med havearbejde. Når du tager dit tøj alvorligt og klæder dig til de forskellige sammenhænge du indgår i, udstråler du naturligt professionalisme.

At gøre sig umage er for eksempel at have tøj på, der passer til anledningen og at have tøj på du befinder dig godt i. Men det er også at have tøj på som er rent, helt og velplejet – og ikke for slidt. Ofte bliver man blind, når det kommer til yndlingstøj. Man glemmer at kigge på tøjet i dagslys, tjekke om overfladen er helt nulret af slid eller glemmer at ens sko en gang var blanke med nye hæle.

Når du har et stykke tøj, du bruger i årevis, så sørg for at tjekke det for slid af og til. Brug en uldshaver på overfladen, hvis den trænger. Stryg det hvis det er længe siden sidst, det plejer også overfladen. Hæng til luftning. Puds skoene! Tit! Køb sneakers i læder, de holder længere og er nemmere at pleje. Lap huller og få lagt nedfaldne sømme op igen. 

Men det helt gennemslidte og udvaskede yndlingstøj, skal videre over i den kategori, jeg kalder søndagstøj. Det er tøj, som skal ud af den daglige turnus, men når det ryger i søndagsbunken, fornyer du brugen af yndlingstøjet. Bare ikke til hverdag. Ovenikøbet bliver du ret velklædt på daskedage, for indtil for nylig gik du jo i det her på job. Og så kan du nu endelig smide de hullede jogginbukser og den deforme t-shirt ud, du pljer at holde fri i. Det vil din bedre halvdel også sætte pris på, hvis du er heldig at have sådan en. Og få lov tage langsom afsked med elskede klude. Det er win win. 

Tilbage til start loppefundet, som minder om noget jeg har. Det er nemlig den anden måde man kan forny yndlingstøj: ved at købe nyt der minder om det slidte. Jeg faldt over de her støvler, som både passede mig, min stil og min pengepung. 

De nye støvler, ligner ganske meget to andre par jeg har.
Disse er fra  jeg boede i London i 2003! Jeg har pudset og plejet dem med nye hæle, imprægnering og på afstand de stadig fede.
Men selvom de har holdt udover al forventing, kan man godt se tæt på, de (snart) ikke går mere. Aj, jeg ved godt de ikke går mere … suk

Åhr, hvor jeg HADER at de ikke kan mere, for jeg kan lide alt ved dem: udtryk, farve, højde og komfort på foden. De nye støvler, minder også ganske meget om dem her:

De her er knap så slidte, men meget dårligere kvalitet. 

Min skomager vil gerne skifte hæle på dem, men sålen kan ikke fornyes, fordi man ikke kan lime på den kvalitet de er født med. Øv! Men ærligt – de er også ved at være for slidte til jeg ser professionel ud i dem. Især i mit job.

Som det ses, ligner de nye støvler ganske meget de to par jeg allerede har. Det gør ikke noget, for på den måde har jeg nemmere ved at skille mig af med de gamle, som trænger til at jeg gør det. Og en anden fordel ved at købe tøj eller sko, der ligner noget jeg har slidt op, er, at jeg ved jeg bliver glad for dem. De ryger lige i cirkulation, passer til alle mulige yndlingsudtryk, fine sæt og farvesammensætninger jeg allerede ved, er min stil.

På samme måde kan du begynde at definere din stil: hvad elsker du, føler dig velklædt i og bruger hele tiden? Prøv at lægge mærke til det og finder du en ny version af det stykke tøj eller tilbehør, er det ingen skam at investere i det igen. MEN det kræver at du holder orden i skabet!

Sørg for at hænge og lægge tøjet i kategorier, så du kan se hvad du har. Det er nemlig drønvigtigt at du netop IKKE tvangskøber endnu flere blå jeans, sorte t-shirts, blomstede overdele eller hvad det nu er du plejer at købe. Grænsen mellem at købe det samme og for meget af det og at forny nedslidt yndlingstøj kræver lidt disciplin. Hold overblikket, så du har 1-3 styk af hvert stildefinerende yndlingstøj. Det er rigeligt til at lave fine sæt.  

Og brug så de ting du elsker til at prøve nye udtryk af. For eksempel den lange nederdel, der i den grad er slået bredet igennem nu.

Den her er fra Soft Rebels og findes også i sort.

Er du nysgerrig på en lang nederdel, men ved ikke helt hvordan du skal komme igang, så husk at det altid er nemmere at lære at gå i, hvis du bruger det med velkendt tøj, som allerede er indenfor din komfortzone. Hvis du prøver at opdatere din stil med et nyt stykke tøj, er det en måde at træde ind i nutiden på og undgå at din velkendte stil bliver bedaget.

Men har du det aldeles fint i det tøj du bruger hver dag, så behøver du altså ikke ‘forny’ din stil! Mange synes de bør et eller andet med tøj – prøve noget nyt, gøre noget andet, være mindre kræsen eller lignende. Men det behøver du virkelig ikke, hvis du har det aldeles fint i det du allerede bruger. 

Omvendt – længes du efter og trænger du til et tjek og en opdatering af dit tøj, så det passer til hvor du er i livet nu, så er den her metode med at blande nye ting med gamle, virkelig god. Fordi du så stadig er dig, bare et frisk opdateret pust, der får energien til at rulle i kroppen. Både når du har det på og når du ser dig i spejlet. Lad blot være med at jagte følelsen nye køber giver, ved at blive ved med at købe nyt. Følelsen er et drug, der som alle andre drugs er afhængighedsskabende og når du lærer at nyde tøjet og ikke købet, får du meget større udbytte af dine penge og din garderobe. OG en meget bedre samvittighed i forhold til klimaet. 

 

Før du går på jagt på loppemarked eller udsalg …

Derfor får du også lige et lille tip til udsalgs- ellers loppemarkedsjagt, hvis du kaster dig ud i det: Køb kun det du mangler og ved du kommer til at bruge. Det andet er bare at vedligeholde købsuenzaen, der har godt fat i vores del af verden. Og selvom du køber genbrug, er det ikke bæredygtigt at forbruge og holde varer i cirkulation hele tiden. Det er det til gengæld at bruge det du allerede har. Også til det er helt slidt op. 

Pøj med at forny dit yndlingstøj – og søndagsgarderoben!

Guide: Den ene accessory, der er lige så tjekket som solbriller!

Bortset fra solbriller er der én slags tilbehør, som også giver øjeblikkelig coolness og udstråler lækker tjekkethed. Med den kan man også camouflere uoplagthed og derudover kan den også noget, som solbriller ikke kan: skjule morgenhår. Ovenikøbet, kan alle også passe den – uanset højde og drøjde. Du skal blot finde den, som passer præcis til dig. Det er naturligvis sommerhatten, jeg mener.

Mange synes ikke de har hattehoved eller at det ‘larmer’ for meget med en hat. Men skæver du alligevel lidt til smukke damer og cool chicks, så læs med her. Og slå så til om nu sommeren, hvor det er nemmere at komme igang med en hat, fordi versionerne i strå har en iboende afslappethed og fordi vi generelt ‘tør’ lidt mere når vi er på ferie. Tænk bare på din turkise kaftan, der var så vidunderlig, men desværre kun under sydligere himmelstrøg.

Anderledes forholder det sig med en sommerhat. Den kan du bruge ude, som hjemme. Bevares, du tager den nok ikke på, på kontoret, men det er heller ikke meningen. Brug den til fritid, fest og ferie. Finder du først en, som er lige dig, bliver du næsten lige så afhængig af den, som af dine solbriller.

Selv bor jeg i den her, en klassisk Panamahat, når jeg holder ferie og fri om sommeren. Den har kostet skejser og jeg har haft den i 3 somre nu. Jeg er glad for, at jeg valgte en kvalitetsmodel, fordi det i forhold til stråhatte, virkelig kan ses på facon og finish. Og så passer man jo bare endnu bedre på ting, man har givet penge for. Det er også bæredygtigt. 

Jeg føler mig endda tjekket, selv helt uden make up, som jeg tit går uden. Synes aldrig jeg er lige så pæn uden, som med, men har intet problem med det. Kan blot konstatere at hatten giver en rar følelse af at jeg har gjort mig umage. Det kan jeg godt lide.

Den her type hat er god til de fleste, fordi skyggen ikke er vildt stor, men bedst hvis du har lidt langt hår. Min er en herremodel, fordi mit hoved er så stort (fordi klog, jo!!), men den findes også i dameversioner og mindre størrelser. Vælg fx. den her, hvis du gerne vil have lidt volumen på hatten. 

Den her ligner meget, hvis du er nysgerrig.

Ellers gå efter den mindre og lidt mere drengede western inspirede model i den her stil. 

Den er perfekt til de fleste – også til kort hår, fordi skyggen er smal og hattepulden ikke for høj, så dit ansigt og hoved ikke drukner i hat. Den er let, cool og lidt drenget og det nemmeste valg, hvis du hopper ud i din allerførste hat. Pyt med at den ikke har den brede elegante skygge. Bare det at du går med hat, er rigeligt til at forny dit look. Den her type, har de fleste billige mærker også hængende om sommeren, men jeg linker lige til en der er lidt bedre kvali. Det kan jo ses, men valget er dit. 

Der er en fin version af den lige her

En anden god facon til de fleste hoveder og hårlængder er noget i den her retning, som stammer fra den legendariske Boat Hat, som man godt kan se for sit indre øje sejle forbi på smukke damer klædt i hvidt på store luksus floddampere på hede sommerdage i Sydstaterne. Dengang var skyggen helt stiv, men det er lidt mærkeligt nu. Den her med blød bølgende skygge er både kæk og elegant. 

Den kan du se her

Dette forår har jeg købt en ny sommerhat på en helt vidunderlig venindetur til smukke Ærø. Jeg prøvede den og selvom jeg sjældent køber nyt, så var vi meant to be, mig og den her hat. Bedøm selv. 

Den er lidt lille, fordi det er en standartstørrelse, så jeg har pillet hattebåndet ud indenvendigt. Ellers får jeg ondt i hovedet og en rød rand i panden.

Jeg blev inspireret til en hat med volumen, af den franske designerdarling Simon Porte Jaquemus, som lagde internettet ned sidste sommer. Hans overdimensionerede og sindssygt smukke stråhatte, er mest bare til at posere med, omend Emma Leth blev gift i en sidste sommer. Det skrev jeg om her.

Tjek hans fine stil i kollektionerne

Er du nysgerrig på en der ligner min, så prøv den her fine model. Den er blød – hedder endda ‘packable’ – og skal derfor ikke passes så meget på. Det er nemmere end en af strå. Vær dog obs på at den er one size. Min megaknold (jep, gav øller i Gym, for lææænge siden!) kan ikke passe standardstørrelser, men det er der ræddi mange der kan, når det kommer til hatte.

Se den her – den er på bud …
Også et godt bud, men noget dyrere, fordi det er en ‘rigtig’ hat fra legendariske Stetson. Den er her

En meget mindre og lidt mere ‘Badehotellet’ stil er denne, som også kan pakkes ned. Den er mere elegant end bøllehatten, som nok har fået en rivaval, men sgutte er elegant. Bøllehatt kan du godt prøve, men jeg linker ikke til nogle, fordi det kræver ret meget af den der bærer den, for at se tjekket ud.

Find den her – og vælg sort. Lyserød bliver lynhurtigt for campingagtig.

Et sidste bud på en sommerhat med stor skygge, kunne være denne, som er classy, men ret afslappet samtidig. Det er både noget med at stråene er lidt grove og faconen enkel. Cool med sine lige linjer og ligefremme stil. 

Den kan du se her og den fåes også i sort. 

Jeg håber du har fået lyst og mod på at springe ud i en sommerhat for første gang – eller bare glæder dig til at bruge den du allerede har. Som det ses, er alle dem jeg har med her, i sort/hvid/stråfarve og det synes jeg ærligt også er det pæneste. Der findes alskens farver og bånd med striber og så videre. Men der bliver jeg lidt fluekneppende, for hvis hatten har en farve eller bare båndet, så skal det jo matche resten. Djævelen bor som bekendt i detaljen og derfor kan man ligeså godt gøre det nemt og vælge noget som passer til det meste. Så kan du jo bare tage farvede øreringe eller fin lak på neglene, hvis du mangler farve. Men har du bare lyst til en farvet hat, så sørg for at vælge en, der passer til mange ting. 

Tørklædet på den her, does the trick, med farver der passer til meget forskelligt. 

Du kan selvfølgelig også vælge en kasket, en solskygge eller en bøllehat. Men ingen af de valg er ligeså klassisk sommersmukke, som en stråhat. Derfor holder vi os til dem idag. Rigtig god sommerstil!

Kunderne taler ud: 2 ting, jeg har lært af Garderobetjek

Idag gør jeg status over alle de Garderobetjek året har budt på. Men mest af alt, lader jeg nogle af kvinderne selv tale. 

Jeg har ikke fået en eneste dårlig tilbagemelding og det er jeg dælme stolt over!

Stolt, fordi de – I – får så meget og meget forskelligt ud af at rydde op, sortere, sætte sammen på ny og ikke mindst:   

Se jer selv med nye og mildere øjne.

Alt hvad jeg drømte om at give med Garderobetjekket, bliver indfriet hver eneste gang. 

Og så er der endda en sidegevinst, jeg håbede på, men ikke vidste om jeg kunne indfri. 

Jeg drømte om at vise hvor mange muligheder vi allerede har hængende i skabet, fordi jeg selv bruger mit tøj i mange år og sætter det sammen på nye måder hele tiden.

Det ville jeg gerne lære videre! Men jeg vidste ikke om der var tøj nok i de forskellige skabe eller det bare var mit, der er fyldt med muligheder, fordi jeg har fagligheden til at vælge.

Nu har jeg lært, at selv de mindste garderober, laver vi masser af nye fine sæt ud af! Det mindste antal er 40 sæt tøj. Det højeste er faktisk Linda her:

Så selvom jeg har frygtet at komme ud til en kunde, der slet ikke havde nok tøj, er frygten kun gjort til skamme, fordi der ALTID er masser af nye fine outfits i gemmerne. 

Den anden ting, jeg har lært er gonnok IKKE at snakke langsomt (undskyld!)

Kan høre at det er godt jeg sender den opfølgende mail, for ellers kan man ikke huske halvdelen af alt det vi laver! Jane herover, var helt svedt, da jeg gik. Men det var hun ikke dagen efter.

Nej, den anden ting jeg har lært er, at de billeder vi tager af de forskellige nye sæt tøj, tjener flere formål. 

For det første – at lave et personligt outfitbibliotek på mobilen, så det er nemt at vælge tøj i forvejen og ikke 5 minutter inden man skal ud af døren. 

For det andet: billederne hjælper til at huske alle sammensætningernerne, stylingtips og outfittricks.

Men den mest overraskende tredje effekt af de billeder er faktisk, at de forander kundens selvbillede, lidt efter lidt. 

Fordi hun pludselig begynder at se sig selv ude fra, med andres øjne, får hun fokus væk fra det hun plejer at nidstirre, og i mange tilfælde hade, ved sin krop.

Langsomt opdager hun, at det jo slet ikke er så slemt, når man ser helheden og ikke obsesser over sine ømme punkter. 

Og helheden er det vi andre ser. Vi ser dig! Hele dejlige dig. 

De uventede effekter, er jeg så glad for! For det rigtige tøj til de rigtige mennesker, gør os mere os selv. 

Og så der følger en gratis bonus med, som vi alle har gavn af: når man begynder at tage sit tøj alvorligt, får man det ikke bare sjovere med sig selv og nemmere ved at vælge hvad man skal have på. Man køber også mindre, fordi man overvejer HVAD man skal købe. I stedet for bare at købe. Dét kommer alle på kloden til gode.